Dato for udgivelse
06 Nov 2021 15:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Oct 2021 07:15
SKM-nummer
SKM2021.577.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-35740/2020
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Samlevers selskab, skatteansættelse, Skatteforvaltningslovens fristregler, undgå beskatning, Splitleasingaftale, professionelle erhvervsdrivende, vedligeholdelsesudgifter, økonomiske forhold, kørselsregnskab
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til hos sagsøgeren at beskatte to biler, som sagsøgeren i indkomstårene 2014-2018 splitleasede med sin samlevers selskab, hvori sagsøgeren var direktør.

Spørgsmålene i sagen var, dels om ændringerne af sagsøgerens skatteansættelser for årene 2014-2017 var foretaget i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens fristregler, dels om betingelserne for splitleasing var opfyldt i indkomståret 2018.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af de to biler i indkomstårene 2014-2018 efter ligningslovens § 16, stk. 4, var opfyldt. Retten fremhævede i den forbindelse bl.a., at det ikke kunne føre til et andet resultat, at splitleasingaftalerne var indgået med professionelle erhvervsdrivende, eller at selskabet lod et revisorselskab varetage selskabets økonomiske forhold.

Retten fandt herefter, at sagsøgeren i indkomstårene 2014-2015 ved at lade selskabet betale for dennes private andel af vedligeholdelsesudgifterne og dele af leasingydelserne vedrørende den ene bil samt ved ikke at have ført et behørigt kørselsregnskab, herunder ved gentagne gange ikke at have foretaget korrekt registrering af privat kørsel, havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For indkomstårene 2016-2017 fremhævede retten, at ændringerne var begrundet i et helt tilsvarende forhold som for indkomstårene 2014-2015 og 2018, hvorfor indkomstårene er omfattet af skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 4. 

Skatteministeriets påstand blev herefter taget til følge.

Reference(r)

Ligningslovens §16, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske vejledning, 2021 -  C.A.5.14.1.7

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2021-2, C.A.5.14.1.10

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, 20-0018650

Parter 

A

(v/advokat Peter Gerken)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Marie Louise Boel Ubbesen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 15. september 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt A skal beskattes af to biler, som han havde splitleaset sammen med G1 ApS i indkomstårene 2014 til 2018.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand: Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst nedsættes for indkomståret 2014 med 178.137 kr., for indkomståret 2015 med 166.496 kr., for indkomståret 2016 med 254.780 kr., for indkomståret 2017 med 229.107 kr. og for indkomståret 2018 med 152.739 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten afsagde kendelse den 29. november 2019. Af kendelsen fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i selskabet G1 ApS cvr-nr. ...11 (herefter selskabet), hvorfra han er ansat og modtager løn. Selskabet ejes 100% af klagerens samlever PK.

Klageren har privatadresse ved Y1-adresse, Y2-by.

Selskabets formål er produktion og engrossalg af dametøj samt rengøringsvirksomhed.

Selskabet havde adresse ved Y3-adresse, Y4-by indtil den 7. oktober 2016. Herefter er selskabets adresse Y5-adresse, Y4-by. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets lager ligger ved Y6-adresse, Y4-by, få hundrede meter fra hovedadressen.

Det materielle

Selskabet har i indkomstårene 2014-2018 indgået to splitleasingaftaler vedrørende en bilmærke-x1 og en bilmærke-x2.

Ved splitleasing af en bil er der indsat en GPS (såkaldt Uniqtracking) af leasinggiver. Dén angiver bilens bevægelser. Klageren skal så selv angive, om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig.

Bilmærke-x1 reg.nr. ...Q senere ...Q1

Bilmærke-x1 er indregistreret 1. gang den 3. april 2008. Nyvognsprisen udgjorde 2.800.000 kr. i indkomståret 2008. Bilen er splitleaset hos G2 A/S der ejer bilen.

Det fremgår af motorregisteret, at bilens handelspris i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var følgende:

    • 20. marts 2014 nypris 2.800.000 kr., handelspris 951.523 kr.
    • 20. marts 2015 nypris 2.800.000 kr., handelspris 843.900 kr.
    • marts 2016 nypris 2.800.000 kr., handelspris 708.100 kr.

Der er betalt grøn ejerafgift i perioden med følgende:

    •  20. marts 2014 til 31. august 2014 - 2.692,28 kr.
    • september 2014 til 28. februar 2015 - 3.010,00 kr.
    • marts 2015 til 19. marts 2015 - 340,94 kr.
    • 20. marts 2015 til 31. august 2015 - 2.889,06 kr.
    • september 2015 til 28. oktober 2015 - 1.040,78 kr.
    • april 2016 til 29. september 2016 - 3.212,06 kr.

Bilen har været splitleaset i perioden 20. marts 2014 til den 19. marts 2015.  Skattestyrelsen har oplyst, at bilen var indregistreret i perioden 20. marts 2014 til den 29. oktober 2015.

Bilen blev igen splitleaset den 20. marts 2015 til den 19. marts 2016.

Bilen blev igen splitleaset den 20. marts 2016 til den 19. marts 2017. Skattestyrelsen har oplyst, at bilen var indregistreret i perioden 1. april 2016 til den 30. september 2016.

Skattestyrelsen har oplyst, at bilens kilometerstand i første leasing år var 118.000 km, andet år var den 127.000 km, mens den tredje år var 134.000 km.

Klageren har fremlagt én splitleasing aftale mellem henholdsvis leasingselskabet og selskabet og leasingselskabet og klageren. Det fremgår heraf, at leasingaftalerne hver især var gældende i 12 måneder. Forventet kørselsforbrug var i alt 25.000 km fordelt med henholdsvis 20.000 km (80 %) til selskabet og 5.000 km (20 %) til klageren.

Det følger af splitleasingkontrakten, at der ved første kontraktindgåelse blev overført i alt 197.743 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 158.194 kr. for selskabet og 39.548 kr. for klageren.

Det følger ligeledes af splitleasingkontrakten, at der ved anden kontraktindgåelse blev overført i alt 168.277 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 134.621 kr. for selskabet og 33.555 kr. for klageren.

Det følger endelig af splitleasingkontrakten, at der ved tredje kontraktindgåelse blev overført i alt 135.437 kr. som førstegangsydelse fordelt på henholdsvis 101.578 kr. for selskabet og 33.859 kr. for klageren.

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudtog fra klagerens private bank hvoraf betalinger af førstegangsydelserne fremgår.

Skattestyrelsen har oplyst, at man efter en gennemgang af slutafregningerne for perioden 20. marts 2015 til 19. marts 2016 har konstateret, at der er kørt 27,2 % privat, mens der for perioden 20. marts 2016 til 30. september 2016 er kørt 14,4 % privat.

Klagerens repræsentant har fremlagt en række kørselsregnskaber for hver leasingperiode, der vedrørte splitleasing af bilen, herunder:

    • Den 22. marts 2014 til den 24. oktober 2014.
    • Den 15. februar 2015 til den 29. oktober 2015.
    • Den 15. marts 2016 til den 29. september 2016.

Af kørselsregnskaberne fremgår datoen for kørslen, start- og slutadresse, distance, mens formålet med kørslen er angivet med forkortelser. Bilens km ved start og slut fremgår ikke af kørselsregnskabet. Klagerens repræsentanten har forklaret, at man er bekendt med, at GPS applikationens start km er 0, da applikationen starter uden hensyn til bilens km stand. Repræsentanten henviser i den forbindelse til splitleasingaftalen, hvor det fremgår at bilens km stand ved kontraktindgåelse var 118.000 km. Tilskriver man således 118.000 km med registrerede kørte km, har man bilens totale km stand.

Skattestyrelsen har oplyst, at afstandene i kørselsregnskabet ikke stemmer overens med kørte km, herunder, at der 7 gange er kørt mellem to destinationer, hvor den kørte afstand er markant større end ved direkte kørsel. Dette ses bl.a. den 9. juni 2014 og den 26. juli 2014, hvor der er kørt henholdsvis 108 og 107,3 km, mens afstanden mellem adresserne blot er 1 og 6,5 km.

Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er foretaget 10 kørsler, hvor start- og slutadressen er den samme, men hvor der kun er angivet en strækning og et samlet km tal, men ikke hvor klageren faktisk er kørt hen. Desuden ses det den 20. juni 2014 og 3. marts 2015, at bilen ændre adresse uden det fremgår af kørselsregnskabet, hvordan bilen er kommet dertil.

Skattestyrelsen har konstateret flere fejlagtige registreringer af opdelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. For så vidt angår 19 kørsler har klageren skrevet privat i formålsteksten, mens kørslen er angivet med koden "E". Modsat har klageren 8 gange skrevet erhverv i formålsteksten, mens kørslen er angivet med koden "P".

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 6. november 2014, kørte til Y7-by. Formålet med turen var ifølge kørebogen bl.a. "møde i Y7-by med ny adm af ejendommen". Selskabet ejer ingen Y8-landske ejendomme. Det gør klagerens samlever PK derimod. Det samme ses den 6. oktober 2015, hvor formålet med kørslen har været "møde på ejendomme og SHS adm. Y7-by" Skattestyrelsen oplyser i samme forbindelse, at søsterselskabet G3 ApS, cvr-nr. ...12 har afholdt de udgifter, som selskabet har faktureret til G4 Y9-adresse, Y7-by. Klageren har modtaget befordringsgodtgørelse for 665 km * 2 * 3,8 tur/retur fra Y10-by til Y7-by på 5.054 kr., som er overført til klagerens konto.

Det fremgår af Skattestyrelsens gennemgang, at klageren 4 gange er kørt til adressen Y11-adresse, Y12-by som ligger på den modsatte side af vejen til nr. 23, hvor klagerens mor har bopæl. Denne kørsel er registreret med koden "E". Dette sker bl.a. påskesøndag den 20. april 2014 og lørdag den 5. juli 2014. Herudover fremgår det, at klageren 4 gange er kørt til Y13-adresse, hvor klagerens svigermor PB og KÅ. Denne kørsel er ligeledes registreret med koden "E".  Dette sker bl.a. pinsedag den 25. maj 2015 og lørdag den 26. september 2015. Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at der for så vidt angår 26 kørsler ikke entydigt er oplyst, et formål med den erhvervsmæssige kørsel.

Endelig fremgår det af gennemgangen, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der efter Skattestyrelsens opfattelse bevirker, at kørslen ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, men derimod ligningslovens § 9 C, der er privat kørsel. I den periode hvor bilmærke-x1 anvendes er der kørt mindst 115 gange mellem hjem og arbejde eller arbejde hjem. I kørselsregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange er de private, mens de andre gange er erhvervsmæssige. 

Vedrørende kørslen omfattet af ligningslovens § 9 C, har Skattestyrelsen oplyst følgende:

"Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været Y3-adresse, Y4-by i flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for bilmærke-x1 udviser kørsel mellem hjem og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr. måned (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i bilmærke-x1 og i vinterperioden 29/10-15 til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler.

I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange, markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se den blå markering i regnearket bilag 3.

Perioden 25/4-16 til 30/9-16 kører du både i bilmærke-x1 og bilmærke-x2 som begge er medtalt, efter 30/9-16 har du kun Bilmærke-x2 til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har bilmærke-x1 til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. bilmærke-x1 1/10-15 til 30/9-16.

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i bilmærke-x2 og skal du derfor også beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Bilmærke-x2 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen). Se punkt 2 "Værdi af fri bil bilmærke-x2".

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016 konstateret at det har bogført/betalt følgende vedligeholdelsesudgifter vedrørende Bilmærke-x1 med følgende:

Fakturadato Faktura nr.

Km stand

Udført hos

Beløb inkl. moms

23/9-15               053411

133.487

G5

16.885,19 kr.

26/10-15               57431

136.486

G5

7.396,98 kr.

21/4-16                 78123

136.486

G5

28.651,83 kr.

25/5-16                 81946

138.258

G5

29.792,75 kr.

14/9-16                 95048

139.230

G5

4.176,89 kr. 86.903,64 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke vides om der er bogført fakturaer, som er betalt af selskabet for perioden 20. marts 2014 til 30. september 2015 vedrørende Bilmærke-x1, da denne periode ikke er gennemgået.

Selskabet har på konto 4050 vedrørende "Leasingudgift Bilmærke-x1" bogført følgende bilag, som vedrører klagerens andel af leasingydelserne:

Det fremgår ikke, hvor bilag 2036 er omposteret til.

Klagerens repræsentant har fremlagt et bilag hvoraf det fremgår, at klageren er blevet tilmeldt automatisk betalingsservice.

I forbindelse hermed har repræsentanten fremlagt en række betalingsoversigter fra klagerens private lønkonto hos F1-bank og F2-bank i indkomstårene 2014 og 2015. Det fremgår af betalingsoversigterne, at klageren har afholdt egenbetalinger på henholdsvis 4.773 kr. inkl. moms for månederne maj og juni 2014 og 6.040 kr. inkl. moms for månederne maj og juni 2015. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudtog fra banken hvoraf det fremgår at ydelserne er betalt med private midler og der ses ikke at foreligge yderligere dokumentation for klagerens egenbetalinger i nærværende indkomstår.

Herudover fremgår det af fremlagte materiale, at selskabet har betalt for klagerens private andel for april 2016 med 2.860,56. Det ses af fakturaen, at beløbet opkræves fra en konto i F3-bank som er sammenfaldende med selskabets konto.

Bilmærke-x2 reg.nr. ...Q2

Bilmærke-x2 er indregistreret 25. april 2016. Nyvognsprisen udgjorde 1.057.173 kr. i indkomståret 2016. Bilen er splitleaset gennem G6 A/S og G7 A/S.

Bilen har ifølge kontrakten været splitleaset fra den 25. april 2016 til den 31. august 2018. Skattestyrelsen har oplyst, at bilen var indregistreret i perioden 25. april 2016 til den 4. september 2018.

Det fremgår af leasingkontrakten, at bilens kilometerstand på leasingtidspunktet var 10 km.

Klageren har fremlagt én splitleasing aftale mellem henholdsvis leasingselskabet og selskabet og leasingselskabet og klageren. Leasingydelsen er fastsat til 36 ydelser af 15.963 ekskl. moms og anslåede variable omkostninger er anslået til 3.127 om måneden. Forventet kørselsforbrug var i alt 40.000 km fordelt på 95 % erhvervsmæssig og 5 % privat.

Ved splitleasingaftalens indgåelse blev der overført 59.375 kr. for selskabet.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af selskabets materiale for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2017 konstateret, at der er betalt følgende vedligeholdelsesudgifter.

Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke har gennemgået, hvorvidt der fremkommer yderligere fakturaer, som er fratrukket i selskabet for perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

Det fremgår af de månedlige afregninger, at selskabet har betalt 15.963 kr. samt grøn ejerafgift på 375 kr. Herudover har selskabet betalt i alt 2.062 kr. for brændstof.

Skattestyrelsen har oplyst, at man efter en gennemgang af slutafregningerne for perioden 25. april 2016 til 31. august 2018, har konstateret, at der er kørt 23,1% privat, mens der er kørt 76,9 % erhvervsmæssigt fordelt på med henholdsvis 122.924 kr. for klageren og 409.214 kr. for selskabet. Bilens endelig kilometerstand var på 59.307 fordelt på 13.692 km privat og 45.605 km erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har betalt og fratrukket klagerens leasingydelser fra følgende perioder:

    • Fra september 2016 til december 2016 med 18.749,30 kr.
    • For januar samt juni til december 2017 med 50.041,17 kr.
    • Fra januar til september 2018 med 69.587,46 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at den private kørsel fra februar 2017 til maj 2017 er betalt af selskabet, men er ført på en mellemregning med i alt 11.972,73 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt en række kørselsregnskaber for hver leasingperiode, herunder fra:

    • Den 25. april 2016 til den 30. august 2016.
    • Den 30. august 2016 til den 25. september 2016.
    • Den 5. oktober 2016 til 10. september 2018.

Af kørselsregnskaberne fremgår datoen for kørslen, start- og slutadresse, distance, mens formålet med kørslen er angivet med forkortelser. Bilens km ved start og slut fremgår ikke af kørselsregnskabet.

Skattestyrelsen har oplyst, at afstandene i kørselsregnskabet ikke stemmer overens med kørte km, herunder, at der er kørt mellem to destinationer, hvor den kørte afstand er markant større end ved direkte kørsel. Dette ses den 17. maj 2017, hvor der er kørt 83,2 km, mens afstanden mellem adresserne er 1,8 km. Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er foretaget 8 kørsler (heraf to privat), hvor start- og slutadressen er den samme, men hvor der kun er angivet en strækning og et samlet km tal, men ikke hvor klageren er kørt hen.

Skattestyrelsen har konstateret flere fejlagtige registreringer af opdelingen mellem erhvervsmæssig/privat kørsel. For så vidt angår 11 kørsler har klageren skrevet privat i formålsteksten, mens kørslen er angivet med koden "E", hvorfor der er tale om arbejdsgiverbetalt kørsel.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i nogle tilfælde registrere kørsel den ene vej som privat, mens den anden vej registreres som erhvervsmæssig. Dette ses bl.a. den 28. april 2016 hvor hjemturen fra klagerens svigerforældre (Y13-adresse) er erhvervsmæssig, mens turen dertil var privat.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 17. juni 2016, kørte til Y14-by. Formålet med turen var ifølge kørebogen "møde med KT ang. vores Y8-landske ejendomme samt sna". Selskabet ejer ingen Y8-landske ejendomme. Det gør klagerens samlever PK derimod. Det samme ses den 19. juni 2016, hvor formålet med kørslen har været "møde med bank og adm. I Y7-by" og "Møde på ejendom i Y7-by".

Det fremgår af Skattestyrelsens gennemgang, at klageren 18 gange er kørt til Y13-adresse, hvor klagerens svigermor PB og KÅ. Denne kørsel er 6 gange registreret med koden "E".  Dette sker bl.a. søndag den 11. december 2016 og den 1. oktober 2015. Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at der er kørt 23 gange til Y15-adresse, Y16-by som er G10. Heraf er 15 af disse kørsler registreret som erhvervskørsel, mens den 3 gange er registreret som både erhverv og privat.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren 8 gange køre til Y17-adresse, Y10-by, hvor samleverens sommerhus ligger. Heraf er 4 af kørslerne registreret som erhvervsmæssige. Dette foregår primært på lørdage og søndage.

Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at klageren 27 gange er kørt til Y18-adresse, Y4-by, hvor der ligger et motionscenter, G11. Besøgene starter altid mellem kl. 7-9 om morgenen og vare omkring en time. Teksten er 14 gange "Møde med G11 JB", mens det 7 gange er uden tekst. Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at der 89 gange i 2016, 127 gange i 2017 og 181 gange i 2018 ikke er oplyst et entydigt formål med den erhvervsmæssige kørsel. 

Endelig fremgår det af gennemgangen, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der efter Skattestyrelsens opfattelse bevirker, at kørslen ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, men derimod ligningslovens § 9 C, der er privat kørsel. I den periode hvor Bilmærke-x2 anvendes, er der kørt mindst 155 gange mellem hjem og arbejde eller arbejde - hjem. I kørselsregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange er de private, mens de andre gange er erhvervsmæssige. 

Vedrørende kørslen omfattet af ligningslovens § 9 C, har Skattestyrelsen oplyst følgende:

"Ved vurdering af om bilmærke-x2 har kørt over 60 dage indenfor 12 måneder ses samlet på alle biler, du har kørt i for perioden herunder bilmærke-x1.

Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været Y3-adresse, Y4-by i flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for bilmærke-x1 udviser kørsel mellem hjem og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr. mdr. (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i bilmærke-x1 og i vinterperioden 29/10-15 til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med, at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler. I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange, markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode at over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se 16 kører du både i bilmærke-x1 og bilmærke-x2 som begge er medtalt, efter 30/9-16 har du kun bilmærke-x2 til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har bilmærke-x1 til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Bilmærke-x1 1/11-14 til 30/9-16 jf. punkt 1 "Værdi af fri bil Bilmærke-x1).

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i bilmærke-x2 og du skal derfor også beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Bilmærke-x2 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen).

Ved flytningen den 7/10-16 starter en ny 60 dages regel, hvilket betyder at kørslen i Bilmærke-x2 efterfølgende ikke kommer over 60 dage og derfor vil være omfattet af LL §9B efter 7/10-16. Dvs. ingen beskatning for perioden 7/10-16 til 31/8-18. "

Skattestyrelsen har desuden oplyst, at selskabet har betalt i alt 105.349 kr. af klagerens leasingydelser til Bilmærke-x2, mens selskabet har afholdt udgifter til værksted på i alt 21.788 kr.

Ligningsfrister

Skattestyrelsen har oplyst, at man har anset klageren for at have handlet groft uagtsomt i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, ved at lade selskabet betale samtlige værkstedsregninger for bilmærke-x1 på i alt 86.903,64 kr., og ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt ved bl.a. at registrerer erhvervsmæssig kørsel til familie på helligdage. Herudover har Skattestyrelsen anset klageren for at have handlet groft uagtsomt i 2016 og 2017 vedrørende bilmærke-x2, ved at lade selskabet betale brændstof, værkstedsregninger samt hovedparten af klagerens private leasingydelser og ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt ved bl.a. at registrerer erhvervsmæssig kørsel til familie på helligdage.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomstår for værdi af fri bil i indkomstårene 2014-2018, hvor Skattestyrelsen også har anset klageren for at have handlet groft uagtsomt.

Til støtte for dette har Skattestyrelsen anført:

"Du gøres opmærksom på, at splitleasing er en undtagelsesregel til bestemmelserne om værdi af fri bil i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er en række krav der skal opfyldes for, at en splitleasingaftale kan godkendes.

Jf. Juridisk Vejledning C.A.5.14.10 skal bl.a. følgende betingelser være opfyldt for at undgå beskatning af fri bil ved deleleasing:

    • Kravene til et kørselsregnskabet skal være opfyldt.
    • Der skal være indgået to uafhængige og separate leasingaftaler.
    • Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter skal afholdes af leasingselskabet.

Se også SKM2001.255LR hvor reglerne om splitleasing blev indført. Det er dig som skal godtgøre, at du opfylder de krav der stilles i den administrative praksis jf. SKM2017.491.LSR.

Kørselsregnskabet

Et af kravene er, at selskabet (G1 ApS) kun betaler for de kørte kilometer, der anses for erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B, og du betaler for al anden kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel er i denne forbindelse alene erhvervsmæssig kørsel i forhold til din ansættelse hos selskabet.

Betaler selskabet for kørte kilometer, der ikke er erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B i forhold til dit ansættelsesforhold hos selskabet, er konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4 jf. SKM2001.255.LR.

Det er dig og din arbejdsgiver (G1 ApS) som, via et kørselsregnskab skal kunne dokumenter at din arbejdsgiver kun betaler for de erhvervsmæssig kørte km jf.  SKM2010.147.

Jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

•hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

•datoen for kørslen

•den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel •bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattestyrelsen har gennemgået de modtagne kørselsregnskaber vedrørende bilmærke-x1 og har følgende bemærkninger i hovedpunkter:

1.  Kilometertælleren ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

2.  Afstanden mellem angivne destinationerne stemmer ikke med kørte km (bilag 1, punkt A).

3.  Der er ikke overensstemmelse mellem registeringen som privat/erhverv og teksten i kørebogen (bilag 1, punkt B).

4.  Ture til Y7-by vedr. ejendomme mv. (bilag 1, punkt B).

5.  Der er kørt til private adresser/gøremål (bilag 1, punkt C).

6.  Der mangler oplysning om formål mv. som kan sandsynliggøre og evt. dokumentere regnskabets rigtighed (bilag 1, punkt D).

7.  Der køres over 60 dage inden for 12 måned direkte mellem hjem og arbejde (bilag 3 og 4).

Ad punkt 1:

Det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad kilometertælleren stod på ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning. Der er kun en opgørelse over antal km, der køres hver måned fordelt på privat og erhverv.

Oplysninger om kilometertællerens stand fremgår ikke på noget tidspunkt af kørselsregnskabet.

Dermed er det ene krav til et kørselsregnskab ikke opfyldt.

Ad punkt 2:

Der køres 7 gange mellem to destinationer, hvor den kørte afstand er større end ved direkte kørsel f.eks. den 9/6-14 (kørt 108 km afstanden er kun 1 km) og 26/7-14 (kørt 107,3 km afstanden er kun 6,5 km). Der køres 10 gange (heraf 2 privat), hvor start adressen og slut adressen den samme, men der er kun angivet en strækning og et samlet km tal og dermed ikke, hvor turen er gået til. Mellemstoppene fremgår ikke af kørselsregnskabet. F.eks. den 29/5-14 og den 9/6-14 er der kørt mellem Y3-adresse og Y3-adresse.

Den 20/6-14 og 3/3-15 ændrer bilen adresse uden at det ses hvordan den er kommet derhen. Se nærmere bilag 1, punkt A.

Bilens mål og delmål fremgår, i de i regnearket noterede tilfælde, ikke af kørselsregnskabet og opfylder derfor ikke et krav mere til kørselsregnskaber.

Ad punkt 3:

Der er ikke altid overensstemmelse mellem teksten i køreregnskabet og den kode (E for erhverv og P for privat) der er angivet og som er afgørende for om kilometerne tælles med til privatkørsel eller erhvervskørsel.

Der står 19 steder "privat….." i teksten, med koden er E og tæller dermed i den arbejdsgiver betalte kørsel. Modsat er der 8 steder, hvor teksten lyder erhvervsmæssig men det er registreret med kode P, f.eks. den 17/3-15 hvor teksten er "firma møde drift personale".

Se bilag 1, punkt B.

Der er således ikke sket korrekt registrering af kørslen og kørselsregnskabet opfylder derfor ikke kravene hertil.

Ad punkt 4:

Den 6/10-14 er oplyst at formålet med køreturen til Y7-by bl.a. har været møde med nuværende ejendoms administration, men selskabet ejer ingen Y8-landske ejendomme, det gør derimod din samlever PK.

Det samme gælder den 6/10-15, hvor der kun kort er beskrevet, at formålet med køreturen har været møde på ejendomme og SHS adm. Y7-by.

Søsterselskabet G3 ApS har afholdt udgifter, som

G1 ApS har faktureret til G4 Y9-adresse, Y7-by (selskabet G3 ApS har således betalt udgifter som PK skulle have betalt). Af bilaget af 8/4-16 fremgår, at du bl.a. modtager kørepenge for 665 km * 2 * 3,8 kr. frem/tilbage Y7-by/Y10-by på 5.054 kr., som skal overføres direkte til din konto reg. nr. 0000 konto nr. 0000001  vedr. køreturen den 6/10-15 til Y7-by.

Hovedformålet med disse ture anses derfor ikke for at vedrører selskabets aktiviteter og skulle dermed ikke have været registreret med E. Se bilag 1, punkt B.

Ad punkt 5:

Du kører 4 gange til adressen Y11-adresse, Y12-by som ligger på den modsatte side af vejen til nr. 23, hvor din mor bor. Det er registret med kode E.

En gang sker det Påskedag (Søndag) den 20/4-14 fra kl. 15.03 til kl. 19.24 (kaffe og spisetid), en anden gang en lørdag den 5/7-14, hvor du kører direkte hjemme fra og direkte hjem igen efter besøget mellem kl. 18.39 til 19:55.

Du kører 4 gange til Y13-adresse, Y19-by, hvor din svigermor PB og KÅ.

Det foregik bl.a. 2. Pinsedag den 25/5-15 til spisetid kl. 17:48, hvor du kører direkte hjemme fra. Fredag den 31/7-15 starter du med at køre til adressen og videre til et spisested kl. 13, med et ophold på ca. 2,5 timer og efterfølgende tilbage til adressen med ophold i 2 timer inden du kører direkte hjem.

Lørdag den 26/9-15 opholder du dig 3 timer fra kl. 15 på adressen og kører direkte hjem.

Det samme sker fredag den 4/9-16 ca. 2,5 timers ophold fra kl. 11 og du kører direkte hjem.

Se bilag 1, punkt C.

Der er begge steder tale om privat kørsel, uanset om du kommer kørende fra et erhvervsmæssig ærinde. Der henvises til definitionen for erhvervsmæssig kørsel i Ligningslovens § 9B.

Som udgangspunkt må Skattestyrelsen antage at kørsel til privatrelaterede adresser er privat. Skattestyrelsen finder ikke, at du ud fra teksten i kørselsregnskabet alene har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Ad punkt 6:

26 gange er der ikke oplyst, hvad formålet med den erhvervsmæssige kørsel har været. F.eks. oplyses firmakørsel, møde tilbud, firma møde angående rengøring/vinduespolering eller der står intet. Se bilag 2 og de gule markeringer.

Beskrivelserne eller manglen herpå anses ikke af Skattestyrelsen for at være præcise nok, til at kunne danne grundlag for en evt. efterfølgende kontrol af det erhvervsmæssige formål med turen. Det er dig og selskabet, der til enhver tid, via regnskab over den foretagne kørsel, skal kunne dokumentere at selskabet alene betaler for de erhvervsmæssigt kørte km jf. SKM2010.147.SR.

Ad punkt 7:

Ved gennemgang af kørselsregnskabet har Skattestyrelsen konstateret, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der bevirker at denne kørsel ikke er omfattes af bestemmelsen i Ligningslovens (LL) § 9B, men anses for omfattet af LL §9C, der er privat kørsel.

Der køres i hele perioden, hvor bilmærke-x1 anvendes, 115 gange mindst en gang dagligt enten hjem -arbejde eller arbejde - hjem, se bilag 3 og 4. Herudover er der kørt 155 gange i perioden, hvor bilmærke-x2 anvendes, se nærmere under punkt 2 "Værdi fri bil bilmærke-x2". Dage hvor der køres begge veje tælles kun med en gang.

I kørselsregnskabet har Skattestyrelsen markeret turene mellem hjem og arbejde med nedenstående koder. De koder som der er sat ( ) om er ikke medtalt i oversigtsregnearket. Der er ikke medregnet turer, hvor der tankes/vaskes bil, købes inde, hentes post eller hentes morgenmad på vej på arbejde eller hjem fra arbejde.

I kørselsregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange som privat andre gange som erhverv og nogle gange deles den enkelte tur op i både en privat og en erhverv. Der ses umiddelbart ingen systematik heri.

En samlet oversigt over antal kørsler om måneden fremgår af vedlagte regneark (bilag 3).

Koderne er anvendes heri betyder følgende:

Kode A = kørt direkte hjem - arbejde

Kode B = kørt direkte arbejde - hjem

Kode AC = kørt til adresse nær hjem

Kode BC = kørt til adresse nær arbejde

Kode AD = kørt hjem - arbejde via privat mål

Kode BD = kørt arbejde - hjem via privat mål

Kolonnen med "Erhv. reg." betyder at køreturen er registreret som erhvervsmæssig kørsel i kørsels-regnskabet. Hvilket vil sige, at der er 21 registreringer, som er registret privat (med P) vedr. bilmærke-x1 og 8 vedr. bilmærke-x2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at strækningen hjem arbejde er tilbagelagt i et omfang der bevirker, at kørslen i bilmærke-x1 fra 1/10-15 ikke anses for erhvervsmæssig i henhold til LL §9B, men anses for omfattet at LL § 9C.

Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været Y3-adresse, Y4-by i flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for bilmærke-x1 udviser kørsel mellem hjem og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr. måned (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i bilmærke-x1 og i vinterperioden 29/10-15 til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler. I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange, markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se den blå markering i regnearket bilag 3.

Perioden 25/4-16 til 30/9-16 kører du både i bilmærke-x1 og bilmærke-x2 som begge er medtalt, efter 30/9-16 har du kun bilmærke-x2 til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har bilmærke-x1 til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Bilmærke-x1 1/10-15 til 30/9-16.

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i bilmærke-x2 og skal du derfor også beskattes af fri bil i denne periode, dvs. bilmærke-x2 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen). Se punkt 2 "Værdi af fri bil bilmærke-x2".

To uafhængige og separate aftaler.

Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingskabet og den ansatte.

Leasingaftalerne mellem dig leasingtager og mellem selskabet og leasingtager fremgår af samme aftale og der er således ikke tale om to separate aftaler

Det fremgår også af kontrakten at, hvis den en af leasingaftalerne ophører- uanset årsagen hertil - kan leasingselskabet uden varsel opsige den anden leasingaftale. Dette medfører jf. SKM2017.384.SR at der er en sådan sammenhæng mellem kontrakterne, at der ikke er tale om uafhængige og separate aftaler, som praksis stiller krav om.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter afholdes af leasingselskabet

G1 ApS har betalt nogle leasingydelser for dig samt modtaget din kreditnota vedr. depositum mv. Du betaler således ikke selv hele din andel af leasingydelsen det gør din arbejdsgiver. Kravet om leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet er dermed ikke opfyldt.

Herudover har selskabet betalt 86.904 kr. direkte til værkstedet og dermed uden om leasingselskabet. Du har dermed ikke betalt din andel af udgifterne til reparation af bilmærke-x1 hverken til selskabet eller leasingselskabet. Kravet om at leasing selskabet skal afholde alle udgifter dvs. leverandørerne skal sende fakturaer direkte til leasingselskabet og disse skal modtage betaling direkte fra leasingselskabet er dermed ikke opfyldt.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Samlet konklusion

Skattestyrelsen er ud fra ovenstående gennemgang af den opfattelse, at du skal beskattes af fri bil for alle perioderne, hvor Bilmærke-x1 har været indregistreret, nemlig fra 20/3-14 til 29/10-15 og fra 1/4-16 til 30/9-16. Din beskatning begrænses ikke af, at 60 dages reglen er opfyldt indtil 1/11-14.

Årsagen hertil er:

•        at Skattestyrelsen efter kørselsregnskabets gennemgang i punkt 1-6 har konstateret, at du ikke har ført en fyldestgørende kørebog, som kan bekræfte, at der er sket korrekt registrering af privat- og erhvervsmæssigkørsel.

•        at der ikke er tale om to uafhængige leasingkontrakterne.

•        at du ikke betaler alle dine leasingydelserne direkte til leasingselskabet.

•        at leasingselskabet ikke afholder samtlige udgifter til bilen.

Opgørelse af værdi af fri bil - Bilmærke-x1

Det fremgår af Motorregistreret at bilen har en handelsværdien pr. 20/314 er 951.523 kr. pr. 20/3-15 på 843.900 kr. samt pr. 1/4-16 på 708.100 kr.

Bilen er indregistreret første gang den 3/4-08.

Bilen er således mere en 3 år gammel ved indregistreringen, hvorfor det er handelsværdi der udgør beskatningsgrundlaget jf. Ligningsloven §16, stk. 4.

Beskatning indkomståret 2014:

Rådighedsperioden er 20/3-14 til 31/12-14 svarende til 10 måneders beskatning, idet der kun gives reduktion for hele måneder bilen ikke har været til rådighed.

Beskatning indkomståret 2015:

Rådighedsperioden er 1/1-15 til 19/3-15, idet du har haft rådighed over to biler til forskellig beskatningsværdi i marts måned beskattes du af den dyreste værdi:

Beskatning indkomståret 2016:

Rådighedsperioden er 1/4-16 til 30/9-16 svarende til 6 måneders beskatning.

Modregning af egenbetaling

Den leasingydelse du har betalt til leasingselskabet, vil Skattestyrelsen anse som en egenbetaling, såfremt

•        det vedrører en periode hvor bilen har været indregistreret, og

•        betalingen er sket i de respektive indkomstår

Egenbetaling vil reducere beskatningen af værdi af fri bil.

For at denne reducering kan ske, skal du dokumentere at du selv har betalt leasingydelsen herunder startbetaling og slutafregningen. Dette skal ske ved at du indsender samtlige fakturaer du selv har betalt med tilhørende dokumentation for betalingen - i form af kontoudtog fra bank hvoraf betalingerne fremgår. Selskabets kontoudtog for betaling af leasingydelsen for perioden 20/3-14 til 30/9-15 udbedes også samt den manglende slutafregning for perioden 20/3-14 til 19/3-15.

Ligningsfrister

Du er som udgangspunkt omfattet at den korte ligningsfrist for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 jf. Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det betyder at uanset fristen i skatteforvaltningslovens (SFL) § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen som hovedregel afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du har handlet groft uagtsomt i 2014, 2015 og 2016 vil du dog være omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 jf. bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist § 3 og dermed vil der ingen ligningsfrist være.

Du anses, for at have handelt groft uagtsomt ved at lade G1 ApS direkte betale flere værkstedregninger vedrørende bilmærke-x1 uden om leasingselskabet, hvorved du ikke har betalt din andel af leasingudgiften. Ligeledes anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt efter reglerne, bl.a. er kørsel til familie på helligdage blevet registreret som erhvervsmæssig og du har ikke er redegjort for alle registrerede kørte erhvervsstrækninger.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til din revisors bemærkninger til forslaget:

Vi har følgende kommentarer til din revisors bemærkninger i brev af 13/11-19:

•        Professionel bistand til bogføring m.v. fritager dig ikke fra en kontrol- og tilsynspligt - især henset til at du er direktør i selskabet samt at din samlever ejer selskabet 100%.

•        Det burde have undret dig, at du ikke blev opkrævet betaling af din andel af værkstedsregningerne på i alt 86.904 kr. via din leasingydelse og have undersøgt det nærmere. Herunder henset til, at du selv har indgået leasingkontrakten, hvoraf det fremgår at værkstedsregninger skal betales via leasingselskabet.

•        Ligesom det kan undre, at nogle leasingydelser udstedt til dig privat, forelægges selskabets bogholder til betaling (af de medsendte leasingafregninger til din revisors bemærkninger er den fra 31/3-14 og 30/4-14 tilmeldt betalingsservice, men dem fra 31/5-15 og 30/6-15 er ikke) og at du ikke undrer dig over, at du ikke bliver trukket herfor på din private konto.

•        At tilbagebetaling af depositum mv. indgår på selskabets konto ændrer på, at der er handlet groft uagtsomt, det underbygger tværtimod, at den manglende kontrol/tilsyn.

•        Du har positivt valgt, at anvende særreglen om splitleasing, derfor må det forventes, at du har sat dig ind i de betingelser, der kræves opfyldt for at være omfattet af denne undtagelsesregel til fri bil. Der må derfor også stilles større krav til, at du overholder reglerne. God tro begrebet kan ikke anvendes ved vurdering om du har opfyldt kravene.

•        Kravene til et kørselsregnskab skal bl.a. være opfyldt og det er de ikke når f.eks.:

•        Kilometertælleren stand ikke fremgår af de kørselsregnskaber vi har modtaget vedr. bl.a. Bilmærke-x1. Det af revisor seneste fremsendte uddrag et kørselsregnskabet i 2014 (bilag 10) svarer ikke til det tidligere modtagne, nu fremgår en kilometerstand ved start/slut af kørslen, men det er uden en korrekt primo kilometerstand.

•        Der kun angives f.eks. møde eller tilbud som formål med rejsen, da de adresser der fremgår af kørselsregnskabet i mange tilfælde ikke angiver en firma adresse. Der parkeres ikke altid lige ved kunden eller der er flere firmaer på adressen. Man må ikke skulle gætte sig til kundens navn. Der er også fortsat steder, hvor der overhoved intet står.

•        Efter ligningslovens § 9B´s definition af en arbejdsplads kan dit kontor på privat adressen ikke anses for et arbejdssted (jf. JV 2019 C.A. 4.3.3.1.2 Arbejdsplads). Dermed er kørsel til/fra privatadressen som udgangspunkt privat.

Disse dage indgår derfor i opgørelsen efter 60 dagsreglen i LL § 9B som kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, hvilket vi også har gjort i vores beregning heraf. Du kører f.eks. den 31/3-14, den 16/5-14 og den 30/5-14 fra Y3-adresse til Y1-adresse, som alle registreret som privat kørsel og den 9/4-14, den 23/4-14 og 30/4-14 fra Y1-adresse til Y3-adresse, som alle er registreret som erhvervsmæssig kørsel.

•        Når du anvender en elektronisk kørebog, må det forventes at du sætte dig ind i hvordan den fungere, således at du kan opfylde kravene til et kørselsregnskab. Du kunne derved have undgået registrering af distancer uden mellemstop ved at stoppe motoren ved destinationen.

•        Skattestyrelsen har under "Ad punkt 2" side 17 (i forslaget s. 12) og vedlagte bilag 1, punkt A nærmere redegjort for, hvilke strækninger det drejer sig om og årsagen til, at de som hovedoverskrift er benævnt "afstand stemmer ikke".

•        Det kan oplyses, at revisors eksempel på at registrering af kørsel, hvor SIMkorts registrering kan være et problem, ikke er korrekt. De 40 km der køres den 3/5-14 er ikke på kun 13 min. men i stedet 42 min. Vi har beklageligvis fået registreret de forkerte tider i det medsendte regnearkets bilag 1, punkt B.

Som tidligere oplyst på side 16 (i forslaget side 11) er det dig som skal godtgøre, at du opfylder de krav der stilles i den administrative praksis vedrørende splitleasing (deleleasing) jf. SKM2017.491.LSR.

Skattestyrelsen fastholder således, at du har handlet groft uagtsom i 2014, 2015 og 2016 og dermed de foreslåede ændringer. "

"(…)

Du gøres opmærksom på, at splitleasing er en undtagelsesregel til bestemmelserne om værdi af fri bil i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er en række krav der skal opfyldes for, at en splitleasingaftale kan godkendes.

Jf. Juridisk Vejledning C.A.5.14.10 skal bl.a. følgende betingelser være opfyldt for at undgå beskatning af fri bil ved deleleasing:

•        Kravene til et kørselsregnskabet skal være opfyldt.

•        Der skal være indgået to uafhængige og separate leasingaftaler.

•        Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter skal afholdes af leasingselskabet.

Se også SKM2001.255LR hvor reglerne om splitleasing blev indført. Det er dig som skal godtgøre, at du opfylder de krav der stilles i den administrative praksis jf. SKM2017.491.LSR.

Kørselsregnskabet

Et af kravene er, at selskabet (G1 ApS) kun betaler for de kørte kilometer, der anses for erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B, og du betaler for al anden kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel er i denne forbindelse alene erhvervsmæssig kørsel i forhold til din ansættelse hos selskabet.

Betaler selskabet for kørte kilometer, der ikke er erhvervsmæssige efter Ligningslovens § 9 B i forhold til dit ansættelsesforhold hos selskabet, er konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4 jf. SKM2001.255.LR. Det er dig og din arbejdsgiver (G1 ApS) som, via køreregnskab skal kunne dokumenter at din arbejdsgiver kun betaler for de erhvervsmæssig kørte km jf.  SKM2010.147.

Jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

•        hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

•        datoen for kørslen

•        den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

•        bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattestyrelsen har gennemgået de modtagne kørselsregnskab vedrørende bilmærke-x2 og har følgende bemærkninger i hovedpunkter:

1.  Kilometertælleren ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

2.  Afstanden mellem angivne destinationerne stemmer ikke med kørte km (bilag 1, punkt A).

3.  Der er ikke overensstemmelse mellem registeringen som privat/erhverv og teksten i kørebogen (bilag 1, punkt B).

4.  Ture til Y7-by vedr. ejendomme mv. (bilag 1, punkt B).

5.  Der er kørt til private adresser/gøremål (bilag 1, punkt C).

6.  Der mangler oplysning om formål mv. som kan sandsynliggøre og evt. dokumentere regnskabets rigtighed (bilag D).

7.  Der køres over 60 dage inden for 12 måned direkte mellem hjem og arbejde (bilag 3 og 4).

Ad punkt 1:

Det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad kilometertælleren stod på ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning. Der er kun en opgørelse af antal km og det er ved afslutning af perioderne 25/4-16 til 25/9-16 og 6/10-16 til 31/8-18, hvor de også er fordelt på privat og erhverv.

Oplysninger om kilometertællerens stand fremgår ikke på noget tidspunkt af kørselsregnskabet.

Dermed er det ene krav til et kørseksregnskab ikke opfyldt.

Ad punkt 2:

Der køres 1 gang den 17/5-17 mellem to forskellige destinationer, hvor den kørte afstand er større end ved direkte kørsel. Normalt er afstanden 1,8 km og det tager 3 minutter at kører. Der er heller ikke vist mellemstop idet der er kørt 83,2 km og teksten fortæller kun dette "Hente mappe firma tilbud".

Der køres 8 gange (heraf 2 privat), hvor start adressen og slut adressen er den samme, men der er kun angivet en strækning og et samlet km tal og dermed ikke hvor turen er gået. Mellemstoppene fremgår ikke af køreregnskabet. F.eks. køres der den 19/9-17 mellem Y1-adresse og Y1-adresse også uden nogen tekst.

Se nærmere bilag 1, punkt A.

Bilens mål og delmål fremgår i de opremsede tilfælde ikke af kørselsregnskabet og opfylder derfor ikke et krav mere til kørselsregnskaber.

Ad punkt 3:

Der er ikke altid overensstemmelse mellem teksten i kørselsregnskabet og den kode (E for erhverv og P for privat) der er angivet og som er afgørende for om kilometerne tælles med til privatkørsel eller erhvervskørsel.

Der står 11 steder kun "privat…" eller intet i teksten, men koden er E og tæller dermed i den arbejdsgiver betalte kørsel.

Hovedparten af disse steder er registreret som kørsel der er privat den ene vej men som erhverv den anden vej, uden er der er nærmere forklaring i teksten hertil.

F.eks. den 28/4-16 hvor hjemturen direkte fra svigerforældrene (Y13-adresse) er erhverv, mens turen derhen var privat, her passer teksten heller ikke til registeringen, da der står "Privat kørsel hjem fra svigerforældre" og registreringen er erhverv.

Den 16/4-17 er der tale om samme situation, men her er ingen tekst. 

Se bilag 1, punkt B.

Der er således ikke sket korrekt registrering af kørslen og kørselsregnskabet opfylder derfor ikke kravene hertil.

Ad punkt 4:

Den 17/6-16 er oplyst, at formålet med køreturen til Y14-by er "møde med KT ang vores Y8-landske ejendomme samt sna".

Den 19/6-16 er oplyst, at formålet er "…møde med bank og adm. i Y7-by" og "Møde på ejendom i Y7-by".

Men da selskabet ingen Y8-landske ejendomme har må det, som nævnt under punkt 1 "Værdi fri bil bilmærke-x1" være din samlever PKs ejendomme.

Hovedformålet med disse ture anses derfor ikke for, at vedrører selskabets aktiviteter og skulle dermed ikke have været registreret med E. Se bilag 1, punkt B.

Ad punkt 5:

Du kører 18 gange til Y13-adresse, Y19-by, hvor din svigermor PB og KÅ. Heraf er 6 ture registeret som erhverv til trods for, at det er din svigermor du besøger, 6 ture er blandet - privat derhen og erhverv hjem og de restende 6 er registreret som rent private ture.

Af de rent erhvervsmæssige ture er 4 foretaget enten lørdag eller søndag og en 5. er på svigermors fødselsdag jf. nedenfor.

Det er f.eks. en søndag den 11/12-16, hvor opholdet varer fra kl. 10:21 til kl. 12:35 og den 1/10-17, hvor opholdet varer fra kl. 16:21 til kl. 17:42, her køres direkte hjem bagefter.

Den 23/8-17 er en onsdag, hvor du kører direkte hjemme fra med teksten "tilbud afleveret", men der står ikke noget om, hvilket tilbud der afleveres kl. 16:19 til kl. 17:44. Du klæder om til event hos bilmærke-x2 og kører til Y6-adresse. Herefter med teksten "hente den anden bil hjem" kl. 21:54 kører du direkte hjem. En event hos bilmærke-x2 anses ikke for et rent erhvervsmæssigt ærinde - den leases jo privat af dig.

Af blandede ture er f.eks. disse:

Søndag den 8/5-16 (ophold fra ca. kl. 17 til kl. 21), hvor teksten hjemme fra og til dem er "middag" og er registreret som privat, mens turen fra dem og til tankstationen er registreret til erhverv.

Lørdag den 30/12-17 (ophold fra ca. kl. 12 til kl. 15), hvor turen direkte hjem er registreret som erhverv.

Påskedag den 16/4-17 er turen direkte hjemme fra registeret, som privat mens turen direkte hjem er registeret som erhverv, opholdet varer fra kl. 14:10 til kl. 19:15. Der er her ingen tekst til forklaring heraf.

Specielt kan fremhæves at du besøger din svigermor den 30/6-16 og 30/6-18 på hendes fødselsdag, hvor turene er registreret, som henholdsvis privat/erhverv og erhverv/erhverv og er uden tekst.

Du kører 23 gange til Y15-adresse, Y16-by som er G10. Af turene er de 15 registreret som rent erhverv og 3 gange er registeret som både erhverv og privat.

Der er ofte tale om korte ophold på omkring 1 min.

F.eks. den 17/3-17 er teksten "kigge på G10 vinduesspolering skole" men ophold under 1 min. kl. 7:52 om morgen, ligesom den 18/1-17 kl. 8:35 og om eftermiddagen samme dag kl. 15:02 hvor der køres direkte hjem. Teksten "firma hjem" bruges en del eller slet ingen tekst.

Det er også tit hverdage om morgen omkring kl. 8 og om eftermiddagen omkring kl. 14.30-15.00. F.eks. 16/12-16 kl. 7:43 til kl. 7:44 og 6/11-17 kl. 15:15 til kl. 15:19 (begge uden tekst). Men der køres f.eks. også til adressen søndag den 19/6-17 kl. 11:25 til kl. 12:41, som er uden tekst.

Skattestyrelsen har også medtalt adresser nær skolen f.eks. den 26/5-16 til Y20-adresse, Y16-by og den 6/11-17 til Y10-byvej 54, Y16-by. Ud fra ovenstående er det er Skattestyrelsen formodning, at et eller flere børn køres til og fra skole.

Du kører 8 gange til din samlevers sommerhus beliggende Y17-adresse, Y10-by (9,5 km fra jeres bolig).

De 4 er registeret som erhverv registreret som erhverv.

F.eks. søndag den 24/7-16 fra kl.16:47 til kl. 19:09 med teksten "Møde med personale i dag malearbejde" og tirsdag den 2/8-16 fra kl. 8:05 til kl. 8:10 med teksten Møde "personale havearbejder".  Søndag den

11/12-16 vare opholdet fra kl. 15:21 til kl. 16:32 og der er ingen tekst.

Det samme er tilfældet lørdag den 18/3-17 hvor opholdet varer fra kl. 19:27 til kl. 20:43 og der køres direkte hjemme fra og hjem igen.

De øvrige 4 er registeret som privat og sker søndage f.eks. den 12/6-16 og 6/11-16 og varer ca. 1 time.

Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsen formodning, at der har været tale om privat kørsel alle 8 gange.

Du kører 27 gange til Y18-adresse, Y4-by, hvor der ligger et motionscenter G11, teksten er 14 gange "Møde med G11 JB", mens 7 gange er uden tekst.

Besøgene starter altid omkring 7-9 tiden om morgen og ofte direkte hjemme fra og varer ofte omkring en time /- et kvarter.

F.eks. mandag den 8/8-16 kl. 7:27 til kl. 8:41 og torsdag den 2/1-18 kl. 8:56 til kl. 9:52. Det sker 10 mandage, 8 torsdage, 5 tirsdage, 2 fredage og 1 lørdag og 1 søndag. Det fremgår ikke nærmere hvad disse møder omhandler.

Den 17/1-17 er teksten "Reng tjek G11 Y4-by" og varer fra kl. 9:02 til kl. 9:13, men den 22/3-18, hvor teksten også er "Reng tjek G11" varer det noget længere nemlig fra kl. 8:17 til 10:14. Der er stor forskel på varigheden af tjekkene.

Det er ud fra tidspunkter og varighed Skattestyrelsens formodning, at der hovedsagligt er tale om private ture til motionscenteret.

Se bilag 1, punkt C.

Som udgangspunkt må Skattestyrelsen antage, at kørsel til privatrelaterede adresser (familie, skole, sommerhus og motionscenter) er privat. Skattestyrelsen finder ikke, at du ud fra teksten eller manglen på samme i kørselsregnskabet alene har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Ad punkt 6:

89 gange i 2016, 127 gange i 2017 og 181 gange i 2018 er der ikke oplyst hvad formålet med kørsel har været. F.eks. oplyses firmakørsel, møde tilbud, firma møde angående rengøring/vinduespolering og for det meste er intet oplyst. Se bilag 2 og de gule markeringer.

Beskrivelserne eller manglen herpå anses ikke af Skattestyrelsen for at være præcise nok, til at kunne danne grundlag for en evt. efterfølgende kontrol af det erhvervsmæssige formål med turen. Det er dig og selskabet, der til enhver tid, via regnskab over den foretagne kørsel, skal kunne dokumentere at selskabet alene betaler for de erhvervsmæssigt kørte km jf. SKM2010.147.SR.

Ad punkt 7:

Ved gennemgang af køreregnskabet har Skattestyrelsen konstateret, at kørsel mellem hjem og arbejde finder sted i et omfang, der bevirker at denne kørsel ikke er omfattes af bestemmelsen i Ligningslovens (LL) § 9B, men anses for omfattet af LL §9C, der er privat kørsel. Der køres i hele perioden, hvor Bilmærke-x2 anvendes, 155 gange mindst en gang dagligt enten hjem -arbejde eller arbejde - hjem, se bilag 3 og 4. Herudover er der kørt 115 gange i perioden, hvor bilmærke-x1 anvendes. Dage hvor der køres begge veje tælles kun med en gang.

I kørselsregnskabet har Skattestyrelsen markeret turene mellem hjem og arbejde med nedenstående koder. De koder som der er sat ( ) om er ikke medtalt i oversigtsregnearket. Der er ikke medregnet turer, hvor der tankes/vaskes bil, købes inde, hentes post eller hentes morgenmad på vej på arbejde eller hjem fra arbejde.

I køreregnskabet er det meget forskelligt, hvordan kørslen mellem hjem og arbejde registreres, nogle gange som privat andre gange som erhverv og nogle gange deles den enkelte tur op i både en privat og en erhverv. Der ses umiddelbart ingen systematik heri.

En samlet oversigt over antal kørsler om måneden fremgår af vedlagte regneark (bilag 3).

Koderne er anvendes heri betyder følgende:

Kode A = kørt direkte hjem - arbejde

Kode B = kørt direkte arbejde - hjem

Kode AC = kørt til adresse nær hjem

Kode BC = kørt til adresse nær arbejde

Kode AD = kørt hjem - arbejde via privat mål

Kode BD = kørt arbejde - hjem via privat mål

Kolonnen med "Erhv.reg." betyder at køreturen er registreret som erhvervsmæssig kørsel i køreregnskabet. Hvilket vil sige, at der er 21 registreringer, som er registret privat (med P) vedr. bilmærke-x1 og 8 vedr. bilmærke-x2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at strækningen mellem hjem arbejde er tilbagelagt i et omfang der bevirker, at kørslen i bilmærke-x2 fra 25/4-16 ikke anses for erhvervsmæssig i henhold til LL § 9B, men anses for omfattet af LL § 9C.

Ved vurdering af om Bilmærke-x2 har kørt over 60 dage indenfor 12 måneder ses samlet på alle biler, du har kørt i for perioden herunder Bilmærke-x1.

Der er i denne vurdering henset til, at virksomhedens adresse har været Y3-adresse, Y4-by i flere år (siden 29/7-11), samt at den elektroniske kørebog for bilmærke-x1 udviser kørsel mellem hjem og arbejde 40 gange fra 20. marts 2014 til november 2014.

Ved samme kørselsmønster vil det svare til, at du i en 12 måneders periode har kørt ca. 4 gang pr. mdr. (40 delt med 9 mdr.).

I vinterperioden 10/11 -14 til 2/3-15 køres kun den 7/12-14 i bilmærke-x1 og i vinterperioden 29/10-15 til 31/3-16 køres der slet ikke i bilen (bilen er ikke indregistreret). Dette er ikke ensbetydende med, at du ikke kører på arbejde i disse perioder, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at du kører mellem hjem og arbejde i andre biler. Baggrunden herfor er bl.a. at selskabet har oplyst, at du også bruger deres Peugeot 508, men at der ikke føres kørebog eller GPS registreringer over bilens kørsel, som det er tilfældet med de fleste af selskabets øvrige personbiler. I disse vinter perioder tages, således ved beregningen af de 60 dage, udgangspunkt i at der køres gennemsnitlig 4 dage pr. måned mellem hjem og arbejde.

Du har i perioden 1/11-14 til 31/10-15 kørt 56 gange mellem hjem og arbejde, markeret med gult i regnearket bilag 3. Når Skattestyrelsen medtager vintermånederne december 2014 samt januar og marts 2015 og tæller dem med som 4 gange kørsel hver måned, vil der i stedet være kørt 68 gange, markeret med grønt i regnearket bilag 3.

Fra oktober 2015 kommer du til inden for en 12 måneders periode at over 60 dage indtil adressen fraflyttes den 7/10-16. Se den blå markering i regnearket bilag 3.

Perioden 25/4-16 til 30/9-16 kører du både i Bilmærke-x1 og Bilmærke-x2 som begge er medtalt, ef-ter 30/9-16 har du kun Bilmærke-x2 til rådighed.

Du kører dermed i perioden 1/10-15 til 30/9-16, hvor du har Bilmærke-x1 til rådighed, over 60 dage inden for de 12 forudgående måneder. Du er i den periode omfattet af LL §9C og skal dermed beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Bilmærke-x1 1/11-14 til 30/9-16 jf. punkt 1 "Værdi af fri bil bilmærke-x1).

Perioden 25/4 til 30/9-16 kører du også i bilmærke-x2 og du skal derfor også beskattes af fri bil i denne periode, dvs. Bilmærke-x2 25/4-16 til 7/10-16 (flyttedatoen).

Ved flytningen den 7/10-16 starter en ny 60 dages regel, hvilket betyder at kørslen i bilmærke-x2 efterfølgende ikke kommer over 60 dage og derfor vil være omfattet af LL §9B efter 7/10-16. Dvs. ingen beskatning for perioden 7/10-16 til 31/8-18.

Opsigelsesperioden

Skattestyrelsen har kun modtaget din leasingaftale med leasingselskabet, hvoraf det fremgår at der er en ligelydende aftale med G1 ApS

Af kontrakten § 6 fremgår bl.a. at G7 A/S er berettiget til at opsige aftalen uden varsel til øjeblikkelig eller nærmere aftalt ophør i tilfælde af, at G7 A/S´s aftale med anden leasingtager af bilen ophører uanset årsag hertil.

Dette medfører jf. SKM2017.384.SR at der er en sådan sammenhæng mellem kontrakterne, at der ikke er tale om uafhængige og separate aftaler, som praksis stiller krav om.

Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Leasingydelserne skal betales direkte til leasing selskabet og samtlige udgifter afholdes af leasingselskabet

G1 ApS har betalt næsten samtlige leasingydelser for dig på i alt 105.349 kr. Du betaler således ikke selv hele din andel af leasingydelsen det gør din arbejdsgiver. Kravet om leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet er dermed ikke opfyldt. Herudover har selskabet betalt 21.788 kr. direkte til værkstedet og dermed uden om leasingselskabet. Du har dermed ikke betalt din andel af udgifterne til reparation/dæk af bilmærke-x2 hverken til selskabet eller til leasingselskabet.

Der er via opkrævninger kun betalt 2.062 kr. for hele leasingperioden til brændstof. Da bilen har kørt i alt 59.297 km, må der helt klart været betalt herfor af enten selskabet eller dig privat.

Kravet om at leasingselskabet skal afholde alle udgifter dvs. leverandørerne skal sende fakturaer direkte til leasingselskabet og disse skal modtage betaling direkte fra leasingselskabet er dermed ikke opfyldt. Konsekvensen, at du skal beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Samlet konklusion

Skattestyrelsen er ud fra ovenstående gennemgang den opfattelse, at du skal beskattes af fri bil vedrørende bilmærke-x2 fra perioden 25/4-16 til 31/8-18.

Din beskatning begrænses ikke af, at 60 dages reglen er opfyldt fra 7/1016.

Årsagen hertil er:

•        at Skattestyrelsen efter kørselsregnskabets gennemgang i punkt 1-6 har konstateret, at du ikke har ført en fyldestgørende kørebog, som kan bekræfte, at der er sket korrekt registrering af privat- og erhvervsmæssigkørsel.

•        at der ikke er tale om to uafhængige leasingkontrakterne.

•        at du ikke betaler dine leasingydelserne direkte til leasingselskabet.

•        at leasingselskabet ikke afholder samtlige udgifter til bilen.

Opgørelse af værdi af fri bil - Bilmærke-x2

Det fremgår af Motorregistreret at bilen har en nyvognsprisen/handelsværdien pr. 25/4-16 på 1.057.185 kr.

Bilen er indregistreret første gang den 25/4-16.

Bilen er således under 3 år gammel ved indregistreringen, hvorfor det er nyvognsprisen der udgør beskatningsgrundlaget jf. Ligningsloven §16, stk. 4.

Beskatning indkomståret 2016:

Rådighedsperioden er 25/4-16 til 31/12-16 svarende til 9 måneders beskatning, idet der kun gives reduktion for hele måneder bilen ikke har været til rådighed.

Beskatning indkomståret 2017:

Beskatning indkomståret 2018:

Rådighedsperioden er 1/1-18 til 31/8-18 svarende til 8 måneders beskatning.

Modregning af egenbetaling

Den leasingydelse du har betalt til leasingselskabet, vil Skattestyrelsen anse som en egenbetaling, såfremt

•        det vedrører en periode hvor bilen har været indregistreret, og

•        betalingen er sket i de respektive indkomstår

Egenbetaling vil reducere beskatningen af værdi af fri bil.

For at denne reducering kan ske, skal du dokumentere at du selv har betalt leasingydelsen herunder startbetaling og slutafregningen. Iflg. selskabets bogføring har du selv umiddelbart kun betalt leasingydelserne fra april 2016 til august 2016 med. Dokumentation skal ske ved at du indsender samtlige fakturaer du selv har betalt med tilhørende dokumentation for betalingen - i form af kontoudtog fra bank hvoraf betalingerne fremgår.

Ligningsfrister

Du er som udgangspunkt omfattet at den korte ligningsfrist for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 jf. Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det betyder at uanset fristen i skatteforvaltningslovens (SFL) § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen som hovedregel afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Dog gælder fristen i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., fortsat, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår jf. ovennævnte bekendtgørelses § 1, nr. 4. Forholdet i 2018 (beskatning af fri bil) forefindes tilsvarende i 2016 og 2017 og dermed bliver indkomstårene 2016 og 2017 omfattet af den almindelige ligningsfrist i SFL § 26., stk.1, 1. pkt.

Subsidiært er det Skattestyrelsen opfattelse, at du har handlet groft uagtsomt i 2016 og 2017 og derfor vil være omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 jf. bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist § 3 og dermed vil der ingen ligningsfrist være.

Du anses, for at have handelt groft uagtsomt ved at lade G1 ApS direkte betale brændstof og værkstedsregninger vedrørende bilmærke-x2 uden om leasingselskabet, samt at lade selskabet betale hovedparten af dine leasingudgifter, hvorved du ikke har betalt din andel af leasingudgiften. Ligeledes du anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt efter reglerne, bl.a. er kørsel til familie på helligdage og fødselsdage blevet registeret som erhvervsmæssig og du har ikke er redegjort nok for visse kørte erhvervsstrækninger.

Skattestyrelsens kommentarer til din revisors bemærkninger af 13/1119 til forslaget:

Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse at indkomståret 2016 er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22/5-2013 § 1, nr. 4 og subsidiært SFL § 27, stk. 1 nr. 5 jf. Skattestyrelsens bemærkninger under punkt 1.4.

Revisor har accepteret beskatning af fri bil vedrørende Bilmærke-x2 for indkomstårene 2017 og 2018. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er forældet, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt og at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil.

Til støtte for dette har repræsentanten anført:

"På vegne af A klager jeg herved over de gennemførte ændringer af årsopgørelserne for A for årene 2014 til 2018.

Påstand:

1. Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter ansættelsesfristernes udløb.

Sagens faktum

A er udannet radiomekaniker og har siden 1995 arbejdet i rengøringsbranchen. Hans beskæftigelse er hovedsageligt kontakt med kunder, tilbudsgivning, rengøring samt levering af materiale til kunder og medarbejdere.

Hans primære stilling er driftsleder, hvorfor han ikke varetager den daglige økonomi.

Til at varetage virksomheden G1 ApS' daglige økonomi, herunder bogføring og betaling af kreditorer, er der indgået aftale med R1, CVR-nr. ...13.

As viden om økonomisk administration er yderst begrænset, hvorfor A har handlet i tillid til, at rådgivningen ydet af hans revisor og aftalen med leasingfirmaet, G2 A/S, var korrekt.

Den klare opfattelse har derfor været, at betalinger afholdt af G1 ApS, har vedrørt udgifter som virksomheden skulle afholde.

De af Skattestyrelsen gennemførte ændringer 

Skattestyrelsen har gennemført ændringer for A baseret på følgende betragtninger:

1. A har Ikke ført en fyldestgørende kørebog, 2. Ved leasingaftalens begyndelse blev der ikke udarbejdet to uafhængige leasingkontrakter,

3.  A har ikke betalt alle leasingydelser direkte til G2 A/S,

4.  G2 A/S har ikke i perioden afholdt samtlige udgifter til bilen,

5.  A har handlet groft uagtsomt ved at lade G1 ApS betale flere værkstedsregninger,

6.  A har handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt.

Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter ansættelsesfristernes udløb Vedrørende skatteansættelserne for årene 2014. 2015. 2016 og 2017:

Af Skattestyrelsens afgørelse side 23 fremgår, at genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 suspenderer den korte ligningsfrist i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Suspensionen begrunder Skattestyrelsen med, at A har handlet groft uagtsomt ved at lade G1 ApS betale flere værkstedsregninger i perioden, samt at A har handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført bilens kørebog korrekt.

Retsgrundlag

Af Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1 fremgår, at Skattestyrelsen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Disse frister suspenderes, hvis den skattepligtige, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Bedømmelsen af, om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering, som må foretages med udgangspunkt i den skattestrafferetlige teori og praksis.

Ifølge Jan Pedersen m.fl, Skatteretten 4, 6. udgave, side 118 er den grove uagtsomhed navnlig kendetegnet ved, at der foreligger en ukorrekt selvangivelse af indtægter og udgifter, der ikke giver anledning til reel tvivl om deres korrekte angivelse eller en ukorrekt selvangivelse, der skyldes generel uordentlighed eller uefterrettelighed. Videre, at afgrænsningen mellem simpel- og grov uagtsomhed, og dermed anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, må foretages på konkret grundlag og i forhold til den implicerede skatteyders baggrund og forudsætninger.

Se f.eks. TfS.1992,19, hvor en regnskabschef ikke havde opgivet nogen værdi af fri bil, på baggrund af selskabets revisors rådgivning om, at der ikke skulle indtægtsføres noget beløb vedrørende fri bil.

Den manglende selvangivelse heraf fandtes alene simpelt uagtsomt. I SKM 2006.149V, som dog omhandler unddragelse af moms, anså

Landsskatteretten ikke den afgiftspligtige for at have handlet groft uagtsomt, idet der var handlet i tillid til rådgivers rådgivning. Ligeledes i SKM 2014.405.BR, hvor den tiltalte var tiltalt for i indkomståret 2007 at have handlet groft uagtsomt ved at have angivet sin indkomst for lavt, idet værdi af fri bil ikke var medtaget. Tiltaltes jobfunktion var direktør i et selskab, hvor økonomifunktionen var overladt til en revisor, som også udarbejdede den tiltaltes private formue- og skattemæssige opgørelser. Den tiltalte bestred at have handlet groft uagtsomt, idet han havde antaget sagkyndig bistand.

På baggrund heraf blev den tiltalte frifundet, idet den tiltaltes uagtsomhed ikke kunne betegnes som grov.

Af ovenstående afgørelser fremgår, at mangelfuld selvangivelse ikke i sig selv kan føre til, at der foreligger grov uagtsomhed.

Det kræver yderligere, at skatteyders handlemåde har været særlig bebrejdelsesværdig, jf. juridisk vejledning 2020-1, afsnit A.C.3.2.4, hvoraf fremgår, at den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde.

Afgørende for den ekstraordinære genoptagelse er således, at Skattestyrelsen tilstrækkeligt begrunder de suspensive forhold i den konkrete situation. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt blot at henvise til de pågældende lovbestemmelser vedrørende suspension, men mere vigtigt at foretage en reel vurdering af tilregnelse i den konkrete sag, jf. SKM.2008.702.HD. Dette indebærer, at objektive forhold, såsom skatteyders adfærd og det skete skal beskrives af Skattestyrelsen og indgå i en forvaltningsretlig begrundelse for, at der foreligger adgang til suspension efter bestemmelsen, jf. Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bastrup og Susanne Dahl, Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, side 543.

I den forbindelse henvises også til SKM.2003.248.ØlR, hvor en skatteansættelse af Landsretten blev fundet ugyldig på det grundlag, at begrundelsen for suspension af ansættelsesfristen var mangelfuld.

Vores opfattelse

I den konkrete sag anfører Skattestyrelsen, at A anses for at have handlet groft uagtsomt ved 1) at lade G1 ApS betale flere værkstedsregninger uden om G2 A/S og 2) ikke at have udfyldt kørebogen korrekt.

Denne vurdering bestrides, idet fakta i sagen ikke understøtter, at As handlemåde har været særlig bebrejdelsesværdig eller er udtryk for en generel uordentlighed eller uefterrettelighed. Dette understøttes af følgende:

Ad 1)

Vedrørende Bilmærke-x1

As uddannelsesmæssige baggrund fordrer ikke en dybere indsigt i økonomiske forhold, hvorfor hans ansættelse, som direktør i G1 ApS, ikke har omfattet håndtering af selskabets økonomiske aspekter.

Derfor blev der indgået aftale med R1 om at administrere selskabets økonomiske forhold.

Idet den antagede revisor har haft fuld adgang til samtlige af G1 ApS' økonomiske og skattemæssige forhold, har

A handlet i tillid til, at bogføring, fakturering mv. har været i overensstemmelse med de gældende skatte- og afgiftslove.

I den relevante periode har den samme revisor foretaget gennemgang af årsrapporterne uden anmærkninger, hvorfor Aopfattelse af, at der er sket korrekt registrering af bl.a. den leasede Bilmærke-x1 er blevet bestyrket. G2 A/S stillede forudsætningsvist krav om, at betalinger dels fra G1 ApS og Askulle tilmeldes betalingsservice (Bilag 1).

Det fremgår af Bilag 2, at G2 A/S blev tilmeldt betalingsservice for As private konto, hvorefter første leasingydelse blev hævet i maj måned 2014 og fortløbende de efterfølgende måneder (Bilag 3 og Bilag 6-9). Tilsvarende blev den erhvervsmæssige del af leasingydelsen hævet hos G1 ApS (Bilag 4).

Af Skattestyrelsens afgørelse side 2 oplistes en række betalinger vedrørende leasingydelser, som menes at være betalt af G1 ApS. Af selskabets bogføring fremgår, at disse poster er bogført som "leasing" under "Skyldige omkostninger" (Bilag 5).

Det fremgår videre af Skattestyrelsens oplistning, at der er noteret en kreditnota på DKK 13.872,08, som er en tilbagebetaling af leasingaftalens depositum tilhørende A(Bilag 11).

Det har formodningen imod sig, at A lader sin private konto oprette ved betalings

service, hvis han havde til hensigt at lade G1 ApS afholde samtlige udgifter til den leasede bil.

Den månedlige opgørelse over. privat og erhvervsmæssig kørsel foretages af G2 A/S, der herefter via betalingsservice opkræver leasingydelsen hos henholdsvis G1 ApS og A.

Den del af leasingydelsen, der henregnes privat forbrug, er trukket fra As private konto (Bilag 6- I Skattestyrelsens afgørelse side 21 fremhæves G1 ApS' betaling af værkstedsregninger. As egen erkendelse af manglende økonomisk viden førte til, at der blev ansat en selvstændig revisor til at stå for G1 ApS' bogholderi.

A har dermed været af den overbevisning, at betalingen af værkstedsregningerne var i overensstemmelse med gældende forskrifter, således, at G1 ApS alene afholdte den erhvervsmæssige del af værkstedsregningerne.

A antog netop sagkyndig rådgivning til at varetage de økonomiske forhold i G1 ApS for at være sikker på, at reglerne for splitleasing blev overholdt.

Ad2)

Vedrørende Bilmærke-x1:

Ved indgåelsen af leasingaftalen med G2 A/S blev der samtidig lavet aftale om, at der i bilen blev installeret en ''køreboks", der automatisk registrerer når bilen starter og stopper. Køreboksen er tilsluttet bilens tænding, hvorfor alle registreringer sker automatisk og føreren har herved ikke mulighed for at manipulere med registreringerne.

Via en app på telefonen registrerer føreren, om kørslen har været privat eller erhvervsmæssig samt kørslens formål. Det skal i den forbindelse bemærkes, at såfremt bilen ikke slukkes, er køreboksen ikke i stand til at registrere, hvis der undervejs på ruten er mellemstop. Endvidere er køreboksen afhængig af, at der er tilstrækkelig netværksmæssig dækning i det givne område.

Disse usikkerheder kan medføre ikke uvæsentlige udsving i registreringerne.

Skattestyrelsen fremhæver i sin afgørelse side 17, at det ikke fremgår af kørselsregnskabet, hvad kilometertælleren stod på ved begyndelse af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

Hertil skal bemærkes, at køreboksen fra installationstidspunktet har kørt O kilometer. Der tages derfor ikke højde for de kilometer, bilen forinden leasingaftalens begyndelse har kørt.

Det fremgår af kørselsregnskabet (Bilag 10), hvor langt bilen har kørt efter hver gang bilen har været tændt. Denne optælling af kørte kilometer kan dermed tilskrives de i leasingaftalens forinden kørte kilometer, 118.000.

Derved opfylder kørselsregnskabet kravet om oplysning om kilometertællerens stand.

Angående de omfattende registreringer af henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel og det tilhørende formål skal en vis grad af fejlindtastninger indrømmes.

Særligt henset til, at der både er registreringer markeret som private, men som har et erhvervsmæssigt formål og registreringer markeret som erhvervsmæssige med et privat formål (Bilag 10).

Dette taler for, at der ikke er sket systematisk forsøg på at lade G1 ApS betale for de private kørsler, men blot, at der er tale om simple fejlindtastninger.

Hertil skal yderligere bemærkes, at G1 ApS tilbyder rengøring alle ugens dage. Der kan derfor forekomme registreringer uden for ugens hverdage, ligesom dele af de dage kan have både erhvervsmæssige og private formål.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående bestrides det, at A har handlet groft uagtsomt.

A havde i erkendelse af manglende evner antaget sagkyndig rådgivning, som han antog havde tilstrækkeligt kendskab til gældende lovgivning vedrørende splitleasing.

Hertil handlede han ligeledes i tillid til, at når et leasingselskab udbyder splitleasing, så må dette leasingselskab ligeledes have kendskab til, hvilke regler der gælder herfor. Derfor reagerede Aeksempelvis ikke på, at G2 A/S alene fremsendte en leasingkontrakt i stedet for to.

Angående leasing af Bilmærke-x2 for årene 2016 til 2018:

På samme grundlag som ovenstående bestrides det, at A har handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsesfristerne for årene 2016 og 2017 ikke er overholdt, jf. Bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1, ligesom det bestrides, at der er grundlag for ændring af As årsopgørelse for 2018.

Yderligere påstande og anbringender forbeholdes i videst muligt omfang. "

Klagerens repræsentant har den 13. maj 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"I ovennævnte sag har jeg modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 17. april 2020 i klagesagen for A.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan ikke accepteres og kan således ikke tiltrædes.

Jeg skal samtidig hermed anmode om, at sagen afgøres af Landsskatteretten, idet den indsendte klages påstand og anbringender i sin helhed fastholdes.

Angående vurderingen af As uagtsomhed skal det særligt bemærkes, at den antagede revisions-virksomhed i omfattende grad har varetaget G1 ApS’ daglige økonomi samt i forbindelse hermed også As økonomiske forhold.

Dette står i modsætning til den i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henviste afgørelse, SKM2019.172.ØLR, da der i denne sag alene var tale om 10 til 20 minutters rådgivning fra revisoren.

Under henvisning til de i Klagen indeholdte afgørelser, TfS.1992,19, SKM2006.149V oSKM2014.405.BR, fastholdes derfor, at As handlemåde ikke kan betegnes som groft uagtsom. "

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal senest foretages den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 fremgår, at den korte frist ikke gælder, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Uanset fristen i § 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og reaktionsfristen i § 27, stk. 2, er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen varsle en ansættelsesændring efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det gælder også for personer omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den 8. oktober 2019 og traf afgørelse den 29. november 2019. Da fristen for at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 og 2015 udløb henholdsvis den 1. maj 2018 og 1. maj 2019, er de varslede ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 ikke sket indenfor den ordinære ligningsfrist.

Klageren og selskabet indgik den 20. marts 2014, 2015, 2016 en splitleasingleasingaftale vedrørende Bilmærke-x1. Det følger direkte af de indgåede splitleasingaftaler, at henholdsvis arbejdsgiveren og medarbejderen løbende skal betale hver deres andel af splitleasingydelserne på bilen herunder omkostninger til brændstof, service, dæk, vejhjælp reparationer. Selskabet betalte samtlige vedligeholdelsesudgifter til bilmærke-x1 svarende til 86.903,64 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. For så vidt angår splitleasingen af Bilmærke-x2 i indkomstårene 2016 og 2017, har selskabet betalt brændstof, værkstedsregninger samt hovedparten af klagerens private leasingydelser.

Ved at undlade at betale sin andel af vedligeholdelsesudgifterne, og dermed lade selskabet betale for klagerens private andel, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt. Herudover er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ligeledes har handlet groft uagtsomt ved at registrere kørsel til familie på helligdage som erhvervsmæssig i indkomstårene 2014 og 2015.

Allerede fordi, at selskabet har afholdt hovedparten af klagerens private leasingydelser vedrørende Bilmærke-x2, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt i indkomstårene 2016 og 2017.

Ansættelserne for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 har derfor kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. og bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3. Ansættelserne for 2016 og 2017 er i øvrigt foretaget rettidigt indenfor den ordinære frist, da der er tale om tilsvarende forhold som for 2018, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist.

Det forhold, at klageren efter det oplyste har en begrænset økonomiske viden og derfor har overladt bogføring og betaling af kreditorer til et revisionsselskab, bevirker ikke i sig selv, at en klager kan undtages for at have handlet groft uagtsomt med henvisning til Østre Landsrets dom af 5. marts 2019, SKM2019.172.ØLR og Højesterets dom i U2018.3845H, hvor Højesteret vurderede, at skatteyderne havde udvist grov uagtsomhed, selv om de havde søgt rådgivning hos en advokat og formentlig havde for holdt sig overensstemmelse med de råd, de havde fået.

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt.  Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden anses for løftet, hvor der foreligger et behørigt kørselsregnskab som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503. Bevisbyrden skærpes, hvis bilen er parkeret ved bopælen. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM 2001.255 LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr. nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke at være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 - er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet jf. SKM2001.255LR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212SR.

Det er ubestridt, at bilerne som følge af splitleasingaftalerne har været parkeret ved klagerens bopæl.

Landsskatteretten finder, at ingen af de to splitleasingaftaler opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ikke er indgået separate leasingaftaler mellem parterne, hvorfor der ikke ses at foreligge vandtætte skotter mellem aftalerne. Herudover lægges der vægt på, at Skattestyrelsen ved deres gennemgang af kørselsregnskaberne har påvist, at registreringerne i gentagne tilfælde ikke er foretaget korrekt. I og med, at der er sket registrering af privat kørsel som erhvervsmæssig, er fordelingen af udgifter ikke sket korrekt. Dette medfører således, at selskabet har afholdt faste- og variable omkostninger til klagerens private kørsel. En grundlæggende forudsætning for, at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser, er at afregningen nøje afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Yderligere bemærker Landsskatteretten, at der også er sket erhvervsmæssig kørsel foretaget I og for andre selskaber, som klagerens ægtefælle i øvrigt ses at eje.

Landsskatteretten anser ikke de gentagne fejlregistreringer som simple fejlindtastninger. Der lægges vægt på, at fejlregistreringerne det er sket i et så stort omfang, at det ikke kan anses for bagatelagtigt, mens Skattestyrelsen har påvist, at klageren flere gange har registreret privat kørsel til familie på helligdage, kørsel i sommerhus samt kørsel til institutioner og fitness, som erhvervsmæssig kørsel. Desuden tillægges det særlig betydning, at selskabet har afholdt samtlige vedligeholdelsesudgifter, og at klageren ikke har betalt sin andel af månedlige leasingydelser direkte til selskabet, hvorfor selskabet reelt har betalt klagerens private kørsel.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke foreligger dokumentation i form af kontoudskrifter for, at klageren har afholdt førstegangsydelse samt løbende betalinger til leasingselskabet med private midler, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte beskatning af fri bil.

Landsskatteretten tiltræder den beløbsmæssige opgørelse af Skattestyrelsen og forhøjer herefter klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 178.137 kr., 166.496 kr., 254.780 kr., 229.107 kr. og 152.739 kr. for værdi af fri bil i indkomstårene 2014-2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…"

A har til brug for sagen fremlagt en ny kørebog for leasingperioden 2014, hvoraf kilometertælleren ved start og afslutning af kørslen fremgår. Det er oplyst, at kørebogen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra en køreboks, der var installeret i bilmærke-x1.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er uddannet elektronikmekaniker/radiomekaniker. På et tidspunkt kunne han ikke få arbejde og startede derfor i december 1995 i rengøringsbranchen. Der har han været siden. Han var i en periode direktør og driftsleder i G1 ApS. Han arbejdede ikke så meget på kontor, men var meget i marken. Han havde en arbejdsdag på 15-16 timer. Han behandlede klager, underviste og satte nye medarbejder i gang. Han talte med kunder og foretog mersalg. Han var måske hjemme at spise aftensmad og tog derefter afsted igen. Han dækkede hele Jylland. Han havde det sidste ord, når han talte med servicelederne, herunder hvis der var sket skader eller var spørgsmål i forsikringssager. Selskabet dækkede fra Y22-by til Y23-by. De havde kunder, som de dækkede flere steder i landet, f.eks. G12. Hans samleverske ejede selskabet. De har et barn sammen, og han er stedfar for hendes to børn. Han arbejdede alle ugens dage. Han var meget på farten og havde et stort kørselsbehov. Han varetog også de opgaver, der skulle laves om morgenen mellem kl. 04.00 og 08.00, f.eks. hvis der havde været en vandskade eller der skulle ryddes sne i Y4-by-området. De havde aftaler med flere fitnesscentre, der skulle være klar til at tage imod deres kunder tidligt om morgen. De havde i den forbindelse en vagttelefon. Han gik ned med stress sidste år og var væk i 4 måneder. Han kom meget på G11, fordi de havde en aftale med JB om at mødes ugentligt. De mødtes typisk torsdag morgenen fra mellem 6.00-7.00 og frem til kl. 8.00. De drøftede blandt andet mængden og kvaliteten af rengøringen. Han var kontaktperson med de store kunder og kæder. Han foretog også dør til dørsalg og fandt i forbindelse hermed ud af, at der var meget fokus på biler, og hvilken bil han kørte. Selskabet investerede derfor i motorsporten. Selskabet så pænt og veldrevet ud, når han kom i en pæn bil. Det var baggrunden for, at han fik en Bilmærke-x1. Han havde kigget på bil i et års tid. Han mødte NE, der sagde, at han havde bilen til ham, og at han gerne ville komme med et tilbud på splitleasing til ham. Han havde ikke erfaring med splitleasing forud herfor. Han fik et tilbud og en kort forklaring på, hvordan man skulle betjene kørebogen. NE forklarede meget kort om reglerne for splitleasing. Han havde ikke et møde med G2 A/S. Han havde mailkontakt til en medarbejder hos G2 A/S, Marianne, hvor aftalerne blev underskrevet. Han overlod papirgangen og opgørelserne til sit bogholderi. Han erindrer, at NE stod for det med kontrakterne. Han gennemgik ikke betingelserne for splitleasing med G2 A/S. De drøftede ikke udformningen af kontrakterne, men havde fuld tillid til, at hans samarbejdspartner havde styr på det med kontrakterne. NE fortalte ham meget kort, at de sørgede for faktureringen på baggrund af en overvågningsapp, hvor han skulle trykke på en fjernbetjening og registrere, om han kørte henholdsvis privat og erhverv. Han skulle kort skrive, hvad han havde foretaget sig. Han skrev den korte tekst ind på sin computer på kontoret. Han skrev det ind en gang om måneden. Han skulle sende registreringerne til G2 A/S ultimo hver måned. Han har altid sendt dem ind. Overvågningsappen hed Uniqtracking. Han havde meget små ikoner, hvor han kunne skrive, hvad kørslen angik. Det viser sig, at en kørsel ikke blev selvstændigt registreret, når han ikke slukkede bilen, men lod den køre i tomgang. Det var ikke noget, som han var bekendt med ville ske. Han har flere gange holdt Bilmærke-x2 i tomgang for at holde den varm. Han har også holdt Bilmærke-x1 i tomgang. Han opdagede først problematikken, da Skat tog fat i ham. Det var ikke noget, som NE havde fortalt ham om. Han overlod det administrative til bogholderiet og selskabets økonomiansvarlige, KF. Det var først NM, som var økonomiansvarlig, men hun gik ned med stress og kom ikke tilbage. Han var ikke meget deltagende i det administrative, da han primært varetog opgaver ude af huset. Han havde det ledelsesmæssige ansvar og burde have fulgt op på afregningen af leasingydelserne, men han havde tillid til den økonomiansvarlige. Han mener, at leasinggiver burde have gjort ham opmærksom på faldgruberne ved splitleasing. Han ved ikke, hvorfor der er betalt regninger direkte til værksteder, og betalingen ikke gik gennem leasingselskabet. Han har ikke taget stilling til, hvor regningerne skal konteres og betales fra. Hans folk havde ikke fået proceduren at vide, og G2 A/S gjorde ham ikke opmærksom på proceduren i forbindelse med de månedlige opgørelser. Han havde ansat et revisionsfirma til at varetage den overordnede kontrol af bogholderiet. Selskabet lavede en afrapportering til banken hver 3. måned. Han gik kun afrapporteringen overfladisk igennem. Det var revisionsselskabets opgave at tjekke, at det juridiske var i orden. Han var ikke klar over, at der var krav om, at der blev lavet to kontrakter med hver af leasingtagerne. Han gik ud fra, at G2 A/S var opmærksom herpå. Der var ikke lavet to individuelle kontrakter vedrørende Bilmærke-x1. En af grundene kan være, at selskabet havde en turbulent tid med stor udskiftning af bogholderne. De havde fået nogle bogholdere ind, som ikke var gode nok. Han kontrollerede ikke bogholderiet, men kiggede kun på balancerne. Han var ikke klar over, at bogholderiet betalte nogle af hans private regninger. Der fandt fejlregistreringer sted i kørselsregnskabet. Det var blandet andet friskolen, hvor de også har pudset vinduer. Han har også lavet hovedrengøring hos sin mor et par gange. På Y17-adresse har han et privat sommerhus, som han lejer ud. Han gør rent i sommerhuset mellem udlejningerne og har registreret kørslerne til sommerhuset som erhverv. Registreringen af kørslen foregik, når han forlod bilen, og han skrev formålet ind sker tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Han har også lavet noget for sin svigermor. Han og hans svigermor har betalt for arbejdet til selskabet. De fik en faktura fra selskabet, som de betalte. Han har flere gange oplevet udfald på gps-registreringen. Han er ikke bekendt med årsagen hertil. Han har slip på ture til Y10-by og ture til Y16-by. På bilmærke-x2 havde han et system, der hed trippeltracking. Han havde også her en fjernbetjening på bilen, som han skulle registrere turene med. Han skulle notere formålet med turene på sin telefon. Det gjorde han gerne om aftenen, når han kom hjem. Han kan ikke huske, om selskabet også fik en kontrakt vedrørende Bilmærke-x2 til underskrift. Han underskrev den private aftale med MM. Han kan ikke huske, at han har set en kontrakt med selskabet som leasingtager. Han mener, at han skrev under på alle dokumenter vedrørende leasing af Bilmærke-x2. Han fik tilsendt en beskrivelse på, hvordan fjernbetjeningen til trippeltracking virkede. Der var en on/off knap. Han overlod også i forhold til Bilmærke-x2 alt det administrative til bogholderiet.

Han gennemlæste ikke de generelle betingelser for splitleasingaftalen fra 2014. Han forventede, at leasinggiver ville gennemgå betingelserne med ham, da de indgik kontrakten. Han blev ikke gjort opmærksom på de betingelser, som var af betydning og gældende for kunden. Han læste heller ikke betingelserne for splitleasingaftalen for bilmærke-x2, herunder afsnittet om den skattemæssige behandling af leasingforholdet. Han skrev formålet med kørslerne ind løbende. Han har måske lavet fejl, men han registrerede sine kørsler efter bedste evne.

Han forstår ikke, at der er felter i kørselsregnskabet, der ikke er udfyldt. Den manglende registrering af formålet med kørslerne til Y24-adresse må være en fejl. Han har prøvet at være grundig i sine registreringer. Selskabets bogholderen betalte også hans private fakturaer. Han er ikke stærk i økonomi. I dag varetages hans økonomi af hans kone. Bogholderen havde adgang til hans private konti. Han havde kørsler til Y7-by, fordi han skulle besigtige nogle gulve, som selskabet skulle give et tilbud på. Han har ikke modtaget kørselsgodtgørelse for turen. Ejendommen er hans samlevers ejendom, og selskabet har faktureret hende det pågældende arbejde. Han havde hjemmeboende børn i 2015-2018. Børnene gik på G10. Der var på skolen en aftale om, at forældrene gjorde rent i weekenderne, men vinduespoleringen varetog han i erhvervsmæssigt regi. Han kan godt have haft et barn med på køreture fra hjemmet til selskabet, hvor han satte barnet af ved skolen på vejen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

 at    sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt,

at    en mangelfuld selvangivelse ikke i sig selv kan føre til, at der foreligger grov uagtsom,

at    afgrænsningen mellem simpel- og grov uagtsomhed må foretages på baggrund af det konkrete tilfælde og den implicerede skatteyders baggrund og forudsætninger, hvorved bemærkes

at splitleasingkontrakterne blev indgået med hhv. G2 A/S og G7 A/S, som begge karakteriseres ved at være professionelle erhvervsdrivende,

at sagsøger har været i god tro vedrørende kontrakternes rette udformning,

at    sagsøgers handlemåde ikke kan beskrives som særlig bebrejdelsesværdig og dermed ikke som groft uagtsom, (jf. Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.C.3.2.4.),

idet sagsøger underskrev leasingaftaler mellem sagsøger og leasingselskaberne, idet sagsøger tilmeldte betalingerne til betalingsservice,

idet sagsøger løbende modtog regulerede fakturaer efter den reelle kørsel,

idet aftale med revisionsvirksomheden R1 om varetagelse af Selskabets økonomiske forhold, herunder overholdelse af reglerne om splitleasing, blev indgået.

at    grov uagtsomhed navnlig er kendetegnet ved, at der foreligger en ukorrekt selvangivelse af indtægter og udgifter, der ikke giver anledning til reel tvivl om deres korrekte angivelse eller en ukorrekt selvangivelse, der skyldes generel uordentlighed eller uefterrettelighed, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag,

at    det har formodningen imod sig, at A skulle lade sin private konto oprette ved betalingsservice, hvis han havde til hensigt at lade Selskabet afholde samtlige udgifter til den leasede bil,

at    Ahar været af den overbevisning, at betaling af værkstedsregninger var i overensstemmelse med gældende forskrifter, således at Selskabet alene afholdt den erhvervsmæssige del af værkstedsregningerne,

at    fejlindtastninger ikke udgør systematisk forsøg på at lade Selskabet betale for private kørsler men blot er udtryk for simple fejlindtastninger, at  ansættelsesfrister ikke overholdt. Det bestrides,

at    A er skattepligtig af fri bil, for så vidt angår hele perioden, hvor en Bilmærke-x1 og Bilmærke-x2 var leaset,

at    betingelsen for at suspendere den forkortede ligningsfrist, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 4 er opfyldt, idet der ikke er tale om tilsvarende forhold i årene 2014 - 2017 og 2017 - 2018.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

4.1 Bilmærke-x1

Skattemyndighederne har i indkomstårene 2014-2016 beskattet A af værdien af den Bilmærke-x1, som han splitleasede sammen med sin arbejdsgiver.

Spørgsmålet er for så vidt Bilmærke-x1 alene, om skattemyndighederne har været berettiget til at ændre As indkomst i medfør af skatteforvaltningslovens fristregler. Såfremt skattemyndighederne har været berettiget til at ændre As skatteansættelse i de pågældende indkomstår, er det ubestridt, at Aer skattepligtig af bilmærke-x1, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (stævningen, s. 5, sidste afsnit, og s. 6, 3. afsnit).

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.

Det følger af § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkelte økonomiske forhold.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, fremgår det, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Den forkortede ligningsfrist gælder desuden ikke, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelsen.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der ske ændring af en ansættelse uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A var som skattepligtig forpligtet til at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1.

Det følger af retspraksis, at såfremt en skatteyder ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, som var skatteyderen bekendt, så har skatteyderen som minimum handlet groft uagtsomt, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Skattestyrelsen traf den 29. november 2019 afgørelse om ændring af As skatteansættelse for bl.a. 2018, fordi hans splitleasing af en bilmærke-x2 ikke opfyldte betingelserne for, at han kunne undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. nærmere herom i afsnit 4.2.2 nedenfor. Denne ændring er ubestridt foretaget inden for den forkortede ligningsfrist.

Ændringerne af As skattepligtige indkomst for 2014-2016 - fordi han ikke opfyldte betingelserne for at undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, ved splitleasingen af bilmærke-x1 - er begrundet i et helt tilsvarende forhold og er derfor ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist, men derimod fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, Vestre Landsrets dom af 4. juni 2021 i BS-27240/2020-VLR (stadfæstelse af SKM2020.302.BR) og SKM2009.477.VLR. Allerede som følge heraf er ændringen af As skatteansættelse for 2016 foretaget rettidigt (mens 2014-2015 ligger uden for den ordinære frist og derfor kræver ekstraordinær ansættelse, jf. nedenfor).

Det forhold, at leasingkontrakterne er indgået med forskellige leasinggivere, ændrer ikke på, at der er tale om et helt tilsvarende forhold, jf. SKM2009.477.VLR, hvor landsretten kom frem til, at ændringen af indkomståret 2002 var begrundet i samme forhold, som ændringen for 2003, selvom der var tale om befordringsfradrag for forskellige tolkeopgaver.

Skattestyrelsen har herudover været berettiget til at ændre As skatteansættelser for 2014-2015 - og subsidiært 2016 - i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fordi A eller hans repræsentant ved i hvert fald grov uagtsomhed har bevirket, at A ikke blev fri bil-beskattet af Bilmærke-x1, som han ubestridt burde være. Det er efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uden betydning, at G1 ApS havde antaget revisionsvirksomheden R1 til at administrere selskabets daglige økonomi (replikken, s. 2, afsnit 7). Det er ligeledes uden betydning, at A anså G2 A/S som en professionel erhvervsdrivende (replikken, s. 2, afsnit 5), jf. UfR 2018.3845 H.

A har på flere punkter klart og groft tilsidesat de betingelser, der gælder for splitleasing, herunder betingelsen om, at der skal foreligge to separate leasingaftaler, idet der i As tilfælde kun forelå én aftale (bilag A).

Selvom det er en grundlæggende betingelse for, at splitleasing kan fritage for beskatning efter § 16, stk. 4, at den ansatte betaler den private del af leasingen, og selvom det i overensstemmelse hermed (udtrykkeligt og detaljeret) fremgår af de indgåede splitleasingaftaler (bilag A, s. 2, 6 og 11), at arbejdsgiveren og medarbejderen skulle betale hver deres andel af splitleasingydelserne på bilen, lod Aselskabet betale både samtlige vedligeholdelsesudgifter i indkomstårene 2014-2016 (bilag 1, s. 7, midtfor) og en del af As løbende private leasingydelser (bilag 1, s. 7, nederst).

Derudover har A- selvom han var bekendt med kravet om opdeling i erhvervsmæssig og privat kørsel (bilag 1, s. 28, afsnit 8) - flere gange i indkomstårene 2014-2016 registreret privat kørsel som erhvervsmæssig kørsel (bilag 1, s. 6, 1. afsnit), jf. nærmere den oversigt over fejlregistreringer i As kørselsregnskab, som Skattestyrelsen har udarbejdet til brug for sin afgørelse (bilag B). Som eksempler kan fremhæves kørsel til samleverens sommerhus beliggende Y17-adresse, Y10-by (bilag B, s. 4), kørsel til As svigermor bosiddende Y13-adresse, Y19-by (bilag B, s. 2), samt kørsel til As mors adresse på Y25-adresse, Y12-by (bilag B, s. 2).

A har anført (replikken, s. 2, afsnit 4 nedefra), at hans handlemåde ikke kan karakteriseres som groft uagtsom, bl.a. fordi han løbende modtog regulerende fakturaer, der regulerede den reelle kørsel. Som dokumentation herfor har Afremlagt regulerende fakturaer for indkomstårene 2014 og 2015 (bilag 4).

Fakturaerne, som blev udstedt af G2 A/S i indkomstårene 2014-2015 (bilag 4), er udarbejdet på baggrund af de registreringer, som A selv har foretaget, og hvor privat kørsel flere gange er registreret som erhvervsmæssig kørsel, jf. også oven for. Det forhold, at G2 A/S har fremsendt regulerende fakturaer, ændrer derved ikke på, at A gentagne gange har registeret kørsel forkert.

Som dokumentation for, at betingelserne for splitleasing var opfyldt, har A ligeledes fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2014 (bilag 5). Kørselsregnskabet lever ikke op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 påvist, at registreringerne i kørselsregnskaberne ikke er foretaget korrekt, idet privat kørsel er angivet som erhvervsmæssig (bilag B, s. s. 1-2), hvorefter fordelingen af udgifterne ikke er sket korrekt, idet G1 ApS har afholdt As private udgifter. Hertil kommer, at Ai tre tilfælde ikke har angivet noget formål med kørsel, der ellers er registeret som erhvervsmæssig (bilag 5, s. 2, 3 og 4). Herudover er der f.eks. den 27. maj 2014 angivet en distance på 12,260 km mellem to enslydende adresser (bilag 5, s. 3, nederst) og den 9. juli 2014 angivet en distance på 108,130 km, selvom afstanden mellem de angivne adresser udgør 1 km. (bilag 5, s. 3, midtfor, og bilag 1, s. 5, 2. sidste afsnit)

Kørselsregnskabet er derved fejlbehæftet og lever ikke op til kravene i rejse- og befordringsbekendtgørelsen. Selv hvis det var rigtigt, at der (som angivet af A, jf. replikken, s. 2, 2. sidste afsnit) i samme omfang var tilfælde, hvor erhvervsmæssig kørsel var registreret som privat - hvilket bestrides som udokumenteret - ville det ikke ændre ved, at kørselsregnskabet ikke kan lægges til grund.

Desuden er det fremlagte kørselsregnskab (bilag 5) ét ud af to kørselsregnskaber for indkomståret 2014, som A har fremlagt under sagens administrative behandling ved Skattestyrelsen, jf. (bilag E og bilag 1, s. 17, tredjesidste punkt). I det først fremlagte kørselsregnskab (bilag E) fremgår bilens kilometerstand ikke, hvorimod dette er tilfældet for det efterfølgende og under denne sag fremlagte kørselsregnskab (bilag 5). As forklaring om, at kørselsregnskabet er udarbejdet på baggrund af den køreboks, der blev installeret i bilen ved leasingperiodens begyndelse, og at han ikke har haft mulighed for at ændre i de angivne, kørte kilometer (replikken, s. 3, afsnit 2 og 3), fremstår derfor modstridende med, at der under den administrative sag er fremlagt et andet kørselsregnskab.

A har yderligere anført (replikken, s. 3, 3. afsnit), at eventuelle udsving eller forkerte kilometerangivelser formentlig er udtryk for, at der har været fejl ved den installerede kørebog eller dårlig netværksdækning, hvor bilen har kørt. Det er As eget ansvar at sikre, at det anvendte GPS-registreringssystem virker korrekt.

Ved på trods af de ovennævnte forhold ikke at lade sig beskatte af fri bil har A i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelser for 2014-2015 og subsidiært 2016 blev foretaget på et forkert grundlag.

4.2 Bilmærke-x2

Skattemyndighederne har i indkomstårene 2016-2018 beskattet A af værdien af den bilmærke-x2, som han i indkomstårene splitleasede sammen med sin arbejdsgiver.

4.2.1 Indkomstårene 2016-2017

For indkomstårene 2016-2017 er spørgsmålet alene, om skattemyndighederne har været berettiget til at ændre As skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens fristregler (beskrevet i afsnit 4.1 ovenfor). Det er ubestridt, at A er skattepligtig af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt fristreglerne er overholdt.

Som anført i afsnit 4.1 ovenfor traf Skattestyrelsen (ubestridt rettidigt) afgørelse om ændring af As skatteansættelse for bl.a. 2018, fordi hans splitleasing af Bilmærke-x2 ikke opfyldte betingelserne for, at han kunne undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk.4.

Ændringerne af As skattepligtige indkomst for 2016-2017 - fordi hans splitleasing af bilmærke-x2 heller ikke opfyldte betingelserne for, at han kunne undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 - er dermed også begrundet i et helt tilsvarende forhold og derfor tilsvarende ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist, men derimod fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og SKM2009.477.VLR. Allerede som følge heraf er ændringerne af As skatteansættelser for 2016-2017 foretaget rettidigt.

Herudover er betingelserne for at ændre indkomstårene 2016-2017 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, også opfyldt, idet A på flere punkter klart og groft har tilsidesat de betingelser, der gælder for splitleasing på samme måde som tilfældet var med bilmærke-x1, jf. afsnit 4.1 ovenfor.

Også i indkomstårene 2016 og 2017 har G1 ApS betalt brændstof, værksted-regninger samt hovedparten af As private leasingydelser for Bilmærke-x2 (bilag 1, s. 8, afsnit 9, og s. 9, øverst) - og igen selvom det fremgår udtrykkeligt af den indgåede splitleasingaftale (bilag C, s. 2, midtfor), at:

"Leasingtager betaler hver sin andel af ovenstående fast og variable ydelser/udgifter fordelt på baggrund af det faktisk afholdte kørselsforbrug indberettet måned for måned."

Tilsvarende er privat kørsel i bilmærke-x2 til As familie registreret som erhvervsmæssig kørsel, jf. oversigten udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag B). Som eksempler kan fremhæves kørsel den 18. juni 2016 og den 11. december 2016 til As svigermor (bilag B, s. 2), samt kørsel til samleverens sommerhus i Y10-by den 18. marts 2017 (bilag B, s. 4). Herudover har Skattestyrelsens også for så vidt angår kørselsregnskaberne for Bilmærke-x2 konstateret divergerende afstande mellem de angivne destinationer i kørselsregnskaberne (bilag B, s. 1), ligesom der ofte ikke er angivet noget formål med kørslen.

4.2.2 Indkomståret 2018

Skattemyndighederne har ubestridt foretaget ændringen af As skatteansættelse for indkomståret 2018 rettidigt. Spørgsmålet er derfor alene, om den splitleasingaftale, som A indgik med sin arbejdsgiver, opfylder betingelserne for, at A kan undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af den Bilmærke-x2, der stod til rådighed for hans private benyttelse i indkomståret 2018, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, idet betingelserne for skattefritagelse som følge af splitleasing ikke er opfyldt.

Det påhviler A at godtgøre, at den indgåede leasingaftale opfylder de betingelser, som er opstillet i administrativ praksis for at undtage en splitleaset bil fra udgangspunktet om beskatning, jf. også SKM2017.491.LSR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

For det første fremgår det af den indgåede leasingaftale vedrørende Bilmærke-x2 (bilag C), at:

"G7 A/S er berettiget til at opsige aftalen uden varsel til øjeblikkelig eller nærmere aftalt ophør i tilfælde af, at G7 A/S’s aftale med anden leasingtager af bilen ophører uanset årsag hertil." (bilag C, s. 6, nederst venstre spalte)

På baggrund af dette vilkår er der derved en sådan sammenhæng mellem leasingkontrakterne - på trods af, at der er indgået to selvstændige aftaler - at der ikke er tale om uafhængige og separate aftaler, hvor der er vandtætte skotter, som praksis kræver det, jf. SKM2017.384.SR. Allerede af denne grund er der ikke grundlag for at fritage A for beskatning.

For det andet har G1 ApS afholdt samtlige vedligeholdelsesudgifter på bilen (bilag 1, s. 33, 1. afsnit). Samtlige udgifter til bilens drift er derved ikke fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer. A har heller ikke godtgjort, at der er sket en regulering af leasingydelserne på baggrund af den faktiske anvendelse, eller at den private leasingydelse er betalt direkte til leasingselskabet.

As kørselsregnskab for 2018 lever for det tredje ikke op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

A fremlagde under behandlingen af den administrative behandling skattesagen en kørebog for indkomståret 2018 (bilag D). Kørebogen - som har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet - indeholder hverken oplysning om kilometertællerens udvisende eller en tilstrækkelig beskrivelse af kørslens formål.

Oplysningerne i kørebogen er af så sparsom karakter, at de ikke er egnede til at anse kørselsregnskabet for fyldestgørende, som administrativ praksis kræver det. Som eksempel kan fremhæves, at kørslens erhvervsmæssige formål ofte ikke er angivet (bilag D, s. 1 og s. 19).

Skattestyrelsen har yderligere ved gennemgangen af kørselsregnskabet påvist, at registreringerne i kørselsregnskabet ikke er foretaget korrekt, idet privat kørsel - herunder f.eks. kørsel til fødselsdage, institutioner og fitness - er angivet som erhvervsmæssig, jf. oversigten udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag B). Som eksempel kan det nævnes, at der den 30. juni 2018 er registreret erhvervsmæssig kørsel til adressen Y13-adresse, Y19-by, hvor As svigermor bor (bilag B, s. 3, øverst). Idet privat kørsel er registreret som erhvervsmæssig kørsel, er fordelingen af udgifterne ikke sket korrekt, og G1 ApS har derfor afholdt As private udgifter. Det er en grundlæggende forudsætning for, at en splitleasingaftale kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser, at afregningen afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig.

Herudover har Skattestyrelsen konstateret flere fejlregistreringer i kørselsregnskabet, hvor afstandene mellem de angivne destinationer ikke stemmer overens. Som eksempel kan fremhæves, at der den 29. juni 2018 er kørt fra og til samme adresse (fra Y1-adresse, Y10-by, til Y1-adresse, Y10-by) uden angivelse af mellemstop (eller anden beskrivelse) og med angivelse af en afstand på 21,2 km. (bilag B, s. 1, midtfor, og bilag D, s. 24, anden nederst).

De kumulative betingelser for at undtage en splitleaset bil for beskatning, som fastsat i administrativ praksis, er således ikke opfyldt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der findes ikke særregler om splitleasing i lovgivningen, men den ansatte kan efter fast administrativ praksis undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvor den ansatte i kraft af en privat leasingaftale i stedet betaler for sin private rådighed over bilen.

Det er ubestridt, at der kun er indgået én samlet leasingaftale vedrørende bilmærke-x1 mellem G2 A/S og G1 ApS og A, og at G1 ApS betalte samtlige vedligeholdelsesudgifter for bilen i indkomstårene 2014 til 2016 samt en del af As private leasingydelser. Efter bevisførelsen, der delvist støttes af As egen forklaring, lægger retten til grund, at kørselsregnskabet ikke indeholder oplysninger om, hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning, at der ved flere kørsler mangler oplysninger om formålet med kørslen, samt at A flere gange i indkomstårene 2014-2016 har registreret privat kørsel som erhvervsmæssig kørsel. Retten har i vurderingen heraf blandt andet lagt vægt på, at flere kørsler til hans samlevers sommerhus i Y10-by, sin mor i Y12-by og sin svigermor i Y19-by er registreret som erhvervsmæssig kørsel.

Flere af disse kørsler har fundet sted i weekends eller på helligdage. A har forklaret, at kørslerne er erhvervsmæssige, idet han har udført rengøringsarbejde i sommerhuset og hos sin mor og svigermor de pågældende dage. As har ikke fremlagt fakturaer vedrørende arbejdet eller fremlagt andre dokumenter, der støtter hans forklaring. Retten finder på dette grundlag ikke, at det er godtgjort, at kørslerne var af erhvervsmæssig karakter. A har endvidere forklaret, at kørslerne til Y7-by den 6. november 2014 og 8. april 2016 var erhvervsmæssige. Denne forklaring er ikke støttet af de øvrige oplysninger i sagen, hvorfor det ikke er godtgjort, at disse kørsler var erhvervsmæssige.

A har anerkendt, at han ikke opfylder betingelserne for at undgå beskatning af sin private rådighed over Bilmærke-x2 i årene 2015 til 2017. Det fremgår af sagen, at der er indgået en splitleasingaftale mellem G7 A/S og A, hvoraf fremgår, at aftalen kan opsiges uden varsel i tilfælde af, at aftalen med den anden leasingtager af bilen ophører uanset årsag. Der er ikke fremlagt en splitleasingaftale mellem G7 A/S og G1 ApS. Retten finder på grundlag heraf, at det ikke er godtgjort, at der er indgået to separate splitleasingaftaler mellem henholdsvis G7 A/S og G1 ApS og G7 A/S og og A. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at G1 ApS betalte brændstof, værkstedsregninger og hovedparten af As private leasingydelser for bilen. Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at kørselsregnskabet ved flere kørsler mangler oplysninger om formålet med kørslen, samt at A flere gange i indkomstårene 2016-2018 har registreret privat kørsel som erhvervsmæssig kørsel. Retten har i vurderingen heraf blandt andet lagt vægt på, at kørsler til hans samlevers sommerhus i Y10-by og sin svigermor i Y19-by er registreret som erhvervsmæssig kørsel. Retten finder på samme grundlag som ovenfor anført, at det ikke er godtgjort, at disse kørsler var erhvervsmæssige. Kørselsregnskabet indeholder endvidere ikke oplysninger om, hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger har A ikke godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af sin private rådighed over Bilmærke-x1 i indkomstårene 2014 til 2016 og Bilmærke-x2 i indkomstårene 2016 til 2018 efter ligningslovens § 16, stk. 4 er opfyldt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at splitleasingaftalerne er indgået med professionelle erhvervsdrivende eller at G1 ApS lod et revisorselskab varetage selskabets økonomiske forhold.

Retten tiltræder derfor, at A er skattepligtig af fri bil i indkomstårene 2014 til 2018.

Det er ubestridt, at ændringen i As skattepligtige indkomst for 2018 er rettidig.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 8. oktober 2019 og traf afgørelse den 29. november 2019. Fristen for at varsle en ændring af As skatteansættelser for indkomståret 2014 og 2015 udløb henholdsvis den 1.  maj 2018 og 1. maj 2019. De varslede ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 er derfor ikke sket indenfor den ordinære ligningsfrist.

Retten finder, at A har handlet groft uagtsomt ved at lade G1 ApS betale sin private andel af vedligeholdelsesudgifterne og dele af leasingydelserne vedrørende bilmærke-x1 samt ved ikke at have ført sit kørselsregnskab behørigt, herunder ved gentagne gange ikke at foretage en korrekt registrering af sine private kørsler, hvorved skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatteministeriets krav vedrørende indkomstårene 2014 til 2015 er derfor ikke er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ændringerne i As skattepligtige indkomst for 2016-2017 er begrundet i helt tilsvarende forhold som for indkomstårene 2014 til 2015 og 2018 og er derfor omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 4. De varslede ændringer for indkomstårene 2016 og 2017 er derfor sket rettidigt.

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført af A, ikke kan føre til et andet resultat, tager retten skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.