Selv om der ikke er ydet særskilt vederlag for vedhængende renter, skal der dog normalt ske beskatning af vedhængende renter hos sælgeren af et pantebrev mv., idet det må antages, at der ved fastsættelsen af salgssummen er inkluderet et sådant vederlag, jf. TfS 1985, 220 LSR (Skat 1985.2.46 LSR) og TfS 1985, 757 LSR (Skat 1985.11.316 LSR).

I et tilfælde, hvor en skatteyder vederlagsfrit overdrog nogle gældsbreve til sine børnebørn, kunne der således ikke med skattemæssig virkning bortses fra den beregning af vedhængende renter, der normalt finder sted ved omsætning af rentebærende fordringer, LSRM 1977.74. Se dog LSRM 1973.7, hvor man fandt det betænkeligt at anse salgssummen for at indeholde en godtgørelse for renter, idet pantebrevet allerede ved overdragelsen i høj grad var nødlidende.

En gave til et ufødt barn kan ikke tillægges skattemæssig virkning for indkomstår, hvor barnet ikke er født. En farmor gav i december 1972 120.000 kr. til et barnebarn, som blev født i februar 1973. Da retten til gaveydelsen måtte anses for suspensivt betinget af barnets fødsel, og da denne betingelse ikke var opfyldt ved udgangen af 1972, kunne gaven ikke tillægges skattemæssig virkning for 1972 og afkastet af gavebeløbet skulle derfor medregnes i giverens indkomst for 1972, Østre Landsret dom af 11. oktober 1978, UfR 1979.221 ØLR.

En skatteyder, der havde deponeret en bankbog til fordel for det offentlige, blev anset for indkomstskattepligtig af renteindtægten af bankbogen, idet deponeringen ikke kunne sidestilles med en effektiv betaling af gælden, skd. 1983.52.

Se i øvrigt A.D.1.7 om rentefritagelse og henstand.

Tvangsauktion m.v.
Når en ufyldestgjort panthaver overtager en fast ejendom på tvangsauktion, opstår spørgsmålet, om panthaveren ved overtagelsen af ejendommen har fået dækning for tilgodehavende renter.

Efter Landsskatterettens praksis fremgår, at når en panthaver, som på tvangsauktion overtager en ejendom ved at byde ind i sit eget pant, opnår hel eller delvis dækning for sit tilgodehavende - herunder påløbne, men ikke betalte renter - må udgangspunktet være, om ejendommens reelle værdi på overtagelsestidspunktet overstiger anskaffelsessummen. Sælges ejendommen i fortsættelse af overtagelsen på tvangsauktion, kan den kontante salgssum ved det efterfølgende salg tjene som rettesnor for værdiansættelsen på overtagelsestidspunktet.

Med hensyn til opgørelsen af anskaffelsessummen ved ejendommens overtagelse på tvangsauktionen finder retten, at denne skal opgøres som summen af restgælden af de overtagne prioriteter, kursværdien for restgælden af klagerens egne pantebreve efter kursen på erhvervelsestidspunktet samt omkostningerne i forbindelse med tvangsauktionen, jf. bl.a. TfS 1985, 162 LSR (Skat 1985.1.14 LSR) og TfS 1986, 439 LSR (Skat 1986.8.516).

Princippet i Landsskatterettens metode kan rent skematisk gengives således:

1. prioritet, restgæld     80.000 kr.  
2. prioritet, restgæld     70.000 kr.  
3. prioritet, restgæld      50.000 kr. 200.000 kr.
       
4. prioritet, restgæld     200.000 kr.  
Kursansat efter kursen på
erhvervelsestidspunktet                  
 

100.000 kr.

Forfaldne renter og ejendomsskatter for tiden
før overtagelsen 

 

20.000 kr.

Omkostninger ved auktionen       

10.000 kr.

I alt anskaffelsessum       

330.000 kr.

 

Renten på 4. prioritets pantebrev udgør 10.000 kr. pr. termin.

Videresalg:

1. Salgssum     350.000 kr.
omkostninger       10.000 kr.
    340.000 kr.
Avancen 10.000 kr. dækker en termins rentetilgodehavende.
2. Salgssum     360.000 kr.
omkostninger     10.000 kr.
    350.000 kr.
Avancen 20.000 kr. kan dække to terminers rentetilgodehavender.

I praksis vil der normalt foreligge et videresalg af den overtagne ejendom efter kort tids forløb, men som det fremgår af de ovenfor omtalte kendelser, er videresalget ikke en betingelse for at konstatere, om der er dækning for tilgodehavende renter. Er der ikke sket videresalg i fortsættelse af ejendommens overtagelse, må det efter et konkret skøn afgøres, om ejendommens faktiske værdi på overtagelsestidspunktet giver dækning for tilgodehavende renter.

Nødlidende fordringer
Når en nødlidende fordring overdrages eller indfries til underkurs, skal der også ske en bedømmelse af, hvorvidt der kan anses at være opnået dækning for renterestancer. Skattemæssigt gælder der ingen fast regel for, hvor stor en del af overdragelsessummen der eventuelt kan anses for renter, og hvor stor en del der kan henføres til hovedstolen.

Spørgsmålet må afgøres konkret under hensyn til fordringens kursværdi på overdragelsestidspunktet. Der må således foretages en ansættelse af fordringens kursværdi, og hvis vederlaget overstiger denne værdi, kan beskatning af opnået fyldestgørelse af renter (helt eller delvis) finde sted, jf. TfS 1987, 367 LSR (Skat 1987.7.518 LSR).

En skatteyder havde solgt et antal pantebreve til en spareforening, hvor det var en del af aftalen, at provenuet ikke skulle udbetales, men at der skulle oprettes en uforrentet indskudskonto i spareforeningen lydende på samme beløb. Indeståendet på indskudskontoen kunne ikke frit hæves, men blev frigivet i takt med, at pantedebitorerne betalte afdrag på pantebrevene. Kontoen tjente til sikkerhed for den til enhver tid værende restgæld på pantebrevene, beregnet efter kursværdien ved skatteyderens salg, ligesom skatteyderen overfor spareforeningen indestod personligt for pantebrevenes rettidige indfrielse. Gennem dette arrangement - der muliggjorde en opsamling af renteindtægter og kursgevinster, som spareforeningen ikke var skattepligtig af - opnåede skattyderen adgang til at optage rentefri eller lavtforrentede lån i spareforeningen.

Under disse omstændigheder fastslog Højesteret i overensstemmelse med landsrettens dom, at de omhandlede renteindtægter og kursgevinster anses som oppebåret af spareforeningen på skatteyderens vegne, idet skatteyderen i skattemæssig henseende fortsat må anses som den reelle ejer af pantebrevene, og derfor skattepligtig af afkastet, TfS 2000, 184 HRD.