Det første år aftaler du at indbetale 100.000 kr. til din pensionsordning. Året efter aftaler du at indbetale 150.000 kr., og det tredje år aftaler du at indbetale 400.000 kr.
År 1:
Du kan få fradrag for 10.000 kr. (1/10 af 100.000 kr.). De resterende 90.000 kr. kan du få fradrag for de næste ni år, så du hvert år får fradrag for 10.000 kr., eller du kan vælge at bruge opfyldningsfradraget og få fradrag for 51.500 kr. i 2019 (2018: 50.400 kr.).
År 2:
Du indbetaler 150.000 kr. Du kan fratrække 10.000 kr. på grund af indbetalingen i år 1, og du kan fratrække 1/10 af den nye indbetaling - altså 15.000 kr. I alt kan du få fradrag for 25.000 kr., eller du kan vælge at bruge opfyldningsfradraget og få fradrag for 51.400 kr. i 2019 (2018: 50.400 kr.).
År 3
Du indbetaler 400.000 kr. Du kan fratrække 10.000 kr. for indbetalingen år 1, 15.000 kr. for indbetalingen år 2 og 40.000 kr. for indbetalingen i år 3. Du kan altså få fradrag for i alt 65.000 kr. Du kan ikke bruge opfyldningsfradraget, fordi dit samlede fradrag nu overstiger grænsen på 51.500 kr. i 2019 (2018: 50.400 kr.).
År 4 til år 13:
Du kan blive ved med at få fradrag, indtil du har fået fradrag for alle dine indbetalinger.