I dette afsnit beskrives de i PAL § 1, stk. 2, nr. 1-6 , nævnte opsparingstyper, der er skattepligtige. Der henvises i øvrigt til LV 2007-4 Almindelig del afsnit A.C.

Godkendte udenlandske pensionsordninger
Fra 1. januar 2008 kan pensionsinstitutter i EU og EØS (undtagen Liechtenstein) få godkendt pensionsordninger, så de kan udbyde ordninger i Danmark efter samme regler, som gælder for danske pensionsinstitutter. Når en ordning er godkendt, har kunden fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne og adgang til skattefri overførsel til og fra andre pensionsordninger. Borgere i Danmark kan også søge om at få godkendt en pensionsordning i et pensionsinstitut i et EU- eller EØS-land. Reglerne fremgår af PBL § 15C.

 

En borger, der har en pensionsordning, som er godkendt efter PBL § 15C, skal betale PAL-skat af afkastet fra ordningen, jf. § 1 i pensionsafkastbeskatningsloven (lov nr. 1535 af 19. december 2007). Reglerne om pensionsafkastbeskatningen af udenlandske ordninger er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning "Beskatning af pensionsafkast for udenlandske pensionsordninger".

 



Konti, jf. PAL § 1, stk. 2
Midler, der er opsparet som led i en pensionsordning, som nævnt i PAL § 1, stk. 2, nr. 1-6, skal indsættes på en indlånskonto i et pengeinstitut.

Anbringelse af midlerne i en kapitalpensionsordning, en rateordning eller en selvpensioneringsordning kan enten ske kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot, jf. BSL § 42 a, stk. 1 (konti efter PBL § 42 behandles som kapitalpensionskonti, jf. PBL § 42, stk. 2, sidste pkt.). Midlerne på indekskonti kan alene anbringes kontant.

Det er for den enkelte pensionsordning muligt at kombinere og veksle mellem dels kontant indlån, puljer og særskilt depot, dels mellem forskellige puljer.

Kontantkonto, særskilt depot og puljeindlån
Hvor midlerne anbringes kontant på en indlånskonto, forrentes midlerne med den til enhver tid gældende rente for sådanne kontantindskud. En kontantkonto kan føres i såvel danske kroner som i udenlandsk valuta.

Tilknyttes der pensionskontoen et særskilt depot, kan pensionskunden direkte investere sine pensionsmidler i aktier, obligationer m.v. Det er således pensionskunden, der ejer de pågældende aktiver og bærer omkostningerne ved bl.a. køb og salg af værdipapirer. Pengeinstituttet rådgiver omkring midlernes anbringelse på samme vis som med andre rådgivningsopgaver.

På pensionskontoen indsættes de løbende pensionsbidrag, renter, udbytter, beløb fra udtrukne obligationer samt salgssummer ved afståelse af aktier m.v. Et særskilt depot må kun indeholde aktiver, der henhører under opsparingen.

Ved puljeindlån aftaler pensionskunden og pengeinstituttet anbringelsen af midlerne i en eller flere puljer. Puljerne består typisk af aktier og obligationer m.v.

Værdipapirerne i puljerne tilhører pengeinstituttet og ikke pensionskunderne. Rent juridisk er der tale om et indlån, hvor forrentningen varierer i forhold til afkastet af de værdipapirer, som pengeinstituttet har investeret puljemidlerne i. Alle indbetalinger og løbende tilskrivning af afkast, såvel positivt som negativt, indgår/hæves på den kontante indlånskonto.

Placerings-
regler
BSL § 42 a, stk. 2, giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation.

Endvidere er der mere generelt givet Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for anbringelse af pensionsmidler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Bekendtgørelsen indeholder i kapitel 4-9 regler omkring anbringelse af pensionsmidlerne. For puljeordninger og særskilte depoter er placeringsreglerne i vidt omfang sammenfaldende.

Herefter kan midlerne - i grove træk - anbringes på én eller flere af følgende måder:

  • Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.
  • I børsnoterede obligationer.
  • I børsnoterede aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligationer.
  • I andele i investeringsforeninger og specialforeninger.
  • I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.
  • I andele i erhvervsudviklingsforeninger.
  • Indgåelse samt køb og salg af finansielle kontrakter i et vist omfang.
  • I unoterede aktier og anparter

Der henvises i øvrigt til afsnit B.9 om puljeordninger m.v.