Forlig - arveafgift - forældelse - testamentarisk disposition
Dato for udgivelse
11 Dec 2001 10:23
SKM-nummer
SKM2001.604.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
579/97
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Arveafgift, forlig, forældelse, fond, formløs, testamentarisk disposition, certifikater, spareforening, renter
Resumé

Landsretten fandt, at en række certifikater i en spareforening, som afdøde havde oprettet og var daglig leder for, ikke var blevet overført fra afdøde til en af afdøde tiltænkt, men ikke stiftet fond. I eksekutors boopgørelse var omtalt overførelser til "fonden". Først i en senere skrivelse fra Fondsregistret fik arveafgiftsmyndighederne grundlag for at antage, at de omtvistede midler tilhørte afdøde og ikke "fonden". Boet ankede Østre Landsrets dom til Højesteret. Parterne indgik forlig i sagen ved Højesteret.

Reference(r)

Arveafgiftsloven § 2 B (dagældende)
Arveafgiftsloven § 24, stk. 1 (dagældende)

Redaktionelle noter

Der henvises til Departementets kommentar til forliget, SKM2001.605.DEP.

Parter:
1) Boet efter A v/eksekutor B
(Adv. Frants Dalgaard-Knudsen
mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne:
Poul Sørensen, Per Sørensen og Asbjørn Jensen

Der fremlagdes ankestævning af 16. december 1997, replik af 31. juli 1998, processkrift I af 9. oktober 1998 og skrivelser af 23. april 2001, 14. maj 2001 og 15. maj 2001 fra advokat Frants Dalgaard-Knudsen for appellanten og svarskrift af 14. januar 1998, duplik af 28. september 1998 og skrivelser af 23. april 2001, 7. maj 2001 og 15. maj 2001 fra Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke for indstævnte.

Det fremgår af advokat Frants Dalgaard-Knudsens skrivelse af 23. april 2001, at sagen er forligt på følgende vilkår:

  1. Boet anerkender at udarbejde tillægsrepartitions- og tillægsboopgørelse, således at arveafgiften beregnes efter bobeholdningen på tidspunktet for forligets indgåelse.
  2. Arveafgiften skal beregnes ud fra, at boets midler skal tilfalde Hs Humanitære Familiefond, som etableres af boet, og således ikke ud fra, at arvingen er As universalarving.
  3. Boet frafalder at påberåbe sig, at betalingsforpligtelsen for den herved opgjorte arve- og skifteafgift er forældet.
  4. Ministeriet frafalder at påberåbe sig, at der skal betales morarenter af den herved opgjorte arve- og skifteafgift, og således at der vil påløbe renter 4 uger efter indlevering af tillægsrepartition i henhold til lovgivningens bestemmelser.
  5. Det overlades til Højesteret at træffe afgørelse om sagsomkostninger både for Højesteret og Landsretten.
    Efter votering har ankeudvalget (Poul Sørensen, Per Sørensen og Asbjørn Jensen) besluttet, at omkostningsafgørelsen i Østre Landsrets dom af 2. december 1997 ikke ændres, og at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for Højesteret.
Tidligere instans: Østre Landsrets dom af 2. december 1997, 2. afdeling B-1919-95

Østre Landsrets dom
af 2. december 1997
2. afdeling, B-1919-95

Parter:
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
mod
Boet efter A v/eksekutor B
(Advokat Jens Duus).

Afsagt af landsdommerne:
Ina Steincke, Danielsen og Mogens Kroman (kst.).

Under denne sag, der er anlagt den 4. juli 1995, er hovedspørgsmålet, om A i levende live har stiftet fonden H, og om der bindende er overført midler hertil inden dødsfaldet, eller om aktiverne skal medtages i en tillægsboopgørelse og -repartion i As dødsbo til udlodning i overensstemmelse med afdødes notartestamente med den følge, at der skal betales arveafgift. I denne forbindelse har det skullet afgøres, om midlerne forud for dødsfaldet tilhørte spareforeningen HSL. Endelig skal der som følge af sagsøges påstand 2 skulle tages stilling til, efter hvilken sats der skal betales arveafgift, og dermed hvem der, som sagen foreligger til afgørelse, skal arve midlerne.

Sagsøger, Skatteministeriets endelig påstand er sålydende:

1) Sagsøgte Boet efter A v/eksekutor B tilpligtes at udarbejde tillægsboopgørelse, hvori til dødsboets aktiver medregnes dels 856.490,00 kr., svarende til den realiserede kursværdi af certifikater i Spare- og Låneforeningen HSL nominelt 208.900,00 kr., dels 50.495,92 kr. hidrørende fra salg af aktier tilhørende afdøde, og hvori til boets passiver medregnes 2.366,19 kr. svarende til negativ saldo på afdødes konto nr. xxx-xx-xxx61 i Y1-by-Sparekasse, samt at udarbejde tillægsrepartition, hvorefter det fremkomne nettobeløb arveudloddes til afdødes universalarving NN1, nu dennes dødsbo.

2) Sagsøgte tilpligtes i forbindelse med tillægsboopgørelsen og tillægsrepartitionen at indbetale 576.005,00 kr. i arveafgift og 9.070,00 kr. i skifteafgift til afgiftsmyndigheden med rente af 585.075,00 kr. på 1% pr. påbegyndt måned fra den 16. februar 1986.

I et svarskrift påstod sagsøgte frifindelse.

Ved domsforhandlingens begyndelse den 12. september 1997 fremlagde sagsøgte et påstandsdokument, hvorefter der over for sagsøgers påstand 1), principalt nedlagdes påstand om frifindelse, subsidiært nedlagdes påstand om at sagsøgte tilpligtes at udarbejde tillægsboopgørelse og -repartition, hvori medregnes et beløb stort kr. 904.619,73 i overensstemmelse med sagsøgers opgørelse, og at det herved fremkomne nettobeløb arveudloddes til den ikke registrerede fond - H.

Over for sagsøgers påstand 2) nedlagdes i påstandsdokumentet principalt påstand om frifindelse. Subsidiært nedlagdes der påstand om, at sagsøgte tilpligtes i forbindelse med indleveringen af tillægsboopgørelsen og tillægsrepartitionen at indbetale arveafgift stor kr. 305.130 og skifteafgift stor kr. 9.070 til afgiftsmyndigheden med tillæg af rente 1% pr. måned fra 16. februar 1986 til betaling sker.

Efter forhandling om sagsøgtes påstandsdokument og de nye subsidiære påstande, afsagde landsretten under domsforhandlingen en kendelse, hvori det hedder:

"Sagen er anlagt af Skatteministeriet i sommeren 1995 som en arveafgiftssag mod boet ved eksekutor B. De nye påstande, sagsøgte ønsker at nedlægge, efter at domsforhandlingen er indledt, forudsætter en stillingtagen til et materielt arvedelingsspørgsmål, som vedrører aktiver, der ikke er med i boopgørelsen, og som har stor betydning for den testamentariske universalarving. Der er ikke i boet taget stilling til den udlodning, der lægges op til i påstandene, og universalarvingen er ikke adciteret under sagen. Landsretten modsætter sig derfor, at de nye påstande nedlægges, jf. retsplejelovens § 363, stk. 3.

Det tilføjes, at Landsrettens stillingtagen til sidste led i sagsøgerens første påstand og til sagsøgerens anden påstand under sagen må ske i dette lys."

Sagsøgte har herefter nedlagt påstand om frifindelse.

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

1. Arveforholdene og dødsbobehandlingen.

A, der var født den ......, oprettede den 24. juli 1979 et notartestamente, hvori blandt andet anførtes:

"2.

Min kære søsterdatter NN2, født ....., skænker jeg 4.000 kroner i HSL-Certifikater, der ikke maa realiseres før 1. januar 1985.

.....

3.

Som min universalarving med pligt til at respektere dette testamentes bestemmelser og videreføre den af mig stiftede spareforening HSL, indsætter jeg herved min kære nevø NN1.
Skulle han dø før dette testamente bliver aktuelt glider min kære nevø cand.med. NN3s mindreaarige søn NN4 ind som universalarving, idet faderen bestyrer boet indtil NN4s fyldte 25 aar.

4.

Mit efterladte løsøre kan af min fornævnte nevø navigatør NN1 bortskænkes i det omfang han finder passende, eller iøvrigt realiseres.
Følgende undtagelser vil dog være at iagttages:
.....

6.

Som eksekutor indsætter jeg min kære niece NN7s mand B, ...."

A døde den 4. januar 1984, og dødsboet blev taget under eksekutorbehandling. Testamentseksekutor B antog advokat Jens Duus som kurator.

I § 14 opgørelsen blev nettobeholdningen opgjort til godt 300.000 kr. Blandt aktiverne var anført "31.500 kr. certifikater i Spareforeningen HSL 84.000 kr."

Af boopgørelsen i As dødsbo, underskrevet af eksekutor og kurator den 16. februar 1986, der med tal i margen henviser til protokolbilag, fremgår bl.a.:

"10. Afdøde havde stiftet Spare- og Låneforeningen HSL.

Ved afdødes død overgik formandsskabet automatisk til næstformanden.

Efter registrering af de udstedte certifikater konstateredes det, at nom. kr. 208.900,- af ialt kr. 300.000,- tilhørte en af afdøde stiftet fond - H - der imidlertid ikke var registreret.

Boet havde derfor fuldstændig stemmeret over, hvad der skulle ske i Spareforeningen.

I samråd med spareforeningens formand er det herefter besluttet at likvidere spareforeningen i forbindelse med boets afslutning, hvorfor samtlige i spareforeningen beroende værdipapirer er realiseret.

11. Stiftelsesdokumentet vedrørende fonden H var oprettet sammen med arkitekt C.

Indskyder i H har alene været HSL.

Stiftelsesdokumentet indeholder 2 formålsparagraffer, idet legater dels var tiltænkt afdødes familie og dels nationale kræfter i Danmark.

Efter forgæves forhandlinger familien og arkitekt C imellem, besluttedes det at oprette 2 fonde med hver sit formål.

Fondene vil være at registrere i forbindelse med boets afslutning.

20. § 14 A-opgørelse har været indsendt til Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning, der den 29. august 1984 har godkendt opgørelsen, ikke krævet afsluttende ansættelse for mellemperioden og ikke krævet efterbetaling efter SL § 43.

Boet er skattepligtigt. § 12 erklæringer vil blive indgivet til Skatteforvaltningen.

.....

Boet, der opgøres pr. 13. februar 1986 har haft følgende

I N D T Æ G T E R .........

Ifølge repartitionen udlagdes arven til NN1. Det drejede sig om godt 250.000 kr., hvorfra skulle fradrages knap 100.000 kr. i arveafgift efter sats § 2-B.

NN1 døde den 3. september 1986. Hans eneste arving er den mindreårige NN5, født den ..... 1981.

Advokat Duus afregnede den 24. februar 1986 arve- og skifteafgift til statskattedirektoratet.

Kurator fremsendte med skrivelse af 1. april 1986 boregnskabet til Dødsbobeskatningen. Parterne er enige om, at de til boregnskabet knyttede protokolbilag ikke medfulgte denne skrivelse.

Af en udateret skrivelse fra 1986 fra Københavns Skatte- og Registerforvaltning fremgår, at der ved den i medfør af reglerne i kildeskatteloven foretagne revision ikke var fundet anledning til at ændre værdiansættelserne af aktiver og passiver, og at boet ikke ville blive pålignet skat.

Den 15. august 1986 skrev advokat Duus følgende til Københavns Skatte- og Registerforvaltning, Dødsbobeskatningen:

"Vedlagt fremsendes § 12-erklæringer for boets indkomstår 1984-86.

Forsåvidt angår erklæringen for 1986 oplyses, at afdøde besad certifikater nominelt kr. 31.000,- i en spareforeningen HSL.

HSL opløstes samtidig med boets afslutning og certifikatejerne fik udloddet likvidationsprovenuet.

Afdøde var formand for spareforeningen og besad 31 0/00 af certifikaterne."

I en skrivelse af 24. oktober 1986 til Selskabsbeskatningen i København oplyste advokat Duus, at spareforeningen HSL var likvideret, og anmodede om afmelding af foreningen. Med skrivelse af samme dato til Københavns Skatteforvaltning, Dødsbobeskatningen, fremsendte advokat Duus likvidationsopgørelsen i spareforeningen samt fortegnelse over certifikatejerne. Advokat Duus bekræftede i skrivelsen, at spareforeningen var likvideret den 16. februar 1986.

Den 25. november 1986 fremsendte advokat Duus skifteprotokol, skiftekassebog, protokolbilag, kassebilag, samt ekstra eksemplar af boregnskabet til Revisionen af Eksekutorboer til revision.

Af skrivelse af 27. februar 1987 fra Familieretsdirektoratet, Eksekutorborevisionen fremgår, at man havde anmodet statsskattedirektoratet om at tilbagebetale for meget betalt arveafgift, 84 kr. Tilbagebetalingen skete med forbehold om yderligere revisionsantegnelser fra Rigsrevisionen.

2. Spareforeningen HSL.

A stiftede den 1. september 1970 "den humanitære spare- og låneforening HSL". Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

§ 1. For at fremme sparelysten og for ved fælles hjælp at støtte den enkelte, som har behov herfor, stiftedes HSL i 1970. Foreningen når sit mål ved salg af certifikater og anbringelse af sine midler i gode aktier, obligationer, pantebreve, indskud i pengeinstitutioner, eller evt. i en fast ejendom, der kan tjene som domicil for foreningen.

.....

§ 3. Certifikaterne udstedes i stk. på nominelt 100 kroner og efter ledelsens skøn i multipla heraf. Hvert repræsenterer sin andel i foreningsformuen svarende til certifikatets nominelle værdi i forhold til den nominelle værdi af samtlige de hos medlemmerne beroende certifikater.

Ifølge lov nr. 536 af 28. december 1979 overgik HSL fra 1. januar 1980 til at være en spare- og låneforening, hvis årlige renter og udbytter skal udloddes til certifikatejerne efter generalforsamlingens vedtagelse.

§ 4. Certifikaterne kan noteres på navn i HSL's bøger. Efter tre måneders notering opnås herved stemmeret på generalforsamlingen, idet hvert nominelt beløb på 100 kroner giver en stemme.

.....

§ 5. Formanden indkalder til generalforsamlingerne, tegner foreningen, fører foreningsprotokollen samt administrerer formuen - eventuelt i samråd med financielle rådgivere - alt under tilsyn af den øvrige ledelse. Han kan således indgå nødvendige administrationsaftaler om den daglige forretningsgang, herunder køb og salg af certifikaterne. Ligeledes hæfter han personligt over for trediemand. Ansvar kan dog først gøres gældende, når krav forgæves er rejst over for foreningsformuen.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den afholdes i årets andet kvartal, når de i foreningens bøger noterede medlemmer er indkaldt med mindst tre ugers skriftligt varsel."

Der er under sagen fremlagt eksempler på de i vedtægten omtalte certifikater. Disse er forsynet med angivelse af "Litra A" eller "Litra B" med pålydende henholdsvis 100 kr. og 1.000 kr. Certifikaterne er på bagsiden forsynet med noteringer om ejerforhold. På et certifikat dateret 1. januar 1983 er litra "B" med håndskrift ændret til "C" og beløbsangivelsen er, ligeledes med håndskrift, ændret fra 1.000 kr. til 50.000 kr. Nederst på certifikatet findes følgende håndskrevne påtegning:

"Paa grund af certifikatmangel ændres dette certifikat til at gælde for 50.000 kroner.
(underskrevet) A"

Den 1. oktober 1975 indgik HSL og A en kontrakt, hvoraf blandt andet fremgår:

"1) Af interesse for sagen paatager A sig uden vederlag at løse veksellerborgerskab, og under firmanavnet HSL-Invest at forestaa salg og tilbagekøb af spareforeningen HSL's certifikater, samt varetage spareforeningens daglige ledelse, alt i henhold til foreningens vedtægter § 5."

Af lånebeviser af 11. december 1978, 30. december 1979, 20. februar 1980 og 29. marts 1981 fremgår, at A mod deponering af certifikater optog lån i HSL. Lånebeviserne og i et enkelt tilfælde et gældsbrev er stemplede og underskrevet af A som administrator for HSL. Af et pantebrev af 9. april 1981 fremgår, at A i HSL optog et lån på 20.000 kr. mod pant i sin frimærkesamling.

HSL's regnskab for perioden 1. april 1982 til 31. marts 1983 er udarbejdet af revisionsfirmaet R og dateret den 24. november 1983. Af regnskabet fremgår blandt andet:

"Resultatopgørelse for tiden 1/4 1982 til 31/3 1983

Indtægter:

....

6. Værdipapirer

Nom. kr, 31.500,- certifikater i Spareforeningen HSL indfriet til kurs 410

 

 

129.150,00"

Tilgodehavende hos HSL
- gæld til samme

129.150,00
  22.000,00


107.150,00"

I generalforsamlingsprotokollat for HSL den 30. december 1983 hedder det blandt andet:

"14. generalforsamling afholdtes d. 30.12.1983. Årsagen til det sene tidspunkt på året er administrators sygdom, 2 måneder på Bispebjerg og 2 måneder på Skodsborg Kuranstalt.
Regnskabet for 31. marts kom fra revisor d. 24.11.1983.
Arkitekt C valgtes til dirigent.

.....

Dirigenten gav ordet til administrator, der forelagde regnskabet og foreslog 7% i udbytte. Blandt foreningens medlemmer er der konstateret enighed om at oprette et humanitært familiefond ved navn H. Til dette formål overdrager HSL 1000 DM. aktier i Flensborg Avis, diverse pantebreve og gældsbeviser. En velhaver har indskudt 100.000 kr. i Portagua Aktier."

Kurator udarbejdede i forbindelse med bobehandlingen følgende oversigt over certifikater med angivelse af ejerforhold:

"Certifikater i HSL:

Udbytte af egne cerfitikater

868,00

TIL DISPOSITION

20.229,08

der foreslås anvendt således:

Udbytte af certifikater:
7% af kr. 300.000


21.000,00

Overførsel til næste år

  - 770,92

20.229,08

Formueopgørelse pr. 31. marts 1983

AKTIVER:

....

Udlån til administrator
......

22.000,00

Egne cerfitikater, nom. kr. 12.400,-"

HSL blev opløst den 16. februar 1986. Af generalforsamlingsprotokollatet fremgår således:

"Til stede var NN6, NN1, B, samt advokat Jens Duus (tillige if. fm. for NN3 + dennes børn).

Det besluttedes, at opløse HSL uden aflæggelse af regnskab, idet de mødende godkendte bestyrelsens beslutning af den foretagne realisation af værdipapirerne i HSL.

Advokat Jens Duus påtog sig udlodning til certifikatejerne, efterhånden som certifikaterne blev indleveret. Således vedtaget."

Kurator udarbejdede herefter en udateret likvidationsopgørelse for HSL, hvoraf fremgår, at der var 1.025.000 kr. til udlodning, og at provenuet svarer til kurs 410.

3. Fonden H.

Den 31. december 1982 underskrev A og C sålydende dokument:

"STIFTELSESDOKUMENT.

Under samvær mellem jul og nytaar 1982 enedes en kreds af slægt og venner om at oprette:

"H'S HUMANITÆRE FOND AF 1982"

Fondens formål er: 1) At støtte de nationale kræft i Danmark hvor og naar det skønnes nødigt, samt 2) at hjælpe efterkommerne efter NN2 og NN3, samt NN7 og NN1, naar det er ønskeligt.
Skulle Danmark blive ødelagt ved et atomangreb eller en hermed ligestillet national ulykke, ophæves fonden og midlerne bruges til at afhjæpe nøden.
For at undgaa den stigende skattetekniske udhuling der frem i tiden vil dræne danske fond, oprettes H i Lichtenstein med hjemsted i Vaduz, og administreres herfra.
Undertegnede A paatog sig Hs organisation og fundatsens udarbejdelse, indsamlingen af fondens midler og deres placering - herunder etablering af fondens administration og depot i Lichtenstein, Luxemburg eller et andet sted hvor man maatte skønne det mere praktisk.
Til bestridelse af de foreløbige omkostninger, har han hermed overdraget sin checkkonto nr. xxx61 i Y1-by Sparekasse, og hvad der her maatte findes af værdier - 31/12-1982. Cirka 1.000 kroner - til H, der fra denne dag maa betragtes som en selvstændig juridisk person.
Som forfatter og journalist foreligger der fra hans haand en litteratur i bog-manuskriptform. Dette formuegode eventuelle forfatterhonorarer og rettigheder - overdrager han hermed helt og fuldt til H med pligt til at henlægge ydelserne til fondens formue.
Den berejste arkitekt C har paataget sig at bistaa med organiseringen, etableringen og eventuelt ledelsen af H."

I sagen er fremlagt et udateret og uunderskrevet dokument på to sider med sålydende indledning:

" F U N D A T S

for
H'S   H U M A N I T Æ R E  F O N D   A F  1982.
Mellem jul og nytaar 1982 stiftedes H med det formaal at støtte de nationale kræfter i Danmark hvor og naar det maatte skønnes nødigt, samt hjælpe efterkommerne efter NN2 og NN3 og NN1, ligeledes hvor og naar det skønnes ønskeligt.

..........."

Dokumentet indeholder bestemmelser angivet som § 1, § 2 og § 6.

Den 6. marts 1983 skrev A således til Y1-by-Sparekasse:

"Vedrørende: Depot xxx49 &2; konto xxx61

Mellem jul og nytaar besluttede jeg sammen med venner og slægtninge at oprette et slags famlielegat, hvorfor vi stiftede:

H'S HUMANITÆRE FOND AF 1982.

Jeg paatog mig alt det hermed fornødne arbejde, og overdrog til en begyndelse indholdet af mit aabne depot i Sparekassen nr. xxx48 &2; min konto xxx61 til fonden som stiftelse og administrationsgrundlag, idet jeg har eneprokura.
De bedes derfor venligst overføre depot &2; konto til:

H ved A.
Jeg ved ikke om overførslen af papirerne betinger børsskat. Det er iøvrigt upraktisk om hele fondsbestyrelsen skal møde op hver gang papirer skal udtages eller ombyttes, hvorfor vi bibeholder det lille "ved A." Der er iøvrigt saa vidt jeg husker ikke sket forskydninger i den forløbne del af 1983."

A foretog optegnelser vedrørende H i en notesbog. Udaterede optegnelser er sålydende:

"Da jeg i julen 1982 grundede over mine forhold og de småskillinger, jeg ejer, blev klar over, at de penge, min forfader gennem langt og hårdt arbejde samlede sig, og som nu tilhører mig, ved min død for 90-97%'s vedkommende vil blive inddraget af staten som arveafgift. Og de mennesker, som i dag styrer Danmarks pengevæsen, er af en så ringe økonomisk og merkantil, moralsk kvalitet, at jeg føler mig latterliggjort, om jeg overlod dem farfaders - fars og mine penge.
Det står mig derfor klart, at den eneste udvej består i at stifte en fond, hvis midler så kan tilflyde nationale formål og slægterne A1 og A2s efterkommere i opad- og nedadstigende linie.
I efteråret 1983 påbegyndte regeringen en registrering af gamle og nye fonde, hvilket indebærer en senere beskatning.
Derfor vil det eneste rationelle være, at den oprettes og beskattes i udlandet.
I den anledning kontaktede jeg en gammel bekendt, arkitekt C, der vil grundlægge H's legat som skatteskyldig og hjemhørende i Lichtenstein. Og for at realisere dette er en vis økonomisk basis nødvendig, hvorfor undertegnede nytårsaften den 31. december 1982 overdrog til H alle mine interesser i Y1-by Sparekasse, nemlig 1 bankbog med kr. 255,63 samt et depot indeholdende 200.000 certifikater i HSL + nogle små aktiebeløb, hvis udbytter betaler lejen af depotet.
En interesseret skænkede indholdet af nogle konti i Jyske Bank, for hvilke der købtes 50.000 HSL-certificater.
En anden sympatisør skænkede H 11.000 aktier i Portagua, der også konverteres til 50.000 HSL-cerfiticater.
Af min egen beholdning "deponerede" jeg sluttelig 100.000 HSL-certificater hos H, der skatteteknisk ordner sagen, når midlerne forefindes, og garanterer samtidig udgivelsen af min bog. Med et udbytte på 7% vil H derfor midt på året 1983 få rådighed over cirka 21.000 kroner.
Da HSL formodentlig for 1982 giver 10% (?), benyttede H lejligheden og tegnede 2.000 kr. aktier i IH, der er foreløbig indlagt i H's midlertidige depot i Y1-by."

Af skatteopgørelse af 31. december 1983 fra Y1by-Sparekasse fremgår blandt andet:

"H
V/A

......

ÅBENT DEPOT
xxx49

......

Forseglet kuvert"

Efter As død den 4. januar 1984 fik eksekutor B og kurator advokat Jens Duus i Y1-by Sparekasse udleveret den forseglede kuvert indeholdende HSL-certifikater pålydende 200.000 kr samt følgende håndskrevne seddel:

"Disse 200.000 kroner i HSL-certifikater tilhører Hs humanitære Fond af 1982.
(underskrevet) A
Formand i H"

I As hjem fandtes sålydende håndskrevne seddel:

"Deponeret i Y1-by Sparekasse under H ........

NN6
NN7
NN8
NN9
NN3
NN10
NN4
NN2
NN11
NN12
NN13
NN1
NN5

1000
1400
400
400
1000
400
400
1000
400
400
400
400
1000

A

31500

H

208900

Usolgte (=HSL)

50000

I alt

300000"

Det fremgår af sagen, at der blev stiftet to H-fonde. Fundats for Hs Humanitære Nationalfond af 1982 er underskrevet af C den 10. november 1985 og advokat Duus for sagsøgte den 5. december 1985. Fundats for Hs Humanitære Familiefond af 1982 er underskrevet af B den 30. januar 1986. Af fundatsen fremgår blandt andet:

"3.

Fondens grundkapital består af midler, der er tillagt denne som indskud fra Spare- og Låneforeningen HSL samt A, samt hvad der måtte tilfalde fonden ved arv eller gave ....

7.

Fonden ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer.

......"

H's Humanitære Familiefond af 1982 blev stiftet den 28. februar 1986. I generalforsamlingsreferatet anføres:

"Til stede var NN2, NN1, B og advokat Jens Duus. NN3 og NN7 var repræsenteret i h.t. fuldmagter.

Advokat Duus valgtes som dirigent og referant.

Advokat Duus redegjorde for, at der den 16. februar 1986 var afholdt afsluttende skiftesamling i boet efter A samt at Spareforeningen HSL var likvideret pr. samme dato.

På baggrund heraf har det herefter været muligt, at opgøre det af afdøde og spareforeningen foretagne indskud til brug for stiftelsen af H.

Der fremlagdes stiftelsesdokument af 31. december 1982, hvorom oplystes, at der med medstifteren arkitekt C er opnået enighed om, at fonden H skal opdeles i 2 fonde af hensyn til de 2 forskelligt skitserede formål.

Det er herefter besluttet at stifte en familiefond og en national fond.

Der fremlagdes endvidere fundats for familiefonden, hvilken blev vedtaget eenstemmigt.

.......

Til den første bestyrelse valgtes

B (formand)
NN3
NN2
NN1 og
advokat Jens Duus.

....."

I forbindelse med stiftelsen af fondene er udarbejdet følgende åbningsbalance:

Serie 1 litra B 1.000 7-57

50.000 

" B 1.000 123-175

50.000 

" C 50.000 216

50.000 

" C 50.000 217

  50.000 

       

200.000"

"Indbetalt af HSL

856.490,00

 
- udbetalt nationalfond

180.000,00

676.490,00 

Provenu ved salg af aktier  

  50.495,92 

   

726.985,92 

- konto
  Y1-by Sparekasse xxx61
 

    2.366,19 

   

724.619,73"


4. Forhandlinger med myndighederne om fondene.

Advokat Duus sendte med skrivelse af 25. maj 1986 anmeldelsesblanket, stiftelsesdokument og vedtægter vedrørende Hs Humanitære Familiefond til Fondsregistret. Af skrivelsen fremgår blandt andet følgende:

"Da flere forhold har ført til, at afdødes bo først er afsluttet i februar måned d.å., har det ikke været muligt at holde den stiftende generalforsamling i fonden på et tidligere tidspunkt.

Med hensyn til bestyrelsens sammensætning, der ikke er i overensstemmelse med fondslovens par. 16, ansøges herved om dispensation for denne bestemmelse med henvisning til undertegnedes medlemsskab af bestyrelsen.

Såfremt der ønskes nærmere redegørelse for de indskudte midlers udskillelse fra afdødes, henholdsvis spareforeningens midler, hører jeg gerne nærmere. For nærværende kan jeg oplyse, at den overvejende del af midlerne bestod af certifikater fra spareforeningen."

Af anmeldelsesblanketten fremgår, at fondens første regnskabsperiode var 31.12.82 til 30.06.86, og at fondens aktiver (handelsesværdi) er 700.000 kr.

Fondsregistret skrev den 24 juni 1986 blandt andet følgende til advokat Duus:

"Vedrørende H's Humanitære Familiefond af 1982.


......

Inden fondsregistret tager stilling til anmeldelsen, bedes De indsende følgende oplysninger/bilag i to eksemplarer:
1) En fortegnelse over kredsen af "slægt og venner" som enedes om at oprette "H's Humanitære Fond af 1982, herunder oplysning om der i kredsen er efterkommere af NN2 og NN3, samt NN7 og NN1.
2) Regnskabet for perioden 31/12-82 - 30/6-84, oplysning om kapitalbevægelserne fra 30-6-84 til dato, samt oplysning om fondens aktiviteter fra 31/12-82 til dato.
3) Dokumentation for, at fondens midler er udskilt fra stifterens formue. (f. eks. ved en erklæring/depotudskrift fra et pengeinstitut der opbevarer fondens aktiver.)
4) Oplysning om "H's Humanitære Fond af 1982" har haft hjemsted i udlandet.
5) Testamente og boopgørelse i boet efter A.
6) Nærmere oplysning om Spareforeningen HSL, herunder dens formål, opløsning og medlemskare. Såfremt der forefindes vedtægter for spareforeningen, bedes disse indsendt.
7) Oplysning om der tidligere har foreligget vedtægter for "H's Humanitære Fond af 1982". I bekræftende fald bedes disse indsendt.
8) Den i vedtægtens § 10 nævnte protokol."

Den 29. december 1986 skrev Fondsregistret blandt andet følgende til advokat Duus:

"I fortsættelse af tidligere korrespondance, senest Deres skrivelse af 21. oktober 1986, skal Fondsregistret meddele, at man anser H's Humanitære Nationalfond og H's Humanitære Familiefond af 1982 for stiftet den 28. februar 1986.

Fondsregistret har herved lagt til grund, at der ikke har været udfærdiget vedtægter eller aflagt regnskaber for fondene i perioden 1982-1985, ligesom fondene efter Fondsregistrets opfattelse ikke har virket efter deres formål i denne periode.

...."

I sin besvarelse af dette brev skrev advokat Duus den 27. februar 1987 blandt andet:

"I besvarelse af registrets brev af 29. december f.å. fremsendes hoslagt et ændret sæt vedtægter, der samtidig er tilsendt læge B, der på dødsboets vegne står som stifter af fonden.

Såfremt der udfra de nu forelagte vedtægter fortsat er forhold, der skal ændres forinden registrering kan finde sted, bedes det venligst meddelt."

Den 9. september 1987 skrev Fondsregistret bl.a. følgende til advokat Duus:

"Under henvisning til tidligere korrespondance samt de i Fondsregistret den 13. august 1987 stedfundne drøftelser skal man meddele, at Fondsregistret efter en fornyet gennemgang af sagen finder, at H's Humanitære Familiefond af 1982 og H's Humanitære Nationalfond ikke gyldigt er stiftet som selvejende indstitutioner (fonde).

Det bemærkes, at det ikke fremgår af sagen, om der reelt har eksisteret en af A oprettet forening, der med retsvirkning som sådan bindende har kunnet beslutte at overføre foreningens midler til en fond. Blandt andet er det ikke oplyst, hvem der kunne tegne foreningen eller hvem medlemskredsen bestod af.

A, der efter det oplyste afgik ved døden den 4. januar 1984, og hvis bo blev taget under behandling af skifteretten som gældsfragåelsesbo, oprettede ikke selv nogen fond i overensstemmelse med det af ham udfærdigede stiftelsesdokument af 31. december 1982, ligesom han heller ikke efterfølgende tog de nødvendige skridt hertil.

Først efter As død opløste en del af afdødes slægt med Dem som advokat og uden skifterettens mellemkomst foreningen og overførte midlerne til en fond, hvis første regnskabsår er oplyst til 31. december 1982 til 30. juni 1984. Senere, ved en stiftende generalforsamling den 28. februar 1986, besluttede man imidlertid på grund af uoverensstemmelser, at der skulle oprettes to fonde. Justitsministeriets tilladelse hertil blev ikke indhentet.

Efter afdøde As testamente, hvori NN1 er indsat som universalarving med pligt til at respektere testamentets bestemmelser, skulle der ikke oprettes nogen fond. As ønske om at oprette en fond fremgår kun af det tidligere nævnte stiftelsesdokument og et "formløst notat", som afdøde har efterladt sig. Af notatet fremgår det, at As ønske om at oprette en fond var for at undgå beskatning og senere betaling af arveafgift. Det fremgår videre af notatet, at fonden skulle oprettes med hjemsted i udlandet, idet A på det tidspunkt forudså, at der senere ville blive indført regler om beskatning af fonde med hjemsted i Danmark.

På denne baggrund finder Fondsregistret ikke, at der blev stiftet en fond i 1982, ligesom de dispositioner, der senere blev foretaget med henblik herpå, efter Fondsregistrets opfattelse må antages at være uden retsvirkning. Registrering kan herefter ikke finde sted.

Kopi af skrivelsen er sendt til C."

Af Eksekutorborevisionens skrivelse af 18. marts 1988 til advokat Duus fremgår blandt andet:

"Borevisionen er bekendt med, at Fondsregistret ikke har kunnet godkende, at der i forbindelse med afdødes henlæggelse i 1982 af effekter i DK Sparekassen, Y1-by, er stiftet en fond. Effekterne må herefter inddrages til skifte i afdødes bo, hvilket man skal bede kurator foranstalte, således at tillægsrepartition kan indsendes hertil i forbindelse med besvarelsen af førnævnte antegnelsesskrivelse."

Fondsregistret skrev den 7. november 1988 således til advokat Duus:

"Vedrørende: H's Humanitære Familiefond af 1982 og H's Humanitære Nationalfond.

Under henvisning til tidligere korrespondance, senest Deres skrivelse af 26. september 1988 til Eksekutorborevisionen og Deres skrivelse af 18. oktober 1988 til Fondsregistret skal man meddele, at det efter Fondsregistrets opfattelse ikke er sandsynliggjort, at ovennævnte fonde er stiftet af Spareforeningen HSL.

Fondsregistret har herved lagt vægt på ....

Fondsregistret må derfor fastholde sine afgørelser af 9. september 1987 og 18. marts 1988 hvorefter der ikke med retsvirkning af afdøde A er stiftet en fond i 1982.

De effekter, der af afdøde i 1982 blev lagt i depot i DK Sparekassen, Y1-by, tilhører således efter Fondsregistrets opfattelse afdøde A, og skal indgå i skiftet efter ham.

Efter Fondsregistrets opfattelse bør den formue, der var tiltænkt fonden, indgå som aktiv i boet efter A.

Genpart af nærværende skrivelse er i dag sendt til Eksekutorborevisionen."

Af skrivelse af 8. maj 1989 fra Familieretsdirektoratet, Eksekutorborevisionen til advokat Duus fremgår, at revisionen er af den opfattelse, at afdødes midler i de to fonde skal indgå i dødsboet.

Advokat Duus gjorde i skrivelse af 26. august 1992 til Told- og Skattestyrelsen gældende, at kravet på betaling af yderligere arve- og skifteafgift var forældet. Han meddelte samtidig, at han var indforstået med, at forældelsesfristen suspenderedes indtil videre, "under den klare forudsætning, at kravet ikke allerede er forældet dags dato."

Told- og Skattestyrelsen meddelte efter fornyet overvejelse i skrivelse af 30. juni 1993 til advokat Duus, at man fastholdt, at modværdien af certifikaterne skulle indgå i dødsboet til fordeling i overensstemmelse med testamentet. Det hedder videre i skrivelsen:

"Man har ved afgørelsen uden særlig hensyntagen til fondslovgivningen lagt vægt på, at henlæggelsen af en portefølje certifikater i en forseglet kuvert i Y1-by Sparekasse ikke kan anses som en tilstrækkelig udskillelse fra afdødes formue af den omtalte certifikatportefølje. Denne opfattelse støttes dels på afdødes udbytteindberetning til skattevæsenet af 31. august 1982, dels på spareforeningens egne regnskaber 1981-82 og 1982-83. Heraf fremgår, at afdøde besad ca. 188.000 certifikater og foreningen 12.400. En tilsvarende fordeling syntes også at fremgå af protokolfortegnelsen over certifikatejere, som forevistes på mødet den 30. marts 1993. Endelig fremgår det iøvrigt af Deres brev af 21. oktober 1986 (jnr.-4034) til Fondsregisteret, at kredsen omkring stiftelsesskriftet ultimo 1982 var afdøde og C og således ikke Spareforeningen."

Advokat Duus forelagde i skrivelse af 29. november 1993 for Fyns Statsamt spørgsmålet, om midler, der eventuelt tilhørte boet, skulle udlægges i arv til den umyndige NN5. I Fyns Statsamts besvarelse af 17. juni 1994 hedder det blandt andet:

"at statsamtet ikke finder at kunne godkende, at der på den umyndiges vegne gives afkald på arveret til ovennævnte midler, som følge Executorborevisionen tilhører boet. Det bemærkes iøvrigt, at statsamtet ikke fra værgen har modtaget en anmodning herom."

Den 12. september 1995 skrev skifteretten i ..... således til advokat Duus:

"..... at boet efter NN1 ikke ønsker at indtræde i den af skatteministeriet mod boet efter A anlagte retssag. Skifteretten har noteret, at såfremt skatteministeriet får medhold vil der fremkomme et yderligere aktiv i boet efter A, hvor NN1 var arving i henhold til testamente. Skifteretten må på vegne boet efter NN1 forbeholde sig at gøre gældende, at det yderligere aktiv fuldt ud skal tilfalde dette bo."

FORKLARINGER:

Der er under sagen afgivet forklaring af eksekutor B og af dennes ægtefælle NN7, af NN14 og af advokat BA.

Eksekutor, læge B, har blandt andet forklaret, at han ikke tidligere har været dødsboeksekutor, og han ved ikke, hvorfor afdøde i sit testamente indsatte ham som eksekutor. For at få støtte til arbejdet med boet kontaktede han advokat Duus. Sammen med advokat Duus gennemgik han den forseglede pakke, der havde ligget i depot i Y1-by Sparekasse. I pakken lå certifikater med pålydende 200.000 kr. og en håndskrevet seddel, hvoraf fremgik, at certifikaterne tilhørte H. Derefter undersøgte de, hvor mange certifikater de enkelte familiemedlemmer var i besiddelse af. De nåede frem til, at dødsboets certifikatbeholdning måtte være 31.500, ved at gå ud fra 300.000 certifikater og at fratrække de kendte beholdninger hos familien, i depotet samt HSLs egne certifikater. I afdødes hjem lå i en bunke betegnet "HSL" en kuvert påtegnet "Egne certifikater". I hjemmet fandt man også udkast til fundats for H. Han var overbevist om, at fonden var oprettet før As død, og der var ikke på noget tidspunkt under bobehandlingen tvivl om fondens eksistens. Under et besøg sammen med sin kone hos A i oktober 1983 havde han hørt noget om en fond, der skulle oprettes i Lichtenstein. Indholdet af As samt Cs stiftelsesdokument og afdødes udaterede optegnelse om fonden stemmer meget godt med, hvad han i oktober 1983 fik indtryk af. Eksekutor kan ikke nærmere forklare, hvad der ligger i ordene en "interesseret" og en "sympatisør" i afdødes udaterede optegnelse. Afdøde, der var invalidepensionist og meget sparsommelig, elskede papirer, og han har nok siddet for sig selv og spillet forskellige roller med mange kasketter. A ønskede ikke at aflevere noget til det offentlige. Som følge af afdødes testamentariske indsættelse af NN1 som universalarving, papirerne vedrørende H og den omstændighed, at NN1 ikke var mentalt rask, anbefalede han NN1 at antage en advokat til at varetage sine interesser. Det blev advokat BA. Hvis NN1 havde været af den opfattelse, at den formue, som skulle tilgå H, rettelig var hans, ville han helt sikkert have krævet, at den skulle indgå i boet. Der blev heller ikke på generalforsamlingen den 16. februar 1986 af nogen af mødedeltagerne sat spørgsmålstegn ved, at værdierne tilhørte H. Derimod var der en konflikt i forhold til C. C var af den opfattelse, at han som medunderskriver af stiftelsesdokumentet måtte have en særlig indflydelse på fondens formål. Det var hans ønske, at midlerne skulle anvendes til blomster på nazisters grave. Dette var familien imod. Da man samtidig ikke ønskede, at C skulle have en minoritetsplads i fondsbestyrelsen, blev man enige om at dele fondskapitalen i forholdet fire til een, idet afdøde havde to nevøer og to niecer. Alle var enige om, at man på denne måde bedst muligt realiserede afdødes vilje. De opfattede H som efterfølgeren til HSL. Myndighedernes spørgsmål i anledning af fondsoprettelserne var i lang tid alene af formel karakter. Han var med til møder blandt andet i Fondsregistret. Det var først i Fondsregistrets brev af 9. september 1987, at det blev gjort gældende, at fondene ikke var gyldigt stiftet.

NN7 har blandt andet forklaret, at hun er datter af afdødes broder NN6 og gift med B. A, der var lidt speciel, oprettede spareforeningen HSL for at tjene penge ved spekulation i papirer. Hun og andre familiemedlemmer fik certifikater som gaver af afdøde, bl.a. til jul og fødselsdage. Hun var ikke klar over, hvad HSL egentlig var værd, og de fik ikke udbytte af certifikaterne. Ved den årlige generalforsamling mødtes familien og festede. Foreningens udbytte gik vistnok hertil. Hun og hendes mand så ikke afdøde meget de sidste par år, før han døde. De deltog ikke i samværet mellem jul og nytår 1982, der er omtalt i stiftelsesdokumentet vedrørende H. I oktober 1983 besøgte hun sammen med sin mand A, og da talte han om fonde i Lichtenstein, som han ønskede, at de skulle med i, men det havde de ikke lyst til. De så ikke dengang noget stiftelsesdokument. Vidnet har ikke nogen erindring om, hvem der havde certifikaterne i HSL. Hun mener, at A ved sin død ejede de fleste. Vidnet hørte først om H efter As død. Det blev ikke i forbindelse med generalforsamlingen i HSL den 16. februar 1984 drøftet, om midlerne fra HSL tilhørte dødsboet. Afdøde havde fortsat en familiefrimærkesamling. Under dødsbobehandlingen blev det et problem i forhold til vidnets broder NN1, om samlingen måtte betragtes som løsøre. Broderen antog advokat BA, og det endte med, at broderen fik frimærkerne. NN1 var med til den afsluttende skiftesamling i dødsboet.

NN14 har blandt andet forklaret, at hun er enke efter afdødes broder NN6. Hun deltog en gang om året i HSLs generalforsamling. Hun vidste ikke, hvad HSL var værd. Vidnet husker ikke mødet den 16. februar 1986, og hun har heller ingen erindring om H.

Advokat BA har blandt andet forklaret, at han som advokat for NN1 skulle vurdere, hvad der ifølge afdødes testamente tilkom hans klient. Problemet var, om han skulle have frimærkesamlingen. Han kan ikke i dag huske noget nærmere om spareforeningen HSL, herunder ejerforholdene til certifikaterne. Han har ikke rådgivet sin klient om H-fonden, og han mener ikke, at han dengang interesserede sig for H ud fra den betragtning, at værdier i fonden eventuelt rettelig tilkom hans klient.

PROCEDURE:

Sagsøger har til støtte for første led i påstand 1, hvorefter midlerne skal indgå i boet, gjort gældende, at det er godtgjort, at de omhandlede værdier faktisk og retligt tilhørte afdøde og ikke andre. Fonden H blev ikke gyldigt stiftet, medens A levede, og han gav ikke effektivt og uigenkaldeligt afkald på midlerne. Afdøde havde eneprokura til depotet og derfor fuld rådighed over den forseglede pakke med certifikater. Konvolutten i hjemmet med "egne certifikater" var heller ikke klart udskilt fra afdødes øvrige formue. Det kan således ikke lægges til grund, at certifikaterne tilhørte HSL. I stiftelsesdokumentet og de udaterede optegnelser omtaler A sine egne midler, og det seneste regnskab for HSL udviser alene egne certifikater for nominelt 12.400 kr. Man kan af Told og Skats brev af 30. juni 1993 se, at afdøde ifølge udbytteindberetning til skattevæsenet ejede i hvert fald 188.000 certifikater. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at eksekutor og kurator uberettiget har holdt de meget betydelige midler uden for boet og følgeligt har undladt at afgiftsberigtige dem, som det fremgår af sagsøgers påstand.

Til støtte for andet led i påstand 1 om, efter hvilken arveafgiftssats, der skal betales, har sagsøger gjort gældende, at NN1 ifølge afdødes testamente var universalarving. Der kan ikke, som sagsøgte subsidiært har gjort gældende, antages at foreligge en formløs testamentarisk disposition fra afdøde til fordel for H. Der er ikke noget testamente eller noget udkast hertil om fondsoprettelse efter dødsfaldet, eller om at HSL skulle opløses. I notartestamentet fra 1979 anføres det modsatte. Konstruktionen af H, som den fremgår af afdødes notater, er endvidere så upræcis, at den ikke kan lægges til grund. Der foreligger således ingen dødsdispostion, som kan binde afgiftsmyndighederne. HSLs opløsning er noget, eksekutor og kurator selv efterfølgende har gennemført. Dette gælder også oprettelsen af to fonde i Danmark. Universalarvingen har ikke under dødsbobehandlingen og ved boafslutningen godkendt fondsdannelsen, der indebar afkald på 1 mio. kr. Han blev præsenteret for fondene som en kendsgerning, han ikke havde mulighed for at anfægte. Advokat BA rådgav kun om frimærkerne. Når det ikke kan lægges til grund, at afdøde har disponeret formløst og heller ikke, at universalarvingen har godkendt dispositionerne, er afgiftsmyndighederne ikke bundet. Boet bør derfor reassummeres, og aktiverne udloddes til universalarvingen, nu dennes dødsbo.

For så vidt angår påstand 2 har sagsøger bemærket, at parterne er enige om det talmæssige.

Sagsøger bestrider, at afgiftskravet skulle være forældet. Forældelsesfristen har været suspenderet til den 9. september 1987, hvor Fondsregistret på grundlag af de da foreliggende oplysninger måtte konkludere, at H-fondene ikke var gyldigt stiftet. De informationer, de kommunale skatteforvaltninger modtog, var ufuldstændige og kunne ikke give anledning til reaktion. Dertil kommer, at disse myndigheders eventuelle viden ikke kan påberåbes mod sagsøger som afgiftsmyndighed, der var i utilregnelig uvidenhed om afgiftskravet.

Sagsøgte har gjort gældende, at beregningen af, hvor mange HSL-certifikater afdøde selv ejede, på grundlag af den foreliggende dokumentation og bevisførelse må antages at være korrekt. Opgørelsen blev da også lagt til grund af Dødsbobeskatningen. Stiftelsen af fondene må ligeledes lægges til grund. Der henvises herved til stiftelsesdokumentet, som ikke er formløst, til fondsudkastet og til As overførsel af de registrerede værdier i sparekassen til fonden. Herefter og efter sammenhængen var det reelt HSL, der stiftede fondene. Det var også HSL, der ejede hovedparten af midlerne i HSL som følge af den store portefølge af egne certifikater. Dette stemmer med afdødes optegnelser, herunder lånedokumenterne. Herefter har det ikke særskilt betydning, at midlerne ikke blev juridisk udskilt. Stiftelsen af fondene blev godkendt af den daværende universalarving, som var repræsenteret af advokat. Arvingen deltog i boafslutningen og var med i beslutningen om likvidering af HSL samt om overførsel af midlerne til H. Der er ikke noget grundlag for nu at tilsidesætte universalarvingens accept af den samlede løsning.

Hvis sagsøgers standpunkt om afgiftsforpligtelsen lægges til grund, er kravet dog fortabt som følge af forældelse. Forældelsesfristen kan i hvert fald regnes fra den 24. oktober 1986, hvor Dødsbobeskatningen modtog likvidationsopgørelse og certifikatfortegnelse vedrørende HSL. Subsidiært må fristen regnes fra den 26. november 1986, hvor Revisionen af Eksekutorboer modtog skifteprotokol, protokolbilag og boregnskab. Mere subsidært bør forældelsesfristen regnes fra den 13. august 1987, hvor eksekutor og kurator var til møde i Fondsregistret. Viden hos andre offentlige myndigheder er relevant for beregningen af den forældelsesfrist, der gælder for sagsøger.

Sagsøgte har ikke haft bemærkninger til sagsøgers rentepåstand.

Landsrettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen finder landsretten det godtgjort, at de aktiver, sagen og sagsøgers påstande dermed omhandler, tilhørte afdøde A. Der er herved lagt vægt på det seneste revisorregnskab for investeringsforeningen HSL om foreningens egen certifikatbeholdning samt på forklaringerne om fundet af 200.000 kr. certifikater i en forseglet pakke i sparekassedepotet og om, hvorledes man under bobehandlingen har beregnet, at afdøde alene ejede 31.500 kr certifikater. For så vidt angår certifikaterne i pakken bemærkes, at de var undergivet afdødes rådighed, idet han ifølge kontrakten med foreningen var administrator og daglig leder, og idet det angivelige ejerforhold kun fremgår af en håndskrevet seddel, udfærdiget af afdøde og anbragt i pakken.

Afdødes ønske om oprettelse af fonden H fremgår af et stiftelsesdokument, han underskrev den 31. december 1982. Ifølge dokumentet skulle hjemstedet være Lichtenstein, men det er ikke oplyst, at afdøde skulle have taget skridt til fondsdannelse i udlandet. I stiftelsesdokumentet er formålene skitseret uden tilkendegivelse om sammensætning af bestyrelse m.v. Ifølge stiftelsesdokumentet overdrog afdøde sin checkkonto og et bogmanuskript til fonden. Vedtægter foreligger alene i form af et ufærdigt, uunderskrevet udkast. Af afdødes udaterede optegnelser i notesbogen om H fremgår yderligere, at afdøde havde overdraget sine interesser blandt andet "et depot indeholdende 200.000 kr. certifikater i HSL + nogle små aktiebeløb". Overdragelsen skete ved, at afdøde anmodede sparekassen om at overføre sit åbne depot med blandt andet den forseglede pakke til H, men således at afdøde havde eneprokura. På denne baggrund finder landsretten ikke, at der i afdødes levende live blev oprettet en fond, og endnu mindre at der er sket en uigenkaldelig udskillelse af de nævnte midler fra afdødes formue.

I boopgørelsen, der blev indsendt til eksekutorborevisionen den 25. november 1986, var der oplysninger om investeringsforeningen HSL, om fonden H og om, at HSL havde indskudt 208.900 kr. certifikater i fonden. Blandt protokolbilagene var investeringsforeningens vedtægter og stiftelsesdokumentet vedrørende H. Først i forbindelse med forhandlingerne med fondsmyndighederne i sommeren 1987 blev afdødes "formløse notat" fra notesbogen fremlagt. På denne baggrund gives der sagsøger medhold i, at arveagiftsmyndighederne ikke før fondsregisterets skrivelse af 9. september 1987, hvor notatet omtales, har haft grundlag for at antage, at de midler, sagen angår, rettelig tilhørte afdøde. Afgiftskravet er således ikke forældet.

Herefter gives der sagsøger medhold i påstand 1, 1. led.

I afdødes notartestamente fra 1979 er afdødes nevø NN1 indsat som universalarving. NN1 døde i september 1986, og hans universalarving er den mindreårige NN5, født 15. juni 1981. Med disse arveforhold må der som udgangspunkt gives sagsøger medhold i, at der skal betales 576.005 kr. i arveafgift og 9.070 kr. i skifteafgift. Sagen er anlagt som en afgiftssag mod eksekutor, og der har ikke under den afsluttede bobehandling været rejst spørgsmål om, hvorvidt der kan oprettes en fond på grundlag af en formløs testamentarisk tilkendegivelse fra afdøde. Herefter finder landsretten ikke anledning til at fravige dette udgangspunkt.

På det således forelagte grundlag gives der sagsøger medhold også i sidste led af påstand 1 og i påstand 2 om betaling af afgifterne med renter som påstået.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, boet efter A v/eksekutor B, tilpligtes at udarbejde tillægsboopgørelse, hvorefter dødsboets aktiver forøges med 904.619,73 kr. samt at udarbejde tillægsrepartition, hvorefter nettobeløbet arveudloddes til NN1, nu dennes dødsbo.

Sagsøgte tilpligtes i forbindelse med tillægsboopgørelsen og tillægsrepartitionen at indbetale 576.005,00 kr. i arveafgift og 9.070,00 kr. i skifteafgift til afgiftsmyndigheden med rente af 585.075,00 kr. på 1% pr. påbegyndt måned fra den 16. februar 1986.

Sagsøgte Boet efter A v/eksekutor B betaler inden 14 dage 45.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøger Skatteministeriet.