Mælkekvoter, der er erhvervet før den 1. januar 2005, som afstås senere end den faste ejendom

Alle mælkekvoter erhvervet den 1. januar 2005 eller senere
Ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) blev der vedtaget nye regler for den skattemæssige behandling af visse mælkekvoter. Loven, der har virkning fra 1. januar 2005, er ved bekendtgørelse nr. 589 af 15. juni 2006 trådt i kraft den 15. juni 2006.

De nye regler omfatter eksisterende mælkekvoter, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere, og som afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

Reglerne for beskatning af de nævnte mælkekvoter fremgår af § 40 C i afskrivningsloven. Såvel anskaffelsessummen ved erhvervelse af en mælkekvote, der erhverves 1. januar 2005 eller senere, som afståelsessummen for kvoten skal indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige. Ved afståelse af mælkekvoten sker der beskatning via saldoen efter reglerne i afskrivningsloven.

§ 40 C i afskrivningsloven indeholder nærmere regler for medregning af saldoværdien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst samt regler for eventuel modregning i fradragsberettiget tab ved afståelse af landbrugs- eller skovbrugsejendomme.

Hvis der er tale om afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet i perioden 19. maj 1993 til 31. december 2004, og som er omfattet af de nye regler, skal mælkekvotens afståelsessum og anskaffelsessum indgå på den nævnte saldo i det indkomstår, hvori mælkekvoten afstås, således at der sker beskatning af kvoten via saldoen. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges saldoen.

I afsnit E.C.5.4.3, hvortil der henvises, er der foretaget en detailleret gennemgang af reglerne i afskrivningslovens § 40 C i forbindelse med mælkekvoter.

Mælkekvoter, der er erhvervet før den 1. januar 2005, og som afstås før eller sammen med den faste ejendom
Mælkekvoter, der er erhvervet før den 1. januar 2005, og som afstås før eller sammen med en landbrugs- eller skovbrugsejendom vil således fortsat blive behandlet efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter reglerne i EBL § 5, stk. 3, forhøjes anskaffelsessummenfor ejendommen med vederlag, der er betalt for en mælkekvote ved tildelingen/købet. Er ejendommen omfattet af EBL § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter EBL § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves, se afsnit E.J.2.3.1.4.

Det er i EBL § 5, stk. 3, fastsat, at en ejendoms anskaffelsessum kun kan forhøjes med vederlag, der er betalt ved køb eller tildeling af en mælkekvote, såfremt der samtidig foreligger et afståelsesvederlag for den pågældende mælkekvote. Det vil sige, at der tillige skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen med det modtagne afståelsesvederlag.

Ved salg af en ejendom, der er erhvervet før den 19. maj 1993, hvor der anvendes indgangsværdier, er det ikke i praksis muligt at udskille et vederlag ved køb eller tildeling af mælkekvoten, idet anskaffelsessummen for mælkekvoten indgår som en ikke specificeret del af indgangsværdien (ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993). Betingelsen vedrørende forhøjelsesadgangen gælder derfor kun i forhold til mælkekvoter, der er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.

Da anskaffelsessummen kun skal nedsættes med vederlag for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, gælder betingelsen vedrørende forhøjelsesadgangen tilsvarende kun i forhold til mælkekvoter, der afstås den 18. juni 1993 eller senere. Hvor der sker en regulering af mælkekvotens størrelse enten i form af en procentvis nedsættelse af alle kvoter efter generelle regler eller ved at en del af kvoten inddrages uden erstatning (toldning), kan anskaffelsessummen forhøjes med vederlaget for de bortregulerede mælkekvoter. Dette gælder, uanset at betingelsen om, at der tillige skal ske en nedsættelse af anskaffelssessummen med et modstående afståelsesvederlag i sagens natur ikke opfyldes.

Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen, uanset om der i avanceopgørelsen indgår et afståelsesvederlag for den pågældende mælkekvote.

EBL § 5, stk. 4, nr. 6. Der sker nedsættelse af anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsessummen for en mælkekvote. Nedsættelse sker på tidpunktet for afståelse af den faste ejendom. Hvis indekseringsreglen i EBL § 5A anvendes, sker nedsættelse i det år, hvori mælkekvoten afstås.

Reglerne om nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum gælder kun for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, jf. EBL § 5, stk. 8.

SKM2002.381.LSR. En aftale om afståelse af en landbrugsejendom var betinget af, at sælger fik afhændet mælkekvoten før overtagelsen. Landsskatteretten fandt, at betingelsen om salg af mælkekvoten måtte tillægges virkning som en resolutiv betingelse, idet sælgeren af ejendommen måtte anses for i fornødent omfang at have rådigheden over, hvorvidt mælkekvoten blev afstået på førstkommende kvotebørs. Ejendommen kunne derfor ikke anses for først at være afstået sammen med mælkekvoten. Ved opgørelsen af ejendomsavancen ved frasalg af jorden til landbrugsejendommen var der således ikke hjemmel til at nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsesvederlaget for mælkekvoten, der først blev solgt efter salget af ejendommen.

SKM2005.261.LR. Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fastslået, at udlodning af en landbrugsejendom fra et dødsbo med succession også omfattede succession i mælkekvoter, som afdøde havde afstået. Som følge heraf skulle der ved opgørelsen af avancen ved den efterfølgende delafståelse af landbrugsejendommen ske en nedsættelse af anskaffelsessummen med en forholdsmæssig del af det vederlag, som afdøde havde modtaget ved afståelsen af mælkekvoterne. Den bindende forhåndsbesked Ny tekst startblevNy tekst slut indbragt for LandsskatterettenNy tekst start, der stadfæstede Ligningsrådets afgørelseNy tekst slut.

SKM2009.719.ØLR. Efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 kunne en mælkekvote afstås skattefrit, såfremt den blev solgt efter salget af ejendommen. Appellanten havde underskrevet aftale om salg af mælkekvoten 8 dage efter salget af ejendommen. Begge salg fandt sted til selskaber, som appellanten beherskede, og mælkekvoten blev herefter udlejet til det selskab, der havde erhvervet ejendommen. Østre Landsret fandt, uanset den tidsmæssige forskydning af appellantens underskrift af de 2 dokumenter, at afståelsen af ejendommen og mælkekvoten i skattemæsssig henseende måtte anses for sket samtidig, således at salget af mælkekvoten ikke kunne ske skattefrit. Der blev lagt vægt på, at appellanten på tidspunktet for stiftelsen af holdingselskabet og de to datterselskaber havde besluttet at afstå landbrugsejendommen og mælkekvote som led i en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, og at appellaten ikke havde kunnet redegøre for baggrunden for, at han først underskrev aftalen om mælkekvoten 8 dage efter, at han havde underskrevet skødet vedrørende landbrugsejendommen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter