Dato for udgivelse
06 Apr 2021 10:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Mar 2021 13:49
SKM-nummer
SKM2021.185.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-18560/2019-HEL
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
beskatning af fri bil, direktør, udgift til abonnement
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af dels rådigheden over en bil ejet af et selskab, hvori sagsøgeren var direktør, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, dels værdien af et abonnement til et alarmsystem, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og dels en valutaindsætning, jf. statsskattelovens § 4. 

Retten fandt, at bilen havde stået til rådighed for sagsøgeren, og at han derfor skulle beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at bilen, der var indregistreret til privat personbefordring, var parkeret ved sagsøgerens private bopæl, og at han havde mulighed for at anvende bilen. Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren ikke førte et kørselsregnskab. 

Hvad angik abonnementsudgiften fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at alarmsystemet, der var installeret på sagsøgerens og selskabets fælles adresse, blev erhvervet i selskabets interesse. Sagsøgeren skulle derfor ligeledes beskattes af udgiften til abonnementet, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. 

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren skulle beskattes af et valutabeløb, der var indsat på selskabets bankkonto og samtidig godskrevet sagsøgerens mellemregningskonto med selskabet, jf. statsskattelovens § 4. Retten lagde vægt på, at beløbet måtte anses for at være selskabets midler og tilsidesatte derved sagsøgerens forklaring om, at beløbet udgjorde et lån til selskabet.  

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 4

Ligningslovens § 16, stk. 1

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, C.A.5.14.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, C.A.5.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.14.1.11.

Redaktionelle noter

Landskatterettens afgørelse jr.nr 18-0000322

Parter

A

(advokat Jakob Iuel Lunøe)

mod

Skatteministeriet

(advokat Per Lunde Nielsen)

Afgørelse truffet af byretsdommeren:

Ulla Ingerslev.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 23. april 2019. Sagen vedrører skattenedsættelse for indkomstårene 2014 og 2015 for så vidt angår rådigheden over en bil samt skattenedsættelse for indkomståret 2014 vedrørende et alarmsystem og en valutaindsætning.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med 51.512,00 kr. og for indkomståret 2015, skal nedsættes med 60.000,00 kr.

Påstanden fremkommer som følger:

Ej grundlag for fuld beskatning af frie gode (alarmsystem),2014 4.297,00 kr.
Ej grundlag for beskatning af fri bil, 2014 25.000,00 kr.
Ej grundlag for beskatning af valutaindsætninger, 2014 22.215,00 kr.
Ej grundlag for beskatning af fri bil, 2015 60.000,00 kr.
I alt 111.512,00 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A siden stiftelsen i 2004 har været direktør i selskabet G1-virksomhed, der siden 2012 har haft adresse på As bopæl, Y1-adresse. 

SKAT traf den 12. oktober 2017 afgørelse om at medtage de ovenfor anførte poster ved beskatningen af A. Den 24. januar 2019 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Forklaringer

A har forklaret, at G1-virksomhed leverede råmateriale til en russisk fabrik. G1-virksomhed købte maling hertil fra firmaer i Sverige og Finland og fik herfor et fee, der blev betalt til G2-virksomhed som følge af en agentaftale. Han selv har aldrig fået udbetalt løn fra G1-virksomhed, men modtog sit fee via G2-virksomhed.

G1-virksomhed blev flyttet til hans privatadresse, da aktiviteterne var faldende. Hans ejendom på Y1-adresse var på ca. 200 m2 og han anvendte ca. 50-60 m2 som kontor for et par firmaer.

Bilen blev købt, for at G1-virksomheds ejer, NV, kunne anvende den, når selskabet havde møder i Sverige. Det var mere praktisk end at leje en bil i Danmark. Bilen blev købt af G1-virksomhed, og de indgik en aftale om, at han selv kun skulle køre i den firmamæssigt. Han arbejdede hjemmefra, og han har ikke anvendt bilen til privatkørsel. Han troede ikke, at han skulle betale skat af den. Han og NV havde en aftale om, at NV brugte bilen, når han kom til Danmark og Sverige.

Han lånte NV nogle penge, da han på et tidspunkt var i Danmark. Han fik senere beløbet tilbage i US dollar. Da G1-virksomhed efterfølgende skulle betale nogle advokatregninger på henholdsvis 23.000 kr. og 24.000 kr., og der ikke var penge på selskabets kronekonto, lånte han selskabet beløbet på 3.800 US dollar, som han personligt satte ind på selskabets konto. Han bogførte beløbet på mellemregningskontoen, fordi han lånte selskabet beløbet. Det fremgår af selskabets dollarkonto, der anvendes til at betale leverandører og til indbetaling fra kunder, at der i den pågældende periode ikke blev hævet 3.800 dollar. Hvis det havde været selskabets penge, ville beløbet være hævet fra dollarkontoen. Han har ikke i andre tilfælde oplevet at blive sat i skat af beløb, han har lånt til selskabet.

Alarmanlægget blev betalt af firmaet, og det blev derfor bogført i firmaet. Han har aftalt med sin revisor, at han fik et forholdsmæssigt fradrag på ca. 1/3. Han har kontor på 60 m2 og huset er 200 m2. Det er nok rigtigt som anført af advokaten, at firmaet kun har fradrag for en fjerdedel af beløbet på 4.297 kr. Selskabets værdier består af regnskaber, computer og kontormøbler, der efter hans opfattelse er værd at forsikre. Han husker ikke, hvornår alarmen blev installeret. Hans del af udgiften til alarmen er kørt ind over hans mellemregning med selskabet.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Sagsfremstilling og anbringender:

Sagsøger har ikke modtaget løn for sit arbejde udført for G1-virksomhed. Sagsøgers selskab G2-virksomhed havde en aftale med G1-virksomhed, jf. bilag 3, hvorefter sagsøger modtog løn fra sit eget selskab og ikke fra G1-virksomhed.

Ad Bil

Sagsøger fik en bil stillet til rådighed af G1-virksomhed, jf. bilag 2, som skulle bruges erhvervsmæssigt. Bilen var desuden til rådighed for selskabets aktionærer samt gæster, når disse var i landet, hvorfor sagsøger ikke har haft bilen til rådighed hele året.

Sagsøgers samlevende solgte sin bil den 8. januar 2015, men købte nogle dage forinden salget en Audi A3 Cabriolet, jf. bilag 4, som blev brugt privat i hverdagene, hvorfor der hele tiden har været en privat bil i husstanden.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte beskatning af fri bil, idet den i sagen omhandlende BMW serie 5 udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt af sagsøger.

Selskabet har ligeledes afgivet en erklæring over for selskabet, hvilket skal tillægges betydelig vægt.

Ad Frie Goder

Alarmsystemet er installeret på adressen Y1-adresse, hvor G1-virksomhed har adresse. Det er tillige også sagsøgers private adresse. Alarmsystemet blev installeret grundet selskabets værdier på adressen.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte beskatning af frie goder, idet alarmsystemet er erhvervet i G1-virksomheds interesse, hvorfor udgiften hertil ikke kan karakteriseres som værende af privat karakter.

Sagsøgers revisor har fratrukket fakturaen for selve driften i det skattemæssige regnskab med 25 %, hvilket må anses at være rimeligt.

Det er således en bogføringsmæssig korrekt disposition at medtage i selskabets regnskab.

Ad Valutaindsætning

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte beskatning af valutaindsætning, idet der er tale om et lån ydet af sagsøger til G1-virksomhed som følge af, at selskabet havde behov for kapital grundet økonomiske udfordringer i selskabet.

Det fremgår af bankbilaget, jf. bilag L, at beløbet er købt af sagsøger. Beløbet er således sagsøgers private penge, som sagsøger har lånt selskabet, hvorfor beløbet også er indgået på sagsøgers mellemregningskonto, som et lån til selskabet.

Sagsøger skal ikke beskattes af dette.

     ---o0o---

Ingen af de ovennævnte hævninger har været af privat karakter, hvorfor en personlig beskatning ikke synes rimelig.

Bogføringen er sket korrekt og G1-virksomhed er ikke registreret for A-skat, da selskabet aldrig har udbetalt løn til nogen og heller ikke til sagsøger.

Endelig gøres det gældende, at SKATs afgørelse er udøvet på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 Sagsøgeren skal beskattes af værdien af fri bil

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig i indkomstårene 2014-2015 i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4, som følge af, at G1-virksomhed har stillet en bil, BMW, 5 serie, 520D, ...Q1, til rådighed for sagsøgerens private benyttelse.

Det er selve rådigheden, som beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, og det er således ikke en forudsætning for beskatning, at køretøjet faktisk er anvendt privat.

Det ligger fast, at den omtvistede bil stod til rådighed for sagsøgerens erhvervsmæssige kørsel, jf. erklæringen af 1. august 2014 (bilag 2).

Sagsøgeren var direktør i G1-virksomhed, og kunne alene tegne selskabet (bilag A, side 2, jf. side 8). Idet selskabets og sagsøgerens adresse er sammenfaldende (bilag A, side 1-2, jf. side 6), har bilen holdt ved hjemmet uden for arbejdstiden. Dette er ubestridt, jf. opfordring (2) og duplikken, side 1, 2. afsnit.

Når bilen har holdt parkeret på sagsøgerens private adresse uden for arbejdstiden, gælder der en formodning for, at sagsøgeren havde rådighed over køretøjet til privat benyttelse, jf. eksempelvis TfS 2000, 622 ØLD, TfS 2000, 494 VLD og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.14.1.11.

Denne formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

En formodning om, at sagsøgeren har haft rådighed over selskabets bil kan i realiteten kun afkræftes, ved et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som viser, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, jf. eksempelvis UfR 2009.1202 H.

Sagsøgeren oplyste i stævningen side 2, at sagsøgerens kørselsregnskaber ville blive fremlagt. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt et kørselsregnskab, og det må derfor lægges til grund, at der ikke eksisterer et oprindeligt og løbende ført kørselsregnskab.

Der er yderligere en række faktiske omstændigheder der understøtter, og i sig selv viser, at bilen har været til rådighed for privat kørsel for sagsøgeren:

For det første er bilen velegnet til privat brug. Bilen er indregistreret som anvendelse til "Privat person-kørsel" (bilag E), hvilket understøtter, at bilen ikke blot blev anvendt erhvervsmæssigt. Et billede af bilmodellen er fremlagt som bilag F.

For det andet blev bilen anskaffet af G1-virksomhed den 1. august 2014. Sagsøgeren var på erhvervelsestidspunktet privat ejer af en anden BMW-model, nemlig BMW 530, D, ...Q2, som han dog solgte kort tid efter, nemlig den 14. august 2014, jf. bilag 1, side 6 samt bilag G, side 9 og bilag H, side 1. Et billede af bilmodellen er fremlagt som bilag I.

Det tidsmæssige sammenfald mellem anskaffelsen af selskabets bil og salget af sagsøgerens egen bil understøtter også, at selskabets bil stod til rådighed for sagsøgerens private kørsel, og at han derfor ikke - længere - havde behov for sin private bil.

Der foreligger ikke en skriftlig aftale mellem sagsøgeren og G1-virksomhed om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, og i alle tilfælde, ville en sådan aftale være uden betydning, idet bilen holdt på privatadressen, jf. Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.14.1.11.

Det er ubestridt i sagen, at den som bilag 2 fremlagte erklæring efter sit indhold ikke udgør en aftale om, at bilen ikke må anvendes. Selv hvis sagsøgeren måtte gøre dette gældende, har han trods opfordring hertil hverken kunne redegøre for endsige dokumentere, hvordan G1-virksomhed har sikret sig, at aftalen blev effektivt overholdt, og at bilen ikke blev anvendt privat, jf. sagsøgerens manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring (3) og duplikken, side 1, sidste afsnit. Det kan derfor i givet fald ved sagens afgørelse lægges til grund, at en sådan kontrol ikke har fundet sted.

I hvert fald under disse omstændigheder skal det lægges til grund, at sagsøgeren havde rådighed over BMW’en til privat benyttelse i indkomstårene 2014 og 2015 og derfor skal beskattes som sket.

Sagsøgeren har i replikken, side 2, 1. afsnit anført, at "Bilen var desuden til rådighed for selskabets aktionærer samt gæster, når disse var i landet, hvorfor sagsøger langt fra har haft bilen til rådighed hele året", jf. replikken, side 2. Selv hvis selskabets aktionærer samt gæster måtte have anvendt bilen ændrer det ikke på, at sagsøgeren skal beskattes af rådigheden over bilen.

Endelig bemærkes, at det forhold, at sagsøgerens husstand havde rådighed over en yderligere bil til brug for privat kørsel, ikke medfører, at formodningen for privat rådighed og benyttelse er blevet afkræftet, jf. eksempelvis SKM2005.138.HR, SKM2009.239.HR og SKM2014.504.HR. Dette skal som nævnt ske ved, at der præsteres en fyldestgørende kørebog, og det har sagsøgeren ikke gjort.

Sagsøgeren er derfor skattepligtig som følge af, at G1-virksomhed har stillet bilen til rådighed for sagsøgerens private benyttelse.

3.2 Sagsøgeren skal beskattes af værdien af alarmsystemet

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren skal beskattes af 4.297 kr. vedrørende et alarmsystem installeret på hans private bopæl, jf. ligningslovens §§ 16, stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det videre, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af stk. 4-6.

G1-virksomhed har fratrukket udgifter på i alt 4.297 kr. vedrørende "Abonnement - Tyverialarm" i perioden 1. juli 2014 - 31. januar 2015 (jf. bilag B, side 4 og bilag K). Fakturaerne er udstedt til "G1-virksomhed", men sikringsadressen er angivet til:

"A, Y1-adresse" (understreget her).

Alarmen er installeret på sagsøgerens private bopæl, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at "alarm-systemet er erhvervet i G1-virksomheds interesse", jf. stævningen, side 3. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgeren har modtaget et personalegode i form af, at G1-virksomhed har betalt abonnementsudgifterne for hans private alarmanlæg, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Beskatningen svarer til den faktiske abonnementsudgift på 4.297 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. punktum.

Sagsøgeren har ikke besvaret opfordring (4) i svarskriftet, side 5, 1. afsnit, hvorfor det ved sagens afgørelse skal lægges til grund, at det er sagsøgeren (og ikke selskabet), der har betalt for alarmsystemet, herunder installationen af alarmsystemet på sagsøgerens private adresse.

Sagsøgeren er derfor skattepligtig af den af selskabet afholdte udgift.

3.3 Sagsøgeren skal beskattes af valutaindsætningen

Det gøres gældende, at sagsøgeren skal beskattes af "valutaindsætningen" på DKK 22.215,52, jf. statsskattelovens § 4.

Efter statsskatteloven § 4 skal ved indkomstopgørelsen medregnes de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

F1-bank købte den 17. november 2014 USD 3.800,-, svarende til DKK 22.250,52, som - fratrukket et gebyr på DKK 35,- blev indsat på X3-konto, tilhørende G1-virksomhed, jf. bilag L, bilag M (side 5/X1-konto), samt bilag N, side 2.

Det fremgår af bankbilaget (bilag L), at de amerikanske dollars blev "købt af Dem", og idet beløbet blev indsat på G1-virksomheds bankkonto den 17. november 2014 må det lægges til grund, at sælgeren af de amerikanske dollars var G1-virksomhed. Det er således ikke korrekt, når sagsøgeren i replikken anfører, at det fremgår af bilag L, at beløbet på kr. 22.215,52, er købt af sagsøgeren, jf. sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring (5) i replikken, side 2, 5-7 afsnit.

Det samme beløb, kr. 22.215,52, blev samme dato, den 17. november 2014, krediteret sagsøgerens mellemregningskonto med selskabet, jf. bilag M, side 7 (X2-konto). Sagsøgerens samlede tilgodehavende hos G1-virksomhed blev herved forøget til kr. 452.989,70.

Sagsøgeren har hertil anført, at beløbet hidrører fra sagsøgerens private midler og dermed angiveligt skulle have karakter af et lån, som sagsøgeren har ydet G1-virksomhed, jf. replikken, side 2, 5. afsnit. Dette bestrides som udokumenteret. En forklaring om, at et beløb vedrører et lån, kan alene lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Sagsøgeren har intet fremlagt.

Idet "valutaindsætningen" dermed er tilgået sagsøgeren, skal han beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger efter As forklaring til grund, at han ikke har modtaget løn for sit arbejde som direktør for G1-virksomhed.

Bilen

Vedrørende bilen lægger retten til grund, at den blev erhvervet af selskabet G1-virksomhed nogenlunde samtidig med, at A solgte sin hidtidige, privatejede bil. Bilen blev indregistreret til privat personbefordring, den holdt ved As private bolig, og han havde mulighed for at anvende den, såvel faktuelt som efter sin aftale med G1-virksomheds ejer. Retten lægger videre til grund, at A ikke førte et kørselsregnskab.

Under henvisning hertil finder retten, at bilen har været til rådighed for A, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf.

Det er uden betydning, at As hustru i samme periode ejede en anden bil.

Alarmsystemet

Hvad angår abonnementet til G3-virksomhed til den alarm, der var installeret på As private adresse, lægger retten vægt på, at det ikke er oplyst, hvornår alarmen blev installeret, og at det ikke er godtgjort, at alarmsystemet blev erhvervet i G1-virksomhed’ interesse.

A er derfor ligeledes skattepligtig af den udgift, selskabet har afholdt til abonnement for alarmen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Valutabeløbet

For så vidt angår valutabeløbet på 22.215,52 kr., der blev indsat på selskabets konto den 17. november 2014 og samtidig blev godskrevet A på hans mellemregningskonto med selskabet, lægger retten vægt på, at dette beløb svarer til det beløb på 3.800 US Dollar, der ifølge bankbilaget blev "købt af Dem". Retten må derfor - ligesom skattemyndighederne - anse beløbet for erhvervet af banken fra kontoens indehaver, dvs. G1-virksomhed.

Retten har således tilsidesat As forklaring om, at beløbet hidrørte fra et lån han personligt havde ydet til først G1-virksomheds ejer, V. NV og efterfølgende til selskabet. Retten har herved lagt vægt på, at denne forklaring ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort.

A er derfor ligeledes skattepligtig af det pågældende beløb, jf. statsskattelovens § 4.

Samlet set indebærer dette, at retten tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000,00 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.        

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000,00 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.