Efter VSL § 5 skal overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i en bestemt rækkefølge. Dette skyldes, at der skattemæssigt er forskel på, om man overfører virksomhedsoverskud, indskud eller beløb ud over indskud. Virksomhedsoverskud beskattes enten som kapitalindkomst eller personlig indkomst, mens overførte beløb fra indskudskontoen ikke skal beskattes. Hvis der overføres beløb ud over indeståendet på indskudskontoen, foretages rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1.

I VSL § 5, stk. 1, er fastsat den rækkefølge, som overførsler fra virksomheden til den skattepligtige som udgangspunkt skal anses foretaget i. 

Hæverækkefølge er følgende:

  1. Kapitalafkast efter VSL § 7, jf. E.G.2.8, som vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
  2. Resterende overskud efter VSL § 10, stk. 1, jf. E.G.2.12.2, som vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
  3. Overskud i det pågældende år i følgende rækkefølge svarende til ovenstående rækkefølge for det forudgående år:
    1. Årets kapitalafkast efter VSL § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. E.G.2.12.1, herunder kapitalafkast der medregnes som personlig indkomst efter VSL § 23 a, jf. E.G.4.2
    2. Årets resterende overskud efter VSL § 10, stk. 1, jf. E.G.2.12.2.
  4. Derefter overføres opsparet overskud, jf. E.G.2.12.3 og E.G.2.12.4.
  5. Endelig overføres indestående på indskudskontoen, jf. E.G.2.4.  

Overførselsreglerne er kommenteret nærmere i E.G.2.6.4 og E.G.2.6.5 nedenfor. 

Efter VSL § 5, stk. 2, kan der blive tale om rentekorrektion efter VSL § 11, hvis der overføres værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de overførsler, der er nævnt i VSL § 5, stk. 1, jf. E.G.2.6.1 ovenfor. Rentekorrektionen indgår ikke i hæverækkefølgen. Reglerne om rentekorrektion er fastsat i VSL § 11, som er behandlet nærmere i E.G.2.13.

Efter VSL § 5, stk. 3, er beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, ikke omfattet af VSL § 5, stk. 1. Det betyder, at sådanne beløb overføres forud for hæverækkefølgen efter VSL § 5, stk. 1. Den større sammenhæng, som beløb til dækning af virksomhedsskat overføres i, fremgår af E.G.2.6.4 og E.G.2.6.5 nedenfor.

Selve overførslen af de værdier, som er nævnt i E.G.2.6.1 og E.G.2.6.3 ovenfor, kan ske på følgende måder:

  • Beløb eller andre værdier, der faktisk overføres.
  • Beløb eller andre værdier, der anses for overført.
  • Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere faktisk hævning.
Beløb, der faktisk er overført til den skattepligtige, registreres i virksomhedens kassebog.

Beløb, der anses for overført, f.eks. beløb vedrørende privat kørsel i en bil, der indgår i virksomheden, og forbrug af egne produkter, skal registreres i virksomhedens regnskab, idet denne overførsel af værdier ikke løbende har været bogført. Beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for overført til den skattepligtige. I ordene »anses for overført« ligger, at der alene er tale om bogholderimæssige posteringer. Der må ikke følge kontante beløb med ved overførslen.

Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, dvs. til senere udbetaling fra virksomheden. Beløbene beskattes i det indkomstår, som overførslen vedrører. Dermed kan beløbene senere hæves skattefrit. Bogføringsmæssigt skal beløbet være overført fra virksomheden, dvs. være debiteret hævekontoen (konto for overførsel) og opført som et passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Der henvises dog til E.G.2.7.4 om mulighederne for efterfølgende at foretage hensættelser til senere faktisk hævning. Beløbet fradrages ved opgørelsen af virksomhedens afkastgrundlag ultimo det indkomstår, hensættelserne vedrører.

Udover kapitalafkast efter VSL § 4, dvs. kapitalafkast, der tvangshæves, jf. E.G.2.11 og resterende overskud efter VSL § 10, stk. 1, jf. E.G.2.12.2 kan alle andre beløb bortset fra indestående på indskudskonto også afsættes til senere hævning. Der kan således foretages hensættelse til senere hævning i det omfang, hensættelsen sammen med faktiske overførsler og beløb, der anses for overført, ikke medfører en reduktion af indestående på indskudskontoen. Den maksimale hensættelse kan beregnes som forskellen mellem på den ene side de beløb, der er nævnt i nr. 1-4 i E.G.2.6.5 nedenfor (dvs. den del af de samlede overførsler, der ligger over indskudskontoen i den udvidede hæverækkefølge) og på den anden side summen af faktiske overførsler og beløb, der anses for overført. Overstiger summen af de faktiske overførsler og beløb, der anses for overført, de beløb, som er nævnt i nr. 1-4 i E.G.2.6.5 nedenfor, kan der ikke foretages hensættelser til senere hævning.

Der gælder ingen frist for udbetaling af hensatte beløb, men efter hæverækkefølgen i VSL § 5 er disse beløb overført forud for de øvrige beløb i VSL § 5. I stedet for at hensætte beløbet til senere hævning kan den skattepligtige vælge at overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Dette anses for en hævning i hæverækkefølgen efter VSL § 5 og et indskud efter VSL § 3. Tilsvarende kan tidligere hensættelser udlignes ved kreditering af konto for indskud. Frem til fristen for indgivelse af selvangivelse er det således muligt at debitere hævekonto og enten kreditere indskudskonto eller opføre beløbet som et passiv i balancen. De hensatte beløb kan føres på en konto.

Hvis reglerne om mellemregningskontoen anvendes, kan beløb til dækning af driftsomkostninger og refusioner til den skattepligtige som følge af, at den skattepligtige har stillet aktiver m.v. til rådighed for virksomheden, overføres til den skattepligtige via mellemregningskontoen, jf. VSL § 4 a, stk. 4, som er beskrevet nærmere i E.G.2.5.4. Den skattepligtige kan også vælge at overføre sådanne beløb i den såkaldte udvidede hæverækkefølge forud for de beløb, der overføres efter VSL § 5, stk. 1. Beløb, der overføres til medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A, sidestilles med driftsomkostning i virksomheden.

Beløb der overføres til dækning af virksomhedsskat
Efter VSL § 5, stk. 3, omfattes beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, ikke af hæverækkefølgen.

For meget betalt a conto virksomhedsskat for indkomståret, i forhold til den endelige virksomhedsskat for indkomståret, kan derfor ligeledes tilbageføres til virksomheden uden skattemæssige konsekvenser. Hvis beløbet ikke tilbageføres til virksomheden, anses det for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen. Det betyder, at virksomhedsskatten regnskabsmæssigt må være tilbageført senest ved indgivelse af selvangivelsen. Der kan ikke tilbageføres mere til virksomheden end forskellen mellem den for meget betalte a conto virksomhedsskat og den endelige virksomhedsskat. Hvis der tilbageføres yderligere beløb, anses disse for indskud.

Beløb der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat går derfor forud for beløb, der overføres efter VSL § 5, stk. 1. Overføres der herefter beløb til den skattepligtige, sker det efter hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1.

Den udvidede hæverækkefølge, der omfatter samtlige overførsler af værdier til den skattepligtige, og den skattemæssige behandling af de overførte beløb ser herefter således ud:

1. Beløb, der overføres forud for de beløb, som nævnes i VSL § 5, stk. 1.

Beløb, der overføres til dækning af driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt for virksomheden, beløb til en medarbejdende ægtefælle og refusioner optræder kun i den udvidede hæverækkefølge i den udstrækning, de ikke føres over mellemregningskontoen, jf. VSL § 4 a, stk. 4, som er behandlet i E.G.2.5.4. Refusioner til dækning af leje af lokaler i en ejendom, hvor der ikke er foretaget vurderingsfordeling, beskattes som kapitalindkomst. Beløb til en medarbejdende ægtefælle beskattes som personlig indkomst hos ægtefællen. Refusion af beløb, som den skattepligtige har udlagt for virksomheden, beskattes ikke.

Beløb, der overføres til dækning af virksomhedsskat, overføres skattefrit.

2. Beløb, der er afsat til senere faktisk hævning i primobalancen, overføres skattefrit, idet den eventuelle beskatning har fundet sted i tidligere indkomstår.

3. Beløb, der overføres fra årets overskud. Først opgøres den del af årets kapitalafkast, der skal overføres til den skattepligtige. Den hævede del af kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, medmindre den skattepligtige vælger at hæve det som personlig indkomst efter reglerne i VSL § 23 a, jf. E.G.4.2. Derefter overføres det resterende overskud, der under alle omstændigheder beskattes som personlig indkomst.

4. Beløb, der overføres fra konto for opsparet overskud. Beløbet, dvs. hævningen på kontoen og den dertil hørende virksomhedsskat, beskattes efter VSL § 10, stk. 3, som personlig indkomst, jf. E.G.2.12.

5. Beløb fra indskudskontoen. Beløbet bliver ikke beskattet.

6. Beløb, der overføres ud over indestående på indskudskontoen, anses for at være et »privat lån« i virksomheden. Beløbet bliver ikke beskattet. Herved bliver indskudskontoen negativ, og der skal foretages en rentekorrektion efter reglerne i VSL § 11, stk. 1. Rentekorrektionen indgår ikke i hæverækkefølgen, idet den samlede rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1 og 2, medregnes direkte ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst og fradrages i den pågældendes kapitalindkomst. Reglerne om rentekorrektion er beskrevet nærmere i E.G.2.13.

Da den del af kapitalafkastet, der skal tvangshæves, altid skal overføres til den skattepligtige efter hæverækkefølgen, skal der ved indkomstårets udgang være overført et beløb svarende til summen af de beløb, der er nævnt under nr. 1 og 2 ovenfor, og kapitalafkast som nævnt i E.G.2.11. Disse overførsler, der skal foretages, opgøres som i eksemplet nedenfor, idet det i eksemplet forudsættes, at reglerne om mellemregningskonto ikke bruges på overførsel til medarbejdende ægtefælle og refusioner.

Hensat til senere faktisk hævning primo

30.000 kr.

Virksomhedsskat (se nedenfor)

83.333 kr.

Medarbejdende ægtefælle

150.000 kr.

Refusion af omkostninger

15.000 kr.

Kapitalafkast, som skal hæves

25.000 kr.

Samlet overførsel

303.333 kr.

 

Virksomhedsskat fastlægges således:  
Årets overskud før overførsel til medarbejdende ægtefælle og refusioner, f.eks.

523.333 kr

- refusioner

15.000 kr.

- overførsel til medarbejdende ægtefælle

150.000 kr.

- kapitalafkast, som skal hæves

25.000 kr.

 

333.333 kr.

Virksomhedsskatten udgør 25 pct. heraf

83.333 kr.

Hvis konto for hævning f.eks. kun er debiteret for 200.000 kr., skal kontoen yderligere debiteres for 103.333 kr. Overførslen forøges dermed til i alt 303.333 kr. Kreditering sker på konto for indskud - dvs. som et nyt indskud - medmindre den skattepligtige tilkendegiver, at beløbet ønskes hensat til senere faktisk hævning, dvs. krediteret denne konto.

I det følgende vises 3 eksempler på, hvorledes hæverækkefølgen i VSL § 5 fungerer:

Eksempel 1:
Hæverækkefølge - overførsler ud over indskud

 

kr.

kr.

Primooplysninger:    
Kapitalafkastgrundlag  

300.000

Konto for opsparet overskud  

0

Indskudskonto  

150.000

Hensat til senere faktisk hævning  

25.000

Årets overskud  

110.000

     

Årets overførsler:

 

335.000

Refusion af omkostninger  

15.000

Hævet beløb hensat til senere faktisk hævning  

25.000

Hævet af årets overskud  

110.000

heraf kapitalafkast (f.eks. 4 pct.)

12.000

 

heraf resterende overskud

98.000

 
Hævet indskudsbeløb  

150.000

Hævet ud over indskudsbeløb  

35.000

Samlet overførsel  

335.000

Ultimooplysninger:

 
Kapitalafkastgrundlag f.eks.

115.000

Konto for opsparet overskud

0

Indskudskonto

-35.000

Hensat til senere faktisk hævning

0

Eksempel 2:
Hæverækkefølge - overførsler til medarbejdende ægtefælle og overførsel af en del af det resterende overskud.

Nedenstående eksempel illustrerer den situation, hvor en del af årets overskud overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i KSL § 25 A, stk. 3-5. Beløbet overføres i den udvidede hæverækkefølge, idet det forudsættes, at skatteyderen ikke har valgt at overføre beløbet via mellemregningskontoen efter reglerne i VSL § 4 a, stk. 5, som er beskrevet nærmere i E.G.2.5.5.

 

kr.

Primooplysninger:  
Kapitalafkastgrundlag

300.000

Konto for opsparet overskud

50.000

Indskudskonto

200.000

Hensat til senere faktisk hævning

25.000

Årets overskud

415.000

- overførsel til medarbejdende ægtefælle

150.000

- refusioner af omkostninger afholdt af den skattepligtige, f.eks. biludgifter

15.000

Overskud efter overførsel til medarbejdende ægtefælle og refusion af omkostninger

250.000

Årets overførsler

340.000

Efter den udvidede hæverækkefølge fordeler overførslerne sig således:

 

kr.

kr.

Refusion af omkostninger afholdt af den skattepligtige f.eks. biludgifter  

15.000

Overførsel til medarbejdende ægtefælle  

150.000

Virksomhedsskat (se Ad 1 nedenfor)  

33.333

Hævet beløb hensat til senere faktisk hævning  

25.000

Hævet af årets overskud (se Ad 1 nedenfor)  

116.667

heraf kapitalafkast, f.eks. 4 pct.

12.000

 

heraf resterende overskud

104.667

 
Samlet overførsel  

340.000

Ultimooplysninger:

Kapitalafkastgrundlag f.eks.

400.000

Konto for opsparet overskud

150.000

Indskudskonto

200.000

Ad 1. Da virksomhedsskatten altid er overført til den skattepligtige, fremkommer beløbene således:

   

 kr.

1.

Årets overskud efter overførsel til medarbejdende ægtefælle og refusion af omkostninger

 250.000

2. 

Samlede overførsler

340.000

3. 

Overførsel af beløb hensat til senere faktisk hævning, primo

25.000

4. 

Andre beløb, der går forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2, (15.000 + 150.000 kr.), bortset fra virksomhedsskat

165.000

5. 

Overførsler vedr. årets overskud (2) - (3) - (4)

150.000

6. 

Årets opsparing efter 25 pct. skat (1) - (5)

100.000

7. 

Virksomheds-
opsparing før skat (6) / (1 - 0,25)

133.333

Virksomhedsskat (7) x 25 pct.

33.333

9. 

Hævet af årets overskud (1) - (7)

116.667

 

Eksempel 3
Hæverækkefølge - overførsler af opsparet overskud med hensættelse til senere faktisk hævning.

 

kr.

Primooplysninger:  
Kapitalafkastgrundlag

200.000

Konto for opsparet overskud (opsparet i indkomstårene 2005-06)

80.000

Indskudskonto

120.000

Hensat til senere faktisk hævning

0

Årets overskud

190.000

Årets overførsler

240.000

Efter hæverækkefølgen fordeler overførslerne sig således:

Hævet af årets overskud  

190.000

heraf kapitalafkast (f.eks. 4 pct.)

8.000

 

heraf resterende overskud

182.000

 
Hævet fra konto for opsparet overskud  

50.000

Samlet overførsel  

240.000


Ultimooplysninger:  
Kapitalafkastgrundlag

150.000

Konto for opsparet overskud

30.000

Indskudskonto

120.000

Hensat til senere faktisk hævning

40.000

Der er i året faktisk hævet 200.000 kr. og hensat 40.000 kr. til senere faktisk hævning, jf. ultimooplysningerne. Hensættelsen til senere faktisk hævning medfører, at den skattepligtige beskattes af følgende indkomster:

 

kr.

kr. 

Kapitalindkomst

 

8.000

Personlig indkomst

 

 251.444

heraf overført resterende overskud

182.000

 

heraf overført opsparet overskud (50.000), inkl. virksomhedsskat på 28 pct. i opsparingsperioden (19.444)

69.444

 

Virksomhedsskat på 19.444 kr. af det hævede beløb modregnes i den skattepligtiges slutskat.

I VSL § 5 fastsættes rækkefølgen for overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige, men ikke til hvilken værdi et aktiv overføres. Når et aktiv overføres fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det ske til handelsværdien. Denne værdiansættelse må ske skønsmæssigt som en række andre skattemæssige værdiansættelser.

Fast ejendom
  Med styresignalet SKM2009.57.SKAT er retstilstanden bragt tilbage til, hvad der var gældende forud for udsendelsen af Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2007-3. Fast ejendom skal ikke længere overføres til handelsværdien, men efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, jf. E.G.2.4.4. Men hensyn til evt. genoptagelse af tidligere års skatteansættelse henvises til styresignalet.

Værdiansættelsen ved overførsel af fast ejendom fra virksomheden til den skattepligtige er nærmere beskrevet i SKM2009.381.SKAT. Heraf fremgår:

Den skattepligtige skal anvende samme værdi ved overførsel af en fast ejendom fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, som blev anvendt ved opgørelse af indskudskontoen. Hvis der under virksomhedsordningen er udført ombygnings- eller forbedringsarbejder på ejendommen, er det SKATs opfattelse, at udgiften til disse arbejder skal tillægges. Den skattepligtige er dog berettiget til at anvende handelsværdien på tidspunktet for overførsel af ejendommen til privatøkonomien, hvis denne er lavere end værdien efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4.

Er ejendommen indskudt i virksomhedsordningen efter indtræden i ordningen, skal der anvendes samme værdi ved overførsel af ejendommen til privatøkonomien, som blev anvendt ved indskuddet. Dog tillægges eventuelle udgifter til ombygninger eller forbedringer, som er afholdt efter at ejendommen blev indskudt. Den skattepligtige er berettiget til at anvende handelsværdien på tidspunktet for overførslen til privatøkonomien, hvis denne værdi er lavere.

Er ejendommen købt for virksomhedens midler, mens virksomhedsordningen har været anvendt, skal overførsel af ejendommen til privatøkonomien ske til købsprisen med tillæg af udgifter til ombygninger eller forbedringer. Den skattepligtige kan vælge at anvende handelsværdien på tidspunktet for overførslen til privatøkonomien, hvis denne værdi er lavere.

Kontante overførsler skal løbende registreres i virksomhedens kasseregnskab. Ikke-kontante overførsler kræver derimod ikke løbende registrering i kasseregnskabet, ligesom de heller ikke kræver eksterne registreringer i f.eks. pengeinstitutter, værdipapircentralen, tinglysningskontorer m.v. Aktivet eller passivet tilhører således den skattepligtige, hvad enten det indgår i virksomhedsordningen eller ej.

Finansielle aktiver og passiver anses for overført med virkning for indkomstårets ultimobalance. Hvis aktivet eller passivet f.eks. overføres til privatøkonomien, vil det således indgå i årets kapitalafkastgrundlag, ligesom renteindtægter og -udgifter for hele året fradrages ved opgørelsen af årets overskud.

Overførsler af ikke finansielle aktiver og passiver mellem virksomheden og den skattepligtige skal som udgangspunkt ske på det faktiske overførselstidspunkt, idet der er tale om overgang til anden anvendelse.

Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra indkomstårets begyndelse, jf. VSL § 2, stk. 5, 1. pkt.

Det kontante nettovederlag efter VSL § 15 a, stk. 1-2, (delvis afståelse, jf. E.G.2.15.1.5) overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse. Beløb efter VSL § 15 a, stk. 3, (delvist ophør, jf. E.G.2.15.1.6) og efter VSL § 16 a, stk. 2, (delvis skattefri virksomhedsomdannelse, jf. E.G.2.15.2.3) overføres ligeledes fra indskudskontoen til mellemregningskontoen med virkning fra begyndelsen af indkomståret.

Når der skal tages stilling til, om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden til den skattepligtiges private økonomi, ses der på, hvad beløbet er anvendt til.

Hævninger, der anvendes til dækning af den skattepligtiges private forbrug, herunder hævninger til betaling af personlige skatter skal anses for hævet i hæverækkefølgen. Fra praksis kan henvises til SKM2006.555.LSR hvor et udlån i virksomhedsordningen ikke blev godkendt, da udlånet blev anset for at tilgodese skatteyders interesser, i et af ham kontrolleret selskab, der drev anden virksomhed jf. VSL § 1 stk. 1. Se endvidere SKM2001.201.LR, hvor Ligningsrådet blev spurgt, om der uden skattemæssige konsekvenser, kunne udlånes af midler opsparet i virksomheden under virksomhedsordningen til en datter til finansiering af et hus. Ligningsrådet fandt, at udlånet ikke var erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Beløbet svarende til fordringens værdi ville derfor blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge, jf. VSL § 5. Se også SKM2001.202.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at udlån fra landbrugsvirksomhed under virksomhedsordningen, til et 100 pct. ejet anpartsselskab ikke kunne anses for erhvervsmæssigt, og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Anskaffelse af aktier m.v.
Hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige efter hæverækkefølgen i VSL § 5, medmindre de er posteret på mellemregningskontoen. De finansielle aktiver, som er nævnt i VSL § 1, stk. 2, jf. E.G.2.1.5, må altid indgå i den skattepligtiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en midlertidig investering af likvide midler i disse værdipapirer. Købesummen må i alle tilfælde anses for hævet og overført til den skattepligtige. Et efterfølgende salg af værdipapirerne vil derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre aktiver, der er placeret uden for virksomhedsordningen. Om mulighed for omgørelse se SKM2001.289.LR.

Faglige kontingenter
Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger kan ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. LL § 13. Udgiften kan derfor alene fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis virksomheden betaler et sådant kontingent, anses det for hævet i hæverækkefølgen. Se endvidere SKM2005.300.LSR.

Andre udgifter
Af andre udgifter, der som udgangspunkt må betragtes som private, kan f.eks. nævnes bøder, der idømmes af det offentlige, erstatningsydelser, der udredes på grund af indehaverens forsætlige eller groft uagtsomme erstatningspådragende handlinger, samt pålagte inkassoomkostninger, når disse udgifter ikke er en følge af udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

I SKM2005.17.LR fandt Ligningsrådet, at hvis midler hæves fra virksomheden og indskydes på en etableringskonto, vil der være tale om overførsel af midler fra virksomheden til privatsfæren, jf. VSL § 5.

Ikke afgørende, om udgiften er fradragsberettiget
Ved afgrænsningen er det ikke afgørende, om der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan f.eks. kun fradrages med 25 pct. af de udgifter, der afholdes. De resterende 75 pct. anses dog også for en udgift, der vedrører virksomheden. Udgiften kan derfor betales af virksomheden, men ikke fradrages ved opgørelsen af indkomsten. Etableringsudgifter, formueudgifter m.v., der vedrører virksomheden, kan afholdes af virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.