Fra 1. juli 2018 er det Vurderingsstyrelsen, der vurderer ejerboliger. Da den offentlige ejendomsvurdering er blevet suspenderet, kan du se din gældende ejendomsvurdering på din årsopgørelse. Du kan også slå en ejendomsvurdering op i Vurderingsstyrelsens register.

Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2020. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering. 

Se din ejendomsvurdering på din årsopgørelse

Slå en ejendomsvurdering op

Din ejendomsvurdering består af en ejendomsværdi og en grundværdi. Fra den 1. oktober 2015 gælder din 2011-vurdering nedsat på følgende måde:   

Ejendomsværdi

Nedsættelse

0-500.000 kr.

5 pct.

500.000 kr.-750.000 kr.

2,5 pct.

Over 750.000 kr.

2,5 pct. nedsat med 1.250 kr. pr. 50.000 kr. dog højst 12.500 kr.

Grundværdi

Nedsættelse

0-100.000 kr.

5 pct.

100.000 kr. -150.000 kr.

2,5 pct.

Over 150.000 kr.

2,5 pct. nedsat med 250 kr. pr. 10.000 kr. dog højst 2.500 kr.

Læs mere i Den juridiske vejledning

Fristen for at klage over vurderingen pr. 1. oktober 2011 er udløbet.

Din mulighed for at få ændret denne og tidligere vurderinger falder nu ind under reglerne om genoptagelse.

Læs mere om genoptagelse

Klage over årsomvurdering ved nybyg, ombygning m.m.

Hvis du har fået en årsomvurdering, kan du klage:

Læs mere om klage over årsomvurderinger

Grundskyld (ejendomsskat)

Grundskyld (ejendomsskat)

Ejendomsværdiskat

 

Grundskyld (ejendomsskat) er en skat, du betaler til kommunen af din grundværdi. Grundværdien er værdien af grunden i ubebygget stand. Den enkelte kommune fastsætter satsen og opkræver skatten to gange om året på et girokort.

Kontakt Borgerservice i din kommune, hvis du har spørgsmål om grundskyld.

Satser for grundskyld og andre skatter for din kommune (skm.dk)

Hent din ejendomsskattebillet på borger.dk (er ikke muligt for alle kommuner)

I 2018 har regeringen vedtaget en ny lov, som betyder, at en eventuel stigning i grundskylden i perioden 2018-2020 først skal betales, når du sælger din bolig. Læs mere i Lån til betaling af grundskyld 2018-2020 (den midlertidige indefrysningsordning).

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat er en skat, du som boligejer betaler til staten af din ejendomsværdi. Ejendomsværdien er værdien af den faste ejendom med grund og bygninger.

Alle, der ejer en ejerbolig, skal betale ejendomsværdiskat, medmindre de lejer ud erhvervsmæssigt.                          

Se din ejendomsværdiskat på din årsopgørelse

Din ejendomsværdiskat kan ændre sig, hvis din ejendom ændrer sig.

Læs om årsomvurdering ved ombygning m.m.

Nedslag for folkepensionister

Fra og med det år, hvor du eller din samlevende ægtefælle opnår folkepensionsalderen, får I automatisk et nedslag i ejendomsværdiskatten.

Nedslaget er på 4 promille (0,4 procent), dog højst 6.000 kr. for helårshuse og højst 2.000 kr. for sommerhuse.

Nedslaget bliver nedsat med 5 procent af et indkomstgrundlag, der overstiger:

År For enlige For ægtefæller
2020 199.600 kr. 307.100 kr. 
2019 195.300 kr. 300.300 kr.
2018 191.100 kr. 293.900 kr.
2017 186.900 kr. 287.500 kr.

 

Indkomstgrundlaget udgør summen af din og eventuelt din samlevende ægtefælles samlede 

  • personlige indkomst
  • positive kapitalindkomst
  • positive aktieindkomst (aktieudbytte op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller er dog undtaget).

Stiger din indkomst, bliver dit pensionistnedslag mindre eller bortfalder helt.

Beregningen af nedslaget står på din årsopgørelse.

Se din årsopgørelse

Enker og enkemænd

Er du enke eller enkemand og var din ægtefælle pensioneret, har du også ret til pensionistnedslaget, hvis du bliver boende i ejendommen, og I ikke var separeret ved dødsfaldet.

Hvis du gifter dig igen, mister du pensionistnedslaget.

Nedslag ved udleje

Der er forskellige regler, alt efter om du udlejer din bolig hele året, eller der er tale om delvis udleje. Delvis udleje er både udleje af en del af boligen (for eksempel et værelse) og udleje af hele boligen en del af året.

Du udlejer en bolig, som du ikke selv bor i

Du udlejer et værelse eller en bolig en del af året

Nedslag for ubeboet periode

Du køber en ejendom, men flytter først ind noget tid efter overtagelsesdagen Du får nedslag for den periode, hvor du ikke har boet i ejendommen.

Du kan dog blive pålagt at betale ejendomsværdiskat tilbage fra overtagelsestidspunktet, hvis du over en længere periode ikke flytter ind i ejendommen. Skriv din indflytningsdato på din forskudsopgørelse

Når du retter din forskudsopgørelse, overfører vi automatisk oplysningerne til din årsopgørelse.
Du sælger en ejendom og flytter inden købers overtagelsesdag Du får nedslag for den periode, ejendommen ikke har været beboet.

Skriv din udflytningsdato på din forskudsopgørelse Når du retter din forskudsopgørelse, overfører vi automatisk oplysningerne til din årsopgørelse.
Ejendommen har været ubeboelig i en periode Du kan i særlige tilfælde få nedslag, hvis ejendommen har været midlertidigt ubeboelig og du ikke selv er skyld i dette (dvs. boligens tilstand må ikke skyldes egne forhold).

Det kan være ved reparation efter vandskade eller hærværk, hvor ruder er blevet ødelagt, og hvor installationer, elektricitets- og vandforsyning har været afbrudt. Du kan ikke få nedslag for ombygning, tilbygning eller istandsættelse, medmindre det sker for at udbedre en sådan skade.

Du kan kun få nedslag, hvis skaden dækker hele boligen.

Skriv, hvor længe boligen har været ubeboelig på din forskudsopgørelse.

Skriv, hvor længe boligen har været ubeboelig på din årsopgørelse.

Nedslag for udenlandske skatter

Hvis du har betalt skat af din udenlandske ejendom, kan du få et nedslag i den danske ejendomsværdiskat for ejendommen. For at få nedslaget skal den udenlandske skat være beregnet af ejendommens værdi. Vi kan kræve dokumentation for den betalte skat og beregningsgrundlaget.

Nedslaget kan ikke være større end den endeligt opgjorte danske ejendomsværdiskat.

Skriv den betalte udenlandske ejendomsskat på din årsopgørelse

Nedslag, hvis boligen er købt senest den 1. juli 1998

Er ejendommen købt senest den 1. juli 1998, bliver ejendomsværdiskatten nedsat med 2 promille (0,2 procent). Både køber og sælger skal have underskrevet købsaftalen senest 1. juli 1998.

For helårsboliger og visse andre ejendomme nedsættes ejendomsværdiskatten desuden med 4 promille (0,4 procent) af beregningsgrundlaget, dog højst 1.200 kr. pr. ejendom.

Vi indregner automatisk nedslaget i din ejendomsværdiskat.

Din ejendomsvurdering laves blandt andet på baggrund af oplysningerne i BBR.

Det er dit ansvar at sikre, at oplysninger i BBR er korrekte.

Hvis du finder ud af, at den registrerede BBR for din bolig er forkert, skal du kontakte din kommune.

Læs mere om BBR (bbr.dk)

Familiehandler

Ejendomsvurderingen kan have betydning for familiehandler, fordi der som udgangspunkt kan handles til 85 procent af ejendomsvurderingen i stedet for markedsprisen

Derudover skal der betales tinglysningsafgift ved familiehandler eller andre handler mellem interesseforbundne parter af ejendomsvurderingen, hvis den er højere end overdragelsesprisen.

Boafgift

Ejendomsvurderingen kan have betydning for boafgift, når boet anvender den seneste offentlige ejendomsvurdering +/- op til 15 procent som udtryk for handelsværdien.  

Fradrag for forbedringer i grundværdien er ophævet fra den 1. januar 2013. Du kan ikke længere søge om fradraget.

Du mister ikke et fradrag, du allerede har fået. Fradraget vil blive givet i den periode, der er tilbage.

Læs mere om reglerne i Den juridiske vejledning

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.