Efter de tidligere gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 577 af 7. juli 2002 om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (frigørelsesafgiftsloven) betaltes der frigørelsesafgift, når ejendomme, der benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage blev inddraget under byzone eller sommerhusområde. Formålet med afgiften var at beskatte den værdistigning, som den ændrede zonestatus giver for de overførte ejendomme i form af øgede anvendelsesmuligheder.

Når fortjenesten beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven ved den første afståelse efter overførslen, kan det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift fratrækkes i fortjenesten. Herved opnås, at frigørelsesafgiften virker som en a conto betaling for den avanceskat, der udløses ved første afståelse efter, at der er indtrådt pligt til at betale frigørelsesafgift. Hvis den dobbelte frigørelsesafgift er større end fortjenesten, er der dog ikke fradragsret for det overskydende beløb i anden ejendomsgevinst.

Den her omtalte bestemmelse om nedsættelse af fortjenesten gælder ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller ejendommen er omfattet af EBL § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993 eller inden den 19. maj 1993, hvis der er begæret vurdering efter VURDL § 4 B.

Frigørelsesafgiftsloven er ophævet med virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 19, stk. 4, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Der henvises i øvrigt til afsnit E.J.4.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter