der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5►, 1. pkt.◄ Lønmodtageren kan derefter fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst (som et ligningsmæssigt fradrag), såfremt udgifterne er fradragsberettigede. Fradrag kan kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et ► der i 2000 er reguleret til 4.300 kr., jf LL § 9, stk. 1◄, medmindre der befordringsudgifter omfattet af , 9 C og 9 D. Om handelsrejsendes fradrag, se A.F.2.5.
 
skattefri , jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.Ovennævnte gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter ►omfattet af LL §§ 9 A og 9 B, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.◄►Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, der er mindre end eller lig med satserne, skal godtgørelsesbeløbet derfor ikke medregnes ved lønmodtagerens indkomstopgørelse.
 
Godtgørelser omfattet af LL § 31, stk. 4 og 5 for udgifter til logi, kost og småfornødenheder samt befordring i forbindelse med uddannelser og kurser er ligeledes skattefri, se herom i afsnit A.B.1.9.20.◄Af TSS-cirk. ►1999-44 og 2000-11◄ fremgår de for ►perioden 1. januar - 19. marts og 20. marts - 31. december 2000 ◄gældende satser og regler for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, se ►henv. ◄TfS ►2000, 49 ◄og ►2000, 315◄.
 
►De for 2000 gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse fremgår af TSS-cirk. 1999-45, se TfS 2000, 50 og 2000, 129 (omtryk af cirkulærets side 1) .◄ 
ModregningsforbudEn godtgørelse kan dog ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, ►3◄. pkt. ►Der gælder således et modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med antallet af kørte km./rejsedage og dermed den udbetalte km-godtgørelse/rejsegodtgørelse. Det står dog lønmodtager og arbejdsgiver frit for at aftale lønvilkår, herunder en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige befordrings-/rejseudgifter mod, at der fremover udbetales skattefri godtgørelse oven i lønnen.
◄ 
satserneUdbetalesbeløb, der er større end ►LL/◄Ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, og der skal i så fald indeholdes A-skat, af hele beløbet.
 
en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg. skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal kun indeholdes A-skat►, AM-bidrag og SP-bidrag◄ af dette beløb, jf. ►bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 1, stk. 3 og § 2, stk. 3 samt LL § 9, stk. 5, 4. pkt. ◄Skat 1987.10.737 (TfS 1987, 477). Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg, se TfS 1994, 495.
 
Fradragsmuligheder, 
rejseudgifter
◄En lønmodtager kan ikke foretage fradrag for rejseudgifter i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor, eller arbejdsgiveren har dækket udgifterne som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller logi. Se om udlæg efter regning i A.B.1.7.1.2 og A.B.1.7.2.
 
Hvor betingelserne ►i LL§ 9 A ◄for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling heraf ikke er sket eller er sket med lavere beløb end Ligningsrådets/LL's , kan differencen mellem satserne og den faktisk modtagne rejsegodtgørelse fradrages i den skattepligtige indkomst►, jf. LL § 9 A, stk. 7◄.  
Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsedage med overnatning samt antallet af efterfølgende timer, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres.
    
►Hvis der udbetales godtgørelse med satserne◄ Ønskes fradrag for rejseudgifter, der overstiger godtgørelsessatserne, skal samtlige afholdte udgifter dokumenteres. Der kan herefter foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen mellem samtlige, afholdte og dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.Se nærmere om i afsnit A.F.1.1.
 
Fradragsmuligheder, 
befordringsudgifter
 
Hvis der slet ikke udbetales nogen godtgørelse - eller udbetales mindre end satserne◄Udbetaler arbejdsgiveren ikke skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B med Ligningsrådets godtgørelsessatser, kan lønmodtageren kun fradrage sine erhvervsmæssige befordringsudgifter med Ligningsrådets satser for befordring mellem hjem og arbejdssted, dvs. efter LL § 9 C, jf. bestemmelsen i LL § 9 B, stk. 3, 2. pkt. Lønmodtageren kan således hverken foretage fradrag med Ligningsrådets godtgørelsessatser eller med de dokumenterede, erhvervsmæssige kørselsudgifter.
 
Fradrag for befordringsudgifter efter LL § 9 C forudsætter, at der er tale om kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted, se A.F.3.1.3.2.
  
Bestemmelsen i LL § 9 B, stk. 3, 2. pkt. medfører også, at hvis betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt, men godtgørelsen er udbetalt med et lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan der ikke foretages fradrag for differencen mellem den modtagne godtgørelse og Ligningsrådets satser. Lønmodtageren kan dog i denne situation vælge at medregne godtgørelsen i den skattepligtige indkomst og herefter foretage fradrag efter LL § 9 C. Se nærmere herom i A.F.3.3 og A.F.3.3.1.
 
Hvis der er udbetalt befordringsgodtgørelse med satserne, kan lønmodtageren heller ikke fradrage de dokumenterede, erhvervsmæssige kørselsudgifter, der overstiger den modtagne befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9, stk. 1, 4. pkt.
  
Om de særlige regler for handelsrejsendes fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. LL § 9 B, stk. 3, 3. og 4. pkt., se A.F.3.3.2. 
 
beløbHvis der udbetales faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt.
 
Dansk eller udenlandsk arbejdsgiverRejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de i ligningsloven/af Ligningsrådet fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængig af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TOLD SKAT Nyt 1993.8.383 og 394 (TfS 1993, 222 og 231). I TfS 1997, 480 udtalte Told- og Skattestyrelsen, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
 
Kontrol ved udbetaling af skattefri godtgørelse◄Den, der udbetaler skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for udbetalingen er opfyldt.
 
Derfor skal arbejdsgiveren føre kontrol med:
  • ►rejsens/kørslens erhvervsmæssige formål◄
  • ►rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage/det faktiske antal erhvervsmæssig kørte km, angivelsen heraf samt dato for kørslen◄
  • ►rejsens/kørslens mål og eventuelle delmål ◄
  • ►beregningen af rejsegodtgørelsen/befordringsgodtgørelsen - herunder de anvendte satser◄
► 
De nærmere betingelser for kontrol ved udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, jf. TfS 2000, 308, samt Vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2000.
◄ 
Bestyrelsesmedlemmer og lign. skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, og lign., jf. LL §►§ 9 A, stk. 9 og 9 B, stk. 4◄.
 
►Fsv. angår de lønnede bestyrelsesmedlemmer og lign., som er omfattet af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, afgrænses denne personkreds på samme måde som den personkreds, der er nævnt i KSL § 43, stk. 2, litra a. Heraf følger, at der kun kan udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til lønnede bestyrelsesmedlemmer og lign., hvis vederlag er A-indkomst.