AL indeholder i § 40, stk. 1-5, regler om afskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver mv. Erhverver kan afskrive fuldt ud i aftaleåret, mens han ikke har afskrivningsret i afståelsesåret, jf. AL § 40, stk. 1 og 4.

Afskrivningerne efter AL § 40, er som for de øvrige afskrivninger efter afskrivningsloven, ubundne. For personer fragår foretagne afskrivninger i den personlige indkomst, se dog PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og 12 (anpartsreglerne).

Om beskatning af fortjeneste og tab ved overdragelse af goodwill, andre immaterielle aktiver og godtgørelser i form af engangsvederlag henvises til LV, afsnit E.I.4 og E.I.5.

Efter AL § 40, stk. 1, kan der ske afskrivning af det kontantomregnede vederlag for goodwill. Om definitionen af goodwill i skattemæssig henseende, se afsnit E.I.4.1.1. Reglerne for goodwill er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995 om beskatning af goodwill mv. og i cirkulære nr. 133 af 19. august 1996.

Efter AL § 40, stk. 1, kan afskrivning ske fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen. Tidspunktet for påbegyndelse af afskrivningen er en fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at afskrivningen er betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af aktivet, jf. AL § 1.

SKM2006.641.HR vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der allerede i indkomståret 2000 - og ikke først i indkomståret 2001 - var indgået en endelig og bindende aftale om køb af et revisionsfirma, således at der fra og med dette indkomstår kunne afskrives på den erhvervede goodwill, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 1. Efter en konkret vurdering af de indgåede aftaler samt henset til en af samtlige parter underskrevet pressemeddelelse om overdragelse af revisionsvirksomheden fandt Højesteret, at endelig og bindende aftale blev indgået inden udgangen af 2000, således at der kunne afskrives fra og med indkomståret 2000. 

Goodwill afskrives på grundlag af anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt. Afskrivningen er ubunden, hvor den efter de tidligere gældende regler har været bunden.

Afskrivningsperioden er ved lov nr. 1105 af 29. december 1997 om afkortning af afskrivningsperioden for goodwill m.v. for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere afkortet fra 10 til 7 år. Efter AL § 60 kan goodwill, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og som er afskrivningsberettiget efter den tidligere bestemmelse i LL § 16 F, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Afskrivningen er dog i forhold til de tidligere gældende regler ubunden fra og med indkomståret 1999.

AL § 40, stk. 2, omhandler afskrivning af den kontantomregnede anskaffelsessum for en række immaterielle aktiver, som f.eks. særlig fremstillingsmetode (knowhow) eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller varemærke samt afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings - eller lejekontrakt. Forfatter- og kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer. Udgifter til anskaffelse af tidsubegrænset brugsret til edb-programmer afskrives dog efter reglerne i AL kap. 2 om driftsmidler og skibe, se afsnit E.C.2.

Generelt om immaterielle rettigheder og afgrænsningen heraf, se afsnit E.I.4.2.

Som hovedregel kan anskaffelsessummen for disse aktiver m.m. afskrives fra og med aftaleåret med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere som nævnt under E.C.5.3.2 er 7 år. Efter AL § 60 kan andre immaterielle aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998 dog kun afskrives med indtil 10 pct. årligt, idet afskrivningen dog i forhold til de hidtil gældende regler er ubunden fra og med indkomståret 1999. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Afskrivningen efter AL § 40, stk. 2, er ubunden. Endvidere er der fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivning i afståelsesåret, jf. AL § 40, stk. 2 og 4.

Med virkning fra og med indkomståret 2008 finder den nævnte hovedregel ikke anvendelse for udgifter til bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter, idet anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Dette fremgår af AL § 40, stk. 2, 2. pkt., der ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, blev indsat i afskrivningsloven. 

Den nævnte hovedregel finder endvidere ikke anvendelse for immaterielle aktiver (rettigheder), som er beskyttet efter f.eks. ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år. For sådanne aktiver erstattes afskrivningssatsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden. Bestemmelsens formulering indebærer, at afskrivningssatsen er den samme ved erhvervelse af tidsbegrænsede rettigheder under 7 år, uanset om  rettigheden erhverves midt i beskyttelsesperioden eller op til beskyttelsesperiodens udløb. Reglen kan illustreres med følgende eksempel: En rettighed er beskyttet efter lov om ophavsret i 70 år. Hvis rettigheden i år 20 erhverves for en rådighedsperiode på 3 år, vil erhververen kunne afskrive med 1/3 pr. år. Selv om et afskrivningsberettiget aktiv erhverves for en kortere periode end den civilretlige beskyttelsesperiode, vil erhververen således kunne fordele afskrivningerne over rådighedsperioden. For så vidt angår rettigheder beskyttet efter anden lovgivning, der er erhvervet før den 1. januar 1999, se det tilsvarende afsnit i LV 2007-4.

Erhververen af en løbende ydelse kan efter AL § 40, stk. 2, 3. pkt., ikke afskrive på anskaffelsessummen, når erhververen er identisk med yderen af den løbende ydelse, dvs. når afståelsen/erhvervelsen er omfattet af bestemmelsen i LL § 12 B, stk. 7.

Et aktieselskab havde i medfør af en overenskomst med en arkitekt forpligtet sig til opførelse af et prøvehus og dermed opnået ret til produktion og salg af huset for en årrække, der ikke var tidsbestemt. Selskabet havde i forbindelse med udvikling af det i overenskomsten omhandlede byggesystem til opførelse af parcelhuse afholdt udgifter til projektering mv. samt udgifter til opførelse af prøvehuset på tilsammen 620.304 kr. ud over den pris, der opnåedes ved salg af prøvehuset. Selskabet blev anset berettiget til at afskrive den samlede udgift over 10 år i henhold til LOSI § 15 - nu AL § 40, stk. 2, idet udgiften måtte anses som betaling for den erhvervede udnyttelsesret. Et beløb på 20.000 kr., som en skatteyder betalte for at opnå en eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed afskrivningsberettiget i medfør af LOSI § 15 - nu AL § 40, stk. 2, LSRM 1983.88. Et vederlag på 200.000 kr., som indehaveren af et varehus havde betalt ejeren af en nabogrund for at opnå en tinglyst vej- og færdselsret på grunden, anså Landsskatteretten som et vederlag for at opnå en leje- eller forpagtningskontrakt som omhandlet i § 2, nr. 5 i LOSI, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2, og da der var tale om en ikke-tidsbegrænset rettighed, kunne vederlaget afskrives over 10 år i medfør af LOSI § 15, - nu AL § 40, stk. 2, jf. LSRM 1986.8. Om afskrivning af vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger, se LSRM 1983.85.

I SKM2002.7.ØLR blev der i forbindelse med en revisors udtræden af et revisionsselskab bl.a. indgået en aftale om, at revisionsselskabet hvert år i de følgende 12 år havde krav på 10 pct. af de honorarindtægter, som den udtrædende revisor modtog fra tidligere klienter. Landsskatteretten fandt ikke, at værdien af den afståede klientporteføjle kunne sidestilles med vederlag/udgifter til erhvervelse af en udbyttekontrakt, hvorfor selskabet ikke var afskrivningsberettiget i henhold til den dagældende LOSI § 15 (nu AL § 40, stk. 2,), ligesom Landsskatteretten ikke fandt, at selskabet kunne foretage afskrivninger med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a.

SKM2009.561.ØLR havde et selskab, der solgte goodwill og var blevet vederlagt med 15 pct. af bruttohonorarindtægterne fra de overdragne klienter, ikke ret til at foretage skattemæssige afskrivninger i henhold til den dagældende bestemmelse i LL § 16 F, stk. 2, (nu AL § 40, stk. 2), idet der ikke var blevet ydet vederlag for erhvervelsen af en allerede bestående udbyttekontrakt. Der kunne heller ikke afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Som et eksempel på at kravene til bevis for at en udbyder af investeringsprojekter havde erhvervet rettigheder, der kunne overdrages til investorerne, se SKM2002.131.LSR og SKM2002.132.LSR om investering i oliefelter i USA.

I SKM2007.351.SR blev en "working interest", der gav indehaveren ret til en nettoandel af indtjeningen ved udnyttelse af et olie- og gasfeld i Texas, anset for en udbyttekontrakt, der er afskrivningsberettiget efter AL § 40, stk. 2.

SKM2010.87.LSR (appelleret) vedrørte en skatteyder, der i årene 2001-2004 havde investeret i andele i amerikanske olie- og gasprojekter. Andelene var udbudt som "working interest". Det fremgik af sagen, at der var tale om den type økonomisk interesse i et olie- og gasindvindingsprojekt, der i den amerikanske ligningsvejledning, "The International Revenue Manual", blev beskrevet som en "operating interest". Det fremgår af vejledningen, at der findes to former for økonomiske interesser i olie- og gasindvindingsprojekter, dels "an operating interest", dels "a non-operating interest". Den afgørende forskel mellem "an operating" og "a non-operating interest" er, at ejeren af en "operating interest" hæfter for samtlige omkostninger i forbindelse med driften af olie- og gaskilden, hvorimod ejeren af en "non-operating interest" ikke hæfter for nogen del af driftsudgifterne, men alene modtager en andel af overskuddet. Ejeren af en "operating interest" kan, i modsætning til ejeren af en "non-operating interest", afskrive på driftsmateriel, mens de begge kan foretage nedskrivninger på mineraler. Landsskatteretten fandt, at betalingen for den erhvervede working interest skulle fordeles på de underliggende aktiver, dvs. på lejekontrakt og materiel, efter deres markedsværdi. I mangel af oplysninger om markedsværdien fordeltes anskaffelsessummen i den konkrete sag med en tredjedel på lejekontrakten og to tredjedele på materiellet. Den del af anskaffelsessummen, der henførtes til lejekontrakten, skulle afskrives efter AL § 40, stk. 2, mens materiellet skulle afskrives efter reglerne i AL § 5, stk. 1-3, om afskrivning på driftsmidler. Med henvisning til Højesteretsdommene SKM2007.773.HR, SKM2007.775.HR og SKM2008.465.HR (se om dommene i afsnit E.C.4.3) afviste Landsskatteretten, at der kunne afskrives på udbyderhonorar, udgift til agent, markedsføring og projektgennemgang. Disse udgifter blev anset for formueudgifter, som ikke er fradragsberettigede, jf. SL § 6, 2. led.

Ny tekst startI SKM2010.464.LSR ansås investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder ligeledes ikke for erhvervelse af en udbyttteret efter AL § 40, stk. 2, men for erhvervelse af en ejerandel i en erhvervsmæssig virksomhed omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 10. Se om afgørelsen DJV Erhvervsbeskatning, afsnit C.C.3.1.4.Ny tekst slut

Årsagen til, at afskrivningsgrundlaget skulle opgøres forskelligt i SKM2007.351.SR og SKM2010.87.LSR, er, at der i den førstnævnte sag alene fandtes at være tale om erhvervelse af en udbytteret, mens der i SKM2010.87.LSR fandtes at være tale om erhvervelse af en andel af en virksomhed.

Betaling for ulempeerstatning/brugsret for et areal, der blev ydet i forbindelse med opførelse af en vindmølle, fandtes i SKM2003.406.VLR ikke at være betaling for en tidsmæssigt ubegrænset rettighed. Der blev herved lagt vægt på, at der var blevet indgået en aftale om brugsret, der begrænsede sig til opførelse af én bestemt vindmølle, idet det fremgik af aftalen, at brugsretten skulle udnyttes inden 5 år fra, at byggetilladelse forelå, og at beløbet skulle betales, når fundamentstøbningen til den enkelte vindmølle blev påbegyndt. Der blev herefter tilladt afskrivning på det betalte beløb efter den tidligere bestemmelse i LL § 16 F.

I SKM2005.47.LSR fandtes det ikke dokumenteret, at der var sket erhvervelse af en navneret. Det udtaltes i øvrigt i afgørelsen, at retten til at vælge repræsentanter og suppleanter til et repræsentantskab ikke er omfattet af AL § 40, stk. 2. Der blev herved lagt vægt på, at stemmerettigheder ikke er direkte nævnt i AL § 40, stk. 2, og at stemmerettigheder ikke kan sidestilles med de eksempler på rettigheder, der er nævnt i bestemmelsen.

SKM2005.500.HR angik bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder havde købt det jordareal, hvorpå en vindmøllen skulle stilles, eller om det betalte beløb var ydet for en midlertidig rådighedsindskrænkning. Højesteret fandt, at hele det omstridte beløb måtte anses som vederlag for det overdragne areal, idet opstillingen og driften af vindmøllen reelt ikke påførte ejeren af den omliggende ejendom gener. 

SKM2008.544.SR vedrørte bl.a. det situation, at bortforpagterne ønskede at overdrage en landbrugsvirksomhed til en ny ejer. Forpagtningsaftalen var indgået inden 1. januar 2006, og forpagteren havde vederlagsfrit modtaget betalingsrettigheder ved førstegangstildelingen i 2005 på grundlag af det forpagtede areal. Ifølge forpagtningsaftalen skulle forpagter senest ved forpagtningens ophør vederlagsfrit levere betalingsrettigheder til bortforpagterne. Overdragelsen skulle finde sted inden levering af betalingsrettigheder til bortforpagterne, og den nye ejer skulle indtræde i forpagtningsaftalen. En betaling fra den nye ejer af bortforpagternes landbrugsvirksomhed til bortforpagterne, for at indtræde i retten til at modtage betalingsrettigheder vederlagsfrit fra forpagteren, fandtes at skulle behandles efter AL § 40, stk. 2.

I SKM2009.734.LSR afviste  Landsskatteretten, at et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne foretage fradrag for afskrivninger på overfartsrettigheder omfattet af tonnageskatteordningen efter AL § 40, stk. 2. Det blev herved lagt til grund, at fradragsbegrænsningen i tonnageskattelovens § 15, stk. 3, 1 pkt., også omfatter aktiver omfattet af tonnageskatteloven.

For så vidt angår den skattemæssige behandling af udgifter afholdt til erhvervelse af filmrettigheder og begrænsede brugsrettigheder til filmrettigheder henvises til omtalen heraf i afsnit E.I.4.2.1.

Generelt om definition af andre immaterielle aktiver end goodwill og afgrænsningen heraf overfor goodwill, se afsnit E.I.4.2.

AL § 40, stk. 3, indeholder regler om afskrivning af godtgørelse, der er ydet i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, visse vederlag ydet for påtagelse af konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af visse pensionstilsagn.

Om godtgørelser mv. og afgrænsningen heraf, se afsnit E.I.4.2.3 og E.I.4.2.4. Sådanne godtgørelser og vederlag afskrives af yderen med indtil 1/7 årligt, idet dog godtgørelser og ydelser, hvor pligten til at udrede de pågældende ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt. Afskrivningen er i modsætning til tidligere regler ubunden.

Der er dog efter AL § 40, stk. 3, 2. pkt., adgang til at straksfradrage sådanne ydelser, når ydelserne tilsammen udgør en andel fastsat som mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed.

AL § 40, stk. 4, indeholder en regel om, at der ikke kan foretages afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver samt retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i det indkomstår, hvor et aktiv som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, sælges eller opgives. Udløb af en rettighed sidestilles ikke med rettighedens opgivelse, jf. SKM2001.189.LR. Reglen er en konsekvens af, at der er adgang til fuld afskrivning i aftaleåret, jf. ovenfor under Afsnit E.C.5.3.

Anskaffelsessum på goodwill, andre immaterielle aktiver, godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende samt vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul, når vederlaget ydes én gang for alle, og vederlag for afløsning af pensionstilsagn, skal kontantomregnes, jf. AL § 45.

De nærmere retningslinier for, hvorledes kontantomregningen skal ske, er beskrevet i afsnit E.C.1.2.1. Afskrivning på vederlag for rettigheder mv., som måtte være erhvervet før den 19. maj 1993, sker efter de tidligere regler i LOSI. Se herom LV 1993, afsnit E.C.8.

For rettigheder mv., hvorom der før den 19. maj 1993 er indgået endelig aftale om overdragelse, foretages der afskrivning på grundlag af den nominelle købesum, mens købesummen skal kontantomregnes for så vidt angår rettigheder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere.

Ved afskrivning på de i AL § 40, stk. 3, nævnte ydelser, dvs. godtgørelse for opgivelse af agentur og lignende samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler, skal der dog kun foretages kontantomregning, hvis de pågældende godtgørelser og vederlag er erhvervet den 18. november 1993 eller senere. De omkostninger, der har været i forbindelse med erhvervelsen af rettigheden, f.eks. udgift til advokat, revisor og lignende, indgår i afskrivningsgrundlaget. Opnås der senere en dekort i købesummen, skal afskrivningsgrundlaget nedsættes med den opnåede dekort, hvis den opnåede dekort har hjemmel i den oprindelige købeaftale, UfR 1966.493 ØLD.

Om afskrivningsgrundlaget, når vederlaget helt eller delvis ydes i form af en løbende ydelse, se afsnit E.I.2.4. Er en rettighed erhvervet som gave eller arveforskud benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat ved erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum. Om afskrivningsgrundlaget for rettigheder, der er erhvervet ved arv, se LSRM 1968.128 (afskrivning på anskaffelsessummen for en arvet udbyttekontrakt).

Efter AL § 40, stk. 5, sker der en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Det kan være mellem et selskab mv. og en person eller mellem selskaber mv. indbyrdes. Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved overdragelse af goodwill kan opnås skattemæssige fordele på grund af det forhold, at erhververen som udgangspunkt kan afskrive på den fulde anskaffelsessum, medens overdrageren alene beskattes af en opnået fortjeneste.

Erhververens afskrivningsgrundlag opgøres i sådanne tilfælde som anskaffelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den ikke- afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum, hvilket beløb svarer til overdragerens skattepligtige fortjeneste med tillæg af den uafskrevne del af overdragerens afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Bestemmelsen gælder alene for overdragelse af goodwill. I bestemmelsen er anvendt udtrykket selskaber mv., hvormed menes den type af selskaber mv., som er nævnt i SEL §§ 1 og 2 og FBL § 1, uanset om disse måtte være fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige eller uden skattepligt her til landet.

Et dansk moderselskab havde spurgt Ligningsrådet om de afskrivningsmæssige konsekvenser i forbindelse med moderselskabets erhvervelse af goodwill fra nogle udenlandske datterselskaber. Ligningsrådet svarede, at moderselskabets erhvervelse af goodwill fra et udenlandsk datterselskab ville medføre, at moderselskabets afskrivningsgrundlag i henhold til LL § 16 F, stk. 4, - nu AL § 40, stk. 5, skulle nedsættes med hele anskaffelsessummen for den fra datterselskabet erhvervede goodwill, idet ingen del af datterselskabets goodwill havde kunnet afskrives efter danske regler, da datterselskabet ikke havde været skattepligtigt til Danmark. Svaret blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at det danske moderselskabs afskrivningsgrundlag skulle nedsættes med det udenlandske selskabs ikke afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen opgjort efter danske regler, hvorved overdragerens skattepligtsforhold var uden betydning, TfS 2000, 65 LSR.

Overdragelse mellem personer er ikke omfattet. Bestemmelsens afgrænsning af interesseforbundne parter afviger fra den sædvanlige forståelse af begrebet, jf. om den sædvanlige forståelse heraf, afsnit E.I.4.1.3.1.

Afgrænsningen i AL § 40, stk. 5, omhandler overdragelser, hvor den ene af parterne i overdragelsen som følge af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber mv., hvori den pågældende personkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

Overdragelser mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber vil således være omfattet af bestemmelsen. Eksempelvis vil overdragelser mellem moder- og datterselskaber, hvor moderselskabet ejer mere end 50% af aktiekapitalen, være omfattet af bestemmelsen. Bestemmende indflydelse - direkte eller indirekte - vil også foreligge ved overdragelse mellem selskaber m.v., hvor aktionærkredsen i hvert af selskaberne samlet opfylder kravet om bestemmende indflydelse i begge selskaber samt ved overdragelse mellem en gruppe af personer og et selskab m.v., hvor der er sammenfald mellem aktionærer og personerne fra gruppen, der opfylder kravet om bestemmende indflydelse. Eksempelvis vil overdragelse fra et interessentskab til et selskab eller omvendt være omfattet af AL § 40, stk. 5, hvis den samme kreds af personer i forhold til såvel interessentskabet som selskabet besidder mere end 50% i ejerandel/kapitalandel eller råder over mere end 50% af stemmerne.

En overdragelse fra et interessentskab til et A/S, hvor tre interessenter i I/S'et ejer en andel på 1/3 hver, og hvor to af interessenterne tilsammen ejer mere end 50% af aktierne og/eller råder over mere end 50% af stemmerne, vil være omfattet af AL § 40, stk. 5. Ligningsrådet blev spurgt, hvorvidt overdragelsen af tandlægevirksomhed fra et af tandlægerne X og Y hver især 50% ejet tandlæge-ApS til et nystiftet ApS eller til et nystiftet interessentskab, ejet af tandlægerne X og Z med hver 50%, ville være omfattet af værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4, -nu AL § 40, stk. 5. Ligningsrådet fandt, således som sagen forelå oplyst, at ingen af overdragelsens parter kunne anses for at have bestemmende indflydelse i LL § 16 F, stk. 4's forstand, TfS 1997, 87.

I SKM2005.434.LSR, der angik overdragelse af en virksomhed mellem to selskaber med identisk anpartshaverkreds, skulle afskrivningsgrundlaget for goodwill nedsættes i medfør af AL § 40, stk. 5. 

 

 

Det følger af AL § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., at fortjeneste eller tab ved salg eller opgivelse af goodwill og andre immaterielle aktiver skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Hvis der i forbindelse med afståelse af en udbytteret sker beskatning efter bestemmelserne i LL § 12 B, stk. 6, anvendes AL § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., dog ikke. Dette skyldes, at der i LL § 12 B er fastsat regler, der regulerer beskatningen ved de oprindelige parters afståelse af en løbende ydelse. Disse regler hænger sammen med bestemmelsens regler om opgørelse af saldo m.v. Senere erhververes afståelse af udbytteretter er derimod omfattet af AL § 40, ligesom en sådan erhverver kan afskrive efter AL § 40, stk. 2.

I SKM2009.560.VLR havde et selskab overdraget sine rettigheder til nogle lejede lokaler på en havn og i den forbindelse modtaget et vederlag på 17,5 mio. kr. Det var et led i lejeaftalen, at selskabet forpligtede sig til at nedrive bygningerne på den lejede grund. Landsretten afviste, at udgiften kunne fradrages i afståelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten ved salget af rettighederne til de lejede lokaler efter AL § 40, stk. 6.

 

Se nu afsnit E.C.5.11.1