Skatter og afgifter regulerer dit forbrug

Du er måske allerede bevidst om, hvordan dit forbrug påvirker klimaet, miljøet og din sundhed, og du forsøger måske også at tage fornuftige beslutninger i den sammenhæng. Du er dog ikke alene om at synes, at det er vigtigt. Faktisk er formålet med en del skatter og afgifter at få dig til at tage beslutninger om dit forbrug, der fx kan hjælpe med at fremme den grønne omstilling. I Danmark har vi derfor længe haft afgifter på en række varer og ydelser, vi helst ikke skal bruge for mange af.

Tidslinje for indførelsen af forskellige afgifter

Årstal for indførelse af forskellige afgifter. Spiritus i 1887. Cigaretter i 1912. Chokolade i 1922. Benzin i 1927. Kaffe i 1930. Moms i 1967. Elektricitet i 1977. Engangsservice og kul i 1982. Ledningsført vand og poser af papir eller plast i 1994. — Billedforklaring: Figuren viser en tidslinje for, hvornår forskellige afgifter er blevet indført.

Afgift på spiritus

I 1887 lagde Rigsdagen en skat på øl. Samtidig lagde man en afgift svarende til 18 øre oven på prisen for en flaske brændevin.

I dag tjener afgiften fortsat til at mindske folks forbrug af spiritus.

Afgift på benzin

I 1927 indførte man en afgift på benzin, der svarede til 7 øre pr. liter. Formålet var først og fremmest at skaffe penge, så man kunne anlægge og vedligeholde veje og broer.

I dag er afgiften også et led i at begrænse udledningen af CO2.

Afgift på engangsservice

Afgiften på engangsservice blev indført allerede i 1982 og skulle begrænse mængden af affald.

Den gælder for alle typer af engangsservice, som man bruger til at spise og drikke af. Den gælder desuden, uanset hvilket materiale engangsservicen er lavet af.

Afgift på poser

Afgift på poser af plastik og papir blev for første gang indført i 1994. Formålet, både dengang og nu, er at mindske forbruget af emballage og fremme genbrug.

Siden 2021 har det været et krav, at kunder i detailhandlen, som ønsker at købe en pose, skal betale mindst 4 kr. for den.

Punktafgifter fordelt på hovedgrupper (2022-tal)

Figuren viser fordelingen af punktafgifter på hovedgrupper. De største grupper er energiskatter på 37,5% og afgifter på motorkøretøjer på 25,8%. De mindste er ikke-alkoholiske drikke på 0,3% og forureningsskatter på 2,1%. — Billedforklaring: Figuren viser hvor meget de forskellige punktafgifter bidrager med til den fælles kasse i procent. Tallene er fordelt på hovedgrupper og er opgjort ved Danmarks Statistik i 2022.

Afgifter og klimaaftryk

Danmark er et af de lande, der sætter de største klimaaftryk i verden, når det gælder fødevarer. Det skyldes først og fremmest, at vi har et meget højt forbrug af animalske produkter, som fx kød og mælk. Det viser en anbefaling fra Klimarådet.

I Klimarådet anbefaler de derfor, at man deler drivhusafgiften i to, og fordeler dem på både landbrugets produktion og på de produkter, som forbrugerne køber. De foreslår også, at man lægger en afgift på fx soja til dyrefoder, palmeolie og -træ, fordi den skovrydning, der skal til for at udvinde disse produkter, også belaster klimaet.

Diskussionsopgave: Passagerafgift

I december 2023 vedtog et flertal i Folketinget at indføre differentieret passagerafgift på flyrejser. Ifølge aftalen vil gennemsnitsprisen pr. rejse stige fra 70 kr. i 2025 til 100 kr. pr. rejse i 2030. Differentieringen betyder, at der vil være en lavere afgift på korte rejser og en højere afgift for længere rejser.

Del jer i to grupper og overvej fx klima og folks mulighed for at rejse:

Den ene gruppe går ind for afgiften. Hvad er fordelene ved passagerafgiften?
Den anden gruppe er imod afgiften. Hvad er ulemperne ved passagerafgiften?
Debattér de to gruppers argumenter for og imod.

Vidste du?

Du kan bruge Statistikbanken til at se, hvordan fx energi- og miljøafgifter har ændret sig gennem tiden.

Du finder blandt andet energi- og miljøafgifter under Afgifter af varer og tjenester. Du kan enten vælge alle på én gang eller vælge enkelte ud. Du kan herefter vælge et årstal for at se, hvor meget afgiften fylder i det pågældende år. Til sidst kan du gå tilbage og vælge et nyt år for at se udviklingen i den periode.