Arrest - uberettiget - erstatning
Dato for udgivelse
21 Feb 2013 13:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Dec 2012 08:17
SKM-nummer
SKM2013.146.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
10.afdeling, B-2083-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Udlæg
Emneord
Uberettiget, arrest, erstatning, tort, erstatningsansvar
Resumé

Skatteministeriet havde anerkendt at være erstatningsansvarlig for en uberettiget arrest i skatteyderens lystbåd og anerkendte et erstatningsbeløb på i alt 45.507,- kr. vedrørende havneleje, forsikring, bundmaling og tort.

Byretten gav Skatteministeriet medhold i denne påstand.

Byretten gav ikke skatteyderen medhold i at være berettiget til erstatning for et konjukturbestemt værditab på båden i arrestperioden, da han ikke havde godtgjort, at han ville have solgt båden i denne periode. Endvidere gav byretten ikke skatteyderen medhold i at være berettiget til større torterstatning end anerkendt af Skatteministeriet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.

Reference(r)

Retsplejeloven § 639, stk. 1

Henvisning

-


Parter

A
(Advokat Martin Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Michael Kistrup, M. Stassen og Kinna Eidem (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 7. juni 2012 (BS 1-1274/2011) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet dømmes til at betale 444.203 kr. i erstatning med procesrente fra anlæg af justifikationssagen, og at Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retsinstanser.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, og frifindelse for påstanden om betaling af sagsomkostninger.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, som blandt andet forklarede, at båden rettelig blev sat til salg i april 2012. Det var meningen, at båden skulle have været sat til salg i foråret 2010. Han forsøgte ikke efter arresten at sælge båden, blandt andet fordi han ikke vidste, hvor båden var.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår for landsretten spørgsmålet om størrelsen af værditabet fra arrestens foretagelse i januar 2010 til bådens frigivelse i maj 2011, størrelsen af tort godtgørelse, fra hvilket tidspunkt der skal ske forrentning samt fastsættelse af sagsomkostninger.

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens udmåling af erstatning og godtgørelse samt forrentningen heraf.

For så vidt angår sagsomkostninger tiltræder landsretten, at appellanten skal betale sagsomkostninger som, for begge retter under henvisning til sagens værdi, omfang og varighed, fastsættes til 100.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for begge retter skal A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Tidligere instans: Byrettens dom af 7. juni 2012, BS 1-1274/2011

Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Thomas Faarup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 5. august 2011, drejer sig om, i hvilket omfang sagsøgte, Skatteministeriet, i henhold til retsplejelovens § 639, stk. 1, er forpligtet til at betale erstatning for tab og tort til sagsøger, A, i anledning af, at Skatteministeriet foretog arrest i As lystbåd for en fordring, der viste sig ikke at bestå.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal betale 489.710 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra justifikationssagens anlæg den 22. januar 2010.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender til A at skulle betale 45.507 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Oplysningerne i sagen

A er eneanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabet beskæftiger sig med investering i og fremleje af fast ejendom og ejer driftsselskabet H1.1 ApS, der beskæftiger sig med transportopgaver, typisk af hastende karakter og typisk transport af reservedele til fly.

SKAT foretog i løbet af efteråret 2009 en række kontrolundersøgelser af bådfirmaet G1 A/S og blev i den forbindelse opmærksom på, at A den 11. marts 2008 havde købt en båd af mærket "..." for i alt 2.587.000 kr. inklusiv moms.

SKAT undersøgte As forhold nærmere og vurderede, at han havde modtaget maskeret udlodning fra H1 ApS. Det var således SKATs opfattelse, at selskabet havde betalt for købet af As private båd.

På baggrund af disse oplysninger indgav SKAT en arrestbegæring til fogedretten den 11. januar 2010. Det fremgår af arrestbegæringen, at SKAT vurderede, at arrestbetingelserne var opfyldt, hvorfor SKAT anmodede om, at der blev foretaget arrest i den omhandlede båd, "...". SKAT anmodede om, at arrestforretningen blev gennemført uden forudgående underretning af A, da det på baggrund af hans handlinger måtte antages, at der forelå en risiko for, at båden ville blive bragt i kreditorly, såfremt der skete forudgående underretning.

Arrestforretningen blev berammet til foretagelse den 15. januar 2010, hvor forretningen blev indledt på fogedens kontor. Arrestforretningen blev fortsat som udkørende fogedforretning til As bopæl i ...1, hvor han imidlertid ikke blev antruffet. På As bopæl foretog fogeden arrest i den omhandlede båd. Arrestforretningen blev herefter fortsat til Nordea Bank, ...1 afdeling, som A anvendte som pengeinstitut. I banken blev det oplyst, at han ikke havde betydelige indeståender på sine konti, hvorfor der ikke var grundlag for at foretage arrest i disse. Herefter blev arrestforretningen afsluttet.

Samme dag som arrestforretningens foretagelse sendte SKAT en agterskrivelse til A. I agterskrivelsen foreslog SKAT at beskatte A af en maskeret udlodning på 2.387.000 kr. for indkomståret 2008, idet hans private båd efter SKATs opfattelse var betalt af H1 ApS.

Den 22. januar 2010 indgav SKAT til byretten justifikationsstævning. A var på dette tidspunkt repræsenteret ved advokat ST. Der blev opnået enighed mellem parterne om, at justifikationssagen blev sat i bero, indtil skattesagen var endeligt afgjort i det administrative system.

Den 26. januar 2010 anmodede SKAT fogedretten om, at A blev frataget rådigheden over båden for at sikre forstikkelsesrisikoen, jf. herved begæring om rådighedsfratrædelse af 26. januar 2010.

Der blev afholdt udkørende fogedforretning til ...1 Havn den 12. februar 2010, hvor fogedretten afsagde kendelse om at fratage A rådigheden over båden.

SKAT foranledigede herefter vintersikring af båden og har forsikret denne.

Den 24. februar 2010 skrev Kammeradvokaten følgende på vegne af Skatteministeriet til byretten med kopi til As advokat ST:

"...

Med henvisning til ovenstående sagsnummer skal jeg hermed gøre opmærksom på, at Skatteministeriet ikke har indvendinger mod at frigive arresten, hvis A måtte ønske at afhænde den arresterede båd. Frigivelsen vil dog ske under den forudsætning, at købesummen deponeres, indtil sagen er endeligt afgjort.

..."

Den 24. marts 2010 var vejrforholdene således, at båden kunne tages op af vandet, hvorefter den blev flyttet fra ...1 Havn til et lager hos bådopbevaringsfirmaet G2 A/S, ...2.

Den 13. april 2010 sendte SKAT et nyt forslag til A vedrørende maskeret udlodning. SKAT anførte, at A i indkomståret 2007 havde modtaget maskeret udlodning på 1.950.000 kr. i form af køb af en ejendom fra H1 ApS til underpris. Dette forslag vedrørte altså et andet indkomstår end 2008.

I agterskrivelse af 13. april 2010 side 12 er anført:

"...

Forslag til beskatning fremsættes hermed for 2007 idet SKAT samtidigt tilbagekalder fremsat forslag om beskatning af maskeret udbytte vedrørende 2008 med 2.387.000 kr.

..."

I brev af 3. maj 2010 til advokat ST anførte Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet følgende:

"...

Der henvises til telefoniske drøftelser d.d. med min kollega, advokat NR, vedrørende A og SKAT's arrest i As båd af mærket ....

Som drøftet kan det på vegne af min klient bekræftes, at SKAT tiltræder ordningen, hvorefter båden flyttes og placeres hos G1, hvor båden udbydes til salg. Samtidig bekræftes det, at SKAT - såfremt båden sælges til en af A uafhængig tredjemand - er indstillet på at kvittere arresten til aflysning mod indbetaling af købesummen til SKAT samt transport i As tilgodehavende hos G1 i anledning af eventuelle mangler ved båden, som måtte have påvirket bådens værdi.

Som endvidere drøftet telefonisk er min klient, jf. ovenfor, indstillet på at medvirke til et salg af båden og/eller tilbagelevering til G1 under forudsætning af at salget/tilbageleveringen sikkerhedsmæssigt håndteres således, at købesummen tilfalder SKAT.

Flytning af båden samt opbevaring hos G1 kan ske under forudsætning af at G1 afskærer sig fra at udøve tilbageholdsret i båden.

SKAT forudsætter i forbindelse med aflevering af båden, at G1 holder båden forsvarligt forsikret, samt at båden opbevares uden omkostninger for SKAT som arresthaver. Desuden bemærkes, at SKAT ud af et eventuelt salgsprovenu vil søge sig fyldestgjort for det rejste skattekrav samt omkostningerne forbundet med arrestens foretagelse samt efterfølgende påløbne omkostninger til transport, opbevaring og forsikring.

SKAT er naturligvis indstillet på at acceptere, at alle betalinger, der tilgår SKAT, jf ovennævnte, sker med tilbagesøgningsforbehold, såfremt skattesagen og den anlagte justifikationssag måtte få et for A gunstigt udfald.

..."

Den 20. maj 2010 bekræftede advokat ST modtagelsen af telefaxen og anførte, at han ville vende tilbage.

Kammeradvokaten rykkede advokat ST for status i sagen ved mail af 8. juni 2010, hvorefter advokat ST i mail af 9. juni meddelte, at der fortsat blev arbejdet på en løsning mellem A og bådfirmaet G1 A/S. Herefter hørte SKAT ikke yderligere fra advokat ST vedrørende det ønskede salg/tilbagelevering.

Undervejs skiftede A advokat, således at han lod sig repræsentere af advokat Martin Bekker Henrichsen, der bl.a. i mail af 28. februar 2011 fra Kammeradvokaten blev meddelt følgende:

"...

Kære Martin.

Som drøftet på det netop afholdte telefoniske retsmøde er vores klient, SKAT, indstillet på at samarbejde omkring et eventuelt salg af båden, såfremt dette måtte vise sig muligt.

For god ordens skyld vedhæftet kopi af min skrivelse af 3. maj 2010, hvoraf ligeledes fremgår, at vi gerne medvirker til et salg.

Du er velkommen til at kontakte NR eller mig, når du har haft lejlighed til at drøfte disse forhold med din klient.

..."

SKAT traf den 15. juni 2010 afgørelse i sagen vedrørende indkomståret 2007 både for så vidt angik A og H1 ApS. Det fremgår af afgørelsen vedrørende A, at han bl.a. har modtaget maskeret udbytte på 1.950.000 kr. ved køb af en ejendom fra H1 ApS til underpris. Denne maskerede udlodning på 1.950.000 kr. skulle han beskattes af. Denne del af afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Landsskatteretten.

Endvidere fastslog SKAT i afgørelsen, at A efter SKAT's opfattelse ikke havde påtaget sig betalingsforpligtelse efter ligningslovens § 2, stk. 5, inden udløbet af fristen for partshøring, hvorfor han ikke var berettiget til betalingskorrektion.

Landsskatteretten afsagde kendelse i As og H1 ApS' sager den 3. marts 2011. Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse vedrørende maskeret udlodning samt værdiansættelse. Samtidig fastslog Landsskatteretten, at A havde adgang til at foretage betalingskorrektion efter ligningslovens § 2. Desuden fastslog Landsskatteretten, at H1 ApS skulle beskattes af yderligere indtægt på 1.950.000 kr.

Konsekvensen af Landsskatterettens kendelser var, at A skulle betale 1.950.000 kr. til sit selskab H1 ApS, der derefter var skattepligtig af den yderligere indtægt.

I brev af 6. maj 2011 til byretten hævede Kammeradvokaten på SKAT's vegne den anlagte justifikationssag.

Der har under sagen været udmeldt syn og skøn ved skønsmand OL, der har afgivet skønserklæringer af henholdsvis 27. januar 2012, 7. februar 2012, samt 17. april 2012.

I skønserklæringen af 27. januar 2012 er anført bl.a.:

"...

Spørgsmål

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes oplyse hvilke priser, der ville kunne have været opnået ved salg af ovennævnte båd til en uafhængig køber ved salg den 15. januar 2010 henholdsvis den 6. maj 2011

Besvarelse af spørgsmål 1

Ved et salg den 15. januar 2010 ville båden have kunnet indbringe 1.909.575 kr.

Ved et salg den 6. maj 2011 ville båden have kunnet indbringe 1.470.372 kr.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilken pris, der ville kunne have været opnået ved salg af ovennævnte båd i løbet af foråret/sommeren 2010

Besvarelse af spørgsmål 2

Ved et salg i løbet af foråret/sommeren 2010 ville båden have kunnet indbringe ca. 1.750.000 kr.

...

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, og i videst muligt omfang dokumentere, hvilke oplysninger, der er lagt til grund for besvarelsen af spørgsmål 1-3.

Besvarelse af spørgsmål 4

Der findes i dag ingen statistik over udviklingen i brugtbådspriserne i Danmark, hvorfor det generelt vil være svært at sige noget statistikbaseret om prisudviklingen. Søsportens Brancheforening Danboat førte tidligere statistik over brugtbådspriserne, men stoppede med dette i 2004/2005 på grund af manglende indrapportering fra forhandlerne.

Derudover er den omhandlede båd ikke en standardvare, som der udbydes mange af om året, og vil derfor være svær at føre statistik over.

De i spørgsmål 1-3 nævnte priser er baseret på mine erfaringer med vurdering af både siden 1997, hvor jeg indtil dato har foretaget ca. 1.200 vurderinger hovedsagelig for banker og finansieringsinstitutter, men også for en del privatpersoner i forbindelse med besigtigelse og bådhandel.

De i spørgsmål 1-3 nævnte priser støtter sig således til følgende erfaringsmæssige udsagn om den generelle prisudvikling på brugte både i perioden (for den omhandlende båd)

2008 til 2012:

2008 - 2009 10 % fald fra nypris: 2.587.500 kr. til 2.328.750 kr.

2009 - 2010 18 % fald gr. konjunkturerne: 2.328.750 kr. til 1.909.575 kr.

2010 - 2011 23 % fald gr. konjunkturerne: 1.909.575 kr. til 1.470.372 kr.

2011 - 2012 25 % fald gr. konjunkturerne: 1.470.372 kr. til 1.102.779 kr.

..."

I skønserklæring af 7. februar 2012 har skønsmanden anført bl.a.:

"...

Spørgsmål 5

Syns og skønsmanden bedes oplyse, om det efter hans vurdering har nogen betydning for muligheden for at sælge båden, at den har den stand, som den forefandtes i under skønsforretningen og at den var opmagasineret hos G2, hvor der kun vil være adgang i hverdage efter aftale med G2.

Besvarelse af spørgsmål 5

Ja.

Det har en betydning, at båden fremstår uklargjort og at der er begrænset adgang til båden. En båd af den kvalitet og størrelse bør sælges klargjort fra et præsentabelt salgslokale.

Standen på båden ved Syns- og skønsforretningen var dog så god, at det ikke skønnes at have den helt store prismæssige betydning, men har større betydning for liggetiden inden et salg realiseres.

...

Besvarelse af spørgsmål 7

Ved et salg 24. februar 2010 ville båden have kunnet indbringe ca. 1.900.000 kr.

Spørgsmål 8

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om salg af en sådan båd er sæsonpræget, således, at der er tidspunkter på året, hvor et salg er mere sandsynligt end andre tidspunkter. I givet fald bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvilke perioder på året, et sådant salg er sandsynligt - om muligt gerne med procentangivelser for sandsynligheden for salg i de enkelte at årets 12 måneder

Besvarelse af spørgsmål 8

Nej.

For mindre og billigere både (typisk under 500.000 kr.) vil der være visse sæsonsvingninger, men den omhandlende båd vil typisk blive solgt til en køber, som foretager velovervejede valg/ køb (modsat impulskøb på mindre og billigere både).

Sådanne handlinger vil foregå hele året. Generelt er det lidt lettere at sælge en båd, som ligger i vandet klargjort til sejlads (forår/sommer) end en båd, som den omhandlende båd, der står uklargjort i en hal.

For den i sagen omhandlende båd vil det betyde en længere liggetid end en tilsvarende klargjort sejlklar båd, men bådene vil blive handlet til stort set samme pris.

..."

I skønserklæringen af 17. april 2012 har skønsmanden anført:

"...

Spørgsmål 9

Skønsmanden har i besvarelse af spørgsmål 5 og 8, anført at det forhold, at båden stod uklargjort i en hal med begrænset adgang for potentielle købere, ville have medført en længere liggetid end ved salg af en tilsvarende klargjort båd i præsentabelt salgslokale. Skønsmanden bedes på den baggrund oplyse, hvilken liggetid, det måtte forventes ved salg af båden i den omhandlende periode og under de foreliggende opmagasinerings- og adgangsforhold til båden.

Besvarelse af spørgsmål 9

Liggetiderne for klargjorte både sat til salg fra præsentable salgslokaler har været 3-5 måneder i 2009 (10) og 4-6 måneder i 2011.

For både sat til salg under opmagasinerings- og adgangsforhold som beskrevet i sagen vil typisk have den dobbelte liggetid; 6-10 nåneder i 2009 (10) og 8-12 måneder i 2001.

..."

Det påstævnte beløb fremkommer således:

Værditab båd

439.203,00 kr.

havneleje 2010

7.753,00 kr.

forsikring 2010

12.254,00 kr.

bundmaling

500,00 kr.

tort

30.000,00 kr.

I alt

489.710.00 kr.

Skatteministeriet har anerkendt at skulle betale følgende beløb:

havneleje 2010

7.753,00 kr.

forsikring 2010

12.254,00 kr.

bundmaling

500,00 kr.

tort

25.000.00 kr.

I alt

45.507.00 kr.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, der har forklaret, at han den 15. januar 2010 om eftermiddagen blev ringet op af sin bankrådgiver fra Nordea, der spurgte, hvad der skete i relation til, at fogedretten og SKAT forsøgte at foretage arrest i hans konti i banken. Bankrådgiveren havde overhørt, at fogedretten og SKAT havde udtalt, at det også kunne være lige meget, da de fik oplyst, at der ikke var penge på hans konti, og at de så i stedet kunne tage båden. Hans bankrådgiver var noget oppe at køre over disse oplysninger. Han blev kort efter også kontaktet af sin erhvervsrådgiver i Nordea, der havde fået samme oplysninger. Banken overvejede at stoppe hans engagement. Han formåede imidlertid at overbevise banken om, at han ikke havde nogen anelse om, hvad der foregik, og han måtte understrege, at han ikke havde noget udestående med SKAT. Hans engagement i banken blev således ikke lukket.

Han driver virksomheden H1.1 ApS, der foretager hastetransporter fortrinsvis til lufthavne vedrørende ...reservedele. Han har drevet firmaet i 13 år. Firmaet har tilknyttet 25 selvstændige vognmænd. Der er 6 ansatte på kontoret i firmaet. Hvis banken havde stoppet hans engagement, havde han ikke kunnet udbetale løn og betale regninger. Han ville så ikke kunne udføre arbejde for sine kunder. Det giver sig selv, hvad konsekvensen heraf ville have været.

Den omhandlede båd lå i ...1 Havn. Det var den nyeste og flotteste båd i havnen og gav anledning til en del opmærksomhed. Der blev lagt mærke til, at båden blev fjernet, og han blev kontaktet af havnefogeden, der spurgte til, hvad der foregik. Han fik at vide, at det havde været et tilløbsstykke på havnen, da båden blev fjernet. Han boede og bor fortsat i ...1, der er et lille lokalsamfund. Der blev talt meget om sagen, og der har været meget snak i krogene. Han har utallige gange måttet forklare sagens sammenhæng. Hans hustru har haft det svært med sagen.

Båden lå i vandet vinteren 2010. Han havde ikke taget båden op om vinteren. Han anvendte båden til sejlads i sommerhalvåret. Han havde tidligere en mindre båd og købte båden, da han godt kan lide at sejle. Han og hustruen havde overvejelser om salg af båden, da de havde fået 2 hunde. Der blev dog ikke truffet nogen egentlig beslutning herom. Efter arresten var der også nogle drøftelser omkring salg af båden. Han gjorde sig nogle overvejelser herom, men der blev aldrig taget en endelig beslutning om salg under arrestforløbet.

Han bekræftede, at båden ved salgsaftale af 5. august 2011 blev overdraget fra ham til H1 ApS. Under SKAT's behandling af sagen var der opstået en mellemregning mellem holdingselskabet og sagsøgeren, så han kom til at skylde holdingselskabet penge. Det var for at udligne en del af dette mellemværende, at holdingselskabet fik overdraget båden. Båden opbevares fortsat hos G2. Båden er nu sat til salg hos G3 i ...3 for 1.239.000 kr. Båden blev sat til salg for ca. 2 år siden. Der er udarbejdet en kommissionsaftale herom. Glæden og fornøjelsen ved båden er ikke længere tilstede, og derfor har han valgt at båden skal sælges.

Parternes synspunkter

As advokat har i påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, Skatteministeriet er pligtig at erstatte As tab som følge af den foretagne og på Skatteministeriets foranledning nu ophævede arrest efter retsplejelovens § 639.

Til støtte herfor gøres det principalt gældende, at Skatteministeriet er objektivt ansvarlig for As tab, som følge af, at det efterfølgende viste sig, at det grundlag arresten blev foretaget på, som redegjort for i justifikationsstævningen i bilag 3, viste sig ikke at bestå, hvilket SKAT har erkendt i afgørelse af 15. juni 2011, jf. bilag 5, side 12 mf. Ikke desto mindre gik der næsten et år før ministeriet hævede sagen.

Skatteministeriet har ved at tage bekræftende til genmæle i påstandsdokumentet overfor en række af sagsøgerens delposter anerkendt erstatningsansvaret. Retssagen sagen drejer sig herefter alene om opgørelsen af sagsøgerens tab i forhold til: værditab for båden og svie & smerte.

Erstatningen i medfør af retsplejelovens § 639 følger dansk rets almindelige betingelser for opgørelse af tabet.

Grundprincippet i erstatningsberegning er, at skadelidte skal stilles i økonomisk samme situation som før skadens indtræden. Skadens indvirken på skadelidtes økonomi er altså det centrale moment i erstatningsberegningen, jf. Bo von Eyben m.fl., Lærebog i erstatningsret, 7. udgave, 2011, side 319.

Det gøres gældende at tabet kan opgøres som følger:

Værditab båd

439.203 kr.

Havneleje 2010

7.753 kr.

Forsikring 2010

12.254 kr.

Bundmaling

500 kr.

Svie & smerte

30.000 kr.

I alt

489.710 kr.

Sagsøgerens båd var på arresttidspunktet 15. januar 2010 1.909.575 kr. værd, jf. bilag 21, svar på spørgsmål 1. Da arresten blev ophævet 6. maj 2011 var båden 1.470.372 kr. værd. Båden har derfor mistet 439.203 kr. i værdi i arrestperioden. Det værditab påhviler det sagsøgte at erstatte sagsøgeren således, at han stilles økonomisk i samme situation som på arresttidspunktet.

Det forhold, at Kammeradvokaten på vegne SKAT har oplyst, at man ikke vil modsætte sig et salg, hvis handelssummen tilgik SKAT til dækning af det hævdede krav, ændrer ikke ved, at da båden blev udleveret af SKAT var den 439.203 kr. mindre værd, end da SKAT uretmæssigt arresterede båden. Om SKAT så nok så mange gange måtte have opfordret sagsøgeren til at sælge båden er det ikke det, der er sket og der påhviler i en situation som den foreliggende ikke en pligt for sagsøgeren til at tvangssælge sin båd.

Sagsøgeren og hans rådgivere har flere gange undervejs i dette forløb gjort SKAT opmærksom på, at det forhold, at ministeriet under nærmere betingelser om transport i en eventuel købesum m.v. ikke har villet stille sig i vejen for et salg af båden, ikke ændrede ved det faktum, at for en båd som den i sagen omhandlede skal sælges forudsætter det, at den besigtiges i rammer, der understøtter det luksusprodukt, den er, og helst skal kunne prøves af en interesseret køber. Dette er der bl.a. gjort opmærksom på i mail af 7. april 2010 til SKAT, jf. bilag 17. Og for mit eget vedkommende har jeg under telefonretsmøderne 28. februar 2011 og 26. april 2011 gjort opmærksom herpå. Det gøres på den baggrund gældende, at Skatteministeriet i realiteten har forhindret sagsøgeren i at sælge båden i arrestperioden.

Måtte retten - mod sagsøgerens forventning - finde at SKATs synspunkt om, at sagsøgeren skulle have tvangssolgt sin båd, gøres det gældende, at den forlængede liggetid ved salg af båden, der var opmagasineret på G2 A/S' lager i ...2, ville bevirke, at båden ikke ville være blevet solgt inden ophævelse af arresten i maj 2011, subsidiært i foråret/sommeren 2010, jf. bilag 24. Ved salg i maj 2011 udgjorde værditabet som anført 439.203 kr., mens værditabet ved salg i foråret/sommeren 2010 ville have udgjort 159.575 kr.

Videre gøres det gældende, at skulle båden have været tvangssolgt ved en bådforhandler ville det i sig selv have medført et tab på 7-10 pct. af bådens handelsværdi svarende til forhandlerens honorar.

For så vidt angår påstanden om erstatning for svie- og smerte på 30.000 kr. henvises dels til domsresultatet i SKM2002.554.HR, og videre til den krænkelse, der er sket af sagsøgerens gode navn og rygte i et lille lokalsamfund som sagsøgeren bor/boede i.

..."

Skatteministeriets advokat har i påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Værditab båd, 439.203,- kr.:

Til støtte for den principale påstand gør Skatteministeriet gældende, at ministeriet ikke er forpligtet til at erstatte værditabet på båden i arrestperioden fra den 15. januar 2010 til den 6. maj 2011. Dette fordi A ikke har godtgjort, at han i perioden ønskede at sælge båden, og fordi SKAT ikke har hindret ham i et sådant salg.

Skatteministeriet gør gældende, at A under alle omstændigheder højst kan få erstattet værditabet i perioden fra arrestens foretagelse den 15. januar 2010 til den 24. februar 2010, hvor SKAT oplyste at ville medvirke til et salg, jf. bilag K. Han har ikke godtgjort, at båden faldt i værdi i denne periode.

Under retssagen har der været udmeldt syn og skøn.

I skønserklæringen (bilag 21 og 22) har OL, G4 ApS, ansat bådens værdi på arresttidspunktet den 15. januar 2010 til kr. 1.909.575,-, og på tidspunktet for arrestens ophævelse den 6. maj 2011 til kr. 1.470.372,-. Det er forskellen mellem de to beløb, kr. 439.203,-, A kræver erstattet. Hans synspunkt er, at båden var så meget mindre værd, da den blev udleveret fra arresten i forhold til det tidspunkt, hvor SKAT foretog arresten.

Den betydelige værdiforringelse i arrestperioden er ifølge skønserklæringen konjunkturbestemt.

Som udgangspunkt må det som betingelse for Skatteministeriets erstatningsansvar for værditab på båden i arrestperioden kræves, dels at A i perioden ønskede at sælge båden, dels at SKAT har hindret et sådant salg.

Må det derimod lægges til grund, at A ønskede at få arresten frigivet og selv beholde båden, ville han under alle omstændigheder selv skulle have båret værditabet. I så fald vil han ikke kunne få dette erstattet af Skatteministeriet.

Tilsvarende må gælde, hvis det må lægges til grund, at SKAT i perioden ikke har forhindret ham i at sælge båden.

Allerede i brev af 24. februar 2010 (bilag K) oplyste jeg på SKATs vegne, at ministeriet ikke havde indvendinger imod at frigive arresten, hvis A måtte ønske at afhænde båden. Som redegjort ovenfor under punkt 1, blev dette gentaget flere gange efterfølgende, uden at han foretog foranstaltninger med henblik på at få båden solgt. Ved aftale af 5. august 2011 (bilag 11) solgte han i øvrigt båden til sit eget selskab, H1 ApS, der så vidt jeg ved stadig ejer denne.

Uanset at han har oplyst, at båden nu er sat til salg, viser forløbet, dels at SKAT ikke forhindrede A i at sælge båden, tværtimod, dels, at han i virkeligheden ønskede fortsat at have rådighed over den i arrestperioden.

I skønserklæringen (bilag 22) har skønsmanden oplyst, at bådens værdi den 24. februar 2010 var ca. 1,9 mio. kr. I perioden fra arrestens foretagelse den 15. januar 2010 til den 24. februar 2010, hvor SKAT tilkendegav at ville medvirke til et salg (bilag K), er bådens værdi ifølge skønserklæringen altså alene faldet med ca. 9.575,- kr. Det er så beskedent, at det ikke kan lægges til grund, at båden overhovedet tabte i værdi i denne periode.

Havneleje 2010, 7.753.- kr.:

Beløbet er dokumenteret med fakturaen i bilag 19, og ministeriet anerkender at skulle betale A erstatning herfor.

Forsikring 2010, 12.254.- kr.:

Beløbet er dokumenteret med fakturaen i bilag 20, og ministeriet anerkender at skulle betale A erstatning herfor.

Bundmaling, 500,- kr.:

I skønserklæringen (bilag 21) er det i svar 3 anført, at der som følge af en mindre skade under optagningen af båden er behov for mindre reparationer af bundmalingen, og at udgifterne hertil skønnes at udgøre ca. 500

Ministeriet anerkender at skulle betale A erstatning herfor.

Tort, 30.000.- kr.:

Skatteministeriet anerkender, at A er berettiget til erstatning for tort efter den objektive erstatningsregel i retsplejelovens § 639, stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, om den erstatning på 30.000,- kr., han kræver, er rimelig.

I SKM2002.554.HR, blev SKAT i medfør af retsplejelovens § 639, stk. 1, idømt en torterstatning på 25.000,- for en arrest i 1997 vedrørende et skattekrav på 5,6 mio. kr. for indkomstårene 1994 og 1995, som viste ikke at bestå. Højesteret henviste til kravets størrelse, der i nærværende sag vel er 3-4 gange mindre. Videre henviste Højesteret til arrestens omfang og tidsmæssige udstrækning, der var på (vistnok) godt 2 år mod 15-16 måneder i nærværende sag.

I nærværende sag er skattekravet ikke lige så stort som i SKM2002.554.HR , hvor erstatningen blev fastsat til 25.000,- kr., og den tidsmæssige udstrækning er en del kortere.

Henset til den almindelige prisudvikling og til den omstændighed, at størrelsen af erstatning for tort (krænkelse af eget værd) ved uberettiget arrest ikke alene bestemmes af fordringens størrelse, anerkender Skatteministeriet, at tortgodtgørelsen fastsættes til samme beløb som i SKM2002.554.HR.

Sammenfatning vedrørende Skatteministeriets principale påstand:

Som det fremgår ovenfor, anerkender Skatteministeriet i medfør af retsplejelovens § 639, stk. 1, at være forpligtet til at erstatte A følgende udgifter:

Havneleje 2010

kr.

7.753,-

Forsikring 2010

kr.

12.254,-

Bundmaling

kr.

500,-

Tort

kr.

25.000,-

I alt

kr.

45.507,-

Skatteministeriets subsidiære påstand:

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at Skatteministeriet er forpligtet til at betale erstatning med et større beløb end det, der er indeholdt i den principale påstand, men dog ikke med det beløb, A påstår.

As rentepåstand:

Skatteministeriet bestrider, at A er berettiget til renter på andet grundlag end rentelovens § 3, stk. 4.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Erstatning

Det er ubestridt, at Skatteministeriet er erstatningsansvarlig som følge af, at der blev foretaget arrest i As båd for en fordring, der viste sig ikke at bestå, jf. herved retsplejelovens § 639, stk. 1.

Arresten blev foretaget den 15. januar 2010 og ophævet den 6. maj 2011.

Det er ubestridt, at den omhandlede båd i denne periode i overensstemmelse med skønsmandens erklæringer tabte 439.203 kr. i værdi, hvilken værdiforringelse ifølge skønsmanden er konjunkturbestemt. Det er efter bevisførelsen, herunder As egen forklaring, ikke godtgjort, at A i den omhandlede periode ville have solgt båden. Den værdiforringelse, som båden var udsat for i den omhandlede periode, ville A således selv skulle have båret, hvis ikke arresten var foretaget. Han har på dette grundlag ikke godtgjort et erstatningsberettiget tab i relation til værditabet. Det er heller ikke godtgjort, at A havde andre positive udgifter end de af Skatteministeriet anerkendte i anledning af arresten. Han har således ikke haft udgifter til leje af erstatningsbåd eller lignende og har i øvrigt ikke godtgjort et nærmere tab for afsavn af båden.

Skatteministeriet har anerkendt at skulle betale erstatning for tab med 20.507 kr., hvilket krav herefter tages til følge med procesrente fra sagsanlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 4, idet der ikke findes grundlag for at tilkende rente fra et tidligere tidspunkt. Skatteministeriets påstand tages herefter i det hele til følge vedrørende denne del af sagen.

Tort

Skatteministeriet har anerkendt, at A er berettiget til erstatning for tort, jf. retsplejelovens § 639, stk. 1.

Efter en samlet vurdering af sagen, herunder størrelsen af det fremsatte krav og arrestens omfang og tidsmæssige udstrækning, finder retten, at erstatning for tort skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 4. Skatteministeriets påstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald er A den tabende part og skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, dog skal der tages hensyn til, at Skatteministeriet først i påstandsdokument nedlagde påstand om frifindelse mod betaling af 45.507 kr. Efter en samlet vurdering af sagens udfald og forløb og henset til, at der har været afholdt syn og skøn under sagen, skal A betale 62.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Der er herved taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster, som der ikke har været grundlag for at fravige. A afholder endelig selv udgifter til syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage til sagsøger, A, betale 45.507 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 5. august 2011.

Inden samme frist skal A betale 62.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.