I henhold til AL § 25, stk. 3, kan der afskrives på fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Afskrivning foretages over antallet af år frem til det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende. Som det er tilfældet for bygninger på lejet grund m.v., kan der heller ikke afskrives på fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter AL § 14, skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter denne bestemmelse. Afskrivning sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Skatterådet. I bekendtgørelse nr. 1289 af 13.december 2005 har Skatterådet fastsat en sådan skala. Afskrivningsgrundlaget er som hidtil forskellen mellem ejerens anskaffelsessum for ejendommen (købesum eller byggesum) og det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald, eller et eventuelt erstatningsbeløb, der er fastsat på forhånd. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvor ejendommen afhændes, eller hvor en hjemfaldsforpligtelse opgives, jf. AL § 25, stk. 6.

I TfS 2000, 683 LSR havde en jordbrugskommission givet tilladelse til, at et landbrugsareal blev overført til brug for opførelse af en vindmølle under den betingelse, at arealet tilbageførtes vederlagsfrit, når anvendelse til vindmølleplads ophørte. Landsskatteretten antog, at udgiften til erhvervelse af arealet kunne afskrives efter reglerne om afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelse, ligesom der efter de samme regler kunne afskrives på udgiften til etablering af et vejstykke i tilknytning til vindmøllen. Henset til usikkerheden om pligtens opfyldelsestidspunkt fandt Landsskatteretten, at der kunne ske afskrivning over en periode på 25 år.

I SKM2010.760.ØLR indgik Skatteministeriet et retsforlig om anerkendelse af afskrivning på golfbaneanlæg under hensyn til forventet tvungen ophør af virksomheden med drift af golfbane ved udløbet af tidsbegrænset lejemål den 1. august 2023. Baggrunden for retsforliget er omtalt i Skatteministeriets kommentar SKM2010.832.SKAT. Det fremhæves i denne kommentar, at retsforliget er et udtryk for, at der fortsat er adgang til afskrivning af en anlægsinvestering, selv om de almindelige afskrivningsbetingelser ikke er opfyldt, når der er ført bevis for, at virksomheden efter et bestemt åremål vil blive indstillet som følge af hjemfaldsklausul, nedrivningsklausul eller lignende. Der skal være tale om et sikkert bevis for, at videreførelse af virksomheden ikke vil være mulig, men at den skal indstilles uden erstatning eller anden form for kompensation for anlægsinvesteringer m.v. Efter Skatteministeriets opfattelse er beviskravene strenge, og det er derfor ikke tilstrækkeligt at henvise til risiko for opsigelse af lejemålet efter udløb af uopsigelighedsperioden.

Fikseret beløb
Det er en betingelse for afskrivning efter hjemfaldsreglerne i AL § 25, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved hjemfaldet, jf. ovenfor. I TfS 1994, 603 LSR blev hjemfaldspligten vedrørende et byggeforeningshus forlænget fra år 1990 til år 2060 mod betaling af 75.000 kr. Deklarationen blev i forbindelse med hjemfaldet ændret således, at tilbagekøbssummen for grundarealet blev forhøjet fra den i 1913 erlagte købesum til 150.000 kr. Da tilbagekøbssummen oversteg anskaffelsessummen, fremkom der ikke noget tab, hvorfor der ikke kunne afskrives på de 75.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende tidspunkt kan fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, jf. LSRM 1959.135. Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat til et bestemt beløb. Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger.

I SKM2001.211.LSR nægtede Landsskatteretten en skatteyder ret til at afskrive efter hjemfaldsreglerne på en ulempeerstatning afholdt til køb af et areal til opstilling af en vindmølle. Overførslen af arealet til skatteyderen var gjort betinget af, at det skete tilbageskødning, når anvendelsen til vindmølleformål ophørte. I tilfælde af at der ikke i forbindelse med tilbageskødningen kunne opnås enighed om prisfastsættelsen, ville overdragelsessummen blive fastsat ved voldgift. Som begrundelse for at der ikke kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne henviste Landsskatteretten dels til, at det ikke var muligt at fiksere et eventuelt tab i forbindelse med tilbageskødning til moderejendommen, dels til at prisen for arealet, hvis der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, ville blive fastsat ved voldgift.

I SKM2001.551.LSR skulle tilbageskødning af et areal, hvorpå der var opført en vindmølle, ifølge aftale ske til dagspris. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at der var mulighed for at fiksere et eventuelt tab i forbindelse med tilbageskødningen, hvorfor skatteyderen var ikke berettiget til at afskrive på anskaffelsessummen efter hjemfaldsreglerne.

Tilsvarende kunne der ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne i SKM2005.500.HR, da det ikke i det berørte indkomstår kunne fastslås, om og i givet fald med hvilket beløb, skatteyderen ville lide tab i forbindelse med tilbageskødningen af en vindmølleparcel.

Hvis det aftales, at en skatteyder mod at betale et beløb frigøres fra en hjemfaldsforpligtelse, ophører retten til at afskrive efter hjemfaldsreglerne i AL § 25 fra og med det indkomstår, hvori aftalen om frikøb indgås. I visse situationer vil der imidlertid kunne afskrives på ejendommens bygninger efter AL § 14. Dette er tilfældet, hvor der på frikøbstidspunktet endnu ikke er afskrevet et beløb, svarende til bygningens anskaffelsessum. I så fald kan restbeløbet afskrives, forudsat at de almindelige betingelser for at afskrive efter AL § 14 er opfyldt.

Det vederlag, der betales for frikøbet, kan i det omfang beløbet vedrører ejendommens afskrivningsberettigede bygninger, afskrives efter afskrivningsloven.

Hvis det følger af vilkårene for påtagelsen af hjemfaldsforpligtelsen, at der som kompensation for, at ejendommen på hjemfaldstidspunktet skal afstås, ydes erstatning for grunden med et fast beløb, mens der for bygningen ydes erstatning efter vurdering på hjemfaldstidspunktet, kan ingen del af betalingen for frikøbet anses for at vedrøre bygningen, og der kan derfor ikke afskrives på frikøbsbeløbet. Hvor vilkårene derimod går ud på, at der skal ydes erstatning for afståelsen af grunden med et fast beløb, mens der ikke ydes erstatning for bygningen, vil den del af frikøbsbeløbet, der kan henføres til bygningen, kunne afskrives efter AL § 14, forudsat at betingelserne for at afskrive efter denne bestemmelse er opfyldt.

Den afskrivningsberettigede del af frikøbsbeløbet beregnes således:

Frikøbsbeløb x bygningsværdi

Bygningsværdi +grundværdi - erstatningsbeløb

Hvis en skatteyder, der har afskrevet på en hjemfaldsforpligtelse efter AL 25, mod betaling af et beløb får udskudt hjemfaldstidspunktet, er det beløb, der er betalt for udskydelsen, ikke fradragsberettiget i betalingsåret, men indgår i afskrivningsgrundlaget efter hjemfaldsreglerne, jf. TfS 1997, 916 LSR. Det beløb, der er betalt for udskydelsen, tillægges det resterende afskrivningsgrundlag (oprindeligt afskrivningsgrundlag fratrukket maksimalt mulige afskrivninger), og det nye afskrivningsgrundlag skal fordeles over perioden frem til det ny hjemfaldsår. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: 

Eksempel:

Afskrivningsgrundlag for en ejendom købt i 2000 300.000 kr.
Afskrivninger 2000-2007 (maksimalt mulige) 34.000 kr.
Resterende afskrivningsgrundlag 266.000 kr.

I 2008 udskydes hjemfaldstidspunktet til 2034:

Betaling for udskydelsen 70.000 kr.
Nyt afskrivningsgrundlag 336.000 kr.
 

Det nye afskrivningsgrundlag afskrives efter tabellen i bek. nr. 1289 af 13. december 2005, idet det lægges til grund, at der er 26 år frem til hjemfaldstidspunktet.