VarelagerlovenDet er som anført i E.E.1.1 kun landbrugere, der kan anvende reglerne i HUSDY §§ 2-5 om værdiansættelse af besætning samt de særlige regler for dyr i stambesætningen. Andre skatteydere, der driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af dyr, herunder husdyr, kan anvende reglerne i varelagerloven på beholdningen af dyr, TfS 1988, 344 V om en kreaturhandler. 
 
Værdiansættelse uden for husdyrbesætnings-loven og varelagerlovenKan besætningen ikke henføres til husdyrbesætningsloven eller til varelagerloven, skal den værdiansættes til handelspris eller kostpris. Indkøbte dyr kan optages til kostpris, dvs. indkøbspris med tillæg af foderudgifter og eventuelle lønudgifter, og ikke til eksempelvis slagteprisen, der konkret ved ophør blev anslået lavere, LSRM 1975, 22. Dyr af egen avl kan derimod optages til den forventede salgspris med fradrag af normal bruttoavance. Ved indkomstopgørelsen fradrages udgifter til erhvervelse af besætning, og salgssummer indtægtsføres. Endvidere medregnes i indkomsten værdiforøgelse eller værdinedgang af besætningen. Derimod kan der ikke foretages nedskrivning på værdien af besætningen. Om en særlig situation, se LSRM 1953, 20, hvor Landsskatteretten tillod afskrivning på en avlshingst under henvisning til, at den havde været anvendt erhvervsmæssigt, og at dens værdi var faldet siden købet af den. Uden for husdyrbesætningsloven opereres ikke skattemæssigt med stambesætninger.

VarelagerlovenDambrugere skal opgøre værdien af fisk efter varelagerloven, se JV C.C.2.3.1.270 pct.''s reglenLigningsrådet har i 1988 vedtaget, at fremstillingsprisen kan ansættes til 70 pct. af salgsprisen. Fisk under 15 cm kan ansættes til 0 kr. Dambrugere kan anvende denne værdiansættelse af fisk i stedet for den faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.

Husdyrbesæt-
ningsloven
Trækheste er omfattet af husdyrbesætningsloven. Det samme gælder landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til avl af rideheste til salg, se E.E.1.1.

Privat andel af hesteholdLigningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af privat andel af hestehold:

Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger. Har skatteyderen fratrukket driftsomkostningerne, skal meromkostningerne ved den private benyttelse, herunder merfoderforbruget, medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl, kan værdien heraf sættes til fremstillingsprisen. Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde, hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.

Når der ikke foreligger ganske særlige forhold, kan værdien vedrørende 2011 (eksklusive moms) sættes til 2.770 kr. pr. hest, jf. SKM2010.744.SKAT. Ny tekst startFra og med 2012 fastsættes der ikke længere en sats for denne skønspost.Ny tekst slut

Der skal ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af den private brug af heste, der ikke også anvendes erhvervsmæssigt. Her kan ovennævnte sats ikke anvendes.

Der henvises til afsnit E.A.1.2.3.2 om stutteri og væddeløbsheste samt om hestehold som hobby. 

VarelagerlovenErhvervsdrivende, der driver hjortefarme, skal opgøre værdien af hjortebesætningen efter varelagerloven, se JV C.C.2.3.1.2.

Vejledende fremstillings-
priser
SKM2011.807.SKAT er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser til brug ved skatteansættelsen for hjorteavlere for indkomståret :

 Krondyr  Ny tekst start1.510 kr.Ny tekst slut
 Kronkalve     Ny tekst start890 kr.Ny tekst slut
 Dådyr     Ny tekst start790 kr.Ny tekst slut
 Dådyrkalve     Ny tekst start480 kr.Ny tekst slut

Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i stedet for den faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab. Værdierne for indkomståret forventes fastsat ved udgangen af .

VarelagerlovenPelsdyravlere skal opgøre værdien af deres besætning efter reglerne i varelagerloven, se JV C.C.2.3.1.2. Se TfS 1997, 656, hvor Landsskatteretten fandt, at også en produktionsvirksomhed kunne anvende dagsprisen, dvs. genanskaffelsesprisen på statustidspunktet.

Vejledende fremstillings-
priser
SKM2011.807.SKAT er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser til brug ved skatteansættelsen for pelsdyravlere for indkomståret :

Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skindNy tekst start155 kr.Ny tekst slut
ChinchillaNy tekst start92 kr.Ny tekst slut
Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skindNy tekst start270 kr.Ny tekst slut
Unger under 3 mdr. Ny tekst start0 kr.Ny tekst slut

Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i  stedet for den faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab. Værdierne for indkomståret forventes fastsat ved udgangen af .

Når et areal er fredskovpligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål, jf. skovloven, lovbekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009, Kap. 2. De fredskovpligtige arealer kaldes fredskove. En fredskov skal dyrkes erhvervsmæssigt efter skovlovens regler. Fredskovpligtige arealer skal ifølge skovloven drives efter reglerne om god og flersidig skovdrift. Det vil sige, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet, jf. skovlovens § 1. Fredskovpligten medfører, at der skal foretages genplantning efter hugst, og genplantningen skal bestå af træarter, der kan danne sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens § 8. Højstammede træer er eksempelvis løvtræer som birk, bøg, eg, el, ask, løn m.fl. og nåletræer som gran, fyr og lærk m.fl. På fredskovpligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. skovlovens § 11. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsform. Skovloven henhører under Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 
 
NyplantningEfter LL § 8 K, stk. 1, kan udgifter til nyplantning af fredskov fradrages med indtil 20 pct. årligt. I tilplantningsåret kan indtil 20 pct. fradrages, uanset på hvilket tidspunkt i året udgifterne afholdes. Dette indebærer, at hvis der i det enkelte år foretages fradrag med mindre end 20 pct., vil fradragsperioden strække sig ud over 5 år. Hvis udgiften ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom kan beløbet fradrages straks. LL § 8 K, stk. 1, 1. pkt., omhandler kun fradragsretten for nyplantninger. Som fradragsberettigede driftsudgifter, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, i forbindelse med skovbrug anses derimod udgifter til genplantning, kulturpleje og udrensning før første hugst. Ejendomsbegrebet afgrænses i overensstemmelse med vurderingsloven. Det er en betingelse for fradragsretten, at tilplantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed jf. SKM2006.92.LSR. Om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed afgøres efter en konkret, ligningsmæssig vurdering, se E.A.1.2.1. Fredskovpligten giver dog en rimelig sikkerhed for, at arealerne bliver drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, jf. definitionen af fredskov.  
 
Afhændelse og brandHvis ejendommen afhændes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter LL § 8 K, stk. 1, 1. pkt., fratrækkes i samme indkomstår, som ejendommen afhændes, jf. LL § 8 K, stk. 1, 3. pkt. Hvis det tilplantede areal ryddes efter brand, kan restbeløbet tilsvarende fradrages. Det er en betingelse for fradragsretten for udgifter til nyplantning af skov efter LL § 8 K, stk. 1, at arealet pålægges fredskovpligt. 
 
 Typer af udgifter, der kan fradragesAf udgifter, der medgår til nyplantning af skov, og som kan fradrages efter LL § 8 K, stk. 1, kan som eksempel nævnes udgifter til klargøring af arealet før plantning, herunder rydningsudgifter, udgifter til planter, frø, materialer, lønudgifter til ansatte, udgifter til fremmed arbejdskraft samt udgifter til leje af fremmed materiel. Foretages nyplantningen af egne ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen, udskilles og fradrages efter LL § 8 K, stk. 1. Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration, tinglysning m.v. er ligeledes omfattet af fradragsretten. 
 
Registrering i matrikel- registeret og matrikelkortDet er en betingelse for fradragsretten for de udgifter, der afholdes i forbindelse med etableringen af ny skov, at det tilplantede pålægges fredskovpligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovpligten registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet. 
 
Ophævelse af fredskovpligtFredskovspligten kan kun undtagelsesvis blive ophævet. Hvis skovlovsmyndigheden tillader fredskovspligten ophævet, førend udgiften er fradraget fuldt ud, kan de beløb, som endnu ikke er fradraget, ikke bringes til fradrag i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten er betinget af, at skoven bliver og forbliver fredskovspligtig. 
 
Generelt vedrørende LL § 8 K, herunder kontantomregning etc., se afsnit E.E.4.7. 

Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten mv. med fradrag af de hermed forbundne driftsomkostninger og med tillæg af forskydninger i opskovet beholdning fra primo til ultimo i indkomståret jf. varelagerreglerne JV C.C.2.3.1.2.

I TfS 1998, 92 LSR blev en skatteyder ikke indkomstbeskattet ved salg af skovet træ. Skatteyderen havde arvet halvdelen af et grundareal på 20 tdr. land i Norge. Arealet var hovedsagelig beplantet med skov, men der havde aldrig været drevet erhvervsmæssig skovdrift på grunden. Skatteyderen solgte grunden efter at have opnået udstykningstilladelse. Skatteyderen fældede træerne, fordi grunden skulle leveres til køberen i ryddet stand. Indtægten ved salget af det skovede træ var skattefri efter SL § 5, litra a.

85 pct.'s reglenFremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan i henhold til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i Meddelelser fra Ligningsrådet og Ligningsdirektoratet for jan. 1957 - på tilsvarende måde som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til videresalg - opgøres til 85 pct. af træets salgsværdi eller til de direkte afholdte udgifter, herunder lønudgifter til skovning, opmåling og transport til bilfast vej mv., TfS 1986, 208 SKD.
Udgiften til skovkort, d.v.s., dyrknings- og fældningsplaner, kunne i en konkret sag afskrives over en periode på 10 år, LSRM 1984, 2.

Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af salgssummen, der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig indkomstbeskattes, LSRM 1962, 112. Modsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som vederlag for den vedmasse, som han har overtaget ved købet. Han skal derfor indtægtsføre den fulde indtægt ved salg af hugsten, jf. UfR 1964, 140 H. Træer på roden anses på samme måde som korn på roden for en bestanddel af den faste ejendom, se også TfS 1998, 202 Ø. Når træerne ikke længere er på roden, overgår de skattemæssigt fra at være en del af den faste ejendom til at være en del af varelageret, jf. også C.C.2.3.1.4.

Varelageropgørelsen for gartneriejere og for planteskoleejere skal omfatte beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter, de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter, beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale samt afskæringsplanter. Planter udplantet på friland samt alle øvrige rodfaste planter og vækster indgår derimod ikke i varelageropgørelsen. Se vedrørende varelagerreglerne JV C.C.2.3.1.2
 
Værdiansættel-
sen
Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart. I tilfælde hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres på grundlag af rimelige enhedspriser.
 
Der findes særlige regler for gartnerivirksomheder og planteskolevirksomheder erhvervet eller etableret før henholdsvis 1. maj 1970 og 1. februar 1971, se LV for 1990, s. 898.
Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel frugt på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af den faste ejendom, og værdien kan derfor ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Se i den forbindelse TfS 1997, 145 LSR. Afhøstede frugter er varelager, således at værdien af frugtlageret ved regnskabsårets slutning skal medregnes i indkomstopgørelsen, se JV C.C.2.3.1.2. Om udgifter til plantning af frugttræer mv., se E.E.4.7.