Kredsen af skattepligtige efter KGL kan opdeles i følgende grupper i relation til fordringer og gæld:

  • Selskaber m.v. omfattet af KGL § 2, se LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.C.1.2.2.2 - S.C.1.2.2.6, dog A.D.2.12 for så vidt angår realkreditinstitutter m.v.
  • Pengenæringsdrivende personer og dødsboer omfattet af § 13 og § 19, jf. § 12, se afsnit A.D.2.5 og A.D.2.9.
  • Ikke-pengenæringsdrivende personer og dødsboer omfattet af § 12, se afsnit A.D.2.2.

I relation til finansielle kontrakter er kredsen den samme, men som udgangspunkt sondres ikke imellem de forskellige skattesubjekter, jf. afsnit A.D.2.18.

Efter KGL § 1 omfattes gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, gevinst og tab ved frigørelse for gæld samt gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder for pengefordringer, f.eks. obligationer, pantebreve og gældsbreve. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse. I SKM2004.210.HR havde sagsøger fratrukket et beløb som tab på en fordring i udenlandsk valuta. Sagsøger havde indgået en aftale med et dansk selskab om deltagelse i et investeringsprogram. Sagsøger mente, at den indgåede aftale var et udtryk for en fordring, fordi der i aftalen var et punkt, der omhandlede afkast af investeringen. HR lagde til grund, at det indskud, som sagsøger foretog i overensstemmelse med aftalen, blev overført til SA som aftalt. Den andel i et joint-venture, som sagsøger herved erhvervede kunne ikke sidestilles med en fordring, jf. tillige SKM2002.639.ØLR, SKM2003.219.ØLR, SKM2003.247.VLR, SKM2006.43.ØLR og SKM2007.388.VLR.

I SKM2009.204.BR fandt byretten ikke, at et beløb deponeret i en bank var en fordring i skattemæssig henseende. I forbindelse med en salgsaftale om salg af aktier i G1 A/S skulle sælger deponere 85 % af salgssummen på ca. 19.700.000 kr. Det var endvidere aftalt, at salgssummen skulle reguleres vedr. nogle nærmere angivne forhold, og den deponerede salgssum skulle først frigives, når en betingelse om G1 A/S skulle sælge en ejendom var opfyldt. Den deponerede salgssum blev ved særskilt aftale om salg af ovennævnte ejendom udlånt til det selskab (H2 ApS), der købte ejendommen. Byretten lagde til grund, at den aftalte salgssum på ca. 19.700.000 kr. var endelig, og at salgssummen skulle lægges til grund i relation til avanceopgørelsen efter ABL. Desuden fandt byretten ikke, at den omstændighed, at 85 % af salgssummen blev udlånt til H2 ApS, i sig selv indebar, at den deponerede del af salgssummen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en fordring.

Garantbeviser i garantsparekasser er fordringer omfattet af KGL. Se SKM2009.287.SR, SKM2009.288.SR og SKM2009.370.SKAT.

Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår hos debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse. Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i kursværdien, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som kreditor modtager som erstatning for tab af en fordring. Den skattemæssige behandling af gevinst eller tab er således ikke afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet. Se dog SKM2010.194.ØLR, hvor et tab på regreskrav ikke var omfattet af KGL, fordi regreskravet var afledt af et erstatningskrav vedrørende medvirken i selskabstøming.

Pengefordringer og gæld uden aftalt forfaldstidspunkt
Fra og med den 1. januar 2004 skal pengefordringer og gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som henholdsvis andre pengefordringer og som anden gæld, når betingelserne i LL § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, jf. KGL § 1, stk. 5 og 6. For mere om LL § 6 B, se afsnit A.D.1.15.

Fremmed valuta
Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL. Bemærk at reglen i den hidtil gældende KGL § 1, stk. 2 er ophævet for fordringers vedkommende med virkning for fordringer der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010. Fordringer i danske kroner der udstedes den 27. januar 2010 eller senere, og som reguleres efter en eller flere fremmede valutaer anses således ikke for at være en fordring i fremmed valuta. Reglen i KGL § 1, stk. 2 for er gælds vedkommende videreført i KGL § 23.

Finansielle kontrakter
Finansielle kontrakter, dvs. terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, beskattes efter reglerne i §§ 29 - 33. Om hvilke finansielle kontrakter, der er omfattet henholdsvis ikke omfattet af KGL, se nærmere afsnit A.D.2.18.

Afdrag på og afståelsessummer for fordringer mellem selskaber, der er koncernforbundne efter LL § 2

Afdrag på fordringer mellem koncernforbundne selskaber efter LL § 2 skal uanset LL §§ 16A og 16B behandles som kursgevinster, jr. § 1, stk.Ny tekst start2 Ny tekst slut, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 §§ 11 og 22. Afståelsessummer skal også behandles efter KGL. Ændringen har virkning for afdrag, der foretages d. 22. april 2009 eller senere. Reglen forhindrer, at koncernforbundne selskaber opnår en skattefri kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringer. Herved opnås, at kursgevinsten ikke skal omkvalificeres til maskeret (skattefrit) udbytte, selvom indfrielsen skyldes moderselskabets indflydelse. Se bemærkningerne i lovforslag L202 til § 11, stk. 1.

Praksis, jf. SKM2009.22.SR, om at anse afdrag på fordringer fra et datterselskab til et moderselskab som maskeret udlodning fra datterselskabet til moderselskabet vil herefter ikke finde anvendelse på afdrag, der foretages d. 22. april 2009 eller senere.

Ikke-omfattede værdipapirer
KGL har et meget bredt anvendelsesområde. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af de fordringer, der ikke omfattes af lovens regler.

Reglerne omfatter ikke præmieobligationer, jf. KGL § 1, stk. 4, der i stedet er omfattet af SL's almindelige regler.

Reglerne gælder heller ikke for værdipapirer, der omfattes af reglerne i ABL. Det vil sige, at aktier, anparter, andelsbeviser, konvertible obligationer (jf. SKM2007.464.LSR), omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer ikke omfattes af KGL.

Endvidere gælder reglerne ikke for gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører under den skattepligtiges næringsvej, jf. SL § 4, jf. § 5, litra a, samt KGL § 1, stk. 3.

Ved Lov nr. 458 af 9. juni 2004 om bl.a. ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven er KGL § 1, stk. 3, blevet ændret, således at delen vedr. førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder er udgået. Ændringen har virkning for afståelse af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder.

Om næringsejendomme se nærmere afsnit A.D.2.3.4.2.

I SKM2008.118.SR fandt Skatterådet, at et selskabs regreskrav - som følge af omstændighederne ved regreskravets opståen - ikke ville kunne danne grundlag for et fradragsberettiget tab omfattet af kursgevinstloven. Se tilsvarende SKM2010.194.ØLR.

I SKM2008.381.SR fandt Skatterådet, at en amerikansk forsikringspolice ikke var omfattet af kursgevinstloven.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter