Gå til indhold

Første job

Når du får dit første job eller fritidsjob, er det en god idé, at du søger viden om, hvordan du skal betale skat. 
Man må hvert år tjene et bestemt beløb uden at skulle betale skat. Tjener du under dette beløb, skal du have et frikort. Tjener du over dette beløb, skal du i stedet have et hovedkort og et bikort.
Vi opretter automatisk et frikort til dig i starten af det år, hvor du fylder 15 år.

Er du fyldt 15 år, kan du få adgang til TastSelv med MitID. Herefter kan du logge på TastSelv.

Er du under 15 år og skal bruge et frikort, kan du få hjælp hos dine forældre. 

Du (eller dine forældre) kan følge denne tringuide til, hvordan du opretter et frikort og skriver din forventede indtægt for i år på forskudsopgørelsen.

Dit frikort ligger elektronisk - det er ikke et fysisk kort.