Betaler du ikke en rykker til det offentlige til tiden, vil gælden blive sendt til inddrivelse. Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive al offentlig gæld.

Du kan betale din gæld, som er sendt til inddrivelse, enten med et engangsbeløb eller over flere rater. Ring til os på 70 15 73 04, hvis du ønsker at betale eller ønsker en oversigt over din gæld til det offentlige.

 

Ønsker du en aktuel oversigt over din gæld, der er sendt til inddrivelse, kan du kontakte os på 70 15 73 04. Her kan vi hjælpe dig med et overblik over, hvad du skylder, og vi kan sende en gældsoversigt til dig.

Du skal være opmærksom på, at der i oversigten kan være gæld, som ikke er rigtigt opgjort, eller som er forældet. Det skyldes, at der i perioden 2013 – 2015 har været fejl i inddrivelsessystemet (EFI).

Vi gennemgår løbende al gæld og kontakter dig, hvis vi finder fejl. Har du spørgsmål til oversigten, kan du ringe til os.

Ønsker du at betale af på din gæld helt eller delvist, så skal du ringe på 70 15 73 04.

Her vil du få oplyst en betalingslinje, som du kan bruge til at indbetale din gæld på, enten med et engangsbeløb eller over flere rater.

Betal fra udlandet

Betaling fra udlandet kan ske ved at benytte bankoverførsel til:

  • SWIFT-kode: DABADKKK
  • IBAN-kode: DK6102164069170749

Husk at oplyse, hvem der indbetaler (cpr-nummer/cvr-nummer), og hvilket krav betalingen vedrører.

Hvis du er uenig i gælden

Er du uenig i størrelsen eller eksistensen af den gæld, der er til inddrivelse, skal du kontakte den myndighed, du skylder pengene til. Hvis du retter disse indsigelser til Gældsstyrelsen, vil vi sende dem til behandling hos den myndighed, der mener, at have et krav mod dig.

Inddrivelsesrente

Du betaler 8,05 procent i inddrivelsesrente pr. år (2019), når du har gæld til det offentlige. Det gælder også for studielån.

Inddrivelsesrenten beregnes fra den 1. i måneden efter, at gælden er modtaget af Gældsstyrelsen. Renten tilskrives som en simpel dag-til-dag rente af hovedstolen og gebyrer fx rykkergebyrer. Du betaler ikke rentes rente eller rente af retsafgifter og administrative omkostninger.

Rentebeløbet tilfalder den, der har penge til gode som kompensation for den sene betaling. De gebyrer, der opkræves, når gælden inddrives fx gebyr for lønindeholdelse, tilfalder Gældsstyrelsen. Det samme gør renten af gebyrer.

Hvor kan du se, hvor mange renter, der er tilskrevet?

Som borger kan du kan se det foregående års renter i TastSelv Borger på skat.dk/tastselv ->Skatteoplysninger -> Renteudgifter og restgæld. Du logger på TastSelv med NemID eller TastSelv-kode.

Undtagelser

Ved gæld hvor renten er aftalt mellem dig og kommunen (fx boligydelseslån), eller hvor renten er direkte nævnt i et lånedokument, skal du betale den aftalte rente i stedet for inddrivelsesrenten.

Gæld uden renter

Du betaler ikke renter for straffelovsbøder.

Fradrag for inddrivelsesrenten

Du har altid fradrag for inddrivelsesrenter i det indkomstår, hvor gælden er opstået. Det gælder også for renter, du ikke har betalt. Gældsstyrelsen indberetter automatisk dine renteudgifter til Skattestyrelsen det første indkomstår.

I de efterfølgende indkomstår, har du kun fradrag for inddrivelsesrenter, som du har betalt. Du kan selv indberette/ændre renteudgifter i TastSelv Borger.

Se dit rentefradrag på årsopgørelsen og ret dine renteudgifter i forskudsopgørelsen

Hvis du ikke betaler din gæld, har Gældsstyrelsen flere måder at inddrive pengene på fx ved at rykke for det beløb, du skylder, ved at tilbageholde dele af din indkomst eller ved at gøre udlæg i dine aktiver.
Gældsstyrelsen sender breve fx rykkere eller afgørelser med Digital Post. Hvis du er fritaget for Digital Post, sender vi brevet som almindelig post. Husk at tjekke din digitale post.

Vi kan rykke for din gæld

Hvis du ikke betaler din gæld inden for betalingsfristen, kan vi sende dig et rykkerbrev. I rykkerbrevet oplyser vi en betalingslinje, som du frivilligt kan bruge til at betale din gæld helt eller delvist via dit pengeinstitut/netbank. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til en frivillig betalingsordning.
Hvis vi sender en rykker, koster det 140 kr. i gebyr.

Vi kan foretage lønindeholdelse

Hvis du ikke betaler din gæld inden for betalingsfristen, kan vi foretage lønindeholdelse. Lønindeholdelse betyder, at vi kan tilbageholde en del af din indkomst fx løn eller dagpenge og bruge dette beløb til at betale din gæld. Når vi lønindeholder i din indkomst, forhøjes trækprocenten på dit skattekort, og du får derfor mindre udbetalt, end du ellers ville have fået. Inden vi træffer afgørelse om lønindeholdelse, vil vi varsle dig og oplyse, hvor stor en procentdel vi vil lønindeholde, regelgrundlag, klageadgang mv.
Hvis vi foretager lønindeholdelse, koster det 300 kr. i gebyr.

Læs mere om lønindeholdelse i Den juridiske vejledning

Vi kan foretage udlæg i dine aktiver

Hvis du ikke betaler din gæld, kan vi foretage udlæg i dine aktiver, fx hus, maskiner eller andet. Det betyder, at vi kan sælge dine ejendele på tvangsauktion og bruge beløbet til at betale af på gælden.
Hvis vi indkalder dig til møde med vores pantefoged, en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning, koster det 450 kr. i gebyr. Hvis Gældsstyrelsen foretager udlæg, skal du også betale retsafgift og eventuelle sagsomkostninger.

Læs mere om udlæg i Den juridiske vejledning

Vi kan modregne din gæld

Hvis du har penge til gode hos det offentlige, fx hvis du skal have skat tilbage, kan Gældsstyrelsen modregne beløbet, så pengene bliver brugt til at betale af på din gæld. Eventuelle overskydende beløb efter modregning vil blive udbetalt til dig.
Har du penge til gode efter modregning for indkomståret 2018, vil det overskydende beløb blive udbetalt til din NemKonto i perioden fra den 5. april 2019 til den 1. september 2019. Vi kan desværre ikke fremskynde udbetalingen, hverken hvis du ringer ind, eller hvis du hurtigt betaler gælden. Betaler du din gæld, undgår du dog at betale renter af gælden.
I nogle tilfælde får du mere end ét brev om, at vi har modregnet i de penge, du skulle have haft tilbage i skat. Det skyldes, at Gældsstyrelsen i en periode bruger to inddrivelsessystemer, og at du kan have gæld i både det nye og det gamle inddrivelsessystem.
Har du brug for en samlet oversigt over din gæld, der er til inddrivelse hos os, er du velkommen til at kontakte os.

Ansøg om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige

For at få eftergivet din gæld helt eller delvist, skal din gæld være så stor, at du ikke er i stand til at betale den, og du har heller ikke inden for de nærmeste år udsigt til at kunne betale den.

Gældsstyrelsen vurderer dine indtægter, dine udgifter, hvad du ejer og din gæld. Gældens alder, måden den er opstået på og afviklingen indtil nu har også indflydelse på vurderingen.

Du finder en vejledning til at ansøge om eftergivelse på nederst på blanketten: Ansøg om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige (nr. 51.005).

Gæld til private kreditorer

Er en væsentlig del af din gæld til private kreditorer (fx bank, finansieringsselskab, kontokort), vil du normalt blive henvist til at søge gældssanering gennem skifteretten.

I skifteretten har du mulighed for at få en samlet ordning med alle kreditorer. Du kan også selv kontakte dine kreditorer for at få en samlet ordning. 

Flytter du fra Danmark til udlandet, og har du offentlig gæld til inddrivelse på 100 kr. eller mere, skal du oplyse din nye adresse til Gældsstyrelsen. Du skal sørge for at give os besked inden din afrejse fra Danmark.
Hvis du skifter adresse, mens du opholder dig i udlandet, skal du oplyse Gældsstyrelsen om din nye adresse senest 14 dage efter, du har skiftet bopæl.
Hvis du ikke oplyser om din flytning i tide, kan du få en bøde.

Ring til os på telefon +45 72 37 45 96, når du skal give os besked om din flytning og din nye adresse i udlandet.

Telefonen er åben:

Mandag kl. 9-17
Tirsdag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-14

Når du ringer til os, vil du blive bedt om at oplyse følgende:

  • Dit fulde navn
  • Dit personnummer
  • Din gamle adresse og den kommune i Danmark, du flytter fra
  • Din nye adresse i udlandet og nye bopælsland
  • Dato for flytning

Du skal være opmærksom på, at du i nogle tilfælde kan være undtaget for pligten til at oplyse Gældsstyrelsen om din nye adresse. Du har ikke pligt til at oplyse os om din nye adresse, hvis:

  • Din gæld er mindre end 100 kr.
  • Du er tilmeldt Digital Post, og dit ophold i udlandet er på mindre end seks måneder.
  • Du har en afdragsordning hos Gældsstyrelsen, som du overholder.

Ekstraordinær afskrivning af gæld sker som følge af en politisk aftale

Regeringen blev i juni 2017 enig med Folketingets øvrige partier om at afskrive en større mængde af danskernes gæld til det offentlige. Der er primært tale om småbeløb fra personer med lav eller ingen betalingsevne, mens eksempelvis politibøder og store gælds-poster stadig vil blive inddrevet i det videst mulige omfang.

Aftalen blev indgået som et led i arbejdet med at genoprette en effektiv gældsinddrivelse. De mange udfordringer med gældsinddrivelsen i det tidligere SKAT efterlod et oprydningsarbejde, hvor flere millioner gældsposter skal gennemgås manuelt, før de eventuelt kan inddrives. Når det er besluttet at afskrive en mængde gældsposter, skyldes det blandt andet, at omkostningerne ved at inddrive gælden langt vil overstige gevinsten ved at inddrive dem. Og det ville stå i vejen for, at man kan bruge ressourcerne på store skyldnere.

Partierne er enige om, at afskrivningen af gæld især vil omfatte skyldnere med lavest indkomst, fx pensionister og kontanthjælpsmodtagere, fordi deres meget lave betalingsevne betyder, at der i forvejen er ringe udsigt til, at gælden bliver betalt. Derudover er partierne enige om, at afskrivningen omfatter gældsposter med relativt lav værdi som fx biblioteksbøder, kontrolafgifter og opkrævningsrenter og gebyrer.

Til gengæld fremgår det af aftalen, at der ikke afskrives eksempelvis politibøder og andre gældsposter, hvor en afskrivning særligt kan støde retsfølelsen. De vil fortsat blive forsøgt inddrevet, hvis gennemgangen viser, at de er retskraftige. Det samme gælder privatretlige underholdsbidrag.

Læs den samlede aftale om blandt andet ekstraordinær afskrivning

Læs om loven, der udmønter aftalen

Hvilke gældsposter afskriver Gældsstyrelsen ekstraordinært?

Det er besluttet af et enigt Folketing, at Gældsstyrelsen ekstraordinært skal afskrive en større mængde af danskernes gæld til det offentlige. Afskrivningen sker som en del af oprydningsarbejdet efter udfordringerne med gældsinddrivelsen i det tidligere SKAT og skal være med til at sikre, at Gældsstyrelsen hurtigst muligt kan genoprette en effektiv gældsinddrivelse.

Gældsstyrelsen afskriver de gældsposter, hvor det vurderes, at omkostningerne ved at forsøge at inddrive gælden vil overstige gældens reelle værdi. Det drejer sig især om gældsposter med relativt lav værdi, og hvor skyldneren har lav eller ingen betalingsevne.

Følgende kriterier er lagt til grund for udvælgelsen af gældsposter:

  • Gældsposter, der er sendt til inddrivelse til og med den 19. november 2015, og hvor der den 8. september 2018 var tvivl om retskraften. Renter og gebyrer, der er relateret til de pågældende fordringer, medtages, selv om de er indsendt efter den 19. november 2015.
  • Gældsposter under 1.000 kr.
  • Gældsposter mellem 1.000 kr. og 7.500 kr., hvis skyldneren er en fysisk person med en skattepligtig årsindkomst under 200.000 kr.
  • Ingen gældsposter over 7.500 kr. – uanset skyldnerens indkomst.
  • Gældsposter, hvor en afskrivning kan støde retsfølelsen (fx politibøder, sagsomkost-ninger fra straffesager og skattebøder), friholdes fra afskrivning.
  • Har en skyldner gældsposter for mere end 50.000 kr., som lever op til kriterierne for afskrivning, begrænses afskrivningen, således at maksimalt 50 pct. af skyldnerens samlede gæld under inddrivelse på over 50.000 kr. kan afskrives.

Borgere og virksomheder, der får afskrevet 20 kr. eller mere, vil få direkte besked via Digital Post eller pr. brev.

Læs mere om kriterierne for afskrivning i den samlede aftale om blandt andet ekstraordinær afskrivning

Læs om loven, der udmønter aftalen

Den automatiserede inddrivelse blev suspenderet i september 2015, fordi der i perioden 2013 – 2015 var fejl i inddrivelsessystemet (EFI).

Gældsstyrelsen undersøger nu, om der er sket fejl i vores inddrivelse af din eller din virksomheds gæld i perioden fra den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015. Der er tale om fejl, hvor vi har inddrevet eller modtaget frivillige betalinger på gæld, som kan have været forældet, da inddrivelsen eller betalingen fandt sted.

Inden den 1. maj 2018 vil du have fået besked via Digital Post, hvis vi undersøger din eller din virksomheds gæld.

Har du modtaget en besked i Digital Post om, at vi undersøger fejl i vores inddrivelse af din gæld, skal du ikke foretage dig noget. Vi skriver til dig igen, når vi har undersøgt gælden, og du vil få mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger, før vi træffer den endelig afgørelse. Gældsstyrelsen genoptager kun sager på eget initiativ, hvis det samlede beløb, der er inddrevet eller modtaget på gælden, er mindst 3.000 kr. 

Hvis du har betalt et beløb af på gælden efter, at den er forældet, får du beløbet med renter udbetalt til din NemKonto, medmindre du har anden gæld til det offentlige. Hvis du har anden gæld, kan vi bruge beløbet helt eller delvist til at betale af på gælden (modregning). Du vil få et brev, hvis vi modregner.

Du kan læse mere i vores styresignal om, hvordan Gældsstyrelsen genoptager sager, der kan have været udsat for uretmæssig inddrivelse.

Gældsstyrelsen har fået nyt IT-system

Gældsstyrelsen har taget et nyt inddrivelsessystem i brug. I den forbindelse flytter vi løbende gældsposter fra vores gamle inddrivelsessystem til det nye inddrivelsessystem.

Når en fordringshaver sender gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, får vi en række oplysninger om gælden, herunder gældens beløb, periode, stiftelsesdato, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato. Vi bruger nogle af oplysningerne til at beskrive gælden i breve og afgørelser til dig. Vi bruger derudover nogle af oplysningerne til at kontrollere om betingelserne for at inddrive gælden er opfyldt. For alle de gældsposter, som flyttes til det nye inddrivelsessystem, har vi vurderet, at betingelserne for at inddrive gælden er opfyldt.

Rettelse af data for gældsposter vedrørende medielicens og rykkergebyrer

Nogle gældsposter er i vores gamle inddrivelsessystem blevet modtaget og registreret med forkerte datooplysninger. Disse oplysninger vil blive rettet i takt med, at gældsposterne flyttes til det nye inddrivelsessystem.

Vi har flyttet en række gældsposter, der vedrører medielicens og tilhørende rykkergebyrer, til det nye inddrivelsessystem. Det drejer sig om:

  • gældsposter, der er modtaget til inddrivelse i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 31. december 2017. Der er for disse gældsposter foretaget en rettelse af de registrerede datooplysninger. 

De rettelser, der er foretaget, betyder, at dine gældsposter, der vedrører medielicens og rykkergebyrer, kan se anderledes ud i breve og afgørelser, der sendes fra Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, end i breve og afgørelser, som du tidligere har modtaget.

Nedenfor kan du se, hvad vi i det nye inddrivelsessystem har registreret som gældens periode, stiftelsesdato, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato.

For gældsposter, der vedrører medielicens, har vi registreret følgende i vores nye inddrivelsessystem:

  • Periode: Licens betales oftest for en periode på et halvt år eller en måned, men i nogle tilfælde kan perioden være en anden. Vi har registreret den periode, som gælden vedrører. Datoerne er ikke ændret.
  • Stiftelsesdato: Stiftelsesdatoen er den dag, hvor gælden opstår. Medielicens opstår den første dag i den periode, som licensgælden vedrører. Hvis du har afmeldt dig licens og er blevet tilmeldt igen inden for 3 måneder, gælder der dog særlige regler, og gælden stiftes da på dagen for gentilmeldingen. I nogle tilfælde har Danmarks Radio oplyst en forkert dato, der kan ligge før eller efter den faktiske stiftelsesdato. Vi har registreret den første dag i den periode, som licenskravet vedrører. Hvis gælden vedrører en periode, hvor du blev gentilmeldt licenspligten, har vi i stedet registreret datoen for gentilmeldingen.
  • Forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato: Licens kan tidligst kræves betalt den første bankdag i den periode, som licensgælden vedrører. I nogle tilfælde har Danmarks Radio oplyst en betalingsfrist, der ligger før den første bankdag i licensperioden. I de tilfælde har vi valgt at registrere den dato, hvor kravet faktisk kunne kræves betalt. Vi har derfor registreret den seneste af følgende datoer 1) den betalingsdato, der var fastsat i opkrævningen fra Danmarks Radio, og 2) den første bankdag i den periode, som licensgælden vedrører.

For gældsposter, der vedrører rykkergebyrer, har vi registreret følgende i vores nye inddrivelsessystem:

  • Periode: Da rykkergebyrer stiftes én dag, har gebyret ikke en korrekt periode. Vi har ikke registreret en periode i vores nye inddrivelsessystem.
  • Stiftelsesdato: Stiftelsesdatoen er den dag, hvor gælden opstår. Et rykkergebyr opstår, når Danmarks Radio sender en rykkerskrivelse. Vi har registreret den dag, hvor gælden opstod. Datoen er ikke ændret.
  • Forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato: Danmarks Radio fastsætter en betalingsdato i opkrævningsfakturaen. I vores gamle inddrivelsessystem, var der registreret en forkert dato. Vi har registreret den betalingsdato, der var fastsat i opkrævningsfakturaen fra Danmarks Radio.
  • Et rykkergebyr opstår, når Danmarks Radio sender dig en rykker for betaling af medielicens for en bestemt periode. I vores gamle inddrivelsessystem var rykkergebyrerne fra Danmarks Radio modtaget uden oplysning om den licensgæld, som gebyret vedrører. Ved flytning af gæld til vores nye inddrivelsessystem har vi tilføjet oplysning om den gæld på medielicens, som rykkergebyret vedrører, hvis denne gældspost også er under inddrivelse. Rykkergebyret kan derfor i dag vises i vores gældsopgørelser under den medielicens, som gebyret vedrører.

Hvis der er spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til oplysningerne ovenfor, eller hvis du ønsker oplyst hvilke af dine gældsposter, der er flyttet til vores nye inddrivelsessystem, kan du kontakte os på telefon 72 22 27 89.

Gældsstyrelsen har ret til at modregne i din gæld, hvis du har penge til gode hos det offentlige fx overskydende skat. Det sker ud fra de data, som fordringshaver har oplyst os om din gæld. Fordringshaver er den offentlige institution, som du skylder penge.

Når en fordringshaver sender din gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, får vi en række oplysninger om gælden fx gældens beløb, periode, stiftelsesdato, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato. Vi bruger oplysningerne til at beskrive gælden i skriftlige meddelelser eller afgørelser om modregning. Vi bruger også oplysningerne til at kontrollere om gældens sidste rettidige betalingsdato er indtrådt, før vi modregner.

Nogle krav kan være registreret med én eller flere datooplysninger, der ikke svarer til den betegnelse, der står i den skriftlige meddelelse eller afgørelse om modregning fra Gældsstyrelsen. Det drejer sig om datooplysningerne om gældens stiftelsesdato, periode, forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag.

Nedenfor finder du derfor en oversigt over de gældstyper, hvor Gældsstyrelsen har kendskab til at registrerede datooplysninger afviger fra den betegnelse, som datoerne har i Gældsstyrelsens skriftlige meddelelser og afgørelser. Du kan for hver af de enkelte typer af krav se, hvad datoerne er udtryk for.

I de tilfælde, hvor sidste rettidige betalingsdag ikke er retvisende, kan du også se, hvorfor Gældsstyrelsen har vurderet, at betingelsen om afviklingsmodenhed for modregning er opfyldt.

Gældsinddrivelseslovens regler finder også anvendelse ved inddrivelse af visse typer af udenlandsk gæld, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 2. Du kan i den gældsopgørelse, der er vedhæftet den afgørelse, du har modtaget fra Gældsstyrelsen, finde oplysning om, hvilke typer af krav der er omfattet af afgørelsen. 

Lande med dobbeltbeskatningsaftaler

Det retlige grundlag for at inddrive gæld med fordringstypebeskrivelsen ”Dobbeltbeskatningsaftale” afhænger af, hvilket land kravet tilhører (fordringshaveren). Nedenfor er en liste over de lande, med hvilke Danmark har indgået aftale om at yde bistand ved inddrivelse af skattekrav. Ved at klikke på de enkelte lande kan du finde oplysning om det retlige grundlag for, at skattekrav fra det pågældende land kan inddrives i Danmark.

Lande med aftale om beskatning:

Fordringer fra udlandet

Det følger af artikel 10 i aftale af 11. september 1981 med Finland, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager, at staterne er enige om at toldmyndighederne i de kontraherende stater på anmodning skal bistå med inddrivelse af en anden kontraherende stats fordringer i forbindelse med gennemførelse af toldlovgivningen (bekendtgørelse nr. 92 af 23. september 1982)

OECD

Det følger af artikel 1, stk. 2, litra b og artikel 11, stk. 1 i OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager af 25. januar 1988, at den bidragssøgte myndighed inddriver efter anmodning fra den bistandssøgende stat fordringer, der er omfattet af OECD og Europarådets konvention. Konventionen er implementeret i dansk ret ved lov nr. 132 af 26. februar 1992 om gensidig administrativ bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af Europarådet eller OECD.

Krav fra EU-lande iht. lov om gensidig bistand ved inddrivelse

Det følger af artikel 10, stk. 1 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, at den bidragssøgte myndighed efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddriver fordringer, der er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, jf. EU’s inddrivelsesdirektiv art. 10, stk. 1. Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Krav fra EU-lande iht. Bistandsoverenskomst/direktiv

Det følger af artikel 10, stk. 1 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, at den bidragssøgte myndighed efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddriver fordringer, der er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, jf. EU’s inddrivelsesdirektiv art. 10, stk. 1. Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Nordisk bistandsaftale

Det følger af art 1, litra g i bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992 af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, at de kontraherende stater forpligter sig til at yde hinanden bistand i skattesager med hensyn til inddrivelse af skat og sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav.

Social sikring

Det følger af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikkerhedsordninger, som ændret ved forordning nr. 988/2009 af 16. september 2009, at skyldige bidrag til en medlemsstats institution kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af en medlemsstats institution, kan tilbagesøges i en anden medlemsstat efter gældende procedurer og med de garantier og fortrinsrettigheder, som gælder for inddrivelse af skyldige bidrag og tilbagesøgning af ydelser, der med urette er blevet udbetalt af den tilsvarende institution i den sidstnævnte medlemsstat.

Bøde Finland - politiet

Det følger af § 1 i lov nr. 555 af 25. maj 2011 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., at bøder pålagt i disse lande, kan fuldbyrdes i Danmark.

Bøde Island - politiet

Det følger af § 1 i lov nr. 555 af 25. maj 2011 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., at bøder pålagt i disse lande, kan fuldbyrdes i Danmark.

Bøde Norge - politiet

Det følger af § 1 i lov nr. 555 af 25. maj 2011 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., at bøder pålagt i disse lande, kan fuldbyrdes i Danmark.

Bøde Sverige - politiet

Det følger af § 1 i lov nr. 555 af 25. maj 2011 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., at bøder pålagt i disse lande, kan fuldbyrdes i Danmark.

Bøde Grønland - politiet

Det følger af § 254 i lov nr. 306 af 30. april 2008 kriminallov for Grønland, at bøder, der er fastsat i Grønland, kan inddrives i den øvrige del af riget efter de regler, der er fastsat dér.

Udenlandske underholdsbidrag

Det følger af artikel 1 i overenskomst af 25. februar 2000 mellem  Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændringer i  konventionen af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag, at en retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale, hvorefter nogen i en af kontraherende stater er forpligtet til at betale underholdsbidrag til ægtefælle, tidligere ægtefælle, barn, stedbarn eller barnets mor, skal umiddelbart anerkendes i de andre kontraherende stater. Retskraftig dom, administrativ beslutning, af offentlig myndighed godkendt aftale eller anden skriftlig aftale, hvorefter nogen i en af kontraherende stater er forpligtet til at betale sådant bidrag, og som kan fuldbyrdes i denne stat, skal på begæring fuldbyrdes umiddelbart i en anden kontraherende stat. Det samme gælder en endnu ikke retskraftig dom og en af retten afsagt kendelse eller beslutning, som kan fuldbyrdes efter reglerne om retskraftige domme (bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002 af ).

Det følger af artikel 4 i konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt, at afgørelse om underholdsbidrag, som er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes eller fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, hvis den er truffet af en myndighed, der efter konventionen anses for at være kompetent og hvis afgørelsen ikke længere kan indbringes for højere instans ved ordinære retsmidler i den stat, hvori den er truffet (bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988).

Det følger af artikel 2 i konvention af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn, at afgørelser angående underholdspligt, som er truffet i en af de kontraherende stater, uden prøvelse af det materielle indhold, skal anerkendes og erklæres eksegible i de andre kontraherende stater forudsat, at en række betingelser er opfyldt.(bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966).

De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962)

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Denne forordning er omfattet af Danmarks retsforbehold, og derfor ikke gælder Danmark. Gennem parallelaftalen med EU om Bruxelles I-forordningen har Danmark dog tilsluttet sig dele af underholdspligtsforordningen - se bekendtgørelse nr. 1838 af 22. december 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen

Gebyr, opkrævning

Det retlige grundlag for at inddrive gæld med fordringstypebeskrivelsen ”Gebyr, opkrævning” afhænger af, hvilket hovedkrav gælden er relateret til. Hvis du er i tvivl om, hvilket hovedkrav din gæld er tilknyttet, kan du kontakte Gældsstyrelsen for nærmere information.

Rente, inddrivelse

Det retlige grundlag for at inddrive gæld med fordringstypebeskrivelsen ”Rente, inddrivelse” afhænger af, hvilket hovedkrav gælden er relateret til. Hvis du er i tvivl om, hvilket hovedkrav din gæld er tilknyttet, kan du kontakte Gældsstyrelsen for nærmere information.

 

Du kan finde supplerende information i Den juridiske vejledning i afsnit G.A.3.6 International inddrivelse.

 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.