Dato for udgivelse
09 Sep 2020 09:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Sep 2020 08:44
SKM-nummer
SKM2020.370.SKTST
Myndighed
Skatteforvaltningen
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1769122
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsskat + Ejendomsvurdering
Emneord
Fredede ejendomme, fritagelse, grundskyld, ejendomsvurdering, revision
Resumé

Styresignalet præciserer praksis vedrørende omfanget af delvise fritagelser for grundskyld for fredede ejendomme med tinglyst bevaringsdeklaration efter lov om kommunal ejendomsskat § 7, stk. 1, litra d, og beskriver Skatteforvaltningens administration af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 for så vidt angår ændring af ejendomsvurderinger med fordelinger på grund af sådanne delvise fritagelser. Ejendomsejere kan anmode om en ændring senest den 31. oktober 2020.

Hjemmel

Lov om kommunal ejendomsskat, § 7, stk. 1, litra d),
Skatteforvaltningslovens § 33 a

Reference(r)

Lov om kommunal ejendomsskat, § 7, stk. 1, litra d),
Skatteforvaltningslovens § 33 a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit H.A.


1. Sammenfatning

Styresignalet præciserer praksis vedrørende omfanget af delvise fritagelser for grundskyld for fredede ejendomme med tinglyst bevaringsdeklaration efter lov om kommunal ejendomsskat § 7, stk. 1, litra d, og Skatteforvaltningens administration af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 for så vidt angår ændring af ejendomsvurderinger med fordelinger på grund af sådanne delvise fritagelser.

Skatteforvaltningen er blevet opmærksom på, at administrationen af reglerne om delvise fritagelser efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat indtil august 2015 har været uensartet for så vidt angår, hvor stor en del af grunden, der er anset for at være omfattet af fritagelsen for grundskyld.

Skatteforvaltningen præciserer derfor med dette styresignal, at § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat indebærer, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages et skøn over, hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til henholdsvis den fritagne og den ikke-fritagne del af grunden.

Skatteforvaltningen beskriver samtidig Vurderingsstyrelsens administration af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 om ændring af vurderinger i forhold til ændring af fordelinger, der frem til august 2015 er blevet foretaget under henvisning til § 33, stk. 2, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme og § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat.

Skatteforvaltningen beskriver herunder, hvad regelgrundlaget for ændring af vurderinger er, og hvilke krav, der stilles til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om ændring.

Skatteforvaltningen gør endelig rede for, at Vurderingsstyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 33 b fra og med den 1. november 2020 vil være afskåret fra at genoptage eller varsle revision af vurderinger, der er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Tilsvarende gælder for så vidt angår vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme. Skatteforvaltningen genoptager desuden ikke sådanne vurderinger på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere. Bestemmelsen indebærer, at ejendomsejerne skal anmode om genoptagelse senest den 31. oktober 2020.

2. Baggrund og problemstilling

En fredet ejendom, hvorpå der er tinglyst en bevaringsdeklaration, er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat. Fritagelsen omfatter efter bestemmelsen alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

Værdien af det fritagne areal og af et eventuelt yderligere areal fastlægges af Skatteforvaltningen som vurderingsmyndighed. Det er således Skatteforvaltningen, som foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som skal fastsættes efter reglerne i lov om kommunal ejendomsskat m.v. Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, og af den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme § 33, stk. 2. Reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme er også anvendt, hvor der efter den 1. januar 2018 er foretaget vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Skatteforvaltningen foretager de nævnte fordelinger som en del af vurderingen af ejendommen. Det sker på baggrund af en henvendelse fra kommunen eller ejeren af ejendommen, og fordelingerne skal efter de beskrevne regler foretages på grundlag af et skøn.

Skatteforvaltningen har imidlertid konstateret, at Skatteforvaltningen indtil august 2015 har administreret bestemmelserne i lov om kommunal ejendomsskat og lov om vurdering af landets faste ejendomme uensartet, og at der kan være grundlag for at ændre det udøvede skøn over værdien af henholdsvis den del af grunden, der udgør den bebyggede grund, gårdsplads og have, og den øvrige del af grunden. Dette er fx tilfældet i situationer, hvor:  

  •  En bygning på grunden har været fredet og omfattet af en tinglyst bevaringsdeklaration, idet Skatteforvaltningen i nogle tilfælde har fritaget hele grunden fra grundskyld, uden at dette er begrundet ud fra de faktiske forhold.
  •  En bygning på grunden har været fredet og omfattet af en tinglyst bevaringsdeklaration, idet Skatteforvaltningen alene har fritaget en forholdsmæssig del af grunden fra grundskyld, uden at dette er begrundet ud fra de faktiske forhold.
  •  Der har været flere bygninger på grunden og Skatteforvaltningen har foretaget fordelingen ud fra en beregningsmetode, hvor værdien af den del af grunden, der er fritaget for grundskyld, er ansat ud fra forholdet mellem den fredede bygning og andre ikke-fredede bygninger på grunden, uden at dette er begrundet ud fra de faktiske forhold.

Skatteforvaltningen vil med dette styresignal præcisere, at der skal skønnes over det areal, der er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat samt angive retningslinjer for udøvelsen af dette skøn.

Skatteforvaltningen vil også beskrive Vurderingsstyrelsens administration af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 for så vidt angår ændring af fordelinger, der er foretaget under henvisning til § 33, stk. 2, i den tidligere gældende lov om landets faste ejendomme og § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat, som ikke er i overensstemmelse med de retningslinjer, der fastlægges her. Skatteforvaltningen vil herunder beskrive reglerne om ændring af ejendomsvurderinger og de krav, der stilles til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om ændring.

3. Regelgrundlag

3.1. Reglerne om fritagelse for grundskyld

Følgende fremgår af § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat:

"Fritaget for grundskyld er fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have". (Skattestyrelsens fremhævning)

Det daværende Indenrigsministerium udstedte i forlængelse af bestemmelsens tilblivelse cirkulære nr. 134 af 10. august 1981 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme om forståelsen af ændringerne. Heraf fremgår bl.a. følgende om fredede ejendomme:

"Ved en tilføjelse til ejendomsskattelovens § 7 er det bestemt, AT FREDEDE BYGNINGER, HVORPÅ DER ER TINGLYST EN SÆRLIG BEVARINGSDEKLARATION i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, er fritaget for kommunal grundskyld for så vidt angår den bebyggede grund, gårdsplads og have. Såfremt der på en ejendom findes bygninger såvel med som uden bevaringsdeklaration, omfatter fritagelsen alene grunden under den bygning, bevaringsdeklarationen omfatter, samt denne bygnings gårdsplads og have. Vurderingsmyndighederne foretager den fornødne fordeling af grundværdien såvel i dette tilfælde som i andre tilfælde, hvor kun en del af ejendommen kan fritages".

3.2. Reglerne om foretagelse af fordelinger af grundværdien

Det fremgår af § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, der var gældende indtil den 1. januar 2018, at Skatteforvaltningen skal foretage de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i lov om kommunal ejendomsskat, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og boafgiftsloven.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, der er gældende fra og med den 1. januar 2018, at landets ejendomme fra og med den 1. januar 2018 og til den første nye vurdering af en ejendom efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 skal vurderes ved videreførelse af den seneste vurdering af ejendommen, medmindre der i perioden efter den seneste vurderingstermin er indtrådt omstændigheder, der ville foranledige en omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Det fremgår endvidere af ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, at hvis der i perioden efter den seneste vurderingstermin er indtrådt omstændigheder, der ville foranledige en omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, foretages en sådan omvurdering. De nævnte omvurderinger foretages dog i prisniveauet pr. 1. oktober 2011 eller pr. 1. oktober 2012 afhængig af, om ejendommen efter de frem til og med vurderingen pr. 1. oktober 2017 gældende regler efter sin karakter skulle vurderes i lige eller ulige år, jf. dagældende § 1 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

3.3. Reglerne om tidspunktet, hvor (ændrede) fordelinger får skattemæssig betydning

Hvis en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare grundskyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Det følger af § 7, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Hvis en fordeling af værdien af en grund på henholdsvis den fritagne og den ikke-fritagne del af grunden ændres under henvisning til den praksis, der er beskrevet i dette styresignal, får den ændrede fritagelse således virkning ved udgangen af det kvartal, hvori tinglysningen af bevaringsdeklarationen er sket. Dette er dog kun tilfældet, hvis Vurderingsstyrelsen har ændret fordelingen med oprindelig skattemæssig virkning, jf. reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 og afsnit 3.3 nedenfor.

Det følger imidlertid af § 22, stk. 10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, at fordelinger i vurderinger om omvurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, herunder efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Fordelinger af værdien af en grund på henholdsvis den fritagne og den ikke-fritagne del af grunden foretages derfor i den vurdering af ejendommen, der danner grundlag for beskatningen ved udgangen af det kvartal, hvor tinglysningen af bevaringsdeklarationen er sket.

3.4. Reglerne om ændring af vurderinger

Vurderingsstyrelsen kan efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12 varsle foretagelse og ændring af vurderinger, der er eller burde være foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Den 1. juli 2020 er skatteforvaltningslovens § 33 b trådt i kraft. Efter denne bestemmelse er Vurderingsstyrelsen fra og med den 1. november 2020 afskåret fra at varsle ændring af de nævnte vurderinger af egen drift og på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere.

Hvis en tidligere eller nuværende ejendomsejer, der er klageberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, senest den 31. oktober 2020 har anmodet om genoptagelse af en af de nævnte vurderinger, eller hvis Vurderingsstyrelsen senest den 31. oktober 2020 har varslet genoptagelse eller revision af en sådan vurdering af egen drift, kan de nævnte vurderinger altså ændres efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12.

Tidligere og nuværende ejendomsejere kan dermed til og med den 31. oktober 2020 anmode om genoptagelse af de vurderinger, der er foretaget eller som foretages efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, og dermed sikre, at Vurderingsstyrelsen vil træffe afgørelse om ændring af vurderingen efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 12.

Har en tidligere eller nuværende ejendomsejer, der er klageberettiget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, anmodet om genoptagelse inden den 1. november 2020, kan der efter skatteforvaltningslovens § 33 ske genoptagelse af vurderingen, hvis det er dokumenteret, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på korrekt grundlag kan derimod ikke genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33. Beløbsmæssige værdiskøn foretaget på korrekt grundlag kan udelukkende ændres af Vurderingsstyrelsen af egen drift efter reglerne om revision af vurderinger i skatteforvaltningslovens § 33 a.

Hvis Vurderingsstyrelsen finder grundlag for af egen drift at ændre en vurdering efter skatteforvaltningslovens § 33 a, kan Vurderingsstyrelsen dog efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 1. pkt., senest den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det vurderingsår, for hvilket det fejlagtige vurderingsmæssige skøn første gang er kommet til udtryk i vurderingen, afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, jf. stk. 4, om ændring af en vurdering eller en del af en vurdering. En sådan varslet ændring skal efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2. pkt., være gennemført senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb.

Hvis Vurderingsstyrelsen ikke inden for fristerne i Skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, har varslet en vurdering ændret ved revision, kan Vurderingsstyrelsen varsle vurderingen ændret ved revision, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-4.

Efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2, kan Vurderingsstyrelsen efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører en nedsættelse af vurderingen. Ændringen skal være gennemført senest 3 måneder efter varslingen.  

Efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 3, kan Vurderingsstyrelsen efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører en ændring af beskatningen, men ikke samtidig nedsættelse af vurderingen. Ændringen skal være gennemført senest 3 måneder efter varslingen.

Efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4, kan Vurderingsstyrelsen efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører forhøjelse af vurderingen. Ændringen skal være gennemført senest 3 måneder efter varslingen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, ved hvilken skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-7, blev indført, at en nedsættelse af en del af en vurdering, der gennemføres i sammenhæng med en samtidig forhøjelse af en anden del af vurderingen, skal varsles og gennemføres efter de regler, der gælder for forhøjelse af vurderinger, dvs. efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4.

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-4, finder efter bestemmelsens stk. 5 tilsvarende anvendelse ved varsling og gennemførelse af ændring af dele af foretagne vurderinger, herunder også fordelinger.

Ændring af vurderinger, der varsles og foretages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1 og 2, tillægges efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 6, skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.

Vurderinger, der ændres efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 3 og 4, tillægges derimod efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 7, skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget, hvis dette accepteres af alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra dette tidspunkt. Hvis det ikke accepteres af alle klageberettigede, som skal acceptere, at ændringer efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 3 og 4, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget, tillægges ændringer efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 3 og 4, skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages. Det fremgår også af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 7.

3.5. Reglerne om forældelse af krav på ejendomsskat afledt af ændrede vurderinger

Krav på tilbagebetaling eller merbetaling af grundskyld, der afledes af ændrede vurderinger, vil være en fordring omfattet af forældelsesloven, jf. forældelseslovens § 1.

Forældelsesfristen for tilbagesøgningskrav er som udgangspunkt 3 år fra betalingstidspunktet af den for meget opkrævede grundskyld eller fra det tidspunkt, hvor den for lidt betalte grundskyld kunne opkræves. Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Der kan dog være omstændigheder i den konkrete sag, der betyder, at der gælder en 10-årig forældelsesfrist i stedet. Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 3.

4. Skatteforvaltningens opfattelse

4.1 Vurderingsmyndigheden foretager et vurderingsskøn

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at regelgrundlaget indebærer, at vurderingsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde har været forpligtet til at skønne over, hvor stor en del af grundværdien af en ejendom, der er delvist fritaget for grundskyld, jf. § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat, der har kunnet henføres til henholdsvis den del af grunden, der er fritaget for grundskyld, og den øvrige del af grunden.

Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium har udtalt sig vejledende om en situation, hvor der var tinglyst en bevaringsdeklaration vedrørende visse bygninger og dele af bygninger beliggende på en ejendom. I en vejledende udtalelse af 14. januar 2014 henholdte ministeriet sig til beskrivelsen i cirkulæret og tilføjede følgende:

"I visse tilfælde, hører der altså en gårdsplads til en ejendom, der består af fredede bygninger, hvorpå der er tinglyst en bevaringsdeklaration, og dels af ikke-fredede bygninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at vurderingsmyndighederne i disse tilfælde må foretage den fornødne fordeling af grundværdien af gårdspladsen, således at der sker fritagelse for den del af gårdspladsen, som findes at høre til de fredede bygninger".

I en afgørelse fra Landsskatteretten fra 1991 anså det statslige skyldråd og Landsskatteretten sig for kompetente til at træffe afgørelse om omfanget af en fritagelse på en ejendom med et enfamilieshus. Landsskatteretten fandt under hensyn til ejendommens størrelse og manglende muligheder for at udnytte en del af grunden til andre formål, at betingelserne for at fritage hele ejendommen for kommunal grundskyld var opfyldt. Se TfS 1991, 250LSR.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at dette indebærer, at Skatteforvaltningen som vurderingsmyndighed i hvert enkelt tilfælde er forpligtet til at skønne, hvor stor en del af grunden, der naturligt hører til en fredet bygning, der er tinglyst en bevaringsdeklaration på, uanset om dette fører til, at der skal ske en hel eller delvis fritagelse af grunden.

I forbindelse med en gennemgang af Skatteforvaltningens tidligere procesbeskrivelse samt praksis på området er Skatteforvaltningen blevet opmærksom på, at Skatteforvaltningens administration ikke har været ensartet, idet der ikke i alle tilfælde er foretaget et konkret skøn over de enkelte bygningers andel af have og gårdsplads ud fra alle relevante forhold.

4.2 Forhold af betydning for vurderingsskønnet

Vurderingsmyndigheden er efter Skatteforvaltningens opfattelse i hvert enkelt tilfælde forpligtet til at skønne, hvor stor en del af grunden der naturligt hører til en fredet bygning, der er tinglyst en bevaringsdeklaration på. Det gælder uanset, om der er en eller flere bygninger på grunden, og uanset om alle eller kun nogle af bygningerne er omfattet af en fredning og tinglyst bevaringsdeklaration.

Hvad, der ikke hører inden for den naturlige forståelse af en gårdsplads eller have, kan således ikke være omfattet af fritagelsen for grundskyld.

Ved fritliggende huse vil det typisk ikke give anledning til tvivl, hvad der udgør gårdspladsen til den fredede bygning. Er der derimod tale om eksempelvis en baggård med både fredede og ikke fredede bygninger, må der laves et skøn, hvori der bl.a. kan ses på de historiske tilhørsforhold og hensynet bag fredningen.

Haver, hvor grunden udgør en naturlig del af rummet omkring huset, og som har en æstetisk funktion såsom prydhave eller holdes med rekreative formål, vil hele grunden udgøre en have og derfor være omfattet af fritagelsen.

Størrelsen på haven kan imidlertid medføre, at grunden mister karakter af at være en have, der kan fritages for grundskyld sammen med en bygning. Er der således i særlige tilfælde tale om en usædvanlig stor ejendom, kan dette tale for, at kun en mindre del af haven kan fritages for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat.

Hvad, der udgør en have, skal imidlertid også ses i forhold til den bygning, der er fredet. Til nogle bygninger hører naturligt en større have. Er det tilfældet, kan et større areal eller hele grunden fritages for grundskyld.

Desuden må der ses på, hvad der er naturligt for det område, hvor den fredede bygning er beliggende. Er der tale om et område, hvor det er sædvanligt med store parceller, vil det tale for, at en større grund kan fritages. Det gælder navnlig, hvis de store parceller er karakteristiske for den type bygning, der ønskes fredet, og at det således er en del af det, der ønskes bevaret.

Hele grunden, som bygningen ligger på, kan således som udgangspunkt fritages for grundskyld.

Det må i den forbindelse også tillægges betydning, om det er muligt at udstykke grunden. Hvis dette ikke er muligt taler det for, at hele grunden er en del af haven til den fredede bygning.

I særlige tilfælde vil hele grunden til ejendommen imidlertid ikke have karakter af en have til bygningen, og vil derfor ikke kunne fritages i sin helhed. I den situation vil kun den del af grunden, der har karakter af en have til bygningen, kunne fritages for grundskyld.

Hvis grunden til en fredet ejendom udgøres af flere matrikler, der vurderes selvstændigt, vil grunden på andre matrikler end den, hvor den fredede bygning er beliggende, ikke kunne fritages for grundskyld som haven til den fredede bygning efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat.

4.3 Eksempler

4.3.1 Én bygning på grunden

Eksempel 1

Er der tale om et fredet byhus, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på byhuset, vil en mindre have og gårdsplads, som sammen med arealet under bygningen udgør hele ejendommen, betyde at hele grunden vil kunne fritages, hvis haven og gårdspladsen efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen.

Eksempel 2

Er der tale om en stor villa, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på villaen, og som naturligt vil kræve en grundstørrelse, der er større end almindelige parcelhusgrunde, vil hele grunden kunne fritages, hvis grunden efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen.

Desuden må der ses på, hvad der er naturligt for det område, hvor bygningen er beliggende samt den historie, som den fredede bygning med tilhørende arealer repræsenterer.

Eksempel 3

Er der tale om et fredet stråtækt hus, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på i et område, hvor parcellerne historisk set er større, og hvor det afspejler den kulturværdi, som man har ønsket at bevare med fredningen, vil en relativt stor have, som faktisk benyttes som have, være omfattet af fritagelsen, hvis grunden efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen.

Eksempel 4

Er der tale om fredning af en stor herregård, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på bygningen, og hvortil der hører en park, vil hele grunden under den fredede bygning samt parken kunne fritages for grundskyld, hvis grunden efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen.

Derimod vil tilhørende landbrugsjord ikke være fritaget.

4.3.2 Flere bygninger på grunden

I de tilfælde, hvor der er flere bygninger på en ejendom, og kun nogen af dem er fredede og omfattet af en bevaringsdeklaration, må det skønnes, hvilke dele af gårdspladsen og haven, som naturligt hører til den/de fredede bygning/bygninger. Fritagelsen vil så kunne ske for grunden under bygningen samt den del af haven og gårdspladsen, som hører til den/de fredede bygninger.

Eksempel 1

Er der tale om et byhus, hvor kun forhuset er omfattet af fredningen og bevaringsdeklarationen, men et baghus ikke er omfattet, er det kun arealet under den fredede bygning samt den del af haven og gårdspladsen, som skønnes at høre til den fredede bygning, der er omfattet.

Det er kun egentlige selvstændige bygninger på grunden med tilhørende andel af gårdsplads og have, som ikke bliver omfattet af fritagelsen. Er der tale om mindre bygninger, som ikke har en selvstændig anvendelse til fx udlejning, er deres andel af grunden også omfattet af fritagelsen, hvis det vurderes, at grunden hører naturligt til den fredede bygning.

Eksempel 2

Er der tale om en fredet villa, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration, og hvortil hører en sædvanlig carport, som ikke udlejes, er grunden under denne bygning også omfattet af fritagelsen, hvis grunden i øvrigt skønnes at høre naturligt til villaen.

5. Vurderingsstyrelsen vil efter anmodning ændre skøn foretaget efter andre retningslinjer  

Skatteforvaltningen har siden august 2015 truffet afgørelse om fritagelse for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 4.1-4.3. Da anmodninger, der er afgjort fra og med august 2015, således er behandlet i overensstemmelse med gældende ret, er det Skatteforvaltningens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke er anledning til at ændre delvise fritagelser, der er foretaget efter fra og med august 2015.

For så vidt angår delvise fritagelser, der er foretaget før august 2015, er der derimod behov for, at tidligere og nuværende ejendomsejere overvejer, om der er grundlag for at anmode om ændring af de foretagne fritagelser. Dette vil være tilfældet, hvis fritagelsen ikke kan anses for at være foretaget efter de retningslinjer, der er beskrevet i afsnit 4.1-4.3.

Hvis en fordeling som følge af en delvis fritagelse er foretaget på fuldt ud korrekt grundlag, men der ikke er foretaget et skøn efter ovenfor nævnte retningslinjer ud fra alle relevante forhold, er der efter Skatteforvaltningens opfattelse tale om, at der er udøvet et skøn på grundlag af objektivt korrekte oplysninger, der dermed ikke kan ændres ved genoptagelse, jf. afsnit 3.3. Det udøvede skøn kan i så fald udelukkende ændres efter skatteforvaltningslovens § 33 a, hvorefter Vurderingsstyrelsen kan varsle og gennemføre ændring af vurderinger, uanset at ændringen alene er begrundet i en ændring af vurderingsfaglige skøn.

Vurderingsstyrelsen vil give adgang til at få fordeling, der ikke er foretaget efter retningslinjerne i afsnit 4.1-4.3 ovenfor, ændret efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 a.  

Da det udelukkende er vurderingsmæssige skøn, der første gang er foretaget inden august 2015, der er grundlag for eventuelt at ændre, og da ændringen af vurderingen vil medføre dels en forhøjelse eller nedsættelse af værdien af den fritagne del af grunden, dels en modsvarende nedsættelse eller forhøjelse af værdien af den ikke-fritagne del af grunden, vil ændringerne blive foretaget efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Ændringerne vil derfor efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 7, blive tillagt skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget, hvis dette accepteres af alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra dette tidspunkt. Hvis dette ikke accepteres af alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor vurderingen, der ændres, blev foretaget, vil ændringen blive tillagt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages.

Vurderingsstyrelsen vil, hvor styrelsen ikke af anden grund skal foretage en ændring af vurderinger med fordelinger, der er foretaget i strid med retningslinjerne i afsnit 4.1-4.3, kun varsle ændring af vurderingerne, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a, hvis Vurderingsstyrelsen modtager anmodning herom fra en klageberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, eller en repræsentant for en klageberettiget.

Det skyldes, at vurderingerne skal ændres efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2, og at det af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, ved hvilken de udvidede revisionsadgange i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-4, blev indført, fremgår, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt. Det skyldes også, at det vurderes, at det ikke har været åbenbart for ejendomsejerne, at fordelinger, der er foretaget i strid med reglerne i afsnit 4.1-4.3, er foretaget på uensartet grundlag og efter retningslinjer, der ikke har været i overensstemmelse med de bagvedliggende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at ændring af fordelinger i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 4.1-4.3 ikke i alle tilfælde vil være en ændring til gunst for ejendommens nuværende og/eller tidligere ejere.  

Klageberettigede kan således til og med den 31. oktober 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 33 b, med henvisning til dette styresignal anmode Vurderingsstyrelsen om at få ændret vurderingerne for ejendomme, der er foretaget i strid med retningslinjerne i afsnit 4.1-4.3, med den følge, at vurderingerne vil blive ændret i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 4.1-4.3.

6. Hvor langt tilbage i tid vil Vurderingsstyrelsen ændre vurderingerne

Vurderingsstyrelsen anser sig for at være berettiget til at undlade at ændre vurderinger, når ændringen helt åbenbart vil være uden skattemæssig betydning. Vurderingsstyrelsen anser sig derfor for at være berettiget til undlade at ændre vurderinger, hvis en ændring af vurderingen vil medføre en ændring af de afledte ejendomsskatter, der vil være forældet efter reglerne i forældelsesloven.

Afgørelse om forældelse af skattekrav, der er afledt af ændrede vurderinger, træffes af kommunen, som ejendommen er beliggende i, efter at ændringen af vurderingen er gennemført. Det er således kommunen, som ejendommen er beliggende i, der er rette myndighed til at vurdere, om krav om efterbetaling eller tilbagebetaling efter forældelsesloven forældes inden for 3 eller 10 år.

Vurderingsstyrelsen vil derfor ud fra et forsigtighedsprincip ved vurderingen af, om en ændring af en vurdering helt åbenbart vil være uden skattemæssig betydning, antage, at der for de skattekrav, der afledes af den ændrede vurdering, vil gælde en forældelsesfrist på 10 år, der er den længst mulige forældelsesfrist efter forældelsesloven. Hermed sikres det, at Vurderingsstyrelsen ikke undlader at ændre vurderinger, der på grund af sagens omstændigheder og reglerne i forældelsesloven vil kunne få skattemæssig betydning.

Vurderingsstyrelsen vil også lægge til grund, at fordelinger i vurderinger om omvurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, herunder efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget. Hermed sikres det, at Vurderingsstyrelsen ikke undlader at ændre vurderinger, der på grund af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat kan få skattemæssig betydning.

Vurderingsstyrelsen vil således ændre vurderingerne for de seneste 12 år, medmindre der er grundlag for at antage, at en ændring af en eller flere tidligere vurderinger vil kunne have betydning for de skatter, der kan afledes af vurderingerne for de seneste 12 år.

7. Reaktionsfrist

Anmodning om ændring af vurderingerne skal indgives til Vurderingsstyrelsen senest den 31. oktober 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 33 b.

8. Anmodning om ændring af vurderinger

Anmodning om ændring af vurderinger skal indgives til Vurderingsstyrelsen enten via hjemmeside:

www.skat.dk

eller pr. post:

Vurderingsstyrelsen, Nykøbingvej 76, bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Ved anmodning om ændring af vurderinger skal adresse eller ejendomsnummer oplyses til dokumentation.

9. Gyldighed

Styresignalet træder i kraft ved offentliggørelsen.

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2021-1, afsnit H.A om ejendomsvurdering.

Styresignalet bortfalder pr. 1. november 2020, idet adgangen til at anmode om genoptagelse eller revision fra og med den 1. november 2020 afskæres i forhold til vurderinger, der er foretaget eller foretages efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 33 b.