Pensionsordninger til medfølgende ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til udsendte medarbejdere skal grundlæggende opfylde de samme betingelser for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I som andre pensionsordninger. Der er intet ansættelsesforhold direkte imellem arbejdsgiveren og den pågældende person, men der er indført en skattemæssig ligestilling mellem disse pensionsordninger og tilsvarende pensionsordninger, som arbejdsgivere kan oprette til fordel for medarbejdere.

Reglerne gælder for alle de typer af pensionsordninger, der kan oprettes i dag, dvs. bl.a. for pensionsordninger med løbende udbetalinger, rate- og kapitalforsikringer, rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed.

Reglerne gælder både for pensionsordninger, som nyoprettes til formålet, og for pensionsordninger, som pensionsopspareren havde i forvejen. Er den allerede oprettede pensionsordning oprettet uden for ansættelsesforhold, skal der ske indberetning om, at status for pensionsordningen er ændret, jf. § 5, stk. 2 i bekendtgørelse   om beskatningen af pensionsordninger. Er den allerede oprettede pensionsordning oprettet i ansættelsesforhold, vil videreførelse af denne under udsendelsen typisk kræve samtykke fra den oprettende arbejdsgiver. Hvis pensionsopsparerens egen arbejdsgiver viderefører indbetalingerne i udsendelsesperioden, er betingelserne for at anvende de særlige beskatningsregler ikke opfyldt, jf. nedenfor ad betingelse 2.

Loven stiller følgende krav til ægtefællens m.fl.'s situation som betingelse for, at de særlige regler gælder:

  1. Ægtefællen m.fl. skal være "medfølgende" under en udsendelse af mindst 1 måneds varighed.
  2. Ægtefællen m.fl. og/ eller dennes egen arbejdsgiver må ikke foretage indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold under udsendelsen.

Ad 1:

Kravet indebærer, at den medfølgende person skal have fælles bopæl med den udsendte medarbejder i udlandet under udsendelsen. Kravet er således ikke opfyldt, hvis den udsendte medarbejders ægtefælle m.fl. forbliver boende i Danmark under udsendelsen. Kravet er heller ikke opfyldt, hvis begge personer udrejser fra Danmark, men tager ophold hver sit sted. Endelig er kravet ikke opfyldt, hvis udsendelsen har en varighed på mindre end en måned.

Fælles bopæl indebærer ikke, at ægtefællerne m.fl. skal opholde sig samme sted konstant. Der er således mulighed for, at den medfølgende ægtefælle m.fl. periodevis opholder sig i Danmark uden ledsagelse af den udsendte. Hvorvidt kravet om fælles bopæl er opfyldt i det enkelte tilfælde, afhænger af en individuel vurdering.

Hvis den pågældende konkret er i beskæftigelse i Danmark i den aktuelle periode, kan kravet om ophold i udlandet ikke anses for opfyldt, medmindre der er tale om beskæftigelse, der efter sin art kan udføres som distancearbejde eller lignende. Vurderes det på grundlag af oplysninger om varigheden af den medfølgende persons opholdsperioder i Danmark, at det må anses for muligt for den pågældende at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, er kravet heller ikke opfyldt.

Ovenstående gælder både for ægtefæller og registrerede partnere og for samlevere. Med hensyn til samlevere stilles der ikke krav til varigheden af samliv forud for udsendelsen. Kan samliv forud for udsendelsen ikke dokumenteres, f.eks. ved folkeregisterattest, medfører dette skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger samliv under udsendelsen.

Ad 2:

Kravet indebærer, at indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold for den periode, som den særlige pensionsordning tilsigter at dække, afskærer den medfølgende ægtefælle m.fl. fra at benytte de særlige regler. Dette gælder, hvad enten den pensionsordning, der indbetales til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller af afsnit II A, f.eks. en pensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, som den pågældende person er i under udlandsopholdet.

Kravet er alene knyttet til faktiske indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold. Hvis der ikke foretages indbetalinger til en sådan pensionsordning, gælder de særlige regler for alt, hvad den udsendte medarbejders arbejdsgiver indbetaler til pensionsordningen.

Der stilles således ikke krav om, at den medfølgende ægtefælle m.fl. skal have haft en pensionsordning i ansættelsesforhold umiddelbart forud for udsendelsen. Der skal heller ikke foretages nogen vurdering af, hvorvidt disse indbetalinger eventuelt overstiger, hvad den medfølgende ægtefælle m.fl. må antages at ville have indbetalt/fået indbetalt til en pensionsordning i ansættelsesforhold, hvis han eller hun ikke havde ledsaget den udsendte medarbejder til udlandet.

Endelig indebærer kravet, at den medfølgende ægtefælle m.fl. i princippet kan bevare sit ansættelsesforhold under udsendelsen, men efter aftale med arbejdsgiveren fravælge indbetalinger til en pensionsordning i dette ansættelsesforhold til fordel for indbetalinger til en pensionsordning oprettet af den udsendte medarbejders arbejdsgiver og omfattet af de særlige regler.

Er der sket indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold for den medfølgende ægtefælle m.fl. for den periode, som den særlige pensionsordning tilsigter at dække, bortfalder adgangen til at anvende de særlige regler på en pensionsordning oprettet af den udsendte medarbejders arbejdsgiver. Det er således ikke relevant at foretage en opgørelse af, hvorvidt indbetalingerne til den medfølgende ægtefælles m.fl.´s pensionsordning i eget ansættelsesforhold er større eller mindre end indbetalingerne fra den udsendte medarbejders arbejdsgiver.

Den medfølgende ægtefælles m.fl.s egne indbetalinger til en pensionsordning uden for ansættelsesforhold under udsendelsen påvirker ikke adgangen til at benytte de særlige regler.

Er de nævnte betingelser opfyldt, henføres pensionsordningen fra den udsendte medarbejders arbejdsgiver i enhver skattemæssig henseende til den medfølgende ægtefælle m.fl. og behandles som indbetalinger fra den medfølgende ægtefælles m.fl.´s egen arbejdsgiver.

Dette indebærer bl.a., at den medfølgende ægtefælle m.fl. har ret til at bortse fra indbetalingerne ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, stk. 3, og at indbetalingerne til en kapitalpensionsordning indgår under beløbsgrænsen i for den medfølgende ægtefælle m.fl. De i afsnit A.C.1.2.4.4.2 beskrevne virkninger af, at en arbejdsgiver indbetaler større beløb end beløbsgrænsen i § 16, stk. 1 , til en arbejdstagers kapitalpensionsordning , gælder tilsvarende for disse indbetalinger.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag eller særligt pensionsbidrag af indbetalingerne. Endvidere henføres pensionsordningen fra den udsendte medarbejders arbejdsgiver til den udsendte medarbejders medfølgende ægtefælle m.fl. i enhver skattemæssig henseende til den medfølgende ægtefælle m.fl., forudsat at de ovennævnte betingelser er opfyldt.

Medarbejderen beskattes ikke af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger som et supplerende vederlag. Er der tale om en kapitalpensionsordning , påvirker indbetalingerne heller ikke beløbsgrænsen for den udsendte medarbejders egne indbetalinger til efter PBL § 16, stk. 1 .

Er den medfølgende ægtefælle skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og er den udsendte medarbejders arbejdsgiver dansk, anses pensionsbidraget fra dansk side for værende indkomst omfattet af OECD-modeloverenskomstens artikel 15 eller 19 for den udsendte medarbejder. Hvorvidt bopælslandet anser pensionsbidraget for skattepligtigt, og i givet fald hos hvilken ægtefælle, afhænger af bopælslandets lovgivning.

Hvis pensionsordningen ikke opfylder de nævnte kriterier, anses beløbet for overført til den anden ægtefælle m.fl. ved en gavedisposition, se nærmere om konsekvenserne heraf afsnit A.B.7.1 og A.B.7.2.