Virksomhedens NemID-administrator eller TastSelv Erhverv-administrator kan oprette og tildele rolle for at give medarbejderne adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv.
En rolle er en samling af rettigheder, som hver især giver adgang til funktioner i TastSelv Erhverv.
Du kan se, hvilke rettigheder der giver adgang til de forskellige funktioner i TastSelv Erhverv på siden Rettigheder til TastSelv Erhverv.
Skal medarbejderen have fuld adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv?
Skal medarbejderen have adgang til hele virksomhedens TastSelv Erhverv, kan du give medarbejderen den automatisk oprettede rolle "Vedrørende alle typer". Rollen indeholder alle rettigheder, som virksomheden har, og giver dermed adgang til alt i virksomhedens TastSelv Erhverv. Bemærk: Skal medarbejderen havde adgang til eIndkomst, skal du følge vejledningen på siden Få og giv adgang til eIndkomst.
Virksomhedens NemID-administrator eller TastSelv Erhverv-administrator har altid selv rollen, og den kan også tildeles andre medarbejdere i virksomheden.
Hvis administratoren ikke tilføjer rettigheder eller ændrer på rollen "Vedrørende alle typer", bliver den automatisk opdateret med nye rettigheder, som virksomheden får.
Ønsker din virksomhed ikke, at alle medarbejdere har adgang til hele TastSelv Erhverv, skal virksomhedens NemID-administrator eller TastSelv Erhverv-administrator oprette nye roller med forskellige rettigheder i og tildele dem til forskellige medarbejdere. Det kan fx være, at nogle skal have ret til at indberette moms, mens andre skal kunne læse meddelelser om eIndkomst.
NemID-administrator skal gøres til TastSelv Erhverv-administrator
Når NemID udfases, sker der ændringer i, hvordan du tildeler medarbejdere rettigheder til TastSelv Erhverv. Har du tidligere været NemID-administrator for medarbejdernes rettigheder i TastSelv Erhverv, skal du nu være TastSelv Erhverv-administrator. Se hvordan under punktet "Gør en medarbejder til TastSelv Erhverv-administrator" længere nede på denne side.
Du skal være NemID-administrator eller TastSelv Erhverv-administrator for at kunne tildele medarbejdere rettigheder til forskellige dele af virksomhedens TastSelv Erhverv.
- Log på TastSelv Erhverv
- Vælg Profil- og kontaktoplysninger
- Vælg Rettigheder og adgange til TastSelv
- Vælg Administrer rettigheder og roller til TastSelv
- Vælg en eksisterende rolle for at redigere i den og foretag evt. ønskede rettelser til navnet. Eller vælg Ny rolle for egen virksomhed og navngiv den nye rolle.
- Klik på Fortsæt
- Hvis virksomheden har flere se-numre, skal du vælge det eller de se-numre, som din medarbejder skal have rettigheder til
- Vælg Vælg Cvr-/se-nr.
- Vælg de domæner, medarbejderen skal have adgang til under "Domæne". Hvert domæne indeholder forskellige rettigheder.
- Vælg Vælg domæne
- Vælg de rettigheder, medarbejderen skal have adgang til under Rettigheder
- Vælg herefter Vælg rettighed. Hvis du vil tjekke, om du har valgt rigtigt, så se oversigten nederst på siden "Ny rolle indeholder"
- Vælg Gem. Du får nu en kvittering for oprettelsen eller redigeringen af rollen
- Vælg Tilbage til rolleoversigten
- Vælg Medarbejdere ud for den rolle, du lige har oprettet
- Vælg den eller de medarbejdere, der skal have rollens rettigheder
- Vælg med pilen, så medarbejderens navn flyttes over i kassen "Valgte medarbejdere"
- Vælg Gem
- Log af Tast Selv Erhverv
Du har nu givet medarbejderen rettigheder til at anvende området. Medarbejderen kan se og benytte området inden for en halv time.
Det er kun virksomhedens MitID Erhverv Rettighedsadministrator, der har adgang til at gøre en medarbejder til TastSelv Erhverv-administrator.
- Log på MitID Erhverv (mitid-erhverv.dk)
- Vælg menupunktet Brugere og klik på den bruger, der skal have administratoradgang til TastSelv Erhverv
- Under brugerens oplysninger vælges Rettigheder og derefter Tildel rettigheder
- Vælg kategorien Skatter og afgifter
- Markér Administrator skatter og afgifter og klik Tildel rettigheder
- Klik Afslut
Herefter vil medarbejderen have rettigheder til alle virksomhedens områder i TastSelv Erhverv, bl.a. brugeradministration, rettighedstildeling, skattekontoen, lønforhold osv.