Timeshareordningerne går i princippet ud på at udbyde brugen af ferielejlighed m.v., i bestemte uger af året. Konstruktionerne af forholdet mellem udbyderne - selve projektet - og køberne er imidlertid højst forskellige fra det ene projekt til det andet.

I nogle af ordningerne erhverver køberen skøde for en andel af f.eks. en ferielejlighed. I andre ordninger er brugsretten knyttet til ejerskab af aktier i det selskab, som ejer selve det benyttede objekt. Endvidere er der ordninger, hvor der er tale om køb af en brugsret, der i de fleste henseender minder om egentlig »udlejning«, dvs. uden skøde, aktier m.v. Udover disse hovedgrupper, findes der arrangementer i grænseområder mellem de nævnte typer af ordninger.

Karakteristisk for ordningerne kan siges at være, at der er tale om ret til at benytte en bolig i nogle bestemte uger hvert år i en periode, der kan strække sig fra en kortere årrække på f.eks. 10 år til et ubegrænset tidsrum, og at benyttelsen i det væsentligste betales med en éngangsydelse.

På grund af timesharearrangementernes opbygningsmæssige variation, må man som udgangspunkt tage stilling til de skattemæssige konsekvenser i hvert enkelt tilfælde.

I de arrangementer, hvor der er tale om et egentligt ejendomskøb, får køberen skøde på en andel af en ejendom samt disposition over denne i en nærmere angivet periode. Køberen opnår således udover retten til at bruge ejendommen også ret til at disponere over denne i form af salg, pantsætning m.v.

 

Sælgeren
Hvis sælgeren som led i sin næring handler med ejendomme, skal fortjeneste eller tab ved salget medregnes til den personlige indkomst.   

Sker salget ikke som led i næringen, anvendes reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

 

Køberne
Hos køberne, som ejer ejendommen i sameje, må der betales en ejendomsværdiskat. Endvidere er de pågældendes andel af renteudgifterne fradragsberettigede.   

Ejendomsværdiskatteloven gælder også for skattepligtige, der ejer ejendommen i sameje med andre, jf. EVSL § 13.   

Ejendomsværdiskatteloven gælder kun for de medejere, som ejendommen tjener til bolig for. Ejendomsværdiskatten opgøres som om kun beboerne var ejere af ejerboligen og betales med et beløb, der svarer til den del af ejendommen, som den pågældende ejer.   

Hvis andelen af ejendommen udelukkende benyttes til udlejning, beregnes der ikke ejendomsværdiskat. Derimod beskattes lejeindtægten som almindelig indkomst. Iøvrigt opgøres ejendommens regnskab efter samme regler som for udlejningsejendomme. Der kan endvidere foretages afskrivninger på inventar efter AL §§ 5-9.   

Hvis andelen af ejendommen kun udlejes delvis, men ellers benyttes af ejeren, kan der foretages fradrag for udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar. Der kan endvidere foretages afskrivninger efter AL §§ 11-13 om driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og private formål.   

Fradrag godkendes med så stor en del af den afholdte vedligeholdelsesudgift, henholdsvis det beregnede afskrivningsbeløb, som svarer til den erhvervsmæssige andel af inventarets og indboets benyttelse i det pågældende indkomstår.   

Se eventuelt nærmere LV Almindelig del afsnit  A.G.2.7 (om udlejning - helt eller delvis - af sommerhuse m.v.).

SKM2007.597.SR. Skatterådet bekræftede, at spørgeren ikke bliver beskattet ved afståelse af anparterne til samme kurs som tegningskursen (kurs 100), når det henses til, at der nu foreligger en købsaftale på markedsvilkår mellem de tyrkiske selskaber. Skatterådet bekræftede ligeledes, at ferieboligen vil blive betragtet som stillet til rådighed for spørgeren som led i et ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, idet spørgeren i kraft af sin status som anpartshaver er repræsenteret i anpartsselskabets bestyrelse, samt at spørgeren som bestyrelsesmedlem bliver anset som havende væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Ferieboligen bliver anset som stillet til rådighed i hele året. Skatterådet bekræftede dernæst, at spørgeren bliver anset som hovedaktionær og beskattet efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, såfremt spørgeren besidder 25 % af stemmer og anpartskapital. Skatterådet bekræftede ligeledes, at en eventuel kursgevinst på anparterne vil, som følge af værdiforøgelse af ejendommen i Tyrkiet, være skattepligtig for spørgeren efter aktieavancebeskatningsloven, samt at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4 ikke finder anvendelse på sommerhusejendomme og lignende, som nævnt i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

SKM2007.768.SR. Skatterådet fandt, at ferieboligen vil blive betragtet som stillet til rådighed for spørgeren hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Skatterådet har dernæst udtalt, at det på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed kunne fastslås, hvorvidt spørgeren vil blive anset for hovedaktionær i selskabet, såfremt spørgeren erhverver 20 % af stemmer og anpartskapital. Skatterådet bekræftede ligeledes, at en eventuel kursgevinst på anparterne vil, som følge af værdiforøgelse af ejendommen i Tyrkiet, være skattepligtig for spørgeren efter aktieavancebeskatningsloven, samt at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4 ikke finder anvendelse på sommerhusejendomme og lignende, som nævnt i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til LV Selskaber og aktionærer afsnit  S.F.2.1.10.

I den sidste af de 3 hovedgrupper af timesharearrangementer er der tale om køb af en brugsret i en tidsbegrænset årrække.

De tidsbegrænsede timesharearrangementer med brugsret anses for lejeforhold, uanset om der er tale om en meget lang tidsbegrænset periode, f.eks. 99 år, hvorimod de tidsubegrænsede arrangementer skattemæssigt behandles som overdragelse af fast ejendom, jf. afsnit E.J.7.2.

TfS 1988, 701 VLD (Nu Højesterets dom, se TfS 1992, 78 HRD). Aftale om køb af ejerlejlighedsandele blev på grund af de aftalte vilkår i skattemæssig henseende betragtet som lejeaftale.

 

Engangsbetaling periodiseres ikke
Strækker brugsretten sig over et længere åremål, f.eks. 99 år, og betales der herfor et engangsbeløb, anses dette for en i lejeforhold atypisk berigtigelsesform. Ifølge en bindende forhåndsbesked beskattes udlejeren derfor fuldt ud af beløbet ved aftalens indgåelse. Der skal således ikke som normalt ved beskatning af forudbetalt husleje foretages periodisering af engangsbeløbet over et til brugsretten svarende åremål.

Indeholder engangsvederlaget et beløb, der afsættes som reserve til fremtidige større vedligeholdelser og ombygninger, skal dette beløb dog først indtægtsføres ved afholdelsen af udgifterne til vedligeholdelse og ombygning, TfS 1987, 158 DEP.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter