Efter VSL § 1, stk. 2, kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven (ABL), uforrentede indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver f.eks. som vekselerer. Afkastet af sådanne aktiver kan heller ikke indgå i virksomhedsordningen.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er VSL § 1, stk. 2, ændret, hvorefter forrentede indeksobligationer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere kan indgå i virksomhedsordningen. Indeksobligationer erhvervet før 27. januar 2010 kan ikke indgå i virksomhedsordningen medmindre den skattepligtige driver næring med indeksobligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Uforrentede indeksobligationer og uforrentede obligationer kan derimod ikke indgå i virksomhedsordningen. Uforrentede indeksobligationer og uforrentede obligationer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere kan dog indgå i virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige driver næring med obligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Uforrentede obligationer erhvervet før 27. januar 2010 kan indgå i virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige driver næring med obligationerne.

I SKM2007.203.SR fandt Skatterådet, at en aktielejlighed ikke kunne indgå under virksomhedsskatteordningen, idet aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver, eller der er tale om aktier udstedt af visse investeringsselskaber.

Ifølge ABL § 1, stk. 2, finder reglerne i aktieavancebeskatningsloven tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer. I SKM2007.351.SR ansås en "working interest" (retten til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA) ikke for et "lignende værdipapir", da der ikke var tale om en omsættelig ejerandel i et selskab. Bestemmelsen i VSL § 1, stk. 2, var således ikke til hinder for, at en sådan rettighed kunne indgå i virksomhedsordningen.

I virksomhedsordningen kan dog indgå konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Med virkning fra og med indkomståret 2005 kan indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19 (tidligere ABL § 2 a, stk. 7), endvidere indgå i virksomhedsordningen, jf. lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Hvis en skattepligtig investerer midler fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, anses et beløb svarende til værdipapirernes værdi for overført til den skattepligtige efter den almindelige hæverækkefølge i VSL § 5, jf. SKM2006.405.LSR hvor anmodning om omgørelse i forbindelse med køb af aktier i virksomhedsordningen ikke blev imødekommet. Se dog SKM2006.404.LSR hvor en skatteyder der anvendte virksomhedsordningen, placerede overskudslikviditet i investeringsbeviser. Landsskatteretten tillod omgørelse, således at midlerne blev anbragt i obligationer i stedet, og dermed kunne indgå i virksomhedsordningen. Se også SKM2001.289.LR, hvor Ligningsrådet meddelte tilladelse til at omgøre en sådan disposition. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager værdipapirerne som vederlag. Der gælder dog specielle regler for tilfælde, hvor den skattepligtige modtager aktier som vederlag i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse efter VSL § 16 a, jf. E.G.2.15.2.2.

En skatteyder, som anvendte virksomhedsordningen, agtede at afhænde sin virksomhed, på vilkår af at købesummen blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse, som skulle udbetales så længe skatteyderen eller hans hustru var i live. Landsskatteretten fandt, at

  • værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000
  • den løbende ydelse indgik under virksomhedsordningen
  • kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen
  • kapitalværdien betragtedes ikke som et finansielt aktiv

jf. SKM2004.480.LSR (tidligere SKM2003.419.LR) og afsnit E.I.2.4.

I SKM2006.307.SR blev Skatterådet spurgt, om alle former for strukturerede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet svarede, at obligationer der er omfattet af KGL § 29 stk. 3, 1. pkt. er omfattet af definitionen indeksobligationer, og kan derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsskatteordningen. Hvis obligationen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. eller 3. pkt., kan obligationen ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den også bliver reguleret efter et andet grundlag omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., eller den reguleres efter et valuta og prisindeks, der ikke vedrører samme område, jf. § 29, stk. 3, 4. pkt. I SKM2009.34.SR bekræftede Skatterådet, at investering i obligationer, hvor indfrielseskursen delvis blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationerne kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2. 

Skatterådet fandt i SKM2009.640.SR og SKM2009.746.SR at obligationer, hvis afkast var afhængigt af blandt andet kursudviklingen på fire aktier, var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., og derfor kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.

I SKM2008.449.SR fandt Skatterådet, at et struktureret indlån var omfattet af reglerne i KGL § 29, stk. 3, og at de derfor kunne indgå i virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 2.

I SKM2005.239.LR fandt Ligningsrådet, at begrebet indeksobligation dækker over flere obligationer end dem, der er nævnt i KGL § 38, stk. 3, og at begrebet indeksobligation i VSL § 1, stk. 2 ikke kan fortolkes således, at begrebet i denne bestemmelse alene omfatter indeksobligationer, som nævnes i KGL § 38, stk. 3. 

Konvertible obligationer
Konvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, sålænge de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier, kan aktierne ikke indgå i virksomheden, og et beløb svarende til aktiernes værdi anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

Andelsbeviser
Efter Skatteministeriets opfattelse har den skattepligtige valgfrihed med hensyn til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomhedsordningen, således at den skattepligtige kan vælge f.eks. at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den skattepligtige kan vælge at placere andele erhvervet i et indkomstår i virksomhedsordningen, mens andele erhvervet i et andet indkomstår holdes uden for virksomhedsordningen.

Andelsbeviser er finansielle aktiver, hvilket indebærer, at flytning af andelsbeviser mellem den skattepligtiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. VSL § 2, stk. 5, som er beskrevet i E.G.2.2.1

Andelsbeviser kan således ikke sidestilles med kontante beløb, der efter VSL § 4 a kan indskydes på mellemregningskontoen, jf. definitionen af mellemregningskontoen i E.G.1.2.2.1. Reglerne om mellemregningskontoen er beskrevet nærmere i E.G.2.5

Fortjeneste/tab ved afhændelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud, jf. E.G.2.7.1 og E.G.2.15

Skatterådet bekræftede i SKM2009.122.SR, at et andelsbevis omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen. Indskuddet i andelsforeningen kunne derfor foretages med midler opsparet i virksomhedsordningen.

Efter en overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 kan andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af ABL § 2 b som affattet i lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, fortsat indgå i virksomhedsordningen. 

Baggrunden for overgangsbestemmelsen er, at andele omfattet af bestemmelsen i ABL § 2 b som affattet før ikrafttræden af reglerne i lov nr. 374 af 18. maj 1994 kunne indgå i virksomhedsordningen. Der var dels tale om andele i andelsselskaber, dels om andele m.v. i selskaber, der inden for de seneste 10 år havde været andelsselskaber. 

Uden den nævnte overgangsbestemmelse ville kun andele i andelsselskaber omfattet af reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, kunne indgå i virksomhedsordningen. Dette ville indebære, at andele m.v. i selskaber, der befinder sig i ovennævnte 10-årsperiode ikke ville kunne indgå i virksomhedsordningen. For at undgå dette blev der i den nævnte overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 fastsat regler, der sikrer, at andelene kan indgå indtil udløbet af den nævnte 10-årsregel.

Garantbeviser
Garantbeviser i en sparekasse kan indgå i virksomhedsordningen, jf. SKM2004.146.LR. Der kan ikke ske kursstigninger eller kursfald på disse garantbeviser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter