Når du vil overføre penge fra selskabet til dig selv, skal du gøre det som løn. Det vil sige, at du skal ansætte dig selv i selskabet. Her på siden kan du læse, hvordan du kommer i gang. Hvis du skal ansætte andre end dig selv, skal du gøre det på præcis samme måde.

Før du kan udbetale løn fra selskabet, skal du registrere selskabet som arbejdsgiver. Herefter skal du hver måned indberette og betale A-skat og am-bidrag til Skattestyrelsen. Det gælder også, hvis der i en periode ikke udbetales løn, fx fordi der ikke er penge til det. Så skal du vælge Nulindberet, når du indberetter i eIndkomst.

Registrer selskabet som arbejdsgiver (virk.dk)

Herefter skal du ind og give selskabet adgang til eIndkomst i TastSelv Erhverv.

Følg vejledningen på siden Få og giv adgang til eIndkomst

Når selskabet ansætter en medarbejder, skal du lave en ansættelseskontrakt. Ansatte har krav på en kontrakt, hvis de arbejder for selskabet i mere end en måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.
Kontrakten skal indeholde alle væsentlige vilkår for ansættelsen og skal udarbejdes senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Så er der også klare linjer for selskabets aftale med medarbejderen om løn, arbejdstid, arbejdssted, ferie, udgifter og fri telefon eller andre personalegoder.

Er medarbejderen dig selv, er det stadig en god ide at have en kontrakt, som du kan henvise til i sager om dine eller selskabets skatteforhold.

Når du skal indberette og udbetale løn fra selskabet, skal der også beregnes A-skat, am-bidrag og ATP. Det kan være lidt kompliceret. Heldigvis er der en række muligheder, der kan hjælpe dig med at få lønnen beregnet. Vi har opstillet nogle af fordelene og ulemperne ved de forskellige muligheder.

Fordele

Et lønbureau eller en revisor kan klare alt med lønnen for selskabet. De kan hjælpe med hele processen og sikrer, at du får gjort det rigtigt og har dokumentationen til selskabets bogføring i orden.

Ulemper

Et lønbureau eller en revisor koster penge.
Du har stadig det endelige ansvar for, at Skattestyrelsen får de rigtige oplysninger og betalinger til tiden.

Fordele

Et lønsystem kan hjælpe dig med at beregne løn, A-skat, am-bidrag og ATP, lave lønsedler samt indberette i Skattestyrelsens indberetningssystem eIndkomst.

Der findes forskellige onlineudbydere af lønsystemer med forskellige services og priser. Du kan ofte finde et lønsystem, der passer med selskabets bogføringsprogram, så systemerne, så at sige ”taler sammen”. 

Ulemper

Et lønsystem koster penge. Du har stadig det endelige ansvar for, at Skattestyrelsen får de rigtige oplysninger og betalinger til tiden.

Fordele

Skattestyrelsens eget beregningssystem LetLøn kan hjælpe selskabet med at beregne løn, A-skat, am-bidrag og ATP samt indberette i Skattestyrelsens indberetningssystem eIndkomst.

LetLøn er gratis og kræver blot, at du tilmelder selskabet systemet i TastSelv Erhverv.

Ulemper

LetLøn kan ikke lave lønsedler, men beregner blot de tal, du skal bruge på lønsedlen. Du skal altså selv lave en lønseddel, så du har den som dokumentation til selskabets bogføring.
LetLøn kan ikke beregne løn for "skæve perioder". En skæv periode er en lønperiode, der går på tværs af måneder (fx fra 14. april til 15. maj). Systemet kan desuden heller ikke overføre nettolønnen til medarbejderen, og ligeledes hverken overføre eller beregne arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Vær opmærksom på, at det kan kræve tid at sætte sig ind i LetLøn-systemet.

Læs mere om indberetning via LetLøn.

For at beregne og indberette løn, skal du bruge oplysninger fra medarbejderens skattekort, fx fradrag og trækprocent. Du kan hente skattekortet i eIndkomst i TastSelv Erhverv. Hvis du bruger et lønbureau eller en revisor, kan de hjælpe dig med at hente skattekortet. 

Sådan gør du

Log på TastSelv Erhverv

Vælg Ansatte.

Vælg Indberet til eIndkomst eller LetLøn.

Vælg Indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn.

Vælg Indberet ansættelsesoplysninger - herunder skattekortbestilling.

Vælg Ny.

Skriv medarbejderens cpr-nummer og ansættelsesdato.

Vælg skattekort (hovedkort eller bikort) i rullemenuen.

Tryk OK.

Du er færdig.

Efter et par timer kan du se skattekortet i eIndkomst under "Skattekort forespørgsel".

Du kan også finde hjælp til at hente skattekortet i eIndkomst: Indberetningsvejledning.

Det kan være svært at få styr på reglerne omkring personalegoder. Vi har derfor samlet svar på nogle af de spørgsmål om emnet, som vi oftest støder på fra nystartede selskaber.

Et personalegode er et gode, selskabet betaler som arbejdsgiver, og som du eller selskabets andre ansatte også bruger privat.
Værdien af personalegoder sidestilles med løn og skal medregnes til den personlige indkomst. Når du er ansat i dit eget selskab, gælder de samme regler for personalegoder, som hvis du var ansat i en anden virksomhed.

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien.

Hvis personalegodet er A-indkomst, som fx fri telefon og fri bil, skal selskabet hver måned tilbageholde A-skat og am-bidrag af personalegodets værdi. Beløbene skal sammen med anden A-indkomst hver måned indberettes til Skattestyrelsen.

Læs mere på siden Skat af personalegoder

Selskabet må ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse eller rejsegodtgørelse til dig, hvis du ikke får løn fra selskabet.

For at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, skal der være tale om et ansættelsesforhold, hvor der udbetales løn. Lønnen må heller ikke være af ubetydelig størrelse, men skal svare til din arbejdsindsats. Hvis reglerne ikke overholdes, vil en udbetalt kørselsgodtgørelse være skattepligtig. Den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse skal indberettes til eIndkomst i felt 48, som du finder i TastSelv Erhverv. 

Læs mere på siden Kørselsgodtgørelse.

Som ny selskabsejer kan det være rart at vide, hvad andre har gjort. Her er et par gode råd.

 

Jeg startede med at ville styre alt det administrative i selskabet selv ved hjælp af et regneark, for jeg er egentlig ret god til tal. Men jeg kom på andre tanker, da jeg et par gange havde forsøgt at indberette løn selv. Det blev noget værre rod og kostede mig nogle meget frustrerende aftener foran computeren. Nu bruger selskabet et lønbureau, og på trods af den lille udgift vil jeg anbefale andre at gøre det samme.

Jeg vidste ikke, at jeg stadig skulle indberette også de måneder, hvor selskabet ikke kunne udbetale løn til mig, men det skal man åbenbart! Det betød, at selskabet fik brugt nogle dumme penge på rykkere. Nu har jeg lagt det ind i beregningssystemet, så jeg husker at indberette ”0” de måneder, hvor selskabet ikke udbetaler løn.

Del 2:
Lav en lønseddel og bogfør lønnen