IndledningEtablering af virksomhed med indestående fra etableringskonto eller iværksætterkonto kan ske dels ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. ETBL § 5, stk. 2, og dels ved etablering af virksomhed i selskabsform, hviket vil sige ved anskaffelse af aktier eller anparter, jf. ETBL § 5, stk. 4.

Det var hidtil en betingelse for at hæve indskud, at der var sket etablering af virksomhed her i landet. Ved lov nr. 151 af 15. marts 2004 blev kravet om, at etablering af virksomhed kun kunne ske her i landet, ophævet. Ophævelsen medfører, at indskud kan anvendes til etablering af virksomhed i udlandet, hvad enten det er indenfor eller udenfor EU. Med denne lovændring sikres det, at etablerings - og iværksætterkontoordningen er i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser om fri etableringsret

Det kræves, at der efter etableringen er tale om en egentlig erhvervsmæssig virksomhed. I sagen SKM2004.260.VLR opfyldte en journalist ikke kravet om etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed efter ETBL § 5, stk. 1. Det blev oplyst, at han i indkomstårene 1984 - 1990 havde fratrukket indskud på etableringskonto. I en artikel med overskriften "Kone købes" havde han oplyst, at han havde ca. 200.000 kr. indestående på en etableringskonto, som han ikke selv kunne bruge. På grundlag af artiklen fik han en henvendelse fra H, der angav at have en konsulentvirksomhed. Der blev indgået en aftale om i fællesskab at producere en kultur- og informationsfilm. Samtlige rettigheder til projektet tilhørte Hs virksomhed, der overdrog 20 pct. af produktions-/manuskriptrettighederne til journalisten for 200.000 kr., der blev indbetalt mod frigivelse af etableringskonto. Landsretten fandt, at der ikke var etableret selvstændig erhvervsvirksomhed jf. ETBL § 5, stk. 1, idet der ikke forelå nærmere oplysninger om aktiviteter med henblik på at realisere idéen om at producere filmen. Projektet blev ikke gennemført, og samarbejdsoverenskomsten med H resulterede ikke i en registreret omsætning. Herefter konstaterede landsretten, at det ikke er nødvendigt at tage stilling til, om journalisten havde opfyldt kravet til personlig arbejdsindsats jf. ETBL § 5, stk. 2.

Indskud kan hæves ved og efter etablering af en virksomhed, der skal drives eller bliver drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening, jf. E.D.2.7.

Ordningen er fra den 1. juli 2004 udvidet til også at omfatte etablering af virksomhed i selskabsform, jf. ETBL § 5, stk. 4. Denne mulighed omtales nedenfor. Først omtales bestemmelsen i ETBL § 5, stk. 2, om etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi. Herefter behandles etablering af virksomhed i selskabsform i afsnit E.D.2.5.1.2.

I ETBL § 5, stk. 2, er der opstillet to betingelser for etablering af selvstændig virksomhed. Den første betingelse er af økonomisk karakter, mens den anden er et krav om en personlig arbejdsindsats. Om kravet om personlig arbejdsindsats, se afsnit E.D.2.5.3.

Økonomisk betingelse. EtableringsgrænseEtablering af selvstændig virksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger et grundbeløb, som reguleres efter PSL § 20.

Som et led i 2009-skattereformen blev reguleringen efter PSL § 20 suspenderet i 2010. Suspensionen af reguleringen er som en del af Genopretningspakken fra juni 2010 forlænget til også at omfatte 2011, 2012 og 2013.

Ved lov nr. 174 af 4. marts 2011 blev der fastsat et nyt grundbeløb for etableringsgrænsen i 2010-niveau. Beløbet blev fastsat til 80.000 kr. Etableringsgrænsen for henholdsvis 2010 og 2011 er således 80.000 kr., jf. suspensionen af reguleringen efter PSL § 20. For 2008 var beløbet 110.100 kr. og for 2009 113.900 kr.

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren selv starter, eller en bestående virksomhed, som kontohaveren overtager. Etablering foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil har drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver kommer op over etableringsgrænsen for det pågældende år. Om anskaffelse af kommanditanparter, se E.D.2.5.4

Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil havde drevet virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, er anset for etablering af ny virksomhed, jf. TfS 1987, 431.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld, f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.

Formuegoder, der er anskaffet i de 3 år, der ligger forud for etableringsåret, indgår i virksomhedens anskaffelsessum. Disse aktiver medregnes med deres fulde anskaffelsessum, selv om der er afskrevet på aktiverne i årene før etableringsåret.

De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet, er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning med etableringskontomidler, jf. E.D.2.6. Herudover kan medregnes småaktiver og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges fradraget eller afskrevet. Ligeledes kan medregnes edb-software samt driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til efterforskning af råstoffer. Blandede driftsmidler kan medregnes med den del af anskaffelsessummen, der svarer til den forventede erhvervsmæssige benyttelse.

En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen medregnes. 

For bygninger mv., dræningsanlæg, markvandingsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle aktiver, hvor anskaffelsessummen efter AL § 45 skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, jf. ETBL § 5, stk. 2, 3. pkt. Se afsnit E.D.2.6. Endvidere kan der medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris. Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i etableringsbeløbet, hvis dette herved når op over henholdsvis 110.100 kr. i 2008 og 113.900 kr. i 2009. Etableringsbeløbet for henholdsvis 2010 og 2011 er 80.000 kr., jf. ovenfor. Selv om anskaffelsessummen for udbyttekontrakter ikke kan forlods afskrives, kan sådanne anskaffelsessummer dog fortsat medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet. Det samme gælder anskaffelsessummen for de biler, der ikke kan forlods afskrives (biler, der er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøj, der er berigtiget med halv omsætningsafgift).

Et fastsat depositum i en forpagtningskontrakt kan ikke medregnes som anskaffelsessum i henhold til ETBL § 5, stk. 2.

I den bindende forhåndsbesked SKM2005.17.LR er der taget stilling til, om der kan anvendes etableringskontomidler til forlods afskrivning på aktiver, der er erhvervet ved succession. Ved erhvervelse af en landejendom var skatteyderen indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling for så vidt angår ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Spørgsmålet var, om der kan foretages forlods afskrivninger på aktiver ved successionen svarende til den uafskrevne del af anskaffelsessummen, som skatteyder har succederet i. Ligningsrådet svarede bekræftende hertil. Med hensyn til anskaffelsestidspunkt i relation til etableringskontoloven for de aktiver, skatteyderen erhverver ved succession, er det samme tidspunkt som det tidspunkt, hvor skatteyderen i øvrigt erhverver ejendommen.

Endvidere indgår udgifter, der er afholdt til brug for virksomheden, i den samlede anskaffelsessum for etableringsgrænsen efter ETBL § 5, stk. 2, som for 2008 er på 110.100 kr. og for 2009 113.900 kr. Etableringsgrænsen for henholdsvis 2010 og 2011 er 80.000 kr., jf. ovenfor. Se afsnit E.D.2.6, hvor udgifter afholdt til brug for virksomheden omtales.

Ved lov nr. 151 af 15. marts 2004 blev der indført mulighed for at anvende indskud på etableringskonto til erhvervelse af virksomhed i selskabsform, dvs. til køb af aktier eller anparter, jf. ETBL § 5, stk. 4. Med erhvervelse sidestilles stiftelse af selskab. Formålet er, at etableringskontoordningen ikke skal gøre forskel mellem køb af et selskab og køb af en virksomhed, der ejes personligt.

En skatteyder kunne hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i et investeringsselskab, jf. ABL § 19, stk. 2, der var et aktieselskab, hvis investeringen udgjorde mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis skatteyderen hævede etableringskontomidler i forbindelse med investeringen i investeringsselskabet, skulle 5 pct. af det hævede beløb medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, i hvilket indskuddet anvendes til erhvervelse af aktier, og i de følgende 9 indkomstår, SKM2010.40.SR

Erhvervelse af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger etableringsgrænsen, som udgør 80.000 kr. for henholdsvis 2010 og 2011. Beløbet udgør 110.100 kr. for 2008 og 113.900 kr. for 2009.

Personlig arbejdsindsatsVed etablering af virksomhed i selskabsform kræves, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder i det indkomstår, hvor indskud anvendes til stiftelse eller erhvervelse af selskabet og det efterfølgende indkomstår. Erhverves eller stiftes selskabet i en koncernstruktur, stilles der ikke krav om, at arbejdet skal udføres for et bestemt selskab i koncernen. Der stilles blot krav om, at der deltages med personlig arbejdsindsats i et eller flere selskaber i koncernen således, at den samlede arbejdsindsats i de pågældende selskaber opfylder kravet, jf. ETBL § 5, stk. 4, 2. pkt.

Vurderingen af, om den personlige arbejdsindsats i selskabet opfylder lovens krav, foretages på samme måde, som arbejdsindsatsen vurderes i forbindelse med etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. E.D.2.5.3.

Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats. Reglerne svarer til arbejdsindsatsreglerne, som gælder for de selvstændigt erhvervsdrivende.BetingelserDer er en række betingelser, som skal være opfyldt for, at indskud kan anvendes til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 1 - 3:

1) Der skal være tale om et kvalificeret aktiekøb, så indehaveren på samme måde som ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for at have en væsentlig, aktiv interesse i virksomheden. Der stilles således krav om, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller tilsammen erhverver aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om man opfylder kravet til ejerandel eller stemmeandel i selskabet, medregnes alle aktier uanset, hvornår de er anskaffet. Det er derimod alene aktier, der er anskaffet inden for de sidste 3 år, der berettiger til at hæve etableringskontoindskud eller iværksætterkontoindskud. De 3 år er valgt ud fra en antagelse om, at aktier anskaffet inden for de sidste 3 år i mange tilfælde ikke er fuldt ud finansieret.

Eksempel 1
En person ejer 24 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden. Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen således, at ejerandelen bliver på 29 pct. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.) kan der ske hævning af indskuddene svarende til anskaffelsessummen, når de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Der kan derimod ikke ske hævning af indskuddene vedrørende de aktier, der er anskaffet for 4 år siden.

Eksempel 2
En person ejer 76 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden. Uanset at ejerandelen er mindst 25 pct., kan der ikke ske hævning af indskud, idet anskaffelsessummen for disse aktier ikke tæller med ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt. Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.), kan der ske hævning af indskuddene svarende til anskaffelsessummen.

2) Der skal være tale om et aktivt driftsselskab, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om virksomheder med mange finansielle aktiver. Aktierne eller anparterne skal således være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Ny tekst startAfgrænsningen heraf er ændret ved lov nr. 1380 af 28. december 2011Ny tekst slut. Tidligere ansås et selskab i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgjorde mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Ny tekst startVed lovændringen blev begge procentsatser ændret til 50 pct., og ændringen finder anvendelse på hævninger til anskaffelse af aktier og anparter, der finder sted den 1. januar 2012 eller senereNy tekst slut.

3) Erhvervelsen af selskabet skal have krævet fremskaffelse af kapital. Aktierne eller anparterne må således ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, som arv, arveforskud eller som gave. Det skyldes, at aktierne mv. i disse tilfælde ikke vil være erhvervet på en måde, der har krævet fremskaffelse af kapital.

Betingelserne skal være overholdt i 2 år, jf. ETBL § 7, stk. 11, 7. pkt. Når den 2-årige periode er udløbet, er der ikke længere krav om, at kontohaveren eller ægtefællen eller begge i forening ejer mindst 25 pct. af aktie- og anpartskapitalen eller har mere end 50 pct. af stemmerne. Endvidere vil der heller ikke længere gælde et krav om, at selskabet ikke i overvejende grad må bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Uanset de pågældende betingelser bortfalder allerede ved udløbet af den 2-årige periode, skal genbeskatningen dog ske over 10 år. Formålet med en længere periode for genbeskatning af fradragene end den periode, hvor de anførte betingelser skal være opfyldt, er at tage højde for de likviditetsmæssige problemer, som en genbeskatningsperiode på kun 2 år i nogle tilfælde ville kunne medføre.

Betingelserne skal også overholdes ved efterfølgende hævning af etableringskontoindskud til brug for køb af yderligere aktier fra tredjemand eller ved kapitalforhøjelse mv. i selskabet. For så vidt angår kravet om, at der skal ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der eksempelvis erhverves yderligere mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen fra tredjemand, blot den samlede ejerandel er på mindst 25 pct. (eller mere end 50 pct. af stemmeværdien indehaves).

I det bindende svar SKM2011.363.SR fandt Skatterådet, at midler fra en etableringskonto kunne anvendes til køb af aktier i et landbrug, da betingelserne i ETBL var opfyldt vedr. etablering og arbejdsindsats. For den del af købesummen, der blev givet som gave, kunne midler fra en etableringskonto ikke anvendes. En efterfølgende anpartsombytning med aktier i et andet landbrug ændrede ikke på, at betingelserne i ETBL var opfyldt. I det andet selskab, der var erhvervet samtidig med det første selskab, ville anpartsombytningen medføre, at betingelsen for arbejdsindsats blev opfyldt ved selve anpartsombytningen. Midler fra en etableringskonto kunne derfor anvendes vedr. erhvervelsen af dette selskab. Yderligere fandt Skatterådet, at midler fra en etableringskonto kunne anvendes ved en kontant kapitalforhøjelse.

Genbeskatning ETBL § 7, stk. 11 Har en person opnået fradrag ved at indskyde et beløb på en etableringskonto eller iværksætterkonto, og ønsker den pågældende senere at etablere sin virksomhed i selskabsform - eller at købe sig ind i et eksisterende selskab - skal der ske en skattemæssig udligning af det fradrag, som personen tidligere har foretaget.

Den skattemæssige udligning skal ske i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag. Genbeskatningen sker over en 10-årig periode med lige store årlige beløb fra og med det indkomstår, hvor indskud anvendes til at erhverve aktier eller anparter for, jf. ETBL § 7, stk. 11, 2. pkt. Denne regel gælder også ved anvendelse af reglerne i ETBL § 4, stk. 2, om fradrag uden indskud, jf. ETBL § 4, stk. 2, 3. pkt. hvorefter beløb, der er fradraget uden indskud, behandles efter reglerne om indskud. 

Genbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige indkomst. Alle de skattemæssige virkninger holdes hos den person, der har foretaget indskud på etableringskonto.  Selskabets afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller anparterne er købt for etablerings - eller iværksætterkontomidler.

Tillæg til personlig indkomst som procent af de anvendte etableringskontomidler ved genbeskatning fremgår af skemaet:

År for indskud  Årligt tillæg: Samlet tillæg:
1998 eller før880
1999 - 20015,555
2002 eller senere550



Størrelsen af genbeskatning afhænger af, hvornår etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med, at fradragsværdien af indskud på etableringskonto gradvist er reduceret gennem de seneste år. Tillægget til den personlige indkomst ved etablering i selskabsform er på størrelse med nutidsværdien af forøgelsen af virksomhedens indkomst ved anvendelse af etableringskontoindskuddene efter gældende regler. Desuden er der reguleret for, at tillægget ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtigt eller SP-bidragspligtigt.

Genbeskatningen sker således med 80, 55 eller 50 pct., men fordeles med lige store beløb over 10 år. Derved tages der hensyn til, at kontohaveren i årene umiddelbart efter etablering kan have likviditetsmæssige problemer, og at vedkommende eventuelt ikke kan optage lån på normale vilkår.

Genbeskatningen skal ske hos kontohaveren også i det tilfælde, hvor det er ægtefællen, der helt eller delvist anskaffer aktier eller anparter i det pågældende selskab, jf. ETBL § 5, stk. 7, 2. pkt.  Indskud kan hæves ved og efter anskaffelsen af aktier, som ejes eller skal ejes af kontohaverens ægtefælle helt eller delvist. Genbeskatningen skal i dette tilfælde ske hos kontohaveren, idet det er kontohaveren, der ved den tidligere indkomstopgørelse har foretaget fradrag for etableringskontoindskuddene.

Genbeskatningen sker som nævnt ved en forhøjelse af den personlige indkomst. Forhøjelsen er som nævnt dog ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig eller SP-bidragspligtig, hvilket skal sammenholdes med, at der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag eller SP-bidrag i forbindelse med de tidligere indskud på etableringskontoen.

Ved hævning af beløb fra iværksætterkonto tillægges det hævede indskud med 10 pct. i hvert af de 10 år, ETBL § 7, stk. 11, 6. pkt.

Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død, eller går kontohaver konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, eller kontohaveren går konkurs eller dør.

Ved ophør af skattepligt bliver ikke-benyttede indskud efter gældende ret beskattet. Der kan opnås henstand med skattebetalingen efter reglerne i ETBL § 11, stk. 2-8, jf. lov nr. 174 af 4. marts 2011. Se nærmere herom i afsnit E.D.2.8.

Ubenyttede indskud skal således som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst, når kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 ophører, jf. ETBL § 11, stk. 2. Efter disse regler skal ikke-hævede indskud tillægges 3 pct. (til og med indkomståret 2001 dog 5 pct.) for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Ved ophør af kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 skal der betales pct.52,50 pct. afgift af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori skattepligten ophører, ETBL § 11, stk.2. Afgiften udgør dog 60 pct. for beløb, der er indskudt til og med indkomståret 2009.

Det samme gælder, hvis kontohaveren og/eller dennes ægtefælles ejerandel falder, så kravet til ejerandel efter ETBL § 7, stk. 2, nr. 1, ikke længere er opfyldt, eller hvis kapitalanbringelsen antager karakter af at være i et selskab med mange finansielle aktiver, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 2.

Det bemærkes, at indskud, der er hævet i det indkomstår, hvori kravet til ejerandel ikke opfylder ETBL § 7, stk. 2, nr. 1, eller hvor ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, ikke længere anses for opfyldt (virksomhed med mange finansielle aktiver), behandles efter ETBL § 11, stk. 9. Det vil sige, at der i dette tilfælde sker beskatning efter reglen i ETBL § 9, stk. 3.

Reglerne i ETBL § 7, stk. 5, 1. og 2. pkt., om hævning fra etableringskonto og iværksætterkonto til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse, når der hæves fra etableringskonto ved anskaffelse af aktier eller anparter, jf. ETBL § 7, stk. 11, 1. pkt.

Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver eller afholdt udgifter til brug for virksomheden for over 80.000 kr. i henholdsvis 2010 og 2011 (113.900 kr. i 2009 og 110.100 kr. i 2008), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den pågældende for etableret, hvis denne ikke selv ønsker at anse sig for etableret med disse aktiver, jf. LSRM 1973.84

Skatteyderen vil dog altid blive anset for etableret med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor både kravet om en anskaffelsessum på 80.000 kr. i henholdsvis 2010 og 2011 (110.100 kr. i 2008 og 113.900 kr. i 2009) og arbejdskravet er opfyldt. Se om arbejdskravet i E.D.2.5.3

En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 4. januar 1989 en landbrugsejendom til overtagelse pr. 31. december 1988. Ved indkomstopgørelsen for 1988 foretog han fradrag for indskud på etableringskonto, da han først anså sig for etableret i 1989. Landsskatteretten fandt, at etableringen var sket i 1988. Kravet om personlig arbejdsindsats måtte anses for opfyldt ved, at der var tale om en virksomhed, hvis drift krævede en sådan arbejdsindsats. Der kunne derfor ikke i 1988 foretages fradrag på etableringskonto. jf. TfS 1991, 511 LSR.

Den anden betingelse for etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der er tale om en virksomhed, hvor kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, jf. ETBL § 5, stk. 2, sidste pkt.

Kravet skal ligeledes være opfyldt, hvis kontohaveren eller dennes ægtefælle vælger at etablere sig i selskabsform, jf. ETBL § 5, stk. 4. Se også nærmere herom i afsnit E.D.2.5.1.2 om etablering af virksomhed i selskabsform.

Arbejdskravet skal være opfyldt af alle de ejere af en fælles virksomhed, der ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke tilstrækkeligt, at nogle af ejerne deltager i virksomheden i væsentligt omfang. På den anden side er det ikke til hinder for anvendelse af etableringskontomidler for en af ejerne, at andre ejere, der ikke ønsker at anvende etableringskontomidler, ikke opfylder kravet til personlig arbejdsindsats.   

Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet, jf. TfS 1987, 502. Det er en betingelse for anvendelse af etableringskontomidler i ægtefællens erhvervsvirksomhed, at ægtefællerne er gift i etableringsåret og det efterfølgende år, se TfS 2000, 693 LSR.

I SKM2001.497.HR fandt Højesteret, at den etablerede galleri- og ateliervirksomhed havde et så beskedent omfang, at den ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Højesteret udtalte, at betingelsen om, at der skal foreligge erhvervsmæssig virksomhed, jf. ETBL § 1, stk. 1, og § 5, stk. 1, må forstås således, at der skal foreligge en erhvervsmæssig virksomhed i overenssstemmelse med de sædvanlige skatteretlige kriterier herfor. Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang, og dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsatsen. Endvidere fandtes skatteyderen ikke at have sandsynliggjort, at han eller hans ægtefælle havde opfyldt arbejdskravet i ETBL § 5, stk. 2.

I SKM2001.336.VLR, havde skatteyderen anvendt etableringskontomidler i forbindelse med etablering af et autoværksted . Landsretten lagde til grund, at værkstedets omsætning havde været beskeden, og landsretten fandt ikke, at skatteyderen, der havde fuldtidsarbejde hos politiet, deltog i driften af to gårde og havde været kommunalbestyrelsesmedlem, opfyldte arbejdskravet i etableringskontoloven.

Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som ikke uvæsentlig, skal en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som en vejledende norm. Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast ejendom. Det afgørende er arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste ejendom eller formuegodet i øvrigt benyttes i, jf. TfS 1991, 213.  

Se SKM2006.367.ØLR, hvor landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde etableret selvstændig virksomhed på tidspunktet for hævningen af etableringskontomidler. Landsretten fandt heller ikke, at skatteyder havde deltaget i virksomhedens drift med en ikke uvæsentlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden, jf. ETBL § 5, stk. 2 og 3. Landsretten lagde i vurderingen heraf bl.a. vægt på, at skatteyderen i stort set hele perioden havde modtaget fulde dagpenge uden at oplyse om den hævdede erhvervsvirksomhed eller omfanget heraf.

Se SKM2011.363.SR, hvor Skatterådet fandt, at midler fra en etableringskonto kunne anvendes til køb af aktier i et landbrug, da betingelserne i ETBL var opfyldt vedr. etablering og arbejdsindsats. For den del af købesummen, der blev givet som gave, kunne midler fra en etableringskonto ikke anvendes. En efterfølgende anpartsombytning med aktier i et andet landbrug ændrede ikke på, at betingelserne i ETBL var opfyldt. I det andet selskab, der var erhvervet samtidig med det første selskab, ville anpartsombytningen medføre, at betingelsen for arbejdsindsats blev opfyldt ved selve anpartsombytningen. Midler fra en etableringskonto kunne derfor anvendes vedr. erhvervelsen af dette selskab. Yderligere fandt Skatterådet, at midler fra en etableringskonto kunne anvendes ved en kontant kapitalforhøjelse.

Se også TfS 1991, 511 LSR, hvor kravet om personlig arbejdsindsats ansås for opfyldt i 1988, selv om skatteyder først overtog landbrugsejendommen pr. 31. december 1988. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om en virksomhed, hvis drift betingede den krævede arbejdsindsats. 

Udlejningsejendomme Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv form for virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer ejendommen, ikke opfylder kravet til personlig arbejdsindsats. Se f.eks. TfS 1989, 469, hvor udlejning af tre sommerhuse ikke opfyldte arbejdskravet.   

Sæsonbetonet virksomhed Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, selvom der er tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet virksomhed, der kun er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle opfylde kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats, såfremt der ydes en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.

I TfS 1996, 302, fandt Vestre Landsret ikke, at udlejning af campingvogne opfyldte arbejdstidskravet i udlejningssæsonen, hvorfor der med rette var sket efterbeskatning af hævede etableringskontoindskud. 

Indkomstår Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår. 

Uarbejdsdygtighed Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der indtræffer, efter at midlerne er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af ægtefællerne i forening, bortfalder kravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet bortfalder tilsvarende ved den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Efter ETBL § 7 B, stk. 1, anses deltagelse i en virksomhed som kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke anvende iværksætterkontoindskud eller etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes til en virksomhed, hvor kontohaveren er kommanditist.

Det bemærkes, at reglen i ETBL § 7 B alene vedrører forlods afskrivning efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler, der gælder for ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er omfattet af hans anpart.  

ETBL § 7 B omhandler alene kommanditister, men ikke andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks. komplementarer, interessenter og partredere.

Kontohaveren hæver selv indskud, så snart etablering har fundet sted. Midlerne skal som hovedregel hæves inden for etableringsåret og således, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 7, stk. 7. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke har kunnet hæves efter ETBL § 7, hæves inden 9 år efter udløbet af det indkomstår, hvori etablering har fundet sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år, jf. ETBL § 10, stk. 1. ETBL § 10, stk. 1 er ændret, således at "det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år", ændres til "det andet indkomstår efter det indkomstår, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension". Ændringen træder i kraft den 1. juli 2009, jf. lov nr. 1587 af 20. december 2006.)

Når der hæves et beløb fra etableringskontoen eller iværksætterkontoen, hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indestående, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Har kontohaveren både etableringskonto og iværksætterkonto, vælger den pågældende, hvor meget af beløbet, der hæves fra hver enkelt konto, ETBL § 7, stk.5. Se om det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger, E.D.2.6.  

SkattesagHvis et skatteankenævn, Landsskatteretten eller en domstol i forbindelse med behandlingen af en klage over en skatteansættelse har anerkendt en foretagen etablering, der tidligere har været tilsidesat, regnes fristen på 9 år i ETBL § 10, stk. 1, fra udløbet af det indkomstår, hvori endelig afgørelse af etableringsspørgsmålet er truffet. Hvis aldersbegrænsningen i § 10, stk. 1 (folkepensionsalderen) finder anvendelse, stilles kontohaveren som om etableringen ikke var blevet tilsidesat.  

Ved hævningen skal kontohaveren aflevere et udfyldt skema i pengeinstituttet. På dette skema skal kontohaveren erklære, at han har etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i overensstemmelse med loven.

Det påhviler pengeinstituttet at sikre, at alle rubrikker på skemaet er udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen eller iværksætterkontoen, hvis dette krav er opfyldt.

Hvis kontohaveren forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan kontohaveren straffes efter ETBL §§ 11 B-C, se E.D.2.12.

Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst 5 år og skal på begæring udlevere skemaerne til SKAT, jf. § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 430 af 27. maj 2009 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Hævning af indskud i værdipapirerNår indskud anbringes i værdipapirer, er der ikke altid overensstemmelse mellem indskud og indestående på kontoen. Har der været kursgevinster på de værdipapirer, som anbringelserne er sket i, er indeståendet på kontoen større end de foretagne indskud. I denne situation hæves de foretagne indskud først.

Har der været kurstab på værdipapirerne, kan indeståendet på kontoen blive mindre end de foretagne indskud. I denne situation hæves de indskud, der overstiger indeståendet til sidst. Er der som følge af kurstab beløb, der ikke kan forlods afskrives, fordi indskuddene overstiger værdien af det anskaffede, skal beløbet efterbeskattes efter ETBL § 10.

Hævning af indskud i værdipapirer kan belyses ved følgende eksempel.

År 1: 
Indskud 45.000 kr. 
anbringes i obligationer kurs 90 
pålydende 50.000 kr. 
Indestående ultimo år 1 (kurs 90)45.000 kr.
 
År 2:
 
Indskud 90.000 kr. 
anbringes i obligationer kurs 90 
pålydende 100.000 kr.      
Indestående ultimo år 2 
Obligationer fra år 1 (kurs 92)46.000 kr.
Obligationer fra år 2 (kurs 90)90.000 kr.
I alt136.000 kr.
 
År 3:
 
Indskud 90.000 kr. 
anbringes i obligationer kurs 90 
pålydende 100.000 kr. 
Indestående ultimo år 3 
Obligationer fra år 1 (kurs 92)46.000 kr.
Obligationer fra år 2 (kurs 91)91.000 kr.
Obligationer fra år 3 (kurs 90)90.000 kr.
I alt227.000 kr.

Revision af skatteansættelsen I år 4 reviderer skattemyndighederne skatteyderens ansættelse for år 2, og det resulterer i, at indskud for år 2 skal nedsættes til 85.000 kr. Dette medfører en udbetaling på 5.000 kr. fra kontoen til skatteyderen på et tidspunkt, hvor kursen på år 2's obligationer er 93. Da skatteyderen yderligere har investeret i obligationer, der ikke kan omsættes i mindre andele end 1.000 kr. ad gangen, må skatteyderen realisere obligationer for 6.000 kr. og indsætte forskelsbeløbet, 580 kr., på en kontantkonto som et beløb vedrørende år 2.

Etablering I år 7 vælger skatteyderen at etablere sig på et tidspunkt, hvor indeståendet er faldet i værdi på grund af kursfald. Der er ikke foretaget andre indskud, heller ikke af renter.

Indestående ved etablering:

Obligationer fra år 1 (kurs 74)37.000 kr.
Obligationer og indlån fra år 2 (kurs 75,5)71.550 kr.
Obligationer fra år 3 (kurs 77,5)77.500 kr.
I alt186.050 kr.

I forbindelse med etableringen anskaffer skatteyderen et afskrivningsberettiget driftsmiddel for kontant 169.745 kr. Beløbet hæves fra etableringskontoen, idet der sker bortsalg af obligationer for et tilsvarende beløb. Hævningen betyder, at der samtidig hæves af indskuddene.

Der hæves følgende indskud, der alle afskrives forlods:

Indskud fra år 145.000 kr.
Indskud fra år 285.000 kr.
Indskud fra år 339.745 kr.
I alt169.745 kr.

Herefter resterer ikke hævet indskud fra år 3 på i alt 90.000 kr. - 39.745 kr. = 50.255 kr.

Det resterende faktiske indestående på etableringskontoen svarer ikke til det resterende indskud. Det resterende faktiske indestående på kontoen, efter at der er hævet 169.745 kr. til anskaffelsen, udgør 16.275 kr., der dækkes af obligationer til pålydende 21.000 kr. (kurs 77,5).

I år 8 anskaffer skatteyderen yderligere et afskrivningsberettiget driftsmiddel for 35.000 kr. Hele indeståendet på kontoen, der nu er vokset til 22.000 kr. som følge af kursstigning, hæves og bruges til anskaffelsen. Dette betyder for indskuddene, at restindskuddet på 50.255 kr. hæves. Heraf bruges 35.000 kr. og ikke kun 22.000 kr. til forlods afskrivning på det anskaffede driftsmiddel i år 8. De resterende 15.255 kr. efterbeskattes herefter i år 8, som indskud, der vedrører år 3.

Etablering skal efter ETBL § 8, stk. 1, være sket senest ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 65 år.

Folketinget har den 20. december 2006 vedtaget en ændring af ETBL § 8, stk. 1, hvorefter etablering skal være sket ved udgangen af det indkomstår, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen. Ændringen træder i kraft den 1. juli 2009, jf. lov nr. 1587 af 20. december 2006.

Fristforlængelse Efter ETBL § 8, stk. 2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til at forlænge fristen er henlagt til SKAT, jf. lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven. Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes, eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en forudsætning, at forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og som denne heller ikke kunne forudse. Det er imidlertid ikke en ufravigelig betingelse for fristforlængelsen, at skatteyderen har købt et aktiv inden fristens udløb. Til illustration heraf se TfS 2000, 561 ØLD.

Dispensation efter ETBL § 8, stk. 2, udelukker ikke, at myndighederne kan efterbeskatte foretagne hævninger, såfremt betingelserne herfor efterfølgende ikke findes opfyldt, se SKM2006.367.ØLR.

Er etablering sket, skal indskuddene benyttes inden 9 år efter udløbet af det indkomstår, hvori etablering har fundet sted eller inden udgangen af det andet indkomstår efter det indkomstår, hvori kontohaveren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, ETBL § 10, stk. 1. Der gælder derimod ingen frist for, hvornår indskuddet tidligst kan benyttes.