Fradrag for renteudgifter vedrørende gæld - faktisk samlivsophævelse
Dato for udgivelse
14 Oct 2003 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. august 2003
SKM-nummer
SKM2003.451.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
LSR 2-5-1890-2220
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Renteudgifter, gæld
Resumé

Klager hæftede solidarisk med sin daværende hustru for  gæld i fast ejendom. Klager havde hidtil betalt alle ydelser på gælden, hvilket han fortsatte med i det år, hvor samlivet blev ophævet. Klagers regreskrav mod ægtefællen blev anset for uerholdeligt, således at han var berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter.

Reference(r)
Statsskattelovens § 6, litra e

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 22.759 kr. og 36.635 kr. eller i alt 59.394 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag således, at klagerens kapitalindkomst nedsættes med 59.394 kr.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren hæftede i det påklagede indkomstår solidarisk med sin nu fraseparerede ægtefælle for lån i A, hvor de forfaldne renter i det påklagede indkomstår udgjorde i alt 45.517 kr.

Den tidligere ægtefælle hæftede tillige for følgende forfaldne renteudgifter:

Byggekredit:

33.388 kr.

Boliglån:

5.487 kr.

Billån - virksomhed:

419 kr.

Disse renteudgifter, der er betalt af klageren, er fuldt ud medtaget ved klagerens selvangivelse det påklagede indkomstår.

Klageren og den tidligere ægtefælle flyttede fra hinanden uden separation eller skilsmisse den 1. november 2001.

Der er ikke indgået aftaler parterne imellem vedrørende fordeling af hæftelsen for renteudgifterne i det interne forhold.

For Landsskatteretten er der fremlagt diverse årsopgørelser fra pengeinstitutter vedrørende tidligere indkomstår samt fremlagt kopi af klagerens tidligere ægtefælles årsopgørelse (for 2001). Af sidstnævnte fremgår en personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på 162.557 kr. og en skattepligtig indkomst på 0 kr. Yderligere fremgår et bankindestående på 6.333 kr. og en samlet gæld til realkredit- og pengeinstitutter på 1.125.850 kr. Der er registreret en personbil i den tidligere ægtefælles navn af mærket Mazda 626 1,8 Sedan, registreret 1. gang i 1990. Der er ikke registreret ejerforhold til fast ejendom.

Der er endvidere fremlagt udskrift af retsbogen af 1. april 2003 for retten i X. Af udskriften fremgår bl.a., at skæringsdag i skilsmisseboet aftaltes at være den 1. marts 2002, samt at klagerens tidligere ægtefælle under skilsmissesagen i retten den 1. april 2003 har forklaret, at hendes bodel er negativ.

Klageren har ved selvangivelsen af indkomsten foretaget fradrag med henholdsvis 45.517 kr. samt 83.222 kr. vedrørende renteudgifter.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for så vidt angår det påklagede punkt forhøjet klagerens kapitalindkomst med 22.759 kr. vedrørende lån i A samt med 36.635 kr. vedrørende øvrige lån eller i alt 59.394 kr.

Nævnet har henvist til, at der er tale om to solidarisk hæftende debitorer, der ikke har aftalt anden fordeling end 50% til hver, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af indkomsten til det selvangivne.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at rentefradrag i 2001 er foretaget efter samme principper som forudgående år. For 2001 har fordelingen været foretaget maskinelt, men det forekommer ikke rimeligt, at en maskinel fordeling skal tilsidesætte principper, der har været fulgt siden 1997, når klageren tillige alene har betalt renterne. Klageren har således haft en berettiget forventning om fuldt fradrag også i 2001.

Klageren har oplyst at være indforstået med at påtage sig hæftelsen for de omhandlede lån alene. Skilsmissesagen havde dog fortrængt opmærksomheden fra dette forhold, en formaliseret aftale herom er ikke blevet oprettet. Kreditorerne ville i øvrigt ikke give afkald på den tidligere ægtefælles medhæftelse. Klageren har endvidere opgivet at inddrive regresfordringen mod den tidligere ægtefælle bl.a. henset til, at det i retten under skilsmissesagen oplystes, at dennes bodel var negativ, samt at indtægterne alene i alt væsentligt består af dagpenge.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren har oplyst alene at have betalt samtlige de omhandlede renter. Efter det fremkomne lægges det endvidere til grund, at klagerens tidligere ægtefælle ikke råder over midler af betydning. Det findes således godtgjort, at klagerens regreskrav som følge af betaling af de omhandlede renter, for hvilke begge tidligere ægtefæller hæfter solidarisk, må anses for uerholdeligt. Uanset det retlige udgangspunkt, at rentefradrag mellem flere solidarisk hæftende debitorer ligedeles, hvor der ikke mellem parterne i det interne forhold er dokumenteret en herfra forskellig fordeling af hæftelsen, er klageren herefter berettiget til fradrag for samtlige renter, jf. statsskattelovens § 6, litra e. Det bemærkes herved, at der tidligere er godkendt fradrag for halvdelen. Klagerens kapitalindkomst nedsættes i overensstemmelse hermed.