Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Du får fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde (altså ikke hjemmearbejdsdage, kursusdage, sygedage, orlov mv.).

Satser i 2022: Du kan se de nye satser for kørselsfradrag i afsnittet Satser, brofradrag og regneeksempler nedenfor. 

Hvis du har oplyst dit forventede kørselsfradrag for 2022 i din forskudsopgørelse, bliver det ikke automatisk ændret med den nye sats. Du kan lave en ny beregning i TastSelv for at få den rigtige sats med nu. Du kan også vente med at lave beregningen, til du skal oplyse kørselsfradrag på din årsopgørelse for 2022.

Eksempel på ændring i arbejdsdage med transport

2019

Birgitte har 40 km til og fra job og arbejdede ikke meget hjemme.

2019 illustration

2019 Eksempel

Arbejdsdage med transport

200 dage


Fradrag
6.300 kr.

2020 og 2021

I 2020 og 2021 har Birgitte arbejdet hjemmefra cirka halvdelen af tiden.

2022

Hvor mange dage forventer Birgitte - og du - at køre til og fra arbejde i 2022?

2020 og 2021

I 2020 og 2021 har Birgitte arbejdet hjemmefra cirka halvdelen af tiden.

2019 illustration

2020 illustration

2021 illustration

2020 Eksempel

Arbejdsdage med transport

93 dage


Fradrag
3.000 kr.

Arbejdsdage med transport

200 dage


Fradrag
6.300 kr.

Arbejdsdage med transport

93 dage


Fradrag
3.000 kr.

2022

Hvor mange dage forventer Birgitte - og du - at køre til og fra arbejde i 2022?

2021 illustration

2021 Eksempel

Arbejdsdage med transport

Flere eller færre dage end før?

Ret kørselsfradraget på din forskudsopgørelse.

Ret din årsopgørelse, rubrik 51

Ret din forskudsopgørelse, felt 417

Hvornår kan du få kørselsfradrag?

Transportmiddel bilTransportmiddel busTransportmiddel cykelAlle transportmidler giver fradrag fx bil, tog, bus eller cykel. 

Du kan få kørselsfradrag ved alle typer lønnet arbejde, du betaler AM-bidrag af. Det gælder fx også studiejob, lønnet praktik og løntilskudsjob.

Du kan fx ikke få kørselsfradrag, hvis:

  • din arbejdsgiver betaler transporten
  • du har fri bil til rådighed (firmabil)
  • du kører til og fra dit studie, da SU ikke tæller som løn
  • du kører til og fra ulønnet praktik.

Kørselsfradraget udbetales ikke, men indregnes i din årsopgørelse. Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis dit kørselsfradrag er 1.000 kr., sparer du ca. 260 kr. i skat.

Beregn dit kørselsfradrag

Satser for kørselsfradrag i 2022 og 2021
Transport pr. dag Fradrag pr. km pr. dag for 2022* Fradrag pr. km pr. dag for 2021
0-24 km 0 kr. (intet fradrag) 0 kr. (intet fradrag)
25-120 km 2,16 kr. 1,90 kr.
Over 120 km 1,08 kr. (2,16 kr. i yderkommuner) 0,95 kr. (1,90 kr. i yderkommuner)

*Kørselsfradraget for 2022 er hævet grundet stigende benzinpriser, og det gælder med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2022.

Satser over bro i 2022 og 2021
Bro Transportmiddel Ekstra fradrag pr. tur i 2022 og 2021
Storebæltsbroen Bil/motorcykel 110 kr.
Storebæltsbroen Tog/offentlig transport 15 kr.
Øresundsbroen Bil/motorcykel 50 kr.
Øresundsbroen Tog/offentlig transport 8 kr.
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen
Frederikssund)
Bil

0 kr. i 2022
12 kr. i 2021

Eksempel: Kørsel i tog

 

Pia bor i Vejle og arbejder i hele 2021 i Horsens. Hendes daglige transport er i alt 60 km.
Pia tager toget på arbejde og har månedskort.

Pias fradrag pr. dag er:

60 km - 24 km = 36 km x 1,90 kr. pr. km: = 68,40 kr.

Pias kørselsfradrag i 2021 er:

Arbejdsdage (uden helligdage og fridage): 248 dage
Ferie og fridage: - 30 dage
Hjemmearbejdsdage, kursus mv.: - 10 dage
Sygedage: - 5 dage
Pias fradrag i alt: (248 dage - 45 dage) x 68,40 kr. = 13.885,2 kr.

Eksempel: Kørsel i bil eller tog over bro

Jens bor i Roskilde og arbejder i hele 2021 i Odense. Hans daglige kørsel er i alt 258 km. Brofradraget på Storebæltsbroen er 110 kr. pr. tur i bil og 15 kr. pr. tur i tog i 2021. 

Jens' fradrag pr. dag, hvis han kører i bil:

120 km - 24 km = 96 km x 1,90 kr. pr. km.    182,40 kr.
Over 120 km: 258 km - 120 km = 138 x 0,95 kr. pr. km.    131,10 kr.
Brofradrag: 2 x 110 kr. pr. tur    220,00 kr.
Jens fradrag pr. dag: = 533,50 kr.

(Husk at gemme dokumentation for betaling af broudgiften.)

Jens' fradrag pr. dag, hvis han tager toget: 

120 km - 24 km = 96 km x 1,90 kr. pr. km.    182,40 kr.
Over 120 km: 258 km - 120 km = 138 x 0,95 kr. pr. km.    131,10 kr.
Brofradrag: 2 x 15 kr. pr. tur.      30,00 kr.
Jens' fradrag pr. dag = 343,50 kr.

Brug din officielle adresse

Det er din officielle adresse (folkeregister-adresse), der gælder som bopæl. Hvis du opholder dig et andet sted end din sædvanlige bopæl (fx sommerhus, hotel, familie eller venner), skal du beregne fradraget mellem dit opholdssted og arbejdsplads. Fradraget kan dog ikke være højere end fradraget mellem din sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

Brug den reelle kørselsafstand

Du skal bruge din reelle kørselsafstand mellem din officielle adresse (folkeregister-adresse) og din arbejdsplads. Det behøver ikke være den korteste rute.

Hvis du kører i tog eller bus, er det stadig normalafstanden i bil, der gælder. Hvis du har afstikkere på din rute (henter kollegaer eller henter/bringer børn), skal du ikke regne de ekstra kilometer med. 

I enkelte tilfælde er din rute til arbejde måske længere, end den TastSelv beregner. Så skal du selv indtaste afstanden.

Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, er der skærpede krav om dokumentation eller sandsynliggørelse.

Kørsel sammen med andre

Det er ligegyldigt, hvordan I fordeler udgifterne til kørslen, hvis I kører flere sammen. Du kan altså også få fradrag, selv om du ikke betaler til kørslen.

Hvis I kører over fx Øresundsbroen eller Storebæltsbroen, er det dog kun én i bilen, der kan få brofradrag.

Du bor i fx Sverige eller Tyskland

Du kan få kørselsfradrag, hvis du bor i fx Sverige eller Tyskland. Læs mere om kørselsfradrag, hvis du bor i Sverige.

Hvis du arbejder på flere arbejdspladser i løbet af et år, skal du indtaste antal dage for hver enkelt arbejdsplads.

Hvis du kører til flere arbejdspladser på samme dag, kan du få kørselsfradrag, hvis du samlet kører mere end 24 km om dagen. Det gælder også, hvis du kører til og fra den samme arbejdsplads flere gange dagligt.

Du kan få forhøjet kørselsfradrag, hvis du bor i en yderkommune eller på visse småøer, og kører over 120 km om dagen mellem bopæl og arbejde. 

Fra 1. januar 2019 kan du også få et ø-fradrag, hvis du bor på en ikke-brofast ø i en yderkommune eller på en af de nævnte småøer. Du kan få et fradrag på 219 kr. pr. nat de dage, hvor du ikke har mulighed for at komme hjem og overnatte på grund af afstanden mellem bopæl og arbejde.

Ø-fradrag skal du skrive på under Rejsefradrag, som er rubrik 53 på årsopgørelsen (felt 429 på forskudsopgørelsen).

Yderkommuner i Jylland

Brønderselv, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø, Norddjurs, Skive, Struer, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Aabenraa

Yderkommuner i Østdanmark og Fyn

Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Langeland, Lolland, Odsherred, Samsø, Slagelse, Svendborg, Vordingborg, Ærø. 

Småøer

Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø

Du kan få fradrag for dine dokumenterede udgifter til færge og fly, som indgår i din normale transport mellem hjem og arbejde. Du kan også få fradrag for færgeudgifter til dit transportmiddel (bil, motorcykel, cykel). Det er vigtigt, at du gemmer dine kvitteringer for betaling af billetterne, da du ellers ikke kan få fradrag.

Hvis du har kørsel før og efter færge- eller flyveturen, kan du også få fradrag for det. Du kan ikke få fradrag for de første 24 km, som svarer til 45,60 kr. om dagen i 2021 (47,04 kr. i 2020). Så hvis du kører mindre end 24 km, skal du trække et beløb fra færge- eller flyudgiften (se eksempel nedenfor).

Beregneren i TastSelv kan beregne kørselsfradrag for de fleste færgeruter, men kan ikke beregne for fly.

Eksempel: Færge og kørsel over 24 km

 

Hanne bor på en ø og arbejder på fastlandet. Hendes daglige kørsel er i alt 34 km, og hun har sin bil med på færgen. Færgeudgiften er 120 kr. per dag i 2021.

Hannes fradrag pr. dag (34 km transport):

34 km - 24 km = 10 km x 1,90 kr. pr. km. 19 kr.
Færgeudgift 120 kr.
Hannes fradrag: 19 kr. + 120 kr. = 139 kr.

Eksempel: Færge og kørsel under 24 km

Fatima bor på en ø og arbejder på fastlandet. Fatima har sin bil med færgen og kører hver dag 16 km. De 16 km kørsel giver ikke fradrag på grund af bundgrænsen på 24 km, og forskellen skal derfor trækkes fra færgeudgiften. Færgeudgiften er 120 kr. per dag i 2021.

Fatimas fradrag pr. dag (16 km transport):

16 km - 24 km = -8 km x 1,90 kr. pr. km. - 15,20 kr.
Færgeudgift 120 kr.
Fatimas fradrag: 120 kr. - 15,20 kr. = 104,80 kr.

Hvis du har befordring over meget lange afstande, er der skærpede krav til, at du kan dokumentere dit kørselsfradrag. 

Benytter du færge eller fly på en del af eller hele vejen mellem hjem og arbejdsplads, kan du få fradrag for den faktisk dokumenterede udgift til færge eller fly. Dokumentation kan være flybilletter, færgebilletter, brændstofkvitteringer mv.

Foregår transporten ind og ud af EU, kan stempler i passet bruges som dokumentation for, hvordan transporten er foregået.

Du kan få et ekstra kørselsfradrag, hvis du tjener mindre end 344.300 kr. i 2022 (340.800 kr. i 2021).

Du kan højst få fradrag for 15.400 kr. i 2022 (15.400 kr. i 2021). Fradraget nedsættes gradvist for indkomster over 294.300 kr. til 344.300 kr. i 2022 (indkomster over 290.800 kr. til 340.800 kr. i 2021).

Vi beregner automatisk det ekstra fradrag. Du skal bare indtaste dit kørselsfradrag på normal vis.

Læs mere om det ekstra kørselsfradrag i den juridiske vejledning 

Hvis kørselsfradraget vedrører udenlandsk indkomst, skal det trækkes fra i den udenlandske indkomst. Det skal derfor oplyses  sammen med lønnen i TastSelv under Udenlandsk indkomst.

Læs mere om Fradrag i udenlandsk indkomst.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.