Et dagsbevis giver dig lov til at køre privat i en bil med gule plader i op til ét døgn. Med Motorstyrelsens app Dagsbevis kan du købe dagsbeviset og have det klar på din mobil efter 5 minutter. Du betaler med betalingskort i appen, som både er til borgere og virksomheder.

Regler for dagsbevis:

  • Et dagsbevis giver dig lov til at køre privat i en bil på gule plader, som er registreret til godstransport (erhverv) og med en totalvægt på op til 4 ton.
  • Et dagsbevis gælder fra kl. 00.00 til 23.59, hvis det er købt før den dato, du skal bruge det. Køber du dagsbeviset samme dag, gælder det fra købstidspunktet til kl. 23:59.
  • Du skal købe dagsbeviset mindst 5 minutter før, du bruger bilen til privat kørsel, og du kan købe det op til 45 dage før.
  • Når du køber et dagsbevis, bliver det gemt i appen, så du kan finde det ved en eventuel kontrol.
  • Du kan højst købe 20 dagsbeviser til samme bil i et kalenderår.
  • Du kan købe dagsbevis til køretøjer under 4 ton. Vejer køretøjet 3 ton eller mindre, er prisen 225 kr. pr. døgn, hvis ejeren af køretøjet har trukket hele momsbeløbet fra ved køb eller leje. Ellers er prisen 185 kr. pr. døgn.
  • Du kan ikke få refunderet et dagsbevis eller flytte det til andre dage.

Ny version af appen

Vi har udviklet en ny og mere brugervenlig version af dagsbevis-appen, og derfor har vi lukket den gamle. Så tjek, at din version af appen er den nyeste. 

Hent appen i App Store

Hent appen i Google Play

Et dagsbevis giver dig tilladelse til at køre privat i en bil med gule plader. Du kan købe beviset direkte på din mobil eller bestille og printe en kvittering på din computer.

Du kan læse mere om dagsbeviser og se priser her:

Dagsbevis borger
Dagsbevis erhverv 

Du skal bruge personligt NemID/MitID, første gang du logger ind, og herefter kan du bruge en selvvalgt 4-cifret kode.

Du skal købe dagsbeviser til det antal dage, du råder over bilen til privat kørsel. Du kan højst købe 20 dagsbeviser til samme bil i et kalenderår.

Eksempel 1

Du låner bilen med hjem fra arbejde til en ferie. Dagen efter kører du i bilen til lufthavnen, hvor den står tre dage. Når du kommer hjem, kører du dagen efter bilen til virksomhedens adresse. Her skal du have 5 dagsbeviser.

Eksempel 2

Du låner bilen til en skiferie, hvor du kører i bilen til et skisportssted. Bilen står stille i de fire dage, du er der. På sjettedagen kører du hjem, men først på den syvende dag kører du bilen til virksomhedens adresse. Du skal have 7 dagsbeviser.

Formålet med appen Dagsbevis er at give dig den bedst mulige brugeroplevelse og service. For at opnå dette, lægger vi et minimum af cookies, ligesom vi logger data på så lille et niveau som muligt. Dette gør vi kun for at have mulighed for at lave statistik, personalisere løsningen og videreudvikle på vores service. 

Læs vores privatlivspolitik og om vores brug af cookies

Appen Dagsbevis virker til Android- og iPhone-telefoner med de nyeste versioner af styresystemer, som er understøttet af Google og Apple.

Hvis appen ikke virker på din mobil, kan du opdatere til en nyere version af styresystemet. Det er dog muligt, du ikke kan opdatere styresystemet, hvis du har en ældre mobiltelefon.

Kan du ikke downloade appen, kan du købe dagsbeviser i Motorregistret. Læs, hvordan du gør:

Dagsbevis borger

Dagsbevis erhverv