|
Afsnittet handler om omfanget af momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreningers levering af varer og ydelser i forbindelse med deres velgørende mv. aktiviteter. Se ML § 13, stk. 1, nr. 21.
Afsnittet indeholder:
Afsnittet beskriver reglerne for momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreningers levering af varer og ydelser i forbindelse med deres velgørende mv. aktiviteter.
Afsnittet indeholder:
ML § 13, stk. 1, nr. 21, har følgende ordlyd:
"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
(...)
21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.
(...)"
Bestemmelsen har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o. Det fremgår af bemærkningerne til ML § 13 (L124), at fritagelserne er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets artikel 13 om afgiftsfritagelser i indlandet.
Indholdet af begrebet "velgørende eller på anden måde almennyttige formål" i ML § 13, stk. 1, nr. 17, skal derfor fortolkes i overensstemmelse med direktivets tilsvarende bestemmelser. Se i denne forbindelse SKM2011.489.HR, som er omtalt i afsnit D.A.5.17 om momsfritagelse for velgørende arrangementer.
Se også SKM2002.401.TSS hvori Skatteministeriets departement har meddelt, at det er departementets opfattelse, at bestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), ikke er til hinder for, at velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. har både:
Meddelelsen ændrer på dette punkt SKM2002.336.TSS.
Der kan ikke ske opdeling af leverancer af varer og ydelser i forbindelse med foreningsaktiviteter, som opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 21. Velgørende m.v. foreninger, der fortsat ønsker at være momsregistreret for levering af reklameydelser, sponsorater mv., kan fx ikke være omfattet af fritagelsen for andet salg i forbindelse med aktiviteter. Se SKM2002.336.TSS.
ML § 13, stk. 1, nr. 17, gennemfører 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o, [nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o], der fastsætter fritagelse for nærmere opregnede aktiviteter, der udøves af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages til egen fordel.
De indsamlede midler skal bruges til en af de nævnte aktiviteter i direktivet.
De aktiviteter, som er omfattet er:
De tilsvarende fritagelser findes også i ML § 13, stk. 1, nr. 1 - 6.
Det er efter momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o, en forudsætning, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning. Det udgør et beskyttelseshensyn over for den almindelige momspligtige omsætning af de varer og ydelser, der afsættes momsfrit i forbindelse med indsamlingsarrangementet. Medlemsstaterne kan indføre enhver nødvendig begrænsning navnlig med hensyn til antallet af arrangementer eller størrelsen af det indkomne beløb, for hvilke der kan gives momsfritagelse.
Direktivet har følgende ordlyd:
"Artikel 132
Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
(...)
o) levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning.
(...)"
Bestemmelsen skal i lighed med de øvrige fritagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende efter EU-domstolens faste praksis, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2011.489.HR | Sagsøgeren, der hvert år afholder H1, ønskede at støtte etableringen af et "ungdoms- og kulturhus" med midler fra overskuddet fra H1.
H1 er efter ML § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17), momsfritaget på betingelse af, at overskuddet fuldt ud bruges til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter det var en betingelse for, at sagsøgeren kunne få tilladelse til udlodning af det momsfritagne overskud fra H1, at udlodningen fuldt ud blev brugt til momsfritagne aktiviteter. "Ungdoms- og kulturhuset" opfyldte ikke denne betingelse, fordi en række væsentlige aktiviteter, der fandt sted i huset, var momspligtige. | |
Afsnittet beskriver de betingelser, som skal være opfyldt, for at en forening mv. kan få salget af varer og ydelser fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 21.
Afsnittet indeholder:
Foreninger m.fl., der har salg af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter andre bestemmelser i ML § 13, skal som udgangspunkt momsregistreres og betale moms, når de samlede momspligtige leverancer overstiger momsregistreringsgrænsen i ML § 48. Foreningerne kan dog efter ML § 13, stk. 1, nr. 17 ansøge om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af et velgørende arrangement. Se afsnit D.A.5.17 om velgørende arrangementer.
Bestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21) om momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreningers m.fl. salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter trådte i kraft den 1. juli 2002. Se lov nr. 291 af 15. maj 2002.
Lovændringen medførte, at de nævnte foreninger m.fl., der har salg af varer og ydelser, hvoraf der som udgangspunkt skal betales moms, under visse nærmere fastsatte betingelser i loven kan vælge at undlade momsregistrering af aktiviteterne. Dette gælder, uanset at deres omsætning overstiger registreringsgrænsen ved salget.
Momsfritagelsen er ikke obligatorisk for momsregistrerede foreninger. En velgørende eller på anden måde almennyttig forening kan derfor enten være momsregistreret eller være omfattet af momsfritagelsen. Er foreningen momsregistreret, vil den som hidtil kunne ansøge om momsfritagelse for et velgørende arrangement efter ML § 13, stk. 1, nr. 17.
I modsætning til reglerne i ML § 13, stk. 1, nr. 17, skal foreningerne ikke ansøge om momsfritagelse før afholdelse af et velgørende arrangement, og de skal heller ikke efterfølgende indsende regnskab for de enkelte arrangementer. Muligheden for at afholde velgørende arrangementer er heller ikke begrænset i antal eller varighed.
Der er fire betingelser, som alle skal være opfyldte, for at salget af varer og ydelser kan fritages for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 21:
1) Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening
2) Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter
3) Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål
4) Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.
De leveringer af varer og ydelser, som er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 21, er de leveringer, som ikke er fritaget efter andre bestemmelser i ML § 13, stk. 1. Se afsnit D.A.5.21.1 om lovgrundlaget.
Udgangspunktet er altså, at leveringerne er momspligtige, men at de kan fritages på de nærmere opregnede betingelser i bestemmelsen, hvis foreningen m.fl. vælger det.
Det er en betingelse, at foreningen i sig selv har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige er den samme som praksis efter ML § 13, stk. 1, nr. 17, således at de foreninger m.fl., der kan opnå fritagelse efter nr. 17, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 21.
Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.
Dette betyder, at der typisk skal være tale om foreninger, som har et formål, der kan omfattes af momsfritagelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 1-6, men det er ikke begrænset hertil.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 124), at de aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter
a) der fremgår direkte af formålet
b) aktiviteter i tilknytning til formålet samt
c) andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde.
Ad. a)-b) En idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt. Salg af mad- og drikkevarer (salg fra kiosk, cafeteria/restaurant), badges, tørklæder mv. i forbindelse med at idrætsklubben afholder et
vil være salg i forbindelse med aktiviteter i tilknytning til klubbens formål, og dermed være omfattet af fritagelsen.
Det samme gælder salg til medlemmerne i forbindelse med daglige aktiviteter i klubben, uden forbindelse med de nævnte særlige arrangementer. Som yderligere eksempler kan i den forbindelse nævnes salg af sportstøj og -udstyr.
Sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklamer mv. og annonceindtægter i klubblad, kampprogram o. lign., er også salg i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen.
Salg af forretningsmæssig karakter kan ikke være omfattet af momsfritagelsen. Se afsnit D.A.5.21.5.
Ad. c) Afholder en idrætsklub fx en julebasar eller en sommerfest, vil denne aktivitet også være omfattet, fordi sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde til at indsamle midler til foreningens primære formål.
En idrætsklubs foredragsvirksomhed "ud af huset" (kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed) nævnes som en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde. Det kan fx være et kursus i teambuilding for en virksomheds ansatte. Afholder en idrætsklub en klubaften med foredrag om kosttilskud for klubbens medlemmer vil dette være momsfritaget, uanset medlemmernes familie eller naboklubber er inviteret.
Da foreninger med brede formålsbestemmelser, som fx humanitære foreninger, vil have aktiviteter af mere varieret karakter, vil vurderingen af, hvilke aktiviteter der er omfattet af fritagelsen tilsvarende være bredere. Det fremgår af bemærkningerne, at hvis en sådan forening arrangerer en koncert, racerfestival eller lignende, vil dette salg (typisk entreindtægter) være omfattet af fritagelsen. Salg fra et fast driftssted vil omvendt ikke kunne momsfritages. Se SKM2003.496.LSR om drift af en minigolfbane.
Eksempler fra praksis
Ad. a)-b) Rideklubbers opstaldning, pasning og fodring af medlemmers heste anses for leverancer i forbindelse med rideklubbernes formålsbestemte velgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter (amatøridræt). De omhandlede leverancer kan dermed være momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), se bestemmelsens 1. og 2. punktum. I tilfælde, hvor udlejningen m.v. fortrinsvis sker til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer derfor er ubetydelig, er det SKATs opfattelse, at leverancerne i sin helhed er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). Det vil bero på en konkret bedømmelse, om udlejningen er ubetydelig. Se SKM2003.19.TSS.
Sejlklubbers udlejning af bådepladser til medlemmer anses for salg i forbindelse med aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 22 (nu nr. 21). Udlejning til ikke medlemmer vil derimod som udgangspunkt være forretningsmæssig havnedrift, der er undtaget fra momsfritagelsen. Er udlejningen til andre end medlemmer m.v. imidlertid af ubetydeligt omfang, er udlejningen i sin helhed omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), se bestemmelsens 1. og 2. punktum. Det vil bero på en konkret bedømmelse, hvornår udlejningen er ubetydelig. Se SKM2003.19.TSS.
En skytteklubs salg af patroner til medlemmer m.v. i forbindelse med aktiviteter (undervisning/træning, deltagelse i kampe/stævner m.v.) er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), når de anførte betingelser i bestemmelsen om konkurrencefordrejning og overskuddets brug i øvrigt er opfyldt. Se SKM2003.19.TSS.
Det er en betingelse, at overskuddet bruges fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Med overskud menes overskud efter at udgifterne er afholdt, da der i øvrigt henvises til praksis om dette efter ML § 13, stk. 1, nr. 17. Se afsnit D.A.5.17 om velgørende foreninger.
Betingelsen om brugen af overskuddet skal forstås bogstaveligt. Hvis overskuddet fra det momsfritagne salg i forbindelse med aktiviteter således bruges helt eller delvist til andre formål, er fritagelse efter bestemmelsen udelukket. Fx kan det indvundne overskud fra de omhandlede aktiviteter ikke bruges til et eventuelt sideordnet formål, fx en idrætsklubs forretningsmæssige salg af varer og ydelser. Det kan typisk vedrøre drift af kiosk, cafeteria/restaurant og lignende aktivitet, men også momspligtige sportsarrangementer med deltagelse af professionelle. Se afsnit D.A.5.21.5 om momspligt ved salg af forretningsmæssig karakter og D.A.5.5 om sportsaktiviteter og arrangementer.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L124), at ved vurderingen af om momsfritagelsen for en forenings salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter vil kunne medføre konkurrencefordrejning, er det afgørende element fastsættelsen af prisen.
Hvis foreningens salgspriser svarer til markedsværdien eller den vejledende udsalgspris, vil momsfritagelsen normalt ikke kunne medføre konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.
Andre elementer, som fx
kan være relevante for vurderingen af, om der foreligger konkurrencefordrejning.
Det afhænger derfor af en konkret, skønsmæssig vurdering, om en forenings salg medfører konkurrencefordrejning. Der vil i almindelighed ikke foreligge konkurrencefordrejning, så længe foreningens salg af varer og ydelser fungerer som en normal service for medlemmerne, og momsfritagelsen ikke i sig selv bruges til at nedsætte priserne.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2005.514.LSR | Under hensyn til kantinens geografiske placering kunne salg fra en golfklubs kantine ikke regnes for at medføre konkurrencefordrejning. Desuden var der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter, fordi åbningstiderne var fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, ligesom det ud fra en konkret vurdering blev lagt til grund, at salget fortrinsvis skete til klubbens medlemmer. | |
| Skatterådet | ||
| Skatterådet vurderede, at Spørgers kontingentindtægter ikke var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 4. Skatterådet lagde vægt på, at Spørger bl.a. havde til formål at sørge for sine medlemmers personlige udvikling, hvilket ikke kunne anses for at falde ind under de formål, som var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4. Derfor kunne Spørgers aktiviteter heller ikke anses for momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 21. Skatterådet inddrog i sin vurdering SKM2003.254.TSS, hvori der blev taget stilling til om Lions Club var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 21. Lions Club blev anset for omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 21, selvom foreningen ikke udelukkende havde et velgørende formål, idet der blev lagt afgørende vægt på, at overskuddet fra de almenvelgørende aktiviteter fuldt ud blev hensat i "aktivitetskasserne" på en særligt båndlagt konto i et pensionsinstitut til anvendelse til velgørende eller på anden måde almennyttige formål samt at klubberne ved fremlæggelse af et specificeret regnskab over "aktivitetskassens" indtægter og udlodninger, kunne dokumentere overskudanvendelsen. Da Spørger ikke kunne fremlægge en tilsvarende dokumentation kunne SKM2003.254.TSS ikke føre til et andet resultat. | ||
| Sagen drejer sig om momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, og nr. 21. Spørger er en forening, der ikke driver virksomhed med gevinst for øje, og hvis formål er at styrke A - et medicinsk speciale. Spørger er en almengørende forening, som afholder en årlig konference. Levering af varer og ydelser i forbindelse med konferencen kan fritages for moms. Spørgers indtægter herfra, der består af deltagerbetaling og indtægter fra standleje, er dermed momsfrie som vederlag for Spørgers leverancer, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 21. Spørger er også en forening med et formål af filantropisk karakter. Levering af varer og ydelser til foreningens medlemmer kan fritages for moms. Spørgers kontingenter, som er vederlag for levering af nyhedsbreve mv. til egne medlemmer, er dermed fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 4. | ||
| SKM2020.77.SR | Skatterådet bekræftede, at Spørger var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 21, ved opkrævning af deltagergebyr og salg af salg af standleje og sponsorpakker i forbindelse med afholdelse af en international konference i Danmark, samt deltagelse i et aftenarrangement, som led i konference. | |
| SKM2019.606.SR | I overensstemmelse med Spørgers anmodning kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger var en almenvelgørende forening omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 21, samt at Spørger var momsfritaget ved opkrævning af deltagergebyr og salg af sponsorater i forbindelse med afholdelse af en international konference i København. | |
| SKM2019.187.SR | Skatterådet bekræftede, at Spørger er en almenvelgørende forening omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 21 og at Spørger ved opkrævning af deltagergebyr samt salg af annonceplads og standpladser i forbindelse med afholdelsen af en konference ikke skal opkræve moms. | |
| SKM2019.181.SR | Skatterådet bekræftede, at Spørger er en almenvelgørende forening omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 21, og at Spørger ved opkrævning af deltagergebyr samt salg af standpladser i forbindelse med afholdelsen af en konference, ikke skal opkræve moms. | |
| SKM2019.98.SR | Skatterådet bekræfter, at Spørger er momsfritaget ved opkrævning af deltagergebyr og salg af salg af sponsorater og udstillingsplads i forbindelse med afholdelse af en international konference i København. | |
| SKM2018.147.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en forenings fortjeneste ved salg af klubnavngivne varer og serviceydelser var skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at foreningens salg af klubnavngivne varer og serviceydelser var omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 21. | |
| SKM2017.690.SR | Skatterådet bekræftede, at en forening, hvis formål var af filantropisk karakter, var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 21. | |
| SKM2016.87.SR | Skatterådet bekræftede, at et trossamfund ikke er momspligtig af deltagergebyret for obligatoriske kurser, X-kurser, fyraftensmøder, pædagogiske 1-dags kurser og kurser for frivillige, idet kurserne anses for at være omfattet af momsfritagelsen vedrørende varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger. Skatterådet afviser derimod, at deltagergebyret for fællesudflugter også er fritaget for moms. Afvisningen begrundes med, at en momsfritagelse vil kunne medføre konkurrencefordrejning, idet de øvrige aktører på markedet skal sælge lignende udflugter med moms. | |
| SKM2014.132.SR | En forenings salg af terapiydelser omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 1 og salg af kurser omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 3, kunne ikke i stedet momsfritages efter ML § 13, stk. 1, nr. 21. Foreningens salg af kurser, som principielt set var momspligtige ansås ikke for at være af forretningsmæssig karakter. Kurserne blev fortrinsvist udbudt og markedsført overfor medlemmerne og deltagerne på kurserne var fortrinsvis foreningens medlemmer og pårørende. Disse kurser blev anset for at kunne opfylde betingelserne for momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 21. | |
| SKM2007.879.SR | Skatterådet traf afgørelse om, at en velgørende organisation, der samtidig fungerer som paraplyorganisation for medlemmer, og som udfører katastrofe og udviklingshjælp i ulande, kan momsfritages for ansøgningsarbejde, hvor den på vegne af medlemmerne ansøger donorer om støtte.Organisationen kan også momsfritages for ansøgningsarbejde, hvor den på vegne af andre velgørende organisationer end medlemmerne ansøger donorer om støtte. | |
Afsnittet beskriver afgrænsningen af de formål, der anses for formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.
Afsnittet indeholder:
De foreninger og organisationer m.fl., der kan momsfritages for deres salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter, er de foreninger m.fl., som har vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.
De formål, som efter ML § 13, stk. 1, nr. 21, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter, er de samme formål, som er begunstiget efter "arrangementsreglen" i ML § 13, stk. 1, nr. 17, om momsfritagelse for velgørende arrangementer.
Se også afsnit D.A.5.21.1 om lovgrundlaget og afsnit D.A.5.17 om velgørende arrangementer.
I overensstemmelse med SKM2009.211.SR, svarede Skatterådet "ja" til, at en forenings salg af varer og ydelser var omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). Da foreningens aktiviteter efter sit vedtægtsbestemte formål er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 5, om amatøridrætsarbejde, og da overskuddet fra de omhandlede aktiviteter (koncerter, messer, julearrangementer og lignende) skal bruges til disse velgørende sports- og idrætsaktiviteter, kan foreningen bruge bestemmelsen om momsfritagelse af salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter, når de øvrige betingelser er opfyldte.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at spørgsmålet, om Danmarks Idræts Forbund (DIF) og tilknyttede specialforbund kan være omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), beror på, om forbundenes virksomhed kan anses for at være omfattet af begrebet amatørsport. Se SKM2002.336.TSS.
Se også det daværende Momsnævns praksis om lønsumsafgiftspligten. Se TfS 1994, 479.
Told- og Skattestyrelsen meddelte i tilknytning til dette, at det var styrelsens opfattelse, at foreninger, herunder de nævnte specialforbund, som efter deres formål må anses for velgørende eller på anden måde almennyttige (amatøridrætsforeninger m.fl.), kan være omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), hvad angår salg i forbindelse med disse aktiviteter. Se SKM2003.19.TSS. Dette er uanset, om foreningen også har andre aktiviteter, fx hold med professionelle udøvere, hvor det er momslovens almindelige regler, der finder anvendelse. Se SKM2002.401.TSS.
Politiske og tværpolitiske formål er også omfattet som formål af velgørende mv. karakter. Se ML § 13, stk. 1, nr. 4. Se i denne forbindelse SKM2009.158.SKAT.
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en fond, der er registreret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen som erhvervsdrivende med det formål at indkøbe, producere og videresælge gaveartikler, papirvarer og lignende, og hvis overskud skulle udloddes til almenvelgørende/humanitære formål, ikke kunne anses for omfattet af reglerne om momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21).
Med henvisning til bemærkningerne til lovforslaget (L 137) til ML § 13, stk. 1, nr. 22, udtalte Landsskatteretten, at ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), må antages at have hjemmel i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o, og at bestemmelsen derfor skal fortolkes i overensstemmelse med dette. De velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), skal derfor foretage transaktioner, som dem der er nævnt i direktivbestemmelsen med tilknytning til hospitalsbehandling mv., social sikring og bistand, beskyttelse af børn og unge, uddannelse og undervisning, organisationer af politisk, fagforeningsmæssig, filantropisk og lignende karakter, sport og kultur.
Da fonden ikke foretog sådanne transaktioner som dem i direktivet, og da det forhold, at fondens overskud, som i følge vedtægterne skulle bruges til almenvelgørende og/eller humanitær støtte, ikke var omfattet af direktivbestemmelsen, kunne fonden ikke momsfritages for sine leverancer. Se SKM2004.444.LSR.
Med samme begrundelse svarede Skatterådet "nej" til et spørgsmål om, hvorvidt en forening var fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), for modtagne sponsorbidrag. Foreningen regnes ikke for selv at udføre velgørende aktiviteter i momslovens forstand, men havde karakter af en støtteforening. Se SKM2009.176.SR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2017.665.LSR | Da en forening ikke kunne anses for at have leveret en modydelse til medlemmerne for deres kontingentbetaling, forelå der allerede af denne grund ikke momspligt heraf jf. ML § 4, stk. 1. Landsskatteretten besvarede derfor et spørgsmål om fritagelse efter bestemmelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 4 og 21 benægtende. Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til behandlingen af tilskud og gaver, idet der var tale om et bindende svar, og SKAT havde afvist at tage stilling hertil jf. SKFL § 24, stk. 3, jf. stk. 2. | Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det i forbindelse om afgørelser om momsfritagelse jf. § 13, stk. 1, nr. 17 og 21, kan være nødvendigt forudsætningsvis at tage stilling til, om en forenings formål er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 4, selvom foreningen i relation til kontingentbetalingen, ikke kan anses for at udøve økonomisk virksomhed. |
| SKM2004.444.LSR | En fond, der er registreret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen som erhvervsdrivende med det formål at indkøbe, producere og videresælge gaveartikler, papirvarer og lignende, og hvis overskud skulle udloddes til almenvelgørende/humanitære formål, kunne ikke regnes for omfattet af reglerne om momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). Det forhold, at fondens overskud i følge vedtægterne skal bruges til almenvelgørende og/eller humanitær støtte er ikke omfattet af direktivbestemmelsen, og fonden kunne ikke regnes for velgørende mv. i momslovens forstand. | Fonden havde udelukkende momspligtige aktiviteter, og kunne dermed ikke bruge bestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). |
| Skatterådet | ||
| Spørger driver en forening, som indeholder et dyreinternat. I forbindelse med driften af dyreinternatet har Spørger indtjening ved salg af dyr, ved indleverede dyr, ophold og vaccination af herreløse dyr, indfangning af dyr mv. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers ydelser i den konkrete sag opfylder betingelserne for at være en almennyttig forening hvormed ydelserne er momsfritaget i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 21. | ||
| Spørger driver en amatørsportsforening indenfor søsport. Som led heri fortager Spørger udlejning af havnepladser, bådstativer, samt ydelser i nær tilknytning hermed. Skatterådet bekræfter, at Spørgers ydelser i den konkrete sag opfylder betingelserne for at være en almennyttig forening hvormed ydelserne er momsfritaget. Derudover bekræfter Skatterådet, at Spørgers momsfritaget ydelser ikke bliver påvirket af, at Spørger driver momsfritaget udlejning af fast ejendom samt momspligtig erhvervsmæssig udlejning. | ||
| Sagen drejer sig om momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, og nr. 21. Spørger er en forening, der ikke driver virksomhed med gevinst for øje, og hvis formål er at styrke A - et medicinsk speciale. Spørger er en almengørende forening, som afholder en årlig konference. Levering af varer og ydelser i forbindelse med konferencen kan fritages for moms. Spørgers indtægter herfra, der består af deltagerbetaling og indtægter fra standleje, er dermed momsfrie som vederlag for Spørgers leverancer, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 21. Spørger er også en forening med et formål af filantropisk karakter. Levering af varer og ydelser til foreningens medlemmer kan fritages for moms. Spørgers kontingenter, som er vederlag for levering af nyhedsbreve mv. til egne medlemmer, er dermed fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 4. | ||
| SKM2016.28.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et Erhvervsråd kunne anses for en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening | |
| SKM2013.67.SR | De tilmeldingsgebyrer, som blev opkrævet på vegne af en europæisk almennyttig nonprofitorganisation var fritaget for moms, under forudsætning af, at indtægterne fra tilmeldingsgebyrerne udelukkende blev anvendt til formål, der var i overensstemmelse med den almennyttige forenings formålsbeskrivelse. | |
| SKM2010.584.SR | Skatterådet fandt, at en selvejende institution, hvis formål bestod i at forestå etablering og drift af et multi-hus til brug for idræt, fritidsvirksomhed, møder, kongresser, koncerter, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter samt andre formål til gavn for egnen og landsbyen, var momspligtig af sin indsamling og salg af skrot, fordi institutionens formål ikke entydigt kunne siges at være af almenvelgørende eller almennyttig karakter. | |
| SKM2010.387.SR | Skatterådet bekræftede, at en forening, hvis formål måtte karakteriseres for at være af filantropisk karakter, kunne være omfattet af momsfritagelsen for foreningens salg af litografier. | |
| SKM2010.152.SR | Skatterådet svarede bekræftede på, at betalingen for en frimenighedspræsts assistance i forbindelse med eksempelvis begravelser er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). | |
| SKM2009.211.SR | En forening, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 5, om sport og fysisk træning, kan være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), om velgørende foreningers m.fl. salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter. | |
| SKM2009.176.SR | En forening, der kun har momspligtige aktiviteter med salg af varer og ydelser (sponsorater), men hvis overskud udloddes til velgørende, humanitære m.v. formål, kunne ikke gøre brug af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), da foreningen ikke havde aktiviteter, der var omfattet af en af fritagelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 1-6. | Se også SKM2004.444.LSR. |
| Skattestyrelsen | ||
| SKM2003.254.TSS | Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at Lions Club kan være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), for det salg af varer og ydelser, hvor de indsamlede midler anvendes til velgørende formål m.v. i overensstemmelse med praksis efter ML § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17). For alt andet salg, der ikke er fritaget efter andre bestemmelser, se særligt ML § 13, stk. 1, nr. 13 (lotterier m.v.), skal Lions-klubberne herefter være momsregistreret. | |
| SKM2003.339.TSS | Skatteministeriet har udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at Dansk Kennel Klub (DKK) og foreningens kredse og specialklubber, kan være omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), hvad angår foreningen m.fl.´s salg af i forbindelse med aktiviteter. Se ML § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17). Da der er forskel på specialklubbernes størrelse, og derfor karakteren og omfanget af de aktiviteter, som den enkelte specialklub har, er der ikke generelt taget stilling til, hvilke aktiviteter der vil være omfattet af fritagelsen. | |
Overskuddets anvendelse skal kunne dokumenteres.
En forenings indtægter i form af fx
er erhvervsmæssig virksomhed, der er skattepligtig, medmindre overskuddet fuldt ud bruges til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Skattestyrelsen kan derfor anmode om, at foreningen fremlægger et regnskab til brug for vurderingen af, om foreningen opfylder betingelserne for at være fritaget for selvangivelsespligten og momsfritaget. Det bemærkes, at sådanne erhvervsdrivende foreninger pr. 1. januar 2001 er bogføringspligtige efter bogføringsloven og ligeledes pr. 1. januar 2002 er omfattet af årsregnskabsloven.
Dette afsnit beskriver, hvilke elementer der indgår i vurderingen af, om salget er af forretningsmæssig karakter.
Afsnittet indeholder:
Salg af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 21, idet der i så fald er tale om almindelige erhvervsmæssig og dermed momspligtig virksomhed.
Som salg af forretningsmæssig karakter regnes som udgangspunkt salg fra et fast salgssted, fx salg fra kiosk, cafeteria, en sportsshop eller lignende. Afgørelsen af, hvorvidt der er er tale om et fast salgssted skal træffes ud fra en konkret vurdering.
Salgsstedets
skal også indgå ved vurderingen af, om der er tale om salg af forretningsmæssig karakter.
Salg fra et lokale (kiosk, cafeteria, sportshop og lignende), hvor indretningen er af permanent karakter, og hvor der er faste åbningstider, der følger de almindelige åbningstider, indikerer, at der er tale om salg fra et fast salgssted. Det vil typisk være tilfældet, hvor salget fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen og dennes aktiviteter.
Derimod vil åbningstider fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, og hvor salget derfor fortrinsvis sker til klubbens medlemmer, familiemedlemmer, gæstende klubber og lignende, ikke indikere salg fra et fast salgssted.
Landsskatteretten fandt, at under hensyn til en golfklubs kantines geografiske placering medførte salg fra kantinen ikke konkurrencefordrejning. Desuden var der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter, fordi åbningstiderne var fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, ligesom det ud fra en konkret vurdering blev lagt til grund, at salget fortrinsvis skete til klubbens medlemmer. Landsskatteretten fandt herved, at salg til gæstespillere, herunder salg i forbindelse med firmaarrangementer, må sidestilles med salg til medlemmer m.fl., og at kun det salg, som sker uden forbindelse til udøvelsen af golfspillet, skal indgå ved vurderingen af, om salg fortrinsvis sker til andre end medlemmer. Se SKM2005.514.LSR.
Som salg af forretningsmæssig karakter regnes også salg i øvrigt, der på anden måde, end ved salgsstedets karakter af "forretning", "butik" og lignende, er karakteriseret ved en vis fasthed/kontinuitet med hensyn til omfang og varighed. Som salg fra et fast salgssted, og dermed salg af forretningsmæssig karakter, regnes fx udlejning af bådpladser (havnevirksomhed) og opstaldning m.v. af heste (hestepension), når salget sker til ikke-medlemmer.
Sker udlejningen til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer er ubetydelig, regnes sidstnævnte salg for ikke at være af forretningsmæssig karakter.
Landsskatteretten fandt, at en forening, der drev en minigolfbane, ikke kunne opnå momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu 21), om almenvelgørende foreninger, fordi foreningens salg af ydelser i form af minigolfbilletter ansås for salg fra et fast salgssted. Se SKM2003.496.LSR.
Der var i SKM2003.19.TSS rejst spørgsmål om forståelsen af begrebet "fremmede heste" i relation til rideklubbers levering af tjenesteydelser vedrørende pasning og fodring af heste, der er omfattet af momspligten, se Mn. 93/67 og Mn. 753/81. Se også TfS 1994, 746, og TfS 1997, 671, om udlejning af staldplads, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 8. Se afsnit D.A.5.8.4.1.3.2.
I overensstemmelse med Skatteministeriets kommentar til DIF´s høringssvar (L 137 - bilag 9) om ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), anses en rideklubs indtægter i forbindelse med pasning og fodring af fremmede heste for at være forretningsmæssig hestepension, og er derfor ikke omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), se bestemmelsens 3. punktum.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at opstaldning af klubejede heste i modsætning til opstaldning af fremmede heste ikke i momsmæssig sammenhæng har betydning, fordi ydelserne præsteret til klubbens eget brug, ikke er omfattet af momspligten. Det følger af dette, at begrebet "fremmede heste", som anført i kommentaren til høringssvaret, vedrører sondringen mellem egne, forstået som medlemmers heste, og ikke medlemmers heste.
Skatterådet fandt, at en forenings salg af kurser, som principielt set var momspligtige, ikke kunne anses for at være af forretningsmæssig karakter. Kurserne blev fortrinsvist udbudt og markedsført overfor medlemmerne og deltagerne på kurserne var fortrinsvis foreningens medlemmer og pårørende. Disse kurser blev anset for at kunne opfylde betingelserne for momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 21. Se SKM2014.132.SR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2021.189.LSR | Sagen angik en forening, som stod for driften af nogle mindelokaler, hvor der blev udstillet diverse effekter. Foreningen forestod endvidere salg af øl, vin og bøger m.v. Om salget af øl, vin og bøger m.v. var det oplyst, at det foregik fra mindelokalerne eller ved henvendelse til én af mindelokalernes kustoder. Der var ikke indrettet et fast salgslokale i mindelokalerne, ligesom der ikke var faste åbningstider. Det var muligt at bestille en rundvisning med efterfølgende mulighed for at foretage indkøb af artikler. Ølsalget og salget af andre artikler skete i meget stort omfang til veteraner, foreningens medlemmer og disses familier. Særligt om om foreningens salg af øl var det oplyst, at foreningen i samarbejde med G1 havde fremstillet en halv liters special-øl, hvor etiketten gengiver (...) Foreningen kaldte denne øl for en X-øl og overskuddet fra salget donerede foreningen til veteranarbejdet. På grundlag af ovennævnte oplysninger fandt Landsskatteretten, at foreningens salg af øl, vin, bøger m.v. er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 21 og dermed momsfritaget. Landsskatteretten lagde ved afgørelsen vægt på, at foreningen ikke leverer varer og ydelser af forretningsmæssig karakter, idet der ikke er oprettet et salgslokale, åbningstiderne afhænger af, hvornår der er besøgende i mindelokalerne, ligesom det blev lagt til grund, at salget fortrinsvis var sket til foreningens medlemmer og disses familier samt veteraner. | |
| SKM2005.514.LSR | Under hensyn til kantinens geografiske placering kunne salg fra en golfklubs kantine ikke regnes for at medføre konkurrencefordrejning. Desuden var der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter, fordi åbningstiderne var fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, ligesom det ud fra en konkret vurdering blev lagt til grund, at salget fortrinsvis skete til klubbens medlemmer. | |
| SKM2003.496.LSR | En kristelig, humanitær forenings aktivitet med drift af en minigolfbane, kunne ikke være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), fordi foreningens salg af adgang til banen blev regnet for at ske fra et fast driftssted. | Det forhold, at salget sker fra et fast driftssted og fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen, fører til, at aktiviteten regnes for at være af forretningsmæssig karakter. |
| Skatterådet | ||
| Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers salg af ophold i et ferie- og rekreationscenter var omfattet af momspligten jf. ML § 4, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at der var tale om levering af ydelser af forretningsmæssig karakter og ydelsen derfor allerede af den grund faldt udenfor momsfritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 21. | ||
| En forenings salg af kurser, som principielt set var momspligtige ansås ikke for at være af forretningsmæssig karakter. Kurserne blev fortrinsvist udbudt og markedsført overfor medlemmerne og deltagerne på kurserne var fortrinsvis foreningens medlemmer og pårørende. Disse kurser blev anset for at kunne opfylde betingelserne for momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 21. | ||