Reglerne om skattefri rejsegodtgørelse er ændret dels ved lov nr. 1063 af 12. dec. 1996, lov nr. 452 af 10. juni 1997, samt ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999. ►Ligningsrådet har udsendt TSS-cirk. 1998-35, der gælder i perioden 1. jan. - 31. marts 1999 og TSS-cirk. 1999-07, der gælder 1. april - 31. dec. 1999.◄ Der henvises til oversigten over de nye regler i afsnit A.B.1.7.  
Hvem kan anvende Ligningsrådets regler og satser?Fra og med 1. jan. 1997 kan både offentligt og privatansatte anvende reglerne i LL § 9, stk. 5 om bl.a. standardfradrag efter Ligningsrådets satser og retningslinier. Offentligt ansatte er dog afskåret fra at anvende Ligningsrådets satser, i det omfang reglerne i SL § 5, litra d, benyttes, jf. afsnit A.F.1.2. ►Fra og med 1. april 1999 skal såvel offentligt ansatte som privat ansatte anvende reglerne i LL § 9, stk. 5.◄
Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk. 5 gælder også for bestyrelsesmedlemmer o.l., jf. LL § 9, stk. 8. Udbetales der ikke godtgørelse, kan de foretage standardfradrag med satserne. Fradraget skal dog ikke, som ved lønmodtagere, reduceres med bundgrænsen i LL § 9, stk. 1.
 
Nogle persongrupper afskåret fra at foretage standardfradrag med Ligningsrådets almindelige satser.

Det gælder følgende persongrupper:
  • ansatte, der i deres hverv transporterer varer eller personer
  • ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer)
  • ansatte, der arbejder på luftfartøjer
  • ansatte, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster
  • ansatte, der modtager ydelser efter LL § 7 r eller LL § 7 K eller aftjener værnepligt  
Se nærmere afsnit A.B.1.7.2
 
Pr. 1. april 1999 kan følgende persongrupper benytte standardsatserne for fortæringsudgifter eller tage fradrag:
  • ansatte, der i deres hverv transporterer varer eller personer
  • ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer)
  • ansatte, der arbejder på luftfartøjer
  • ansatte, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster
Pr. 1. april 1999 kan følgende persongruppe benytte standardsatserne, men den kan ikke tage fradrag med satserne:
  • værnepligtige og frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid
For nogle lønmodtagergruppers vedkommende har Ligningsrådet dog fastsat særlige satser. Disse har kunnet benytte en overgangsordning indtil 31. marts 1999. Det gælder langturschauffører, turistchauffører og flyselskabernes flyvende personel (ansatte, der arbejder på luftfartøjer). Se nærmere afsnit A.F.2.
 
Ligningsrådet har tilsvarende fastsat særlige satser for fagforeningsfunktionærer og handelsrejsende, når disse er på endagsrejser. Der var tale om en overgangsordning indtil 31. marts 1999, hvor de særlige satser i TSS-cirk. 1995-19, pkt. 5, kunne anvendes jf. nærmere afsnit A.F.2.
 
Lovændring►Der er ved lov nr. 955 af 20. december 1999 gennemført en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse og for fradrag for rejseudgifter med standardsatser. Loven træder i kraft den 1. jan. 2000, men en del af ændringerne har virkning allerede fra og med 1. april 1999. Se afsnit A.B.1.7. Det bemærkes, at visse af ovennævnte persongrupper er blevet omfattet af de generelle regler om skattefri godtgørelse/standardfradrag med virkning fra 1. april 1999. Se afsnit A.B.1.7.
 
RejseDet er en forudsætning for standardfradrag med Ligningsrådets satser, at der er tale om udgifter afholdt i forbindelse med en rejse. Fra 1. jan. 1997 er rejsebegrebet udvidet og defineret i loven, jf. LL § 9, stk. 5. Se nærmere om rejsebegrebet i afsnit A.B.1.7.
 
RejseudgifterRejseudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er dækket af en skattefri godtgørelse efter LL § 9, stk. 5.
Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for et beløb svarende til satserne. Tilsvarende kan der foretages fradrag for et beløb svarende til differencen, hvis udbetaling er sket med et lavere beløb end satserne. Dette følger af LL § 9, stk. 5, sidste pkt. ►og pkt. 6.1. i TSS-cirk. 1998-35, samt efter 1. april 1999 pkt. 6.1 i TSS-cirk. 1999-07◄. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres. Fradraget skal reduceres med bundgrænsen på kr. i LL § 9, stk. 1.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke en skattefri godtgørelse efter reglen i LL § 9, stk. 9, kan den ansatte ikke i stedet fradrage det beløb, der kunne have været udbetalt skattefrit (30 pct. af satsen for fortæring). Tilsvarende gælder, såfremt udbetaling er sket med et lavere beløb end 30 pct. af satsen for fortæring. Se nærmere afsnit A.B.1.7 om LL § 9, stk. 9.
 
Ved opgørelsen af fradraget for rejser med overnatning og indtil 1. april 1999 uden overnatning i Danmark, samt for rejse indtil 1. april 1999 uden overnatning i udlandet skal anvendes følgende satser for indkomståret 199:
 
Det bemærkes, at der fra 1. april 1999 ikke som hidtil for endagsrejser kan tages fradrag med standardsatser, men alene for de dokumenterede udgifter.
 
Logi :
1. jan. - 31. marts 1999 149,50 kr. pr. døgn
1. april - 31. dec. 1999 97,00 kr. pr. døgn
 
Fortæring:
1. jan. - 31. marts 1999 269,75 kr. pr. døgn
1. april - 31. dec. 1999 271,00 kr. pr. døgn
 
Tilsluttede rejsedage:
1. jan. - 31. marts 1999 11,25 kr. pr. påbegyndt time
1. april - 31. dec. 1999 11,30 kr. pr. påbegyndt time
 
Rejse uden overnatning:
1. jan. - 31. marts 1999 11,25 kr. pr. påbegyndt time
1. april - 31. dec. 1999 Der er ikke mulighed for at få standardgodtgørelse/fradrag for merudgifter på endagsrejse.
 
Ved opgørelsen af fradraget for rejser med overnatning i udlandet i perioden 1. jan. - 31. marts 1999 anvendes de af Ligningsrådet vedtagne satser, der svarer til satserne fastsat for statens ansatte ved rejse i udlandet, se afsnit A.B.1.7.
 
Der kan ikke foretages fradrag for rejseudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren. Standardfradraget skal derfor reduceres, hvis der på møder/rejser modtages hel eller delvis fri fortæring, ►jf. pkt. 4.3. i TSS-cirk. 1998-35 og efter 1. april 1999 jf. pkt. 4.3 i TSS-cirk 1999-07.◄ Afholdes udgifterne til kost mv. af en anden end arbejdsgiveren - men i forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste - skal standardfradraget tilsvarende reduceres, jf. TfS 1996, 697.
 
►I perioden 1. jan. - 31. marts 1999 skal der ved rejse i Danmark med/uden overnatning og ved rejse uden overnatning i udlandet ske reduktion for morgenmad/frokost/middag med henholdsvis 40,46 kr./ 80,93 kr./80,93 kr. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen i det pågældende land med 15 pct./30 pct./30 pct.
Standardfradraget skal tilsvarende reduceres, når der ved rejse med overnatning arbejdes samme sted udover 28 dage. Fra og med den 29. dag reduceres satserne med 1/3 ved rejse i Danmark og 1/4 ved rejse i udlandet, Grønland og Færøerne, jf. nærmere afsnit A.B.1.7.
 
I perioden 1. april - 31. dec. 1999 skal der ved rejse i Danmark med overnatning og ved rejse i udlandet med overnatning ske reduktion for morgenmad/frokost/middag med henholdsvis 15 pct./30 pct./30 pct. af døgnsatsen. 28-dages reglen er ophørt med virkning for 1. april 1999.
◄ 
Øvrige rejseudgifterØvrige rejseudgifter, for hvilke der ikke er udbetalt en godtgørelse efter Ligningsrådets satser eller taget et tilsvarende fradrag, kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang udgifterne er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradraget er begrænset af kr.'s-grænsen, jf. LL § 9, stk. 1.
 
Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet nogle retningslinier, som kan anvendes ed ligningsmyndighedens bedømmelse af, om der kan indrømmes fradrag for afholdte rejseudgifter.
Spørgsmålet er aktuelt i de tilfælde, hvor der ud over en modtaget standardgodtgørelse foretages fradrag for dokumenterede/sandsynliggjorte merudgifter ved rejse.
 
Dokumentationskravigningsmyndigheden vil normalt anmode om at se bilag for rejseudgifter, fordi der er tale om et område, hvor skillelinien over til privatudgifter er meget skarp.
 
FortæringFor så vidt angår de udgifter, der relaterer sig til fortæringen, tage der udgangspunkt i de retningslinier og den praksis, der har udviklet sig vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter. Praksis mv. er beskrevet afsnit A.F.1.14. Heraf fremgår, at det normalt vil være et vilkår for adgangen til at fradrage udgifterne, at udgifterne kan dokumenteres ved bilag, og at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser, der er betalt for.
 
I afsnit A.F.1.14 om repræsentationsudgifter er dette beskrevet på denne måde:
 
Det må normalt kræves, at et sådant bilag er dateret og angiver udstederen samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren, at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører og endelig, at det (når dette er sædvanligt) er forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling). Specielt med hensyn til restaurationsbilag som dokumentation for repræsentationsudgifter bør yderligere fordres, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.......Hvor der ikke foreligger fornøden ....dokumentation, må fradrag for repræsentationsudgifter fastsættes efter et skøn.
 
De retningslinier, der er skitseret, kan være vejledende ved ligningsmyndighedens bedømmelse af, om der skal indrømmes fradrag for fortæringsudgifter. Dog kan det formentlig ikke forlanges, at bilaget skal angive modtageren eller modtagerens ledsager. Vedrører regningen flere personer, bør der skønnes over, hvilke udgifter, der kan henføres til den skatteyder, der er på rejse.
Er der tale om skatteydere, som bor det samme sted under en udstationeringsperiode eller tilsvarende længerevarende ophold, vil det formentlig være meget almindeligt, at der fremvises dokumentation i form af regninger fra supermarkeder mv., fordi maden da laves selv. Sådanne regninger vil alt andet lige være kvitterede (kasseapparatstemplede).
For så vidt angår regninger, der ikke umiddelbart lader sig tyde, enten fordi de er håndskrevne eller udfærdiget på et fremmedsprog, vil ligningsmyndigheden i de fleste tilfælde være i stand til at vurdere, om der er tale om et eksternt bilag (der er udsteder på), og om de udgifter, der er afholdt ifølge bilaget, er berettigede udgifter (bl.a. på grundlag af beløbets størrelse). I denne forbindelse må det antages, at der normalt ikke vil være behov for, at skatteyderen fremviser udgiftsbilag, der er oversat til dansk.
 
LogiudgifterRejseudgifter i form af logiudgifter vil typisk være nemme at dokumentere ved regninger mv. Som altovervejende hovedregel kræver fradrag for logiudgifter, at skatteyderen kan fremvise et eksternt bilag herpå. Det samme vil være tilfældet for rejseudgifter i form af transportudgifter. Bygningshåndværkere mv., der selv er ejer af en skurvogn, som anvendes til logi, kan ikke fremvise eksterne bilag vedrørende logiet, men der kan i stedet, som et ligningsmæssigt fradrag, foretages årlige afskrivninger (driftsmiddel).
 
En lønmodtager kan ikke opnå fradrag for udgifter, som samtidig afholdes af arbejdsgiveren - enten som fri fortæring/fri logi eller ved udlæg efter regning. Ligningsmyndigheden skal derfor tage højde herfor, hvor dette er muligt.
 
MeromkostningerUnder dette punkt behandles spørgsmålet om, hvori merudgifterne består.de udgifter, som overstiger grundbeløbet på , jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
 
Der må, på sædvanlig vis, foretages en afgrænsning af de udgifter, der hører under begrebet rejse. Dernæst må der skønnes over udgifternes størrelse.
 
FortæringFortæring. Herunder hører morgenmad, frokost og aftensmad og småfornødenheder.
Der kan ikke på forhånd lægges et loft for et rimeligt merudgiftsniveau. Det vil dog være nærliggende at den fastsatte døgnsats på 269,75 kr. pr. døgn (1. jan. - 31. marts 1999) og 271 kr. pr. døgn (1. april - 31. dec. 1999), jf. LL § 9, stk. 6. Denne sats er fastsat på baggrund af den nuværende danske dagsats, som ikke er baseret på priserne for 2 retters frokost og 3 retters aftensmad, men som er fastsat ud fra en rimelig omkostningsvurdering ved rejse i Danmark. Det må antages, at skattemyndighederne vil acceptere fortæringsudgifter af denne størrelse, hvis dokumentationen i øvrigt er i orden.
Hvorvidt det er muligt at opnå fradrag for fortæringsudgifter, der overstiger dette niveau, må afgøres konkret. Der kan være lande, som generelt er dyrere at rejse i end Danmark, hvilket LL § 9, stk. 6 også tager højde for ved at bemyndige Ligningsrådet til at fastsætte højere satser for særlige lande.
 
Ligningsmyndigheden må konkret tage stilling til, om et udgiftsniveau er rimeligt. Ved denne vurdering kan myndighederne eventuelt lade sig vejlede af ECA´s prisoplysninger om fortæringsudgifter, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds redegørelse, som er gengivet i Skatteministeriets rapport fra maj 1997. Employment Conditions Abroad Ltd. (ECA) er et firma, som yder rådgivning om leveomkostnings-, pris- og rejseomkostningsundersøgelser til virksomheder. Det har personale, som er stationeret i udlandet eller som rejser i tjenesten. En sammenligning med ECA´s prisoplysninger er dog ikke ensbetydende med, at der ikke konkret vil kunne indrømmes et fradrag for fortæringsudgifter, der overstiger ECA´s prisniveau. I alle tilfælde er det en forudsætning for fradrag, at der kan fremvises regninger mv., hvoraf det fulde fortæringsbeløb fremgår.
 
Det må endvidere forventes, at ligningsmyndigheden også vil se på, hvilke forhold, den pågældende skatteyder bor under:
Bor en skatteyder under forhold, hvor der ikke er adgang til at lave mad selv, således at maden må spises ude, må det antages, at skatteyderen normalt kan få fradrag for det dokumenterede beløb.
Bor man derimod under forhold, hvor man selv kan lave mad, fx fordi man har en egentlig bolig med køkkenfaciliteter, vil der normalt kunne indrømmes fradrag for de udgifter, der medgår til at lave maden. Derudover vil der kunne indrømmes et skønnet fradrag for dokumenterede restaurationsudgifter.
Dette gælder tilsvarende for ansatte, der bor i en campingvogn eller en skurvogn med køkkenfaciliteter. Da køkkenfaciliteterne kan være sparsomme, bør det i videre omfang accepteres, at der spises ude.
 
Finansministeriet har opereret med en overgrænse for logiudgifter, der maksimalt kunne godtgøres ved udlæg efter regning. En sådan tilsvarende grænse kendes ikke på privatsiden.
Det må antages, at der normalt ikke nægtes fradrag for logiudgifter uanset beløbsstørrelse, medmindre der er tale om helt ekstraordinært høje beløb.
På logiregningen kan endvidere være påført andre udgifter - eksempelvis benyttelsesafgifter til sauna, swimmingpool samt andre fritidsaktiviteter, telefon mv. Der må foretages et skøn over, om det fulde beløb kan fradrages.
 
SmåfornødenhederDet kan fx være udgifter til brusebad, telefon og toiletbesøg. I det omfang sådanne udgifter kan dokumenteres eller sandsynliggøres, kan der indrømmes fradrag herfor.
 
TransportTaxiregninger, der vedrører mødeaktiviteter, fly- og togbilletter i forbindelse med møder mv., vil kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag efter reglerne i LL § 9 B, jf. § 9 C.


Selvstændigt erhvervsdrivendeelvstændigt erhvervsdrivende ved rejse med overnatning i udlandet også foretage standardfradrag i stedet for at fradrage de faktiske merudgifter, jf. LL § 9, stk. 7 og pkt. 6.1.3. i TSS-cirk. 1998-35, Se også LV afsnit E.B.3.2. Ved rejse i Danmark kan der kun fradrages rejseudgifter mod dokumentation.