DAS-indkomst - fuldt skattepligtige, berettiget til sømandsfradrag
DAS-indkomst skal indberettes, når personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, er berettiget til sømandsfradrag, og har optjent sin løn ved tjeneste om bord på et dansk skib, som sejler udenfor begrænset fart.

Personen kan også have optjent løn ved tjeneste om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, og som har en bruttotonnage på 20 t. eller derover, og sejler udenfor begrænset fart.

Am-bidrag
Der skal altid indeholdes am-bidrag, når en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, har optjent løn ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i DAS.

Beregning af beløb til indberetning følger de almindelige regler. Du skal indberette antal dage med søindkomst (også ferie- og afspadseringsdage). Se evt. nærmere om sødage i afsnit 15.

Sådan indberetter du:

  • Indkomsttype 00 (Almindelig løn mv.)
  • Indtægtsart 28  (DAS-søindkomst - Udenfor begrænset fart - Udenrigsfart - Indenrigsfart, rutetrafik fra havn til havn på mindst 50 sømil - Stenfiskere/sandsugere DAS)
  • Løn i felt 13 (Am-bidragspligtig A-indkomst)
  • A-skat i felt 15 (Indeholdt A-skat)
  • Am-bidrag i felt 16 (Indeholdt am-bidrag)
  • Sødage i felt 83 (Antal sødage)
  • Løntimer i felt 200 (Antal løntimer) eller kryds i felt 220 (Ingen forhold mellem løn og timer)
  • Ved bopæl udenfor Danmark: Fødselsdato, navn, adr. og landekode

DAS-indkomst for begrænset skattepligtige, med bopæl på Færøerne eller Grønland

Disse personer beskattes med en bruttoskat på 30 %, jf. SØBL § 9, stk. 1. Personerne kan dog vælge at blive beskattet efter de almindelige regler om begrænset skattepligt, jf. SØBL § 9, stk. 2.

DAS-indkomst skal indberettes, når personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, og har optjent sin løn ved tjeneste om bord på et dansk skib, som sejler udenfor begrænset fart, eller ombord på stenfiskere og sandsugere.

Beregning af beløb til indberetning følger de almindelige regler. Alt efter personen valg af beskatning, trækkes enten 30 % i A-skat eller der følges den trækprocent mv., der fremgår af skattekortet.

Sammen med lønnen skal der indberettes en indtægtsart. Indtægtsarten ved tjeneste på DAS-skibe, herunder stenfiskere og sandsugere m.fl., hvor personen bor på Færøerne eller Grønland, afhænger af om rederiet modtager refusion iht. § 10 i SØBL.

Sådan indberetter du, når personen vælger 30 %-beskatning:

  • Indkomsttype 00 (Almindelig løn mv.)
  • Indtægtsart 34 (DAS-søindkomst, efter ovenstående regler, når rederiet i en måned ikke har modtaget refusion iht. SØBL § 10)
  • Indtægtsart 56 (DAS-søindkomst, efter ovenstående regler, når rederiet i en måned har modtaget refusion iht. SØBL § 10)
  • Løn i felt 13 (Am-bidragspligtig A-indkomst)
  • A-skat i felt 15 (Indeholdt A-skat)
  • Am-bidrag i felt 16 (Indeholdt am-bidrag)
  • Sødage i felt 83 (Antal sødage)
  • Løntimer i felt 200 (Antal løntimer) eller kryds i felt 220 (Ingen forhold mellem løn og timer)
  • Fødselsdato, navn, adr. og landekode

Vigtigt, når der er valgt 30 %-beskatning:
Ved indberetning, må personens eventuelle cpr-nr. ikke bruges. I stedet lægges 6 til første ciffer i cpr-nummeret. Andre løsninger, der heller ikke anvender det fulde cpr-nr. accepteres også. Årsagen til denne fremgangsmåde er, at man skal undgå at få dannet en årsopgørelse, hvor der ikke tages korrekt hensyn til sømandsbeskatningsreglerne. Der sker ukorrekt beskatning, når der indberettes på et dansk cpr-nr., fordi der så sker automatisk dannelse af årsopgørelse.

Sådan indberetter du, når personen vælger beskatning efter de almindelige regler:

  • Sødage i felt 83 (Antal sødage - kun når der sejles udenfor begrænset fart)
  • Løntimer i felt 200 (Antal løntimer) eller kryds i felt 220 (Ingen forhold mellem løn og timer)
  • Fødselsdato, navn, adr. og landekode

Der skal aldrig indberettes sødage (felt 83), når der sejles ombord på et skib registreret i DAS, og der samtidig sejles i "begrænset fart".

Ved ændring af refusion
Hvis rederiet, efter at have indberettet indtægtsart 56, får afvist anmodning om refusion iht. § 10 i SØBL, skal indtægtsarten i indberetningen rettes fra 56 til 34. Der kan også være tale om den modsatte situation, hvor indtægtsarten så skal rettes fra 34 til 56. Det gøres bedst ved at tilbageføre den forkerte indberetning og foretage en ny. Se evt. afsnit 14. Rettelser i denne vejledning. 

DAS-indkomst - begrænset skattepligtige, med bopæl udenfor Færøerne og Grønland

Disse personer beskattes med en bruttoskat på 30 %, jf. SØBL § 9, stk. 1. Personerne kan dog vælge at blive beskattet efter de almindelige regler om begrænset skattepligt, jf. SØBL § 9, stk. 2.

DAS-indkomst skal indberettes, når personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, og har optjent sin løn ved tjeneste om bord på et dansk skib, som sejler uden for begrænset fart, eller ombord på Stenfiskere herunder sandsugere.

Beregning af beløb til indberetning følger de almindelige regler. Alt efter personens valg af beskatning, trækkes enten 30 % i A-skat eller, der følges den trækprocent mv., der fremgår af skattekortet.

Her skal der ikke indberettes en indtægtsart, dvs den er 00.