Det følger af AL § 45, stk. 2, at parterne skal fordele overdragelsessummen på driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Endvidere skal fordelingen foretages på grund, bolig, kvote, betalingsrettighed og beholdninger, hvis overdragelsen også omfatter disse aktiver, selv om de nævnte aktiver ikke er afskrivningsberettigede. Leveringsrettigheder for sukkerroer anses for kvoter. (Ofte anvendes også betegnelserne "sukkerroekvoter" eller bare "sukkerkvoter").

Grunden til, at fordelingen skal ske for grund, bolig og beholdninger, når overdragelsen omfatter sådanne aktiver, er at sikre, at afskrivningsgrundlaget for de aktiver, der er afskrivningsberettigede, bliver opgjort korrekt, og ikke indeholder en større eller mindre del af anskaffelsesudgiften for ikke-afskrivningsberettigede aktiver. Det bemærkes, at når en kommanditist sælger eller køber en kommanditanpart, der  omfatter afskrivningsberettigede aktiver, så er kommanditisten omfattet af reglerne i AL § 45.

For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét, og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Bestemmelsen i AL § 45, stk. 2, indebærer, at der for bygninger, der både benyttes til bolig og til erhvervsmæssige formål, skal aftales en fordeling af købesummen på boligen og på den erhvervsmæssige del af bygningen. Afskrivningsgrundlaget for disse bygninger fastlægges på grundlag af parternes aftale.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen i AL § 45, stk. 2, at det er den samlede kontantomregnede salgssum, der skal fordeles. Det betyder bl.a., at fordelingen skal foretages efter, at der er foretaget kontantomregning af den del af overdragelsessummen, der eventuelt berigtiges ved overtagelse af gæld. Parterne skal derfor tage stilling til grundlaget for kontantomregningen, herunder kursfastsættelsen af gæld, der overdrages, og den del af vederlaget, der berigtiges ved nystiftet gæld (sælgerpantebrev eller gældsbrev o.lign.).

Kursfastsættelsen indgår i den prøvelse af vederlagets fordeling, som skattemyndighederne skal foretage, se herom nedenfor samt E.C.1.2.2.2 og E.C.1.2.2.3. Et eventuelt kursnedslag skal fordeles i forhold til de enkelte aktivers andel af den samlede salgssum. Fordelingen foretages på samtlige overdragne aktiver bortset fra likvide midler (se nærmere herom DJV afsnit C.C.6.2.

Eksempel
Der overdrages en bygning og en traktor til nominelt 1.000.000 kr. Købesummen berigtiges med en kontant udbetaling på 250.000 kr. samt ved overtagelse af gælden i bygningen (nom. 700.000 kr. til kurs 95) og i traktoren (nom. 50.000 kr. til kurs 75). Den kontante handelsværdi for bygningen er 865.000 kr., mens den kontante handelsværdi for traktoren er 87.500 kr.

Parterne kontantomregner først, og foretager herefter fordeling af den samlede kontantomregnede overdragelsessum. Afskrivningsgrundlaget opgøres som følger:

Kontantværdi:  
Bygning700.000 kr. x 0,95 =665.000 kr.
Traktor50.000 kr. x 0,75 =37.500 kr.
I alt 702.500 kr.

Fordeling af den samlede overdragelsessum:

Bygning665.000 kr. + 200.000 kr. =865.000 kr.
Traktor37.500 kr. + 50.000 kr. =87.500 kr.
I alt 952.500 kr.

Det bemærkes, at den kontante udbetaling er forskellen mellem handelsværdien og kontantværdien.

Fordelingen af overdragelsessummen skal parterne have aftalt i købsaftale, skøde eller ved anden skriftlig aftale. Reglerne gælder endvidere ved et tvangsmæssigt salg, f.eks. ved et konkursbos salg af aktiver, ved tvangsauktion, ekspropriation m.v.

Andre aktivtyper end de i AL § 45, stk. 2, nævnte
Opremsningen i AL § 45, stk. 2, af forskellige aktiver, som anskaffelses- henholdsvis afståelsessummen fordeles på, er ikke udtømmende.

Summen fordeles på alle aktiver omfattet af afskrivningsloven, jf. ovenfor. For så vidt angår andre aktiver finder den almindelige skattemæssige praksis anvendelse. Efter denne praksis vil en aftalt fordeling, som udgangspunkt blive lagt til grund. Mulighederne for tilsidesættelse af en aftalt fordeling svarer til det nedenfor anførte om mulighederne for tilsidesættelse af fordelinger efter AL § 45, stk. 2. Bestemmelsen hindrer således ikke, at parterne kan aftale en fordeling af den samlede anskaffelsessum på alle aktivtyper omfattet af overdragelsen - herunder aktivtyper, der ikke er nævnt i AL § 45, stk. 2. Endvidere vil told- og skatteforvaltningen, såfremt der ikke er foretaget en fordeling af overdragelsessummerne for sådanne andre aktivtyper, kunne foretage en sådan.

En stempelafgift, som parterne har aftalt, at køber skal overtage, anses ikke for at være en del af overdragelsessummen, og skal derfor ikke indgå i fordelingen efter AL § 45, stk. 2, jf. SKM2007.365.SR.

Tilsidesættelse af aftalt fordeling
Det følger af AL § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiverne, som parterne efter AL § 45, stk. 2, har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for såvel køber som sælger. Hvis told- og skatteforvaltningen påtænker at ændre den samlede kontantomregnede købesum eller den aftalte fordeling på aktiverne, skal der sendes agterskrivelse efter SFL § 20 ud til både sælger og køber.

Da parterne normalt har modstående interesser - idet sælger ønsker at minimere genvundne afskrivninger, mens køber ønsker et så højt afskrivningsgrundlag som muligt - kan de aftalte overdragelsessummer for de enkelte aktiver som udgangspunkt antages at svare til de faktiske handelsværdier. Den konkrete fordeling af en overdragelsessum på de enkelte aktiver, som en sælger og en køber har aftalt, er derfor som udgangspunkt udtryk for handelsværdien.

I SKM2002.530.VLR havde uafhængige parter i forbindelse med overdragelsen af en gård fordelt købesummen på de overdragne aktiver i slutsedlen. Sælgeren gjorde gældende, at afskrivningsgrundlaget ikke skulle opgøres efter denne fordeling og støttede sig til en skønserklæring. Landsretten fastslog, at den pågældende fordeling i slutsedlen var en del af overdragelsesaftalen, og at det anførte beløb måtte anses som udtryk for parternes vedtagelse om afståelsessummen for driftsbygningerne. Denne værdi havde køber da også anvendt som sit afskrivningsgrundlag. Skattemyndighederne havde ikke anfægtet fordelingen af købesummen. På baggrund heraf kunne det forhold, at skønsmanden havde anslået bygningernes almindelige handelsværdi til en anden og væsentlig lavere værdi ikke føre til, at skattemyndighedernes ansættelse kunne tilsidesættes.

SKM2006.692.LSR vedrørte en advokat, der blev optaget i et advokatfirma. Der blev ikke i forbindelse med hans optagelse i firmaet betalt noget vederlag for erhvervelse af goodwill. Det blev derimod aftalt, at der i de første 4 år efter hans indtræden skulle ske en skævdeling af interessentskabets nettoresultat. Efter en konkret vurdering fandes der ikke at være grundlag for at antage, at den aftalte skævdeling var udtryk for, at der blev ydet betaling for overtagelse af goodwill. Der blev herved særlig lagt vægt på, at den aftalte fordeling nogenlunde svarede til hver advokats andel af omsætningen. Der fandtes herefter ikke at være grundlag for at foretage korrektion efter AL 45, stk. 3.

SKM2009.610.VLR I forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom mellem parter med modsat rettede skattemæssige interesser, og hvor parternes fjerne slægtskab ikke kunne begrunde, at der forelå overdragelse i familieforhold, anfægtede skattemyndighederne parternes fordeling af købesummen mellem stuehus og grunden. Landsretten fandt, at parternes fordeling var åbenlys forkert og kunne tilsidesættes.

SKM2010.71.BR Sagen vedrørte skattemyndighedernes adgang til at korrigere fordelingen af en overdragelsessum for fast ejendom, der anvendes til fabriksvirksomhed. Retten fandt, at aftalens parter, der ubestridt var uafhængige, ikke havde konkret modsat rettede interesser, og at den aftalte fordeling derfor kunne tilsidesættes, fordi fordelingen ikke var udtryk for handelsværdien for de overdragne aktiver.

I visse tilfælde har parterne ikke modstående interesser. Det kan f.eks. være tilfældet

  • når køber ikke skal anvende de overtagne bygninger til et afskrivningsberettiget formål, og derfor ikke har interesse i et afskrivningsgrundlag,
  • når køber i forvejen har så mange egne afskrivninger, at vedkommende ikke kan udnytte flere afskrivninger.
  • når køber på grund af skattemæssige underskud ikke vil kunne udnytte afskrivningerne, eller
  • når der er tale om familiehandler eller handler mellem parter, der ikke er uafhængige af hinanden.

Reglerne i AL § 45 indebærer, at de skatteansættende myndigheder ikke først og fremmest skal basere en tilsidesættelse af den af parterne aftalte fordeling på oplysninger fra vurderingssystemet.

Told- og skatteforvaltningen skal selvstændigt fastsætte handelsværdien, og hvis denne efter den skatteansættende myndigheds bedste skøn ikke svarer til den af parterne aftalte overdragelsessum, vil told- og skatteforvaltningen i konkrete tilfælde kunne tilsidesætte den af parterne aftalte fordeling.  Ved told- og skatteforvaltningens skøn over handelsværdierne i tilfælde, hvor en aftalt fordeling kontrolleres, anvendes samme principper, som når myndighederne skal fastsætte handelsværdierne i tilfælde, hvor der ikke er aftalt en fordeling, jf. afsnit E.C.1.2.2.2. Der kan bl.a. henses til, at en række bygninger og installationer som udgangspunkt antages at have en levealder på 25 år eller mindre, jf. listerne over vejledende levetider i afsnit E.C.4.4.2.1.

Aftalt fordeling anvendes af såvel sælger som køber
Den fordeling af den samlede overdragelsessum på afskrivningsberettigede bygninger, som parterne har aftalt, skal finde anvendelse ved såvel opgørelsen af genvundne afskrivninger som ved opgørelsen af købers afskrivningsgrundlag for de pågældende bygninger. Der er dermed sket en tydeliggørelse af princippet om anvendelsen af fælles skattemæssig værdi for et aktiv for såvel sælger som køber, dog korrigeret for handelsomkostninger.

"Brugte anparter"
For så vidt angår den fordeling af den samlede betaling, der foretages i forbindelse med køb af "brugte anparter", henvises til afsnit E.C.4.3.

I mangel af aftale mellem parterne fastsættes såvel den samlede overdragelsessum som fordelingen heraf af told- og skatteforvaltningen.

Den fordeling, som told- og skatteforvaltningen foretager, vil - ligesom når parterne selv har foretaget fordelingen - blive lagt til grund ved opgørelsen af sælgers afståelsessum henholdsvis købers anskaffelsessum for de overdragne aktiver. Told- og skatteforvaltningen skal selvstændigt fastsætte handelsværdien for de overdragne afskrivningsberettigede bygninger m.v. Det betyder, at der ikke blot kan lægges vægt på oplysninger fra vurderingssystemet, f.eks. den byggetekniske værdi.

Den byggetekniske værdi kan ikke i almindelighed antages at være udtryk for bygningens handelsværdi. Dette betyder, at den byggetekniske værdi ikke pr. definition kan anses for et passende udtryk for handelsværdien. Men omvendt betyder det ikke, at den byggetekniske værdi aldrig kan anses for et passende udtryk for handelsværdien. En oplysning om den byggetekniske værdi kan indgå som et af flere kriterier ved skattemyndighedernes fastsættelse af handelsværdien. Der vil endvidere kunne indhentes oplysninger fra f.eks. realkreditinstitutter, pengeinstitutter, ejendomsmæglere og forsikringsselskaber om den overdragne ejendom. Da der er tale om fordeling af et samlet vederlag, skal handelen anskues som en helhed. Dette indebærer, at der i forbindelse med opgørelsen af handelsværdien for de enkelte aktiver omfattet af overdragelsen må tages hensyn til den samlede overdragelsessum i det omfang, denne kan godkendes i skattemæssig henseende. Der kan således ikke for enkelte aktiver foretages en opgørelse af handelsværdien, som er uafhængig af den samlede overdragelsessum, hvorefter den resterende del af overdragelsessummen fordeles mellem de øvrige aktiver omfattet af overdragelsen. Hvis f.eks. en fast ejendom bestående af en afskrivningsberettiget bygning og jord handles mellem uafhængige parter til 1.000.000 kr., og told- og skatteforvaltningen antager, at jorden i ubebygget stand ville kunne indbringe 1.000.000 kr., betyder dette ikke, at vederlaget for bygningen kan ansættes til 0 kr., hvis bygningen må antages at have en værdi for køber. Der må i denne situation foretages en rimelig fordeling af det samlede vederlag på 1.000.000 kr. mellem jorden og bygningen.

Ved fastsættelsen af handelsværdien for bygninger og installlationer kan der bl.a. henses til, at en række bygninger og installationer som udgangspunkt antages at have en levealder på 25 år eller mindre, jf. listerne over vejledende levetider i afsnit E.C.4.4.2.1.

I SKM2006.508.VLR var skattemyndighederne i medfør af AL § 45, stk. 3, berettigede til at henføre en del af den samlede overdragelsessum for en landbrugsejendom til ejendommens driftsbygninger. Ejendommen blev på ekspropriationslignende vilkår solgt til amtet med henblik på, at driftsbygningerne skulle nedrives og en del af jorden anvendes til vejanlæg. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at driftsbygningerne på aftaletidspunktet havde en økonomisk værdi for ejeren, da de gav ham lejeindtægter.

I SKM2008.12.ØLR havde parterne i forbindelse med overdragelse af et kraftvarmeværk pr. 1. april 1999 ikke fordelt den samlede overdragelsessum på de overdragne aktiver. Selv om parterene havde ansat en overdragelsessum for de grunde, hvorpå kraftvarmeværket var beliggende, havde  den skatteansættende myndighed, jf. den dagældende afskrivningslovs § 45, stk. 3, jf. stk. 2, haft hjemmel til at ansætte overdragelsessummen for grundene skønsmæssigt, fordi hele overdragelsessummen ikke var blevet fordelt på de overdragne aktiver. Det udøvede skøn over grundenes handelsværdi var dog foretaget på et mangelfuldt grundlag, da det havde taget udgangspunkt i - og fuldstændigt svarede til - den offentlige grundværdi. Med hensyn til en del af grundarealet var der forud for overdragelsen indhentet en vurdering fra en statsautoriseret ejendomsmægler, og denne vurdering fandt landsretten efter omstændighederne ikke grundlag for at anfægte. Hvad angik den øvrige del af grundarealet, hjemvistes  spørgsmålet om ansættelse af handelsværdien til den skatteansættende myndighed, idet landsretten udtalte, at arealet i mangel af andre holdepunkter skulle ansættes til samme pris pr. m2 som det øvrige grundareal.

SKM2009.603.ØLR vedrørte bl.a. spørgsmålet om beskatning af genvundne afskrivninger for installationer. I forbindelse med salget af ejendommen havde parterne ikke foretaget en fordeling af salgssummen på ejendommen og installationerne. Ved opgørelsen af fortjenesten på installationerne havde Landsskatteretten lagt en vurdering foretaget af en syn- og skønsmand til grund. Landsretten fandt - i modsætning til byretten - ikke, at det var godtgjort, at skønnet var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag.

Bestemmelsen i AL § 45, stk. 4, sikrer, at en ændret værdiansættelse for den ene af parterne, medfører en tilsvarende ændring (med modsat fortegn) for den anden part. Efter AL § 45, stk. 4, skal enhver ændring af sælgerens salgssum for et aktiv have som konsekvens, at købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Endvidere skal enhver ændring af købesummen hos køber af et aktiv som konsekvens have, at sælgers salgssum for det samme aktiv ændres tilsvarende. Det vil sige, at ved enhver ændring af værdien af et aktiv for den ene part, skal værdien for samme aktiv også ændres for den anden part.

Efter bestemmelsen skal ændringen for den anden part som anført ske ved enhver ændring, dvs. uanset om den ændrede skatteansættelse er foretaget af en told- og skatteforvaltningen, et skatteankenævn, Landsskatteretten eller følger af en domstolsafgørelse.

Efterfølgende ændring af skatteansættelse - frister
Adgangen til efterfølgende at ændre skatteansættelsen er begrænset af fristbestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapitel 9.

Tredjemands mulighed for partshøring
Landsskatteretten kan i tilfælde, hvor afgørelsen af et klagepunkt angår bedømmelsen af de skattemæssige virkninger af et retsforhold mellem klageren og en tredjemand, bestemme, at tredjemand skal have mulighed for at udtale sig over for Landsskatteretten. Dette følger af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 om forretningsordenen for Landsskatteretten.

Partshøring kan komme på tale, når der er grund til at antage, at denne tredjemand ønsker en anden bedømmelse af retsforholdet lagt til grund end den bedømmelse, som klageren ønsker lagt til grund. Dette kan være tilfældet som følge af reglen om, at en ændring af fordelingen hos den ene af parterne medfører, at der må foretages en tilsvarende ændring hos den anden part, jf. AL § 45, stk. 4.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter