Nu er det dyrere at modtage billige varer fra lande uden for EU

Forstå de nye momsregler 

Den 1. juli 2021 blev det dyrere at købe billige varer uden for EU. EU har nemlig besluttet, at der skal betales moms af alle varer, der bliver købt i lande uden for EU. Tidligere var der en bagatelgrænse, hvor varer under 80 kr. blev fritaget for moms, men med de nye momsregler er den fjernet.  

Det betyder, at der kommer ekstra udgifter oven i prisen, når du køber billige varer på nettet i lande uden for EU.   

Undgå prischok

Mød Anne og Anders. De har begge to lige købt en pakke på nettet uden for EU og får sig en ubehagelig overraskelse, når de ser regningen.

Dekorativt

Anders giver 60 kr. (inkl. fragt) for et par solbriller i en amerikansk
netbutik.  

Men da han modtager sine
solbriller, ender prisen på 225 kr., fordi han også skal betale moms og transportørgebyr. 
 
Fra 1. juli 2021 er du ikke længere fritaget for at betale moms, når du køber varer under 80 kr. fra et land uden for EU.  

Varer købt uden for EU tillægges 25% moms. Derudover kan der komme et transportørgebyr oven i prisen, som typisk ligger mellem 150 - 250 kr.  

Hvis netbutikken er tilmeldt en nyetableret Importordning (IOSS), opkræver virksomheden muligvis ikke et transportørgebyr. Kontakt den pågældende transportør for nærmere information om gebyret. 

dekorativSolbriller
60 kr
15 kr
0 kr
150 kr
225 kr
Dekorativ

Anne giver 40 kr. (inkl. fragt) for et par høretelefoner i en kinesisk netbutik.  

Men da hun modtager sine høretelefoner, ender den samlede pris på 200 kr., fordi hun også skal betale moms og et gebyr til transportøren.

Fra 1. juli 2021 er du ikke længere fritaget for at betale moms, når du køber varer under 80 kr. fra et land uden for EU. 

Varer købt uden for EU tillægges 25% moms. Derudover kan der komme et transportørgebyr oven i prisen, som typisk ligger mellem 150 - 250 kr.  

Hvis netbutikken er tilmeldt en nyetableret Importordning (IOSS), opkræver virksomheden muligvis ikke et transportørgebyr. Kontakt den pågældende transportør for nærmere information om gebyret. 

 

dekorativHøretelefoner
40 kr
10 kr
0 kr
150 kr
200 kr

Hvis du har købt varer før 1. juli 

Vær opmærksom på, at selvom du har købt varer i en netbutik uden for EU før 1. juli 2021, skal du betale moms og muligvis et transportørgebyr, hvis varen ankommer til Danmark efter den 1. juli 2021.

Ved du, hvilket land du handler i?

Selvom netbutikken har adresse i et land inden for EU, kan dine varer godt blive sendt fra et lager i et land uden for EU, og så kan der komme moms, transportørgebyr og evt. told oveni prisen.

Det er derfor altid en god ide at læse leveringsbetingelserne. Hvis det ikke er oplyst, hvor din vare bliver sendt fra, kan du spørge virksomheden. 

Se, hvilke lande der er med i EU.

Her finder Anders ud af, at han har overset de nye momsregler 

Anders har lige gjort et kup. Eller det troede han i hvert fald, indtil han så regningen.

Se synstolket video.

Her finder Anne ud af, at hun har overset de nye momsregler 

Anne har lige gjort et kup. Eller det troede hun i hvert fald, indtil hun så regningen.

Se synstolket video.

Hvorfor ændres reglerne nu?

I EU er man blevet enige om, at der fra 1. juli 2021 skal betales moms af alle varer, der er købt i lande uden for EU. Det betyder, at bagatelgrænsen for varer under 80 kr. fjernes.  

Spørgsmål og svar

Det kan være svært at forstå EUs nye momsregler, når du køber en vare på nettet fra et land uden for EU. Derfor har vi samlet svar på en række af de spørgsmål, vi ofte får. 

1. juli 2021 trådte EU’s e-handelspakke i kraft. E-handelspakken er en aftale, som alle lande i EU er blevet enige om. Aftalen betyder bl.a., at man som borger i EU skal betale moms af alle varer, der er købt i lande uden for EU. Det gælder også varer med en værdi på under 80 kr., som indtil 1. juli 2021 har været fritaget for moms. De nye momsregler skal bl.a. være med til at sikre lige konkurrence mellem virksomheder i og uden for EU. 

Læs mere om internethandel uden for EU.

Når du køber varer over nettet fra et land uden for EU, skal de angives til Toldstyrelsen, så du kan betale moms, afgifter og evt. told af varerne. I praksis vil det normalt være den transportør, du vælger (fx PostNord, GLS, DHL, TNT m.fl.), som angiver varerne og lægger ud for momsen for dig.   

Transportøren opkræver sit udlæg for moms, afgifter og evt. told hos dig som køber og vil derudover ofte opkræve et transportørgebyr for sit arbejde. Du accepterer sælgerens leveringsbetingelser i forbindelse med købet. 

Toldstyrelsen har ikke indflydelse på transportørgebyret eller dets størrelse. Du skal kontakte den pågældende transportør om gebyret.

De nye momsregler trådte i kraft den fra 1. juli 2021. Det betyder, at alle varer, der ankommer til Danmark fra 1. juli 2021, er omfattet af reglerne - uanset hvornår varerne er bestilt eller betalt. Toldstyrelsen har ikke kendskab til leveringstiden for pakker. 

Det gælder også ved ombytning af varer. Hvis du modtager den ombyttede vare efter 1. juli 2021, skal du betale moms og transportørgebyr.  

Hvis dit køb er foretaget den 1. juli 2021 eller senere hos en sælger, som er tilmeldt Importordningen (IOSS), betaler du moms samtidig med købet. Din momsbetaling bør derfor fremgå i forbindelse med dit køb. 

For køb af varer i et land uden for EU, hvor sælger ikke er tilmeldt Importordningen (IOSS), skal transportøren udarbejde en importangivelse, hvori der opkræves moms og evt. told. Transportøren tager et transportørgebyr for at udarbejde importangivelsen. 

Som privatperson har du mulighed for selv at lave en importangivelse, men det kan alene ske efter aftale med transportøren. Det kræver også, at du selv kan udfylde en importangivelse, som skal indleveres fysisk til nærmeste toldsted. 

Uanset hvilket beløb der importeres for, skal du bruge et udskrift af et enhedsdokument til at udfylde importangivelsen. Hent enhedsdokument til at udfylde din importangivelse.

Importangivelsen skal være korrekt udfyldt ved indlevering, og betaling af moms og evt. told skal ske på toldstedet, når importangivelsen er indtastet.

Sådan udfylder du importangivelsen

Det afhænger af varens pris, hvordan du udfylder importangivelsen:

  • Ved forsendelser med varer til en værdi over 1.150 kr. skal du bruge denne vejledning.
  • Ved forsendelser med varer til en værdi under 1.150 kr. skal du bruge denne vejledning.

Refundering af moms, hvis sælger ikke er tilmeldt importordningen

Du kan søge om at få moms tilbage, hvis du vil returnere en vare, der er købt i et land uden for EU, og hvor sælger ikke er tilmeldt Importordningen. Se, hvordan du får moms tilbage.

Refundering af moms, hvis sælger er tilmeldt Importordningen (IOSS)

Hvis dit køb er foretaget hos en sælger, som er tilmeldt Importordningen (IOSS), har du betalt moms til sælgeren samtidig med købet. Derfor er en eventuel returnering af momsbeløbet, et anliggende imellem dig som køber og sælgeren, som du har betalt momsen til.  

Refundering af transportørgebyr

Transportørgebyret for udarbejdelse af importangivelsen, hvori der opkræves moms og evt. told, har ikke noget med Toldstyrelsen at gøre, og derfor kan Toldstyrelsen ikke refundere det. Kontakt den pågældende transportør for information om mulig refundering af transportørgebyret.  

Det afhænger af transportøren. Nogle transportører giver dig besked om, at din pakke er klar til levering, men at du først skal betale en regning. Hvis du ikke betaler regningen, sendes pakken retur til afsenderen. Andre transportører udleverer din pakke, før du modtager regningen. 

Du skal kontakte den pågældende transportør om processen for udlevering og betaling af pakker. 

EU har lavet en ny Importordning, Import One Stop Shop (IOSS), som netbutikker i hele verden kan tilmelde sig. Hvis netbutikker tilmelder sig ordningen, så sørger den pågældende virksomhed for at indberette og betale momsen gennem importordningen. Som forbruger betyder det, at momsen betales i forbindelse med købet. Det er op til virksomhederne selv at tilmelde sig ordningen.

Læs mere om Importordningen.

Importordningen (IOSS) trådte i kraft fra og med 1. juli 2021. Toldstyrelsen har ikke kendskab til, hvilke virksomheder der tilmelder sig Importordningen (IOSS), og om der opkræves et transportørgebyr sammen med momsen.  

Kontakt den pågældende transportør for nærmere information om transportørgebyret.  

Pakker til en værdi over 150 euro er ikke omfattet af den nye Importordning. 

I første omgang kan du kontakte din transportør (fx PostNord, GLS, DHL, TNT m.fl.). Transportøren vil kunne oplyse status på pakken, herunder om den er udtaget til kontrol af Toldstyrelsen.

Kontakt os

Ring direkte til: 72 22 12 12

Indholdet er leveret af:

Toldsstyrelsen i samarbejde med Skattestyrelsen