For ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt skovbrugsejendomme, som er omfattet af VURDL § 33, stk. 1 og 7, kan den skattepligtige efter reglerne i EBL § 5 A vælge at indeksere ejendommens anskaffelsessum ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste i stedet for at nedsætte fortjenesten eller tabet efter EBL § 6, stk. 3. Den kontantomregnede anskaffelsessum kan reguleres med den procent (beregnet med en decimal), hvormed reguleringstallet i PSL § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret.

Anskaffelsessummen reguleres for hvert påbegyndt kalenderår gennem hele ejerperioden og således også i afståelsesåret.   

For ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan anskaffelsessummen dog først reguleres efter EBL § 5 A fra og med kalenderåret 1993. Det gælder også for de ejendomme, for hvilke der anvendes den oprindelige anskaffelsessum med tillæg af de inden den 1. januar 1993 afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter som indgangsværdi.   

SKM2008.997.BR. Byretten udtalte, at ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med vurderingslovens § 33, stk. 4, skulle fortolkes således, at mulighed for indeksering kun bestod, hvis der i forbindelse med vurdering af ejendommen var foretaget en fordeling af ejendomsværdi og grundværdi på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom. Da vurderingslovens § 33, stk. 4, fandtes at være både entydig og klar, kunne hverken forarbejderne til ejendomsavancebeskatningsloven vedrørende indekseringsmuligheden for landbruget, eller den efterfølgende ændrede formulering af ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, føre til et andet resultat, end at indeksering ikke kunne ske ved opgørelse af avancen for den omhandlede ejendom, som var uden stuehus. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2010.248.VLR. Skatteyderne i sagen havde afstået en ejendom, hvorpå der var en minkfarm. Skatteyderne havde bortforpagtet 13 ha ud af ejendommens 19 ha til landbrug. Skatteyderne ønskede, at deres anskaffelsessum ved avanceopgørelse skulle pristalsreguleres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A. Denne bestemmelse omhandler bl.a. ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug. Landsretten fandt ikke, at drift af en minkfarm kunne anses for at være en benyttelse som landbrug i henhold til § 5 A under henvisning til vurderingslovens § 33, stk. 1. Landsretten henviste bl.a. til, at § 5 A var indført for at tilgodese bl.a. landbrug, og landsretten antog, at det var det traditionelle landbrug, der skulle tilgodeses ved bestemmelsen. Landsretten fandt heller ikke, at det forhold, at en del af ejendommen havde været bortforpagtet til landbrug, betød, at anskaffelsessummen kunne indekseres. Landsretten fandt, at når der er tale om en ejendom med mere end en benyttelse, er det afgørende, om benyttelsen i større grad er til bl.a. landbrug end til den anden benyttelse, for at ejendommen kan anses for omfattet af § 5 A. Landsretten fandt således ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at ejendommen ikke blev benyttet som "landbrug" i vurderingslovens § 33, stk. 1's forstand, hvorfor der heller ikke er adgang til at regulere anskaffelsessummen for ejendommen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A.

Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev den tidligere administrative praksis vedr. pristalsregulering af anskaffelsessummer lovfæstet for ejendomme, der er erhvervet før 19. maj 1993 og afstået i indkomståret 1999 eller senere. Når den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum anvendes som indgangsværdi for de nævnte ejendomme, jf. § 4, stk. 3, i EBL, kan indeksering af anskaffelsessummen efter § 5 A derfor ske med udgangspunkt i en anskaffelsessum, der er pristalsreguleret efter § 4 A.

Det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter EBL § 5, stk. 1, reguleres på samme måde fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.   

Beløbet, som anskaffelsessummen forhøjes med efter EBL § 5, stk. 2, reguleres på samme måde fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

Er ejendommen omfattet af EBL § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter EBL § 5 A, stk. 1, i det år, hvor en mælkekvote tildeles/erhverves. Når mælkekvoten afstås, nedsættes ejendommens regulerede anskaffelsessum i det år, hvor mælkekvoten afstås. Reglerne om nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum gælder kun for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, jf. EBL § 5, stk. 8.

EBL § 5, stk. 7, indeholder særregler om nedsættelse af anskaffelsessummen for ejendomme, der er omfattet af indekseringsreglen i EBL § 5 A.  I disse tilfælde foretages nedsættelser med beløb opgjort efter EBL § 5, stk. 4-6, i det år, hvor der er taget fradrag for det beløb, der begrunder nedsættelsen. Nedsættelsespligtige beløb efter EBL § 5, stk. 4, nr. 1, henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens bygninger og installationer efter forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.

Reguleringstallene for 1993 til 2009 er følgende:

1993 120,0
1994 123,6 
1995 124,5 
1996 127,9 
1997 128,7
1998 132,2 
1999 136,0 
2000 140,8 
2001 145,7
2002 150,1
2003 155,4

2004

2005

2006

2007

2008

2009

160,4

163,9

167,7

172,2

176,7

182,7

TfS 1999, 828 LR. Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at der ikke er pligt til at anvende reglerne i EBL § 5 A om indeksering af anskaffelsessummen ved salg af restejendommen, selv om reglerne om indeksering er anvendt ved et delsalg fra ejendommen.

Ny tekst startBemærk, at indekseringsreglerne i EBL § 5 A er justeret ved lov nr. 725 af 25. juni 2010, § 1. Ændringerne har virkning for indkomstårene 2009-2013. De nye regler betyder, at der ikke foretages regulering af reguleringstallet fra år 2009-2013. I 2010 skete der, som følge af L 2009 459, en overgang til det nye nulstillede reguleringstal. Reguleringstallet for 2009-2013 vil således udgøre 100,0. Det bemærkes, at reguleringstallet for 2009-2010 som følge af L 2009 459 skete ændring af personskattelovens § 20, stk. 3 ligeledes udgjorde 100,0. Dette skal ses i sammenhæng den i L 2009 459 skete ændring af personskattelovens § 20, stk. 3. Herefter udgør de nye grundbeløb der fastsættes for år 2009-2013 det samme som det til år 2009 anvendte niveau. Ny tekst slut