Efter VSL § 15, stk. 2, kan en skattepligtig, der afstår sin virksomhed eller ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen uden ophør, hvis den pågældende overtager eller påbegynder en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår. Det er en betingelse herfor, at den pågældende i hele perioden fra afståelsen/ophøret og frem til tidspunktet for påbegyndelsen af den nye virksomhed opretholder den regnskabsmæssige opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter reglerne i VSL § 2, stk. 1, jf. E.G.2.2.1.

I en sådan situation succederer den nye virksomhed i den gamle virksomheds situation. Dette indebærer bl.a., at fortjeneste og tab i forbindelse med afhændelsen af den oprindelige virksomhed indgår i virksomhedsordningen, og at der ikke skal ske nogen tvangshævning af opsparet overskud. Ligesom i situationen under E.G.2.15.1.2 ovenfor er hæverækken således heller ikke her til hinder for, at den skattepligtige kan spare årets overskud i ophørsåret op under virksomhedsordningen.

SKM2002.73.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at VSL § 15, stk. 2 og stk. 3 kan finde anvendelse på den del af den skattepligtige fortjeneste ved salg af virksomheden, som kan fratrækkes efter PBL § 15 A. Hvis indbetalingen til pensionsordningen finansieres af midler udenfor virksomhedsordningen, kan fortjenesten ved salg af virksomheden opspares i virksomhedsordningen efter reglerne i VSL § 15, stk. 2 og 3. Hvis derimod indbetalingen finansieres af midler i virksomheden, vil disse midler blive anset for overført til privatøkonomien.

Skattepligtigt overskud behandles i det hele som skattepligtigt overskud af virksomhed under virksomhedsordningen. Dvs. at overskuddet først, når det overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien til beskatning som personlig indkomst, vil indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag efter AMBL § Ny tekst start5, stk. 1Ny tekst slut, jf.. For så vidt angår AM-bidrag henvises til TfS 1995, 76 DEP.

Se SKM2004.171.DEP, hvor Skatteministeriet indgik forlig i en sag for Højesteret om fortolkningen af VSL § 15, stk. 2 (se tidligere SKM2002.527.ØLR). Sagen vedrørte, hvorvidt den skattepligtige i medfør af VSL § 15, stk. 2 kan overføre indskudskontoen fra en ophørt virksomhed til en ny virksomhed, der påbegyndes inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, eller om lovbestemmelsen skal fortolkes således, at den alene vedrører saldo for opsparet overskud. Efter forliget for Højesteret indebærer det forhold, at den skattepligtige kan anvende virksomhedsordningen uden ophør, jf. VSL § 15, stk. 2, at indskudskontoen i den gamle virksomhed fortsætter i den nye virksomhed. Indskudskontoen skal dog ved indkomstårets udløb reguleres for eventuelle indskud i overensstemmelse med de almindelige regler om opgørelsen af indskudskontoen i VSL § 3. Indskuddet af den nye virksomhed påvirker således indskudskontoen på samme måde, som indskud af en ny virksomhed i alle andre tilfælde påvirker indskudskontoen.

I SKM2008.463.SR fandt Skatterådet, at spørger skulle anses for fortsat at drive erhvervsmæssig virksomhed, når han efter salget af jorden fra sit landbrug, fortsatte med udlejning af 5 hotelejerlejligheder. Spørger kunne dermed uden ophør anvende virksomhedsordningen, såfremt fristen i VSL § 15, stk. 2, blev overholdt. Dette gjaldt også, selvom spørger i stedet for at udleje hotelejerlejlighederne gennem et udlejningsbureau, udlejede lejlighederne til et hotel, forudsat at spørger indgik aftale med hotellet om, at han var helt afskåret fra at benytte lejlighederne privat.