Indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående artikler, beskattes kun i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

Med 2008-opdateringen af modeloverenskomsten er der givet eksempel på artiklens anvendelse på indkomst fra tredjestater. Hvis således en person er hjemmehørende i to stater, men kun anses for hjemmehørende i den ene stat i medfør af overenskomstens art. 4, stk. 2 og 3, kan den anden stat ikke beskatte indkomst fra en tredjestat, selvom om personen anses for hjemmehørende (fuldt skattepligtig) i den anden stat i henhold til national lovgivning.

Kildestaten vil dog i enkelte overenskomster, som Danmark har indgået, og som følger FN-modelkonventionen, ligeledes være tillagt beskatningsretten. For så vidt angår forholdet mellem denne artikel og artikel 18, se SKM2011.254.SKAT. I TfS 1998, 652 LSR var skatteyderens fulde skattepligt til Danmark ophørt. I den forbindelse ændredes skatteyderens direktørkontrakt samtidig med, at han blev fritstillet. Den tidligere arbejdsgiver udbetalte herefter i en 12 måneders-periode månedsvis et beløb svarende til skatteyderens gage med tillæg af naturalydelser. Ydelserne til direktøren ville bortfalde i tilfælde af direktørens død i 12 måneders-perioden bortset fra direktørkontraktens ydelser til enke og børn under 20 år - en såkaldt efterløn. Retten til ydelserne ansås først erhvervet når de forfaldt måned for måned. Art. 18 om pension blev ikke anset anvendelig. Ved spørgsmålet om det var artikel 15 eller artikel 21 i den dansk-schweiziske overenskomst, som svarer til OECD-modeloverenskomsten tilsvarende bestemmelser, der skulle finde anvendelse, blev det lagt til grund, at der ikke skulle præsteres et arbejde for at modtage udbetalingerne. Ydelserne blev ganske vist udbetalt som følge af et tidligere ansættelsesforhold, men ikke som følge af, at der konkret var udført et stykke arbejde i Danmark. Under disse omstændigheder fandt landsskatteretten, at artikel 21 om anden indkomst skulle finde anvendelse. Schweiz havde derfor som bopælsstat beskatningsretten. Såfremt artikel 15 i den dansk-schweziske overenskomst var blevet anvendt, ville dette have ført til det samme resultat nemlig at bopælsstaten Schweiz havde beskatningsretten, idet arbejdet ikke var udført i Danmark. Denne afgørelse er muligvis ændret ved SKM2004.53.LSR, se under artikel 15  

Værditilvæksten på en livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A må antages at være omfattet af artikel 21, således det er bopælsstaten, der har beskatningsretten til tilvæksten beregnet som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningen kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Værditilvæksten på en livsforsikring tilhørende en person, der tilflyttede Danmark midt i et indkomstår kunne kun beskattes i Danmark for den del, der var optjent i perioden efter tilflytningen, jf. SKM2003.179.LSR.