Hvilken personkredsReglerne gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende er også omfattet:
  • Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
  • Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
  • Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
  • Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
  • Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
 
Hvilke uddannelser og kurserSkattefriheden omfatter bl.a:
  • Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
  • Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
  • Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
  • Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
  • Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
  • Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
 
Hvilke ydelserFølgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
  • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv. har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
  • Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5, ►dvs. 1,58 kr. gældende fra 1. januar 2001.◄
  • ►Faktiske udgifter til anden befordring.◄