Boafgift - plejebarn
Dato for udgivelse
20 Dec 2001 18:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.648.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-2257-00
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Boafgift, plejebarn, bopæl, folkeregisteradresse
Resumé

Stadfæstelse af skifterettens kendelse om, at kærende ikke var plejebarn i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f´s forstand, idet kærende havde folkeregisteradresse og derved bopæl på en nærliggende kostskole og ikke hos "plejeforældrene".

Reference(r)

Boafgiftsloven § 1, stk. 2, litra f

Parter:
A (advokat Mads Thyregod)
mod
Boet efter B

Afsagt af dommerne:
Ebbe Christensen, Ulla Staal og Niels Boesen

A har påkæret Lyngby Skifterets kendelse af 4. juli 2000 (SKS nr. 41-721/98), hvorved skifterettens boafgiftsberegning af 21. januar 2000 i boet efter B blev fastholdt.

Kærende har principalt nedlagt påstand om, at boafgiften beregnes under anvendelse af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f), subsidiært påstået sagen hjemvist til skifteretten til fornyet beregning af boafgift under anvendelse af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f).

Told- og Skattestyrelsen, der er indtrådt i sagen til varetagelse af styrelsens partsbeføjelser, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

I skrivelse af 9. januar 2001 fra ..... Kostskole har rektor NN anført:

"... at således som sagen foreligger oplyst for mig, var det almindelig praksis i perioden 1967 til 1975, at alle kostelever på ...... Kostskole blev tilmeldt folkeregisteret på skolens adresse. Dette skete af hensyn til kostelevernes mulighed for at søge læge- og tandlægehjælp."

Der er under sagen afgivet forklaring af kærende.

Kærende har om sine personlige og bopælsmæssige forhold forklaret i overensstemmelse sine skrivelser af 15. september 1999 og 1. februar 2000 til skifteretten, som i det væsentlige er gengivet i skifterettens kendelse. Han har yderligere forklaret, at han ikke opbevarede personlige effekter hos sin mor og kun overnattede 1-2 gange om året hos hende, efter at han var flyttet ind hos familien "B og C". Han opholdt sig på skolen fra mandag morgen til fredag eftermiddag og i øvrigt hos familien "B og C", men med skolens tilladelse var han også hos familien "B og C" i løbet af ugen. Han blev betragtet som en søn af familien og deltog som sådan i familiens ferier og fester. Efter 3. real i sommeren 1975 fortsatte han i 1. g på skolen, men som dagelev, idet skolen ikke havde kostelever i gymnasiet, og hans folkeregisteradresse blev herefter på ny ændret til at være hos familien "B og C". Han droppede dog hurtigt ud af 1. g og fik en læreplads, men efter sommeren 1976 begyndte han på studenterkursus og fortsatte med at bo hos familien "B og C", indtil han i oktober 1977 fik værelse på ..... Kollegiet 2 km fra familien "B og C" bopæl. Efter flytningen fra familien "B og C" var hans forhold til familien som et normalt forhold mellem forældre og børn, der er flyttet hjemmefra. Han mor lever stadig, men er fortsat syg og kan kun være sammen med andre mennesker i 1 time ad gangen. Det er korrekt, at D i 2-3 år også boede hos familien "B og C", mens han boede der, men han har ikke villet belemre hende eller andre med sine bopælsforhold så mange år tilbage i tiden.

Kærende

har navnlig gjort gældende, at han kun rent formelt var tilmeldt folkeregistret med ...... Kostskole som adresse. I sin fritid, ferier og lign. opholdt han sig hos familien "B og C", der boede ganske tæt ved kostskolen. Opholdet på kostskolen var et led i den samlede ordning for ham, og det må bero på tilfældigheder, at kostskolen til folkeregisteret blev angivet som hans adresse. Hans nære tilknytning til familien "B og C" og hans ophold samme sted må føre til, at hans bopæl naturligt må anses for at være hos familien og ikke på kostskolen. Fremgangsmåden med indhentelse af erklæringer fra to personer er ikke mulig, idet det ikke med rimelighed kan forventes, at hverken en eller to personer vil være i stand til at afgive erklæring om, hvilket antal dage, han faktisk har opholdt sig på familien "B og C"s adresse, og hvilke dage han har opholdt sig på kostskolen. I forbindelse med afgørelsen af hvilken bolig, der i boafgiftsretlig henseende skal anses som bopæl, kan det være af betydning, om boligen er tilmeldt folkeregisteret, men dette moment er ikke i sig selv afgørende. Der skal lægges afgørende vægt på, at han havde sin familiemæssige tilknytning til familien "B og C", at han opholdt sig hos familien mere end halvdelen af tiden, og at han ikke selv havde mulighed for at fravælge kostskolen som folkeregisteradresse, idet han ikke var myndig. Såfremt han, som det naturligt ville have været, i hele perioden havde været tilmeldt folkeregisteret med familien "B og C"s bopæl som adresse, ville nærværende sag ikke have været opstået, idet den formelle betingelse, uanset at realiteterne havde været nøjagtigt de samme, da ville have været opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen

har navnlig gjort gældende, at udgangspunktet for fastlæggelse af bopælen er folkeregisteradressen, og at det ligger fast, at der ikke har foreligget fælles folkeregisteradresse mellem kærende og afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, og at den længste sammenhængende periode med fælles folkeregisteradresse, påbegyndt inden kærende den 10. februar 1973 fyldte 15 år, er perioden fra den 12. marts 1966 til den 1. juli 1966. Fælles bopæl i boafgiftslovens forstand kan dog foreligge, selv om der ikke er fælles folkeregisteradresse, og i sådanne tilfælde kan den fælles bopæl dokumenteres ved tilvejebringelse af mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt, jf. cirkulære nr. 101 af 25. juni 1999 om lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven. I nærværende sag foreligger ingen erklæringer fra uvildige personer om bopælsforholdene, uagtet kærende er blevet opfordret til at fremskaffe sådanne, og oplysningerne om bopælsforholdene hidrører således alene fra kærende og er dermed ikke dokumenterede.

Landsrettens bemærkninger:

Kærende var i perioden fra september 1967 til oktober 1975 tilmeldt folkeregisteret på ..... Kostskoles adresse i .....

Selv om det må lægges til grund, at kærende i en stor del af denne periode opholdt sig meget hos afdøde og hendes tidligere afdøde ægtefælle, findes det ikke ved kærendes forklaring alene godtgjort, at han i denne periode - i strid med folkeregistertilmeldingen - ikke havde etableret en selvstændig bopæl på kostskolen uafhængig af afdøde og hendes tidligere afdøde ægtefælles bopæl.

Det tiltrædes derfor, at betingelserne for beregning af boafgift i medfør af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f) ikke er opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Den påkærede kendelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten betaler kærende inden 14 dage 10.000 kr. til Told- og Skattestyrelsen.

Tidligere instans: Lyngby Skifterets kendelse af 4. juli 2000, Sks nr. 41-721/98

Lyngby Skifterets kendelse
af 4. juli 2000
Sks nr. 41-721/98


B afgik ved døden den 19. august 1998, og hendes bo blev den 3. september 1998 udleveret til privat skifte til hendes eneste arving A, født den 10. februar 1958. Afdødes ægtefælle C er afgået ved døden den 25. december 1985, og hans bo blev behandlet som executorbo.

Boopgørelse i boet efter B er indleveret til skifteretten den 16. november 1998 med skæringsdag på dødsdagen.

A anmodede skifteretten om, at han måtte blive anset for omfattet af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, og han redegjorde nærmere for sine bopælsmæssige forhold og fremsendte en bopælsattest.

Ved skrivelse af 8. december 1999 forelagde skifteretten i medfør af dødsboskiftelovens § 80 spørgsmålet for Told- og Skattestyrelsen, der ved skrivelse af 18. januar 2000 meddelte, at man ikke fandt, at bopælskravet i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, var opfyldt.

Den 21. januar 2000 foretog skifteretten afgiftsberegning i boet på baggrund af den i boopgørelsen udvisende og af kommunen godkendte bobeholdning på 1.532.732,62 kr. reguleret med for meget fratrukket skat 1997 9.341,- kr. og betalt skat 1998 11.355,50 kr.. Den afgiftspligtige bobeholdning udgjorde herefter 1.530.718,12 kr. Skifteretten fandt ikke, at bopælskravet i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, var opfyldt for A vedkommende, hvorfor der tillige blev opkrævet tillægsboafgift.

Ved skrivelse af 1. februar 2000 klagede A over boafgiftsberegningen, og han redegjorde supplerende for sine bopælsmæssige forhold.

Ved skrivelse af 9. februar 2000 forespurgte Skifteretten Told- og Skattestyrelsen, hvorvidt As supplerende redegørelse for sine bopælsmæssige forhold gav Told- og Skattestyrelsen anledning til en ændret vurdering af sagen.

Ved skrivelse af 7. marts 2000 meddelte Told- og Skattestyrelsen, at bopælskravet i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, fortsat ikke var opfyldt efter styrelsens opfattelse. Styrelsen henviste samtidig til Skatteministeriets Vejledning nr. 77 af 6. april 1990 om arveafgift for plejebørn m.v., pkt. 4.

Ved skrivelse af 7. april 2000 meddelte Skifteretten under henvisning til ovennævnte vejledning A en frist på en måned på eventuel dokumentation for hans bopælsforhold ved erklæringer fra to med forholdene bekendte personer.

Ved skrivelse af 4. maj 2000 har A anmodet skifteretten om at udforme teksten til erklæringerne, såfremt Skifteretten ønsker erklæringer, der dokumenterer de faktiske forhold.

A har den 5. maj 2000 telefonisk meddelt skifteretten, at han kun vil fremskaffe de nævnte erklæringer, såfremt disse kan føre til et andet resultat.

A har gjort gældende, at han kun skal betale boafgift og ikke tillægsboafgift, idet han er omfattet af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f. A har nærmere anført, at hans moder, som har haft ham alene fra han var cirka et år gammel, i 1966 blev alvorligt syg med diagnosen manio depressiv skizofreni. Hun blev indlagt på Sankt Hans Hospital i Roskilde, og han blev i indlæggelsesperioden fra den 12. marts 1966 til den 1. juli 1966 passet hos moderens veninde B og hendes mand på deres bopæl i Lyngby. Han kom tilbage til sin moder, der boede ...... København, hvor han var, indtil moderen igen blev indlagt omkring den 15. juli 1967. Han kom igen til familien "B og C" i Lyngby. Da hans moders sygdom var langvarigt behandlingskrævende, blev der etableret en ordning i samarbejde med Københavns Kommune, hvorefter han flyttede skole fra ..... i København til .... Kostskole, X-vej ...., hvor han var kostelev fra den 15. september 1967 til den 17. oktober 1975. I alle weekender samt ferier var han hos familien "B og C", og han besøgte sin moder i de korte perioder, hvor hun var rask nok til, at det kunne lade sig gøre. Familien "B og C" havde kontakten med kostskolen og varetog i øvrigt på moderens vegne alt i forbindelse med hans opdragelse. Efter afslutningen af 3. Real på ...... Kostskole, flyttede han permanent til familien "B og C" Lyngby, hvor han boede, indtil han den 15. oktober 1977 "flyttede hjemmefra" for at bo på kollegium. I denne periode gik han i gymnasiet. A har anført, at han har haft nær kontakt med familien "B og C" indtil Bs død, og at han har været som en søn af dem siden 1966, idet familien "B og C" i et og alt fungerede som hans forældre. Københavns Kommune har betalt opholdet på ...... Kostskole samt et vederlag til familien "B og C" for "plejen" af ham. Han havde sit eget værelse hos familien "B og C" fra 1966 til slutningen af 1977, hvor han overnattede, når han ikke overnattede på kostskolen. Det var let at tage hjem til familien "B og C" i Lyngby, idet kostskolen lå cirka 3 km derfra, hvorfor han gjorde det hver gang, der var mulighed herfor. Han overnattede flere gange hos familien "B og C" end på kostskolen. Han har foretaget en beregning over antallet af årlige overnatninger hos familien "B og C", og af den beregning fremgår det, at han overnattede mindst 199 dage om året hos familien "B og C" svarende til mindst 55 % af årets dage. A har videre anført, at kostskoleopholdet må betragtes som afbrud i opholdet hos familien "B og C" som en naturlig del af hans opvækst, idet plejeaftalen var sammensat således, at han dels boede på kostskolen og dels hos familien "B og C". Han har således haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mindst 5 år, ligesom opholdet var påbegyndt cirka 5 år, før han fyldte 15 år.

A har endelig anført, at det forekommer at være en fejl, at hans folkeregisteradresse var på kostskolen, idet han burde have været registreret på familien "B og C"s bopæl ..... Hans plejemoder har fortalt ham, at folkeregisterregistreringen blev foretaget på kostskolen, for ikke at skabe splid mellem hans biologiske moder og plejefamilien. Folkeregisterregistreringen afspejler således ikke de faktiske forhold, idet hans kostskoleophold ikke var en selvstændig bopæl uafhængig af hans plejeforældre. Han har haft bopæl hos sine plejeforældre præcis som alle andre børn, der er på kostskole. A har endelig anført, at han fra kodicil af 28. december 1983 til testamente af 12. november 1974, testamente af 22. april 1988, testamente af 16. juni 1992 samt testamente af 4. september 1995 er beskrevet som plejebarn.

Af bopælsattesten vedrørende A fremgår det, at A har været tilmeldt på familien "B og C"s bopæl ...... i Lyngby i følgende perioder:

12. marts 1966 - 1. juli 1966.

15. juli 1967 - 15. september 1967.

17. oktober 1975 - 15. oktober 1977.

Det fremgår endvidere af bopælsattesten, at A var tilmeldt på adressen X-vej, fra den 15. september 1967 til den 17. oktober 1975. A har anført, at han i denne periode, hvor han var på kostskolen, var hos familien "B og C" i alle weekender samt ferier. Han overnattede flere gange hos familien "B og C" end på kostskolen i de år, hvor han havde folkeregisteradresse på kostskolen. Det var også familien "B og C", der havde kontakt med kostskolen.

C og B har oprettet testamente den 12. november 1974 samt kodicil den 28. december 1983. B har endvidere oprettet testamenter den 22. april 1988, den 16. juni 1992 og den 4. september 1995.

I testamentet af 12. november 1974, oprettet af C og B, er A ikke nævnt.

I kodicil af 28. december 1983, oprettet af samme, er anført, at "vore plejebørn" ... og A skulle have mulighed for at ansøge om beløb af et legat, der ifølge samme testamente skulle oprettes "til fordel for et almennyttigt vel".

I testamentet af 22. april 1988, oprettet af B, er anført, at "mit og min afdøde ægtefælles plejebarn" A skulle arve indboet, og at A skulle betragtes som slægtning ved uddeling af støtte fra en fond, der ifølge samme testamente skulle oprettes.

I testamentet af 16. juni 1992, oprettet af B, er anført, at "mine og min afdøde ægtefælles plejebørn" ... og A skulle have lejlighed til af indboet at udtage effekter, medens den resterende formue skulle deles lige mellem afdødes fire søskende.

I testamentet af 4. september 1995, oprettet af B, er anført, at "min og min afdøde ægtefælles plejesøn" A skal være universalarving.

Boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, forudsætter efter sin ordlyd, at arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst fem år, og at opholdet er påbegyndt, inden arvingen fyldte femten år.

Under hensyn til, at A, der er født i 1958, i to kortere perioder på 3 1/2 måneder i 1966 og 2 måneder i 1967 boede hos familien "B og C" og under hensyn til at sidste periode efterfulgtes af et ca. 8 års langt kostskoleophold, finder skifteretten ikke, at bopælskravet i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, er opfyldt for As vedkommende. Skifteretten finder ikke, at det forhold, at A i de år, han havde folkeregisteradresse på kostskolen, overnattede flere gange hos familien "B og C" end på kostskolen, kan føre til et andet resultat og det, uanset at kostskoleopholdet blev efterfulgt af en periode på to år, hvor A boede hos familien "B og C".

Thi bestemmes:
Den af skifteretten den 21. januar 2000 foretagne afgiftsberegning, hvorefter boafgiften og tillægsboafgiften andrager 533.386,57 kr., fastholdes.