A klager for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet har anset udbetalt hektarstøtte for skattepligtig indkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved slutseddel af 25. juli 1995 erhvervede en ejendom for en kontant købesum på 1.757.000 kr. I købesummen er inkluderet betaling for retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995, hvilket beløb er anslået at udgøre 77.000 kr. Det fremgår af det senere udarbejdede og tinglyste skøde, at der også er betalt stempelafgift af den del af købesummen, der er henført til betaling for retten til at modtage hektarstøtte.

Den berigtigende advokat ved ejendomsoverdragelsen anmeldte ikke producentskifte over for EU-Direktoratet rettidigt, hvorfor hektarstøtten, der udgjorde 76.927 kr., blev udbetalt til sælgeren af ejendommen med 11.710 kr. den 29. september 1995, 54.443 kr. den 17. oktober og 10.774 kr. den 30. april 1996. Det fremgår af refusionsopgørelse af 2. maj 1996 udarbejdet af sælgerens advokat, at klageren har tilbageholdt 77.000 kr. af købesummen svarende til betalingen for retten til at modtage hektarstøtte, og at klageren blev refunderet 76.927 kr. for hektarstøtten, som blev udbetalt til sælgeren.

Af klagerens årsregnskab for indkomståret 1995 fremgår det, at klageren har indtægtsført modtagen hektarstøtte med 73.150 kr.

Det er oplyst, at sælgeren ikke blev beskattet af den udbetalte hektarstøtte, idet det var aftalt, at klageren skulle have hektarstøtten udbetalt.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse fastholdt, at klageren skal beskattes af den indtægtsførte hektarstøtte på 73.150 kr.

Nævnet har herved bl.a. henvist til, at den udbetalte hektarstøtte, der købes sammen med ejendommen, skal beskattes hos klageren, idet han har erhvervet endelig ret til hektarstøtten. Hektarstøtten er anset for at være overtaget som en del af landbrugsejendommens indtægter, hvorfor den overtagne hektarstøtte er en del af værdien af selve den faste ejendom. Udgiften til hektarstøtte kan derfor ikke anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvor der blev lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at der forelå en aftale om udbetaling af hektarstøtten, og Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995, TfS 1995.669 LSR.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indtægtsførslen af hektarstøtte med 73.150 kr. tilbageføres, og at besætningsnedskrivningen ændres fra 227.024 kr. til 153.874 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hektarstøtten blev udbetalt til sælgeren af ejendommen, idet den berigtigende advokat ikke indsendte producentskifteerklæring rettidigt. Det er derfor en fejl, at der i regnskabet er indtægtsført et beløb på 73.150 kr. Udbetalingen af hektarstøtte og overdragelsen af retten til denne har ikke haft nogen økonomisk betydning for klageren, idet den ansatte købesum på 77.000 kr. for retten til at modtage hektarstøtte blev tilbageholdt af klageren, indtil størrelsen af den udbetalte hektarstøtte var kendt. Da den udbetalte hektarstøtte kunne opgøres til 76.927 kr., blev mellemværendet med sælgeren af ejendommen ordnet over refusionsopgørelsen, således at klageren reelt ikke har betalt for retten til at modtage hektarstøtten, idet det senere viste sig, at den blev udbetalt til sælgeren. Den fejlagtige indtægtsførsel af hektarstøtten på 73.150 kr. påstås derfor tilbageført, ligesom besætningsnedskrivningen i det pågældende indkomstår påstås nedsat fra 227.024 kr. til 153.874 kr.

Såfremt det fastholdes, at der skal indtægtsføres et beløb vedrørende hektarstøtte med 73.150 kr. har repræsentanten anført, at det ved overdragelsen blev aftalt, at klageren overtog hektarstøtten, og denne rettighed er selvstændigt anført og betalt med 73.150 kr., hvorfor klageren har ret til fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Repræsentanten har herved henvist til, at betalingen for hektarstøtten er betaling for en selvstændig rettighed og ikke betaling for en del af den faste ejendom. Det følger af EU-Direktoratets vejledning om hektarstøtte udarbejdet i august 1996, at hvis ikke andet er aftalt, beholder den oprindelige indsender af en ansøgning om hektarstøtte retten til støtten, uanset om ejendommen sælges. Der kan derfor ikke være tale om en del af den faste ejendom, da retten til støtten som udgangspunkt ikke følger med ved køb af en ejendom. Endvidere vil der i tilfælde af salg af en del af bedriften ikke kunne ske overførsel af retten til at modtage hektartilskuddet.

Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvoraf fremgår, at hektarstøtten er en selvstændig rettighed, der ikke knytter sig til den faste ejendom, men som overtages særskilt. Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995, TfS 1995.669 LSR, må anses for tilsidesat med ovennævnte dom fra Vestre Landsret. Endelig er der henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 2. november 1994, hvor styrelsen bl.a. udtaler, at ved producentskifte må der mellem køber og sælger aftales, hvorledes hektarstøttebeløbet skal indgå i forbindelse med berigtigelse af overdragelsen. Såfremt hektarstøttebeløbet var en del af den faste ejendom, var der ingen grund til at aftale, om den medfulgte ejendommen eller ej. Det er en fejl, at der også er betalt stempelafgift af den del af købesummen, der er henført til betaling for retten til at modtage hektarstøtte.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at hektarstøtten som følge af den for sent indgivne anmodning om producentskifte blev udbetalt til sælgeren af ejendommen, at klageren tilbageholdt 77.000 kr. af købesummen svarende til retten til hektarstøtte, og at klageren ved refusionsopgørelse af 2. maj 1996 blev refunderet den til sælgeren udbetalte hektarstøtte.

Herefter finder retten, at den til sælgeren udbetalte hektarstøtte for høståret 1995 er klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 1995 uvedkommende. Retten har herved henset til Told- og Skattestyrelsens skrivelser af 25. marts og 2. november 1994, hvorefter hektarstøtte er skattepligtig indkomst på udbetalingstidspunktet for den producent, som modtager hektarstøtten, og til at der ikke rettidigt blev anmodet om producentskifte over for EU-Direktoratet, hvorved hektarstøtten udbetaltes til sælgeren af ejendommen. Den påklagede afgørelse ændres derfor således, at klageren er berettiget til at tilbageføre den indtægtsførte hektarstøtte på 73.150 kr.

Vedrørende klagerens påstand om ændring af nedskrivning af husdyrbesætningen bemærker retten, at tilladelse hertil gives af ligningsmyndigheden efter bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger § 5, jf. TSS-cirkulære 1994-12. Det overlades derfor til ligningsmyndigheden at træffe afgørelse om den af klageren påståede ændring af nedskrivning af husdyrbesætningen.

Parter

A
(Advokat Niels Søndergaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Dalgaard Hammer).

Afsagt af landsdommerne

Bjarne Bjørnskov Jensen, Stig Glent-Madsen og Jette Skole (kst.)

Sagen er anlagt den 7. august 2001.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 347.000 kr.

Subsidiært skal sagsøgte anerkende, at det erlagte beløb 347.000 kr. er skattemæssigt afskrivningsberettiget med 1/10 i anskaffelsesåret 1995 og herefter liniært de følgende 9 år i henhold til dagældende ligningslov § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 3.

Mere subsidiært skal sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatterettens kendelse af 9. maj 2001 vedrørende sagsøgerens indkomst for indkomståret 1995 lyder således:

"...

Klagen vedrører opgørelse af indkomsten på følgende punkt:

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved købsaftale af 24. maj 1995 erhvervede ejendommen ...., ...., for en kontant købesum på 7.500.000 kr. I købesummen er inkluderet betaling for retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995, hvilket beløb er ansat til 347.000 kr.

Det fremgår af det senere udarbejdede og tinglyste skøde, at der ikke er betalt stempelafgift af den del af købesummen, der er henført til betaling for retten til at modtage hektarstøtte.

Der er anmeldt producentskifte over for EU-Direktoratet, som efterfølgende har udbetalt hektarstøtten vedrørende den erhvervede ejendom til klageren. Det fremgår af klagerens årsregnskab for indkomståret 1995, at klageren i alt har indtægtsført modtagen hektarstøtte med 457.690 kr. Hektarstøtten er udbetalt dels for arealer, der hører til den nyerhvervede ejendom, og dels for arealer, som klageren har forpagtet. Der er ikke afskrevet på udgiften på 347.000 kr. til køb af retten til at modtage hektarstøtte, men klageren har fratrukket udgiften som driftsomkostning.

Det er oplyst, at sælgeren ikke blev beskattet af den udbetalte hektarstøtte, idet den indgik som en del af salgssummen for ejendommen.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse forhøjet den personlige indkomst for indkomståret 1995 med 347.000 kr.

Nævnet har herved bl.a. henvist til, at den udbetalte hektarstøtte, der købes sammen med ejendommen, skal beskattes hos klageren, idet han har erhvervet endelig ret til hektarstøtten. Hektarstøtten skal betragtes som en del af landbrugsejendommens indtægter, hvorfor den overtagne hektarstøtte er en del af værdien af selve den faste ejendom. Udgiften til hektarstøtte kan derfor ikke anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efterfølgende er der i afskrivningsgrundlaget vedrørende driftsbygningerne taget hensyn til hektarstøtten. Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvor der blev lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at der forelå en aftale om udbetaling af hektarstøtten, og Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995 refereret i TfS 1995.669 LSR.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den personlige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 347.000 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at betalingen for hektarstøtten er betaling for en selvstændig rettighed og ikke betaling for en del af den faste ejendom. Repræsentanten har herved henvist til, at det følger af EU-Direktoratets vejledning om hektarstøtte udarbejdet i august 1996, at hvis ikke andet er aftalt, beholder den oprindelige indsender af en ansøgning om hektarstøtte retten til støtten, uanset om ejendommen sælges. Der kan derfor ikke være tale om en del af den faste ejendom, da retten til støtten som udgangspunkt ikke følger med ved køb af en ejendom. Endvidere vil der i tilfælde af salg af en del af bedriften ikke kunne ske overførsel af retten til at modtage hektartilskuddet. Ved overdragelsen er det aftalt, at klageren overtager hektarstøtten, og denne rettighed er selvstændig anført og betalt med 347.000 kr., hvorfor klageren har ret til fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvoraf fremgår, at hektarstøtten er en selvstændig rettighed, der ikke knytter sig til den faste ejendom, men som overtages særskilt. Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995, TfS 1995.669 LSR, må anses for tilsidesat med ovennævnte dom fra Vestre Landsret. Endelig er der henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 2. november 1994, hvor styrelsen bl.a. udtaler, at ved producentskifte må der mellem køber og sælger aftales, hvorledes hektarstøttebeløbet skal indgå i forbindelse med berigtigelse af overdragelsen. Såfremt hektarstøttebeløbet var en del af den faste ejendom, var der ingen grund til at aftale, om den medfulgte ejendommen eller ej.

Landsskatteretten skal udtale

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at klageren i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen ....., ...., betalte et vederlag på 347.000 kr. for retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995, som sælgeren af ejendommen havde ansøgt om, og at klageren senere fik udbetalt denne hektarstøtte.

Retten finder herefter, at hektarstøtten må anses for en indtægt knyttet til klagerens landbrugsvirksomhed på ejendommen og ikke en del af selve ejendommen. Retten har herved henset til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvorefter panteretten i fast ejendom ikke omfatter indtægter i form af hektarstøtte. Klagerens udgift på 347.000 kr. til køb af retten til at modtage hektarstøtte kan dermed ikke anses for køb af en del af den faste ejendom.

Retten finder, at købet af retten til hektarstøtten må anses for en udgift til erhvervelse af indkomstgrundlaget, hvorfor klageren ikke er berettiget til fradrag for udgiften til køb af retten til at modtage hektarstøtte som driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I overensstemmelse hermed stadfæstes den påklagede afgørelse. Det af klagerens repræsentant anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

..."

Om sagens omstændigheder i øvrigt er det oplyst, at overtagelsesdagen for ejendommen ifølge købsaftale og skøde var den 1. juli 1995. Ifølge skødet er købesummen for den faste ejendom opgjort til 7.153.000 kr. Ved tillæg af køberens overtagelse af hektarstøttebeløbet på 347.000 kr. fremkommer den samlede købesum på 7.500.000 kr.

Landboforeningen skrev den 12. juni 1997 på sagsøgerens vegne til Skatteadministrationen i Kommunen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"...

I henhold til købsaftale af 24/5 1995 køber A gården "H1", ....., .... af gdr. KK.

På handelstidspunktet har KK indgivet ansøgning om hektarstøtte for 1995, og i forbindelse med forhandlingerne om købet bliver det fastslået, at prisen for at A må modtage arealtilskuddet fastsættes til kr. 347.000, hvilket fremgår af købesummens fordeling side 5 og i bestemmelserne om hektarstøtten på side 7. Når man valgte denne løsning frem for at lade KK modtage hektarstøtten direkte, skyldtes dette at A var i stand til at finansiere beløbet allerede den 1/7 1995, hvor købesummen udbetales.

..."

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand i første række gjort gældende, at han - uanset behandlingen af støttebeløbet i hans skatteregnskab for 1995 - i forbindelse med købet af ejendommen erhvervede et krav mod EU-Direktoratet på udbetaling af hektarstøtte. Der er således tale om erhvervelse af en fordring, som er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Da han både har erhvervet og fået indfriet fordringen til pari kurs, er der ikke fremkommet nogen kursgevinst til beskatning hos ham. En eventuel kursgevinstbeskatning måtte i givet fald ske hos sælgeren af ejendommen. Sagsøgeren har i anden række anført, at man under hensyn til hektarstøttens karakter må sidestille erhvervelsen af denne med køb af varelager, hvorfor der er fradrag herfor som driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at hektarstøtten ikke er knyttet til ejendommen, men derimod til planteavlen. Der er derfor afskrivningsret efter den dagældende ligningslov § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 3. Sagsøgeren har til støtte for den mere subsidiære påstand gjort gældende, at hektarstøtten må betragtes som en del af købesummen for den faste ejendom.

Sagsøgte har til støtte for påstanden gjort gældende, at hektarstøtten er skattepligtig indkomst hos sagsøgeren i medfør af statsskattelovens § 4. Sådan har sagsøgeren også forholdt sig i skatteregnskabet for 1995. Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab på fordringer og ikke indtægtserhvervelser. Da sagsøgerens erhvervelse af kravet på hektarstøtte må anses for en indtægt, er erhvervelsen ikke omfattet af kursgevinstloven. Endvidere har erhvervelsen ikke en sådan tilknytning til sagsøgerens løbende indtægtserhvervelse, at der er grundlag for fradrag som driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften kan heller ikke sidestilles med en udgift til anskaffelse af et varelager. Vedrørende sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at retten til hektarstøtte ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3. Der er derfor ikke afskrivningsret efter ligningslovens § 16 F, stk. 2. Sagsøgte har endeligt bestridt, at kravet på hektarstøtte kan anses som en del af anskaffelsessummen for den faste ejendom. Kravet er derimod et selvstændigt formueaktiv, og som sådant blev det da også behandlet af sagsøgeren og sælgeren ved overdragelsen af den faste ejendom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Hektarstøttebeløb, som i henhold til EU-støtteordninger udbetales til producenter af markafgrøder, er skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4 for modtageren af støttebeløbet. Ved producentskifte i støtteåret gælder dette både i tilfælde, hvor støtten udbetales til overdrageren, og i tilfælde, hvor støtten i henhold til producentskifteerklæring udbetales til erhververen. Den omstændighed, at der ved en aftale om producentskifte sker overdragelse af en fordring mod EU-direktoratet medfører derfor ikke, at kravet i denne situation bliver omfattet af kursgevinstloven med den virkning, at det herefter udbetalte støttebeløb ikke er skattepligtigt. Den til sagsøgeren udbetalte hektarstøtte er således - som den også er selvangivet - skattepligtig som almindelig indkomst for sagsøgeren.

Ved købet af den omhandlede ejendom erhvervede sagsøgeren kravet på hektarstøtte som et selvstændigt formueaktiv i forbindelse med købet af den faste ejendom. Udgiften til erhvervelsen af dette aktiv er ikke en udgift, som er afholdt til den løbende drift af landbrugsvirksomheden, og udgiften kan derfor ikke fradrages i sagsøgerens skattepligtige indkomst som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten til udbetaling af hektarstøtte er endvidere ikke - og kan heller ikke sidestilles med - en rettighed omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3. Der er derfor ikke adgang til at foretage afskrivning i medfør af ligningslovens § 16 F, stk. 2.

Da sagsøgeren ved overtagelsen af kravet på hektarstøtte erhvervede et selvstændigt formueaktiv, er der endelig ikke grundlag for at anse - og parterne i købsaftalen har da heller ikke anset - kravet på hektarstøtte som en del af købesummen for den faste ejendom.

Landsretten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

Parter

A
(advokat Jette Jessen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Peter Blok, Asbjørn Jensen og Niels Grubbe.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 12. november 2002.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har principalt påstået, at ansættelsen af hans indkomst for indkomståret 1995 hjemvises til de stedlige myndigheder til fornyet ansættelse.

Subsidiært har A påstået, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 347.000 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har ikke for Højesteret gjort gældende, at hektarstøtten er omfattet af afskrivningsret efter den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 3, eller at hektarstøtten må betragtes som en del af købesummen for den faste ejendom.

Supplerende sagsfremstilling

I vejledning fra februar 1995 til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 1995 hedder det blandt andet:

"IV. Producentskifte

...

Efter 15. maj

I forbindelse med meddelelse om producentskifte (salg, tilforpagtninger, forpagtningsophør) for hele bedriften efter 15. maj skal parterne træffe aftale om, hvem hektarstøtten fremover skal tilfalde. Parterne udfylder en erklæring herom, der underskrives af både den tidligere og den nuværende producent. En særlig formular til denne erklæring kan fås i EF-direktoratet. Ved erklæringen indtræder den nye producent, der anføres som modtager af hektarstøtten, i alle rettigheder og pligter i henhold til ansøgningen."

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det støttebeløb, der er udbetalt til A som producent, er skattepligtigt som almindelig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4.

Højesteret tiltræder endvidere, at As udgift i forbindelse med overførelsen af hektarstøtten efter sin karakter ikke er en driftsomkostning, jf statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter stadfæster Højesteret landsrettens dom.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.