Vi beregner din ejendomsværdiskat efter danske regler, hvis der findes en offentlig ejendomsvurdering for din ejendom, som kan sidestilles med en dansk vurdering, og som er godkendt af os. Din ejendomsværdiskat beregnes ud fra den laveste af følgende 3 værdier:
- 80 % af ejendomsværdien i året før indkomståret
- Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %
- Ejendomsværdi pr. 1. januar 2002
Vi har kun godkendt den offentlige svenske vurdering i 2001 og 2002 af ejendomme, der er erhvervet før 1. januar 2002. De svenske vurderingstal skal dog forhøjes med 33 %. Det skyldes, at de svenske vurderinger tilsigter at ligge 25 % under handelsværdien.