Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed skal anskaffelses- og salgssummer vedrørende aktiver omfattet af afskrivningsloven kontantomregnes, jf. AL § 45, stk. 1. Bestemmelsen er nærmere beskrevet i afsnit E.C.1.2.1. Om virksomhedsomdannelse og kontantværdiansættelse i forbindelse hermed, se afsnit E.H.1.3. En tilsvarende bestemmelse om kontantomregning for så vidt angår aktiver omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven findes i EBL § 4. Om kontantværdiansættelse af fast ejendom, se afsnit E.J.2.1.4.1.

Fordeling

Ved kontantomregning efter afskrivningsloven, når overdragelsen samtidig omfatter fast ejendom, installationer, driftsmidler, kunstnerisk udsmykning, goodwill eller andre immaterielle aktiver, skal der ifølge AL § 45, stk. 2, foretages en fordeling af den kontantomregnede overdragelsessum. Endvidere skal fordeling foretages på grund, bolig, kvote, betalingsrettighed og beholdninger, hvis overdragelsen også omfatter disse aktiver, selv om de pågældende aktiver ikke er afskrivningsberettigede. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Fordelingen foretages med udgangspunkt i, hvad køber og sælger har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde.

For så vidt angår vejledende retningslinjer for omregningen af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven til kontantværdi henvises til afsnit E.C.1.2.1.

Kurstabeller til kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve for 2006 findes kurstabellerne i SKM2006.157.SKAT (1. kvartal), SKM2006.180.SKAT (2. kvartal), SKM2006.386.SKAT (3. kvartal) og SKM2006.552.SKAT (4. kvartal). For 2007 findes tabellerne i SKM2006.742.SKAT (1. kvartal), SKM2007.219.SKAT (2. kvartal), SKM2007.378.SKAT (3. kvartal) og SKM2007.678.SKAT (4. kvartal). For 2008 findes kurstabellerne i SKM2007.947.SKAT (1. kvartal), SKM2008.279.SKAT (2. kvartal), SKM2008.577.SKAT (3. kvartal) og SKM2008.798.SKAT (4. kvartal). For 2009 findes kurstabellerne i SKM2008.1051.SKAT (1. kvartal), SKM2009.179.SKAT (2. kvartal), SKM2009.433.SKAT (3. kvartal) og SKM2009.593.SKAT (4. kvartal).

For første kvartal i 2010 findes kurstabellen i SKM2009.798.SKAT

SKAT udsender efter 1. april 2010 ikke længere kurstabeller. Konsekvensen, af at der ikke længere udsendes sådanne tabeller, er, at den fremtidige kursfastsættelse af private pantebreve og værdiansættelse af anden gældskal baseres på en konkret vurdering, hvor udgangspunktet er, at skatteyderen skal angive en kurs. Kursen skal enten være indhentet fra en sagkyndig, eksempelvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, eller være beregnet af skatteyderen. Hvis skatteyderen selv vælger at udregne kursen, skal beregningen foretages med udgangspunkt i faktorer, som nærmere beskrevet i SKM2010.251.SKAT

Grundlaget for kontantværdiansættelsen
SKM2001.13.HR (tidligere TfS 1998, 610 og TfS 1998, 611) Højesteret stadfæstede landsrettens domme, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet for en påstand vedrørende indkomstansættelsen for indkomstårene 1981 og 1982 samt kursnedskrivning for indkomståret 1984.Vedrørende indkomstårene 1981 og 1982 fandt Højesteret, at de foreliggende aftaler havde et så ubestemt indhold og havde ført til selvangivelse af sådanne økonomiske konsekvenser, at der ikke var grundlag for at kritisere, at skattemyndighederne ud fra en helhedsbedømmelse af transaktionerne havde fundet, at kursnedslaget alene kunne foretages ud fra et nettotilgodehavende på 155.115 kr. Vedrørende indkomståret 1984 henviste Højesteret til de af landsretten anførte grunde, hvorefter kursnedslaget og fordeling heraf på de forskellige aktiver rettelig skulle beregnes ud fra en difference på 554.783 kr. Afgørelsen er også omtalt i  E.I.2.2.

Kursnedslaget skal fordeles i forhold til de enkelte aktivers andel af den samlede salgssum. Fordelingen foretages på samtlige overdragne aktiver bortset fra likvide midler.   

Omfatter overdragelsen af erhvervsvirksomheden aktiver, som ikke er omfattet af reglerne vedrørende kontantomregning, fordeles kursnedslaget tillige på disse aktiver.  

Inkluderer overdragelsen eksempelvis et varelager, kan sælgeren ved opgørelsen af salgssummen fratrække en forholdsmæssig del af kursnedslaget på sælgerpantebreve og gældsbreve, som er udstedt til berigtigelse af salgssummen. Derimod påvirker kursnedslaget ikke køberens anskaffelsessum for varelageret.  

Kursnedslagets fordeling kan illustreres ved følgende eksempel:

En virksomhed overdrages. Følgende forudsætninger lægges til grund for overdragelsen:

  • Virksomheden har haft perioden  den 1. januar-31. december som regnskabsår.  
  • De i årsregnskabet anførte værdier for aktiverne antages at være udtryk for handelsprisen (overdragelsesprisen).
  • Virksomheden overdrages den 1. januar.
Virksomhedens aktiver kan den 31. december opgøres til:

Bygning 1.000.000
Driftsmidler 500.000
Varelager 300.000
Debitorer 400.000
Likvide midler 50.000
Goodwill 200.000
I alt 2.450.000


Salgssummen berigtiges på følgende måde:

Overtagelse af gæld 1.000.000
Kontant betaling 500.000
Udstedelse af gældsbrev 950.000
I alt: 2.450.000

Gældsbrevet, der har en rente på 8 pct. og en løbetid på 10 år, antages at kunne ansættes til kurs 85.
Kursnedslaget kan herefter beregnes til 950.000 x 0,15 = 142.500 kr.

Kursnedslaget fordeles på de enkelte aktiver, bortset fra likvide midler, på følgende måde:

Aktiv Overdragelsespris Beregning af kursnedslag Kontantværdi 
Bygning 1.000.000 1.000.000 x 142.500/2.400.000 = 59.375 940.625
Driftsmidler 500.000 500.000 x 142.500/2.400.000 = 29.688 470.312
Varelager 300.000 300.000 x 142.500/2.400.000 = 17.812 282.188
Debitorer 400.000 400.000 x 142.500/2.400.000 = 23.750 376.250
Goodwill 200.000 200.000 x 142.500/2.400.000 = 11.875 188.125

Beskatning af kursgevinster og -tab er reguleret i kursgevinstloven. Efter KGL § 14, stk. 2, jf. § 38, beskattes en kursgevinst, der indvindes gennem afdrag eller ved indfrielse af personers fordringer i danske kroner, hvis den pålydende rente på udstedelsestidspunktet er lavere end mindsterenten. Om gevinst på fordringer i danske kroner, herunder mindsterenteordningen, se LV Almindelig del afsnit A.D.2.3 til afsnit A.D.2.3.1.3.  

Med vedtagelsen af lovforslag 112 den 1. juni 2010 er kursgevinstloven ændret, således at gevinst og tab på fordringer behandles ens og uafhængig af mindsterentens størrelse, hvilket indebærer, at gevinst og tab på såvel danske som udenlandske fordringer som udgangspunkt skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Kursnedslaget beregnes med udgangspunkt i gælds- eller pantebrevets pålydende pr. salgsdagen, hvorfor også kursgevinster eller -tab i salgsåret som udgangspunkt er skattepligtige, hvilket bl.a. er en af konsekvenserne ved vedtagelsen af lovforslag 112 den 1. juni 2010. Eventuelle senere konstaterede tab på fordringen vil herefter som udgangspunkt være fradragsberettigede. Se nærmere i afsnit A.D.2 om ændringen af kursgevinstloven, herunder ikrafttræden, overgangsregel og det nye minimumsbeløb på +/- 2.000 kr.

Er der ikke beregnet noget kursnedslag ved opgørelsen af fortjenesten, og lides der senere tab på fordringen, kan der ikke godkendes fradrag for tabet i det år, det lides, men der kan eventuelt blive tale om at ændre indkomstopgørelsen for salgsåret, således at fortjenesten omregnes under hensyntagen til det kursnedslag, der burde være indrømmet ud fra de faktiske omstændigheder på salgstidspunktet - og ikke under hensyn til det beløb som efterfølgende er tabt.

Når sælgeren yder køberen en dekort i restgælden, påvirker det ikke avanceopgørelsen, medmindre dekorten ydes, fordi værdien af de overdragne aktiver, typisk goodwill, senere - f.eks. under trussel om retssag - erkendes at være for højt ansat, LSRM 1965, 17. Har dekorten hjemmel i den oprindelige aftale, betragtes dekorten dog som en nedsættelse af salgssummen, således at avanceopgørelsen må omgøres, UfR 1966, 493 ØLD.