Efter bestemmelsen i AL § 14, stk. 2, kan afskrivning - uanset bestemmelsen i AL § 14, stk. 1, - ikke foretages på bygninger, der anvendes til

  1. kontor,
  2. virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
  3. drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
  4. beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
  5. hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
  6. hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling

Det afgørende for, om en bygning er omfattet AL § 14, stk. 2, er bygningens faktiske anvendelse, ikke det formål, hvortil bygningen ved opførelsen er tiltænkt anvendt. I LSRM 1970.150 kunne der således ikke afskrives på en bygning, der var opført med henblik på industriel anvendelse, men som blev anvendt til andre formål.

Begrebet kontorbygninger eller bygninger, der anvendes til kontor, afgrænses på samme måde som i praksis efter den tidligere afskrivningslov, se f.eks. LSRM 1970.150, hvor der blev nægtet afskrivning på lokaler, der blev udlejet til bank, ingeniørkontor, politistation, studenterkursus, adressograffirma og posthus. Se ligeledes SKM2002.172.LSR og SKM2002.494.LSR, hvor der blev nægtet afskrivning på lokaler, der blev anvendt til henholdsvis ejendomsmæglervirksomhed og rejsebureau, da der i begge tilfælde fandtes at være tale om kontorlokaler.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 2, kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab (herunder børsmæglerselskab), samt bygninger, der anvendes til lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling. Udtrykket lignende virksomhed inden for den finansielle sektor omfatter f.eks. virksomhed som vekselerer og bankier. I SKM2010.647.ØLR fastslår landsretten, at der ikke kan afskrives på bygninger anvendt til kursusvirksomhed, da kursusvirksomheden ikke har karakter af en selvstændig erhvervsvirksomhed. Kursusvirksomheden har derimod en sådan naturlig og nødvendig tilknytning til selskabets finansielle virksomhed, at den må anses for en integreret del af denne virksomhed. Den del af bygningen, hvorfra kursusvirksomheden drives, må derfor anses for at være anvendt til finansiel virksomhed som nævnt i afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 2, hvorfor der ikke kan afskrives på bygningen. Ny tekst startDommen er stadfæstet af Højesteret, se SKM2012.249.HRNy tekst slut.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 3, kan der ikke foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til postvirksomhed, medmindre der i de pågældende bygninger sker postsortering med industrielt præg. Ligningsrådet har i medfør af den tidligere lovs § 18, stk. 2, givet tilladelse til afskrivning på postcentre og kredspostkontorer samt på de områdepostkontorer og postekspeditioner, hvori der foregår postsortering, og hvorfra der foregår postomdeling, samt hvori der anvendes postcontainere til den interne transport. Rådet fandt, at de pågældende bygninger eller lokaler kunne sidestilles med driftsbygninger inden for industri. Bestemmelsen i AL § 14, stk. 2, nr. 3, tilsigter at videreføre den hidtidige retstilstand med hensyn til afskrivning på postbygninger.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 4, kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller. Der kan dog afskrives på campinghytter, hvorved forstås de campinghytter, der er omfattet af Campingreglementet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010. Det er dog kun stationære campinghytter, der kan afskrives som bygninger, idet flytbare campinghytter afskrives som driftsmidler, jf. TfS 1984, 413, TfS 1984, 479 og TfS 1986, 370. SKM2003.255.VLR angik en campinghytte, der var opført med henblik på varing forbliven på stedet, hvorfor den blev anset for en bygning og kunne afskrives som sådan.

Undtagelsesreglen om, at der kan afskrives på beboelsesbygninger, der anvendes som hotel, omfatter kun bygninger, der anvendes til egentlig hoteldrift. I SKM2008.350.VLR kunne der således ikke afskrives på bygninger, der blev anvendt til overnattende kursister på et uddannelsescenter. 

Det fremgår af AL § 14, stk. 2, nr. 4, at der kan foretages afskrivning på døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid. Med bygninger, der udsættes for et tilsvarende slid som døgninstitutioner, sigtes til bygninger, der uden at være døgninstitutioner, benyttes til døgnophold i form af opholdssteder eller boformer i henhold til lov om social service. Det forhold, at en institutionsbygning er beliggende i udlandet, udelukker ikke afskrivning, hvis en tilsvarende bygning beliggende i Danmark ville være afskrivningsberettiget. Dette følger af SKM2002.157.LRSKM2006.495.SR, SKM2007.224.SR og SKM2008.579.LSR.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 5, kan der ikke  afskrives på hoteller og plejehjem opdelt i ejerlejligheder. Bestemmelsen er alene rettet imod hoteller, der er udstykket på den måde, at hver enkelt lejlighed udgør en ejerlejlighed. I SKM2007.284.SR kunne der således afskrives på en ejerlejlighed, der bestod af 8 hotellejligheder og centerdelen af et feriecenter med reception, restaurant, café, selskabs- og kursuslokaler samt kontorlokaler til brug for de nævnte driftsaktiviteter. 

Endelig følger det af AL § 14, stk. 2, nr. 6, at der ikke kan afskrives på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt på bygninger, der anvendes til anden virksomhed med sygdomsbehandling. Der kan f.eks. ikke afskrives på klinikker for kiropraktik, ligesom der ikke kan afskrives på en høreklinik, jf. SKM2006.347.LSR. Det er heller ikke muligt at afskrive på bygninger, der udlejes til drift af hospice efter AL § 14, stk. 2, nr. 6, jf. SKM2010.58.SR. I den konkrete sag kunne bygningen dog afskrives efter AL § 25, da den var beliggende på lejet grund. Endvidere kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-lægeligt anerkendt virksomhed med sygdomsbehandling. Bestemmelsen omfatter alene sygdomsbehandling af mennesker. Dyreklinikker m.v. kan således afskrives efter hovedreglen i AL § 14, stk. 1.

Der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning på bygninger eller lokaler, der udlejes erhvervsmæssigt, når lejeren ikke anvender bygningen eller lokalerne. Dette følger af SKM2004.58.LSR.