Ophævelse af skattefriheden for blåstemplede fordringer
Bemærk at skattefriheden for gevinster på fordringer i danske kroner, der på stiftelsestidspunktet blev forrentet med en rente der var lig med eller større end mindsterenten (blåstemplede fordringer) er ophævet. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 6, der ændrede den hidtil gældende KGL § 14. Henvisninger til bestemmelser i KGL nedenfor er til de nyaffattede eller ændrede bestemmelser. Bemærk ikrafttrædelsesregler mv. nedenfor.

Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler i KGL §§ 14, 15 og 16.

Hovedregel
Gevinst og tab på fordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 14, stk. 1.

Bagatelgrænse på 2.000 kr.
Gevinst og tab skal dog kun medregnes, hvis årets nettogevinster eller nettotab sammelagt med nettogevinster og nettotab omfattet af KGL § 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 22 overstiger 2.000 kroner. Se KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se om ikrafttrædelse mv. nedenfor.

Betingelse for fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked
Se afsnit A.D.2.3.1 om betingelsen for fradrag for tab på fordringer, der optaget til handel på et reguleret marked.

Omfattede fordringer
KGL § 14 omfatter både fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta. Fordringer der var omfattet af de hidtilgældende regler i KGL §§ 15 og 16 omfattes nu af KGL § 14. Se dog om ikrafttrædelse nedenfor.
Bemærk at reglen i den hidtil gældende KGL § 1, stk. 2 er ophævet for fordringers vedkommende, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 1, nr. 1. Det betyder, at KGL § 14 kun omfatter fordringer, der er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta, men ikke fordringer der er udstedt i danske kroner, der reguleres efter en eller flere valutakurser. Se afsnit A.D.2.18.2 om fordringer i danske kroner, der reguleres efter en eller flere valutakurser.

Undtagelse for fradrag for tab på fordringer i hovedaktionærforhold
Den skattepligtige kan ikke fradrage tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omtalt i ABL § 4. Dvs. selskaber, hvori den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. stemmeværdien. Se afsnit S.G.2.2.4 om hovedaktionærer.
For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab på grundlag af valutakurserne på det tidspunkt, hvor fordringen blev erhvervet. Se KGL § 14, stk. 2.

Undtagelse for fradrag for tab på fordringer på ægtefælle, børn m.fl.
Den skattepligtige kan ikke fradrage tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab på grundlag af valutakurserne på det tidspunkt, hvor fordringen blev erhvervet. Se KGL § 14, stk. 2.

Ikraftrædelse mv.
Den nye KGL § 14, stk. 1, 1. pkt. har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. De hidtil gældende KGL § 15 og 16 ophæves for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 2. Dvs. fordringer, der er erhvervet før den 27. januar 2010 skal beskattes efter de hidtil gældende regler. Fordringer der efter hidtil gældende regler var blåstemplede, kan således fortsat afstås skattefrit. For fordringer der efter de hidtil gældende regler var sortstemplede, er gevinst skattepligtig, men der er som hidtil ikke fradrag for tab.
Bagatelgrænsen på 2.000 kroner i KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. har virkning for indkomståret 2010. Den skattepligtige kan for indkomståret 2010 dog vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil gældende regler i KGL § 16 og § 23 (fordringer og gæld i fremmed valuta, hvor bagatelgrænsen tidligere var 1.000 kroner), men så skal gevinst og tab på fordringer i danske kroner medregnes uden hensyntagen til bagatelgrænsen på 2.000 kroner i den nye KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 3.

 

Se også
Se også:

  • afsnit A.D.2.13 om beskatningstidspunktet
  • afsnit A.D.2.14 om opgørelse af gevinst/tab på fordringer
  • afsnit A.D.2.15 om opgørelse af gevinst/tab på gæld

KGL § 15 er som følge af § 1, nr. 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 blevet ændret væsentligt. Se nedenfor om ikrafttrædelse mv.

Se LV 2010-1 afsnit A.D.2. for en beskrivelse af de hidtil gældende regler i KGL §§ 14-16.  

Omfattede fordringer
Reglen i KGL § 15, stk. 1 omfatter fordringer, der skal beskattes efter KGL § 14, stk. 1, og som er optaget til handel på et reguleret marked.

Regel
Reglen indebærer, at fradrag for tab efter KGL § 14, stk. 1 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen blev erhvervet, har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Oplysningerne skal angive:

  • fordringens identitet
  • antal fordringer eller pålydende værdi (hvis fordringen er i fremmed valuta, angives den pålydende værdi i den pågældende valuta)
  • anskaffelsestidspunktet
  • anskaffelsessummen

Oplysningerne skal som udgangspunkt være modtaget fra den skattepligtige. Se KGL § 15, stk. 1 og 2.

Oplysninger fra andre end den skattepligtige, hvor der bortses fra selvangivelsesfristen
Oplysningerne om erhvervelsen af fordringer optaget til handel på et reguleret marked kan også være modtaget fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige.

Det er efter KGL § 15, stk. 1 en betingelse for fradrag for tab, at told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomsår, hvor fordringen er erhvervet.

Denne tidsfrist anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter SKL § 10 B eller § 11 H. Efter SKL § 10 B, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 skal danske fondshandlere m.fl. indberette den skattepligtiges køb af fordringer til told- og skatteforvaltningen, og efter SKL § 11 H kan den skattepligtige indgå aftale med en udenlandsk fondshandler om, at den udenlandske fondshandler indberetter til told- og skatteforvaltningen efter bl.a. SKL § 10 B for den skattepligtige. Den skattepligtige kan være pålagt indberetningspligt efter SKL § 10 B.

Hvis der ikke har deltaget en dansk fondshandler ved erhvervelsen af fordringen, fx erhvervelse ved arv eller gave, eller den skattepligtige ikke har indgået en aftale om indberetning med den udenlandske fondshandler, der har deltaget i købet, er det den skattepigtige selv, der skal give oplysningerne om erhvervelsen til told- og skatteforvaltningen.

For at en indberetning fra en anden indberetningspligtig end den skattepligtige skal kunne få betydning for fradragsretten i det indkomstår, hvor fordringen afstås, skal indberetningen være modtaget af told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.
Told- og skatteforvaltningen ligner ikke oplysningerne om erhvervelsen af fordringer optaget til handel på et reguleret marked forud, at der skal beregnes gevinst eller tab. Dvs. told- og skatteforvaltningen kan efterfølgende ændre oplysningerne.

Berigtigelse mv. af oplysninger fra andre end den skattepligtige
Betingelsen om, at told- og skatteforvaltningen skal have modtaget oplysninger om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige (efter SKL § 10 B eller § 11 H) end den skattepligtige, er også opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er indberettet på den skattepligtiges vegne er ukorrekte. Se KGL § 15, stk. 2.

Muligheden for at rette eller supplere en indberetning udløber ved fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor fordringen afstås.
Indberetningen kan rettes eller suppleres selvom selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret er udløbet. Det er uden betydning om told- og skatteforvaltningens elektroniske systemer er lukket for indberetning. En supplerende eller rettende indberetning kan være baseret på den skattepligtiges købsnota i fald den inberetningspligtige ikke længere har de pågældende oplysninger.

Hvis den indberetningspligtige fondshandler ikke kan foretage den supplerende eller rettende indberetning af andre årsager, fx på grund af konkurs, kan indberetningen suppleres eller rettes, såfremt den skattepligtige kan påvise, at indberetningen er ukorrekt.

Mulighederne for at supplere eller rette indberetninger gælder både indberetninger efter SKL § 10 B og § 11 H, men kun hvis indberetningen kommer fra en anden end den skattepligige, idet det ikke har været hensigten med reglen, at den skattepligtige selv skulle kunne sikre sig fradragsret ved indberetning efter selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen blev erhvervet.

Til- og tilbageflytning til Danmark
Personer, der bliver skattepligtige hertil landet og som på dette tidspunkt ejer fordringer optaget til handel på et reguleret marked, skal også opfylde ovennævnte betingelse for at kunne få fradrag for tab, men der gælder dog særlige regler. Se KGL § 15, stk. 3. Betingelsen anses for opfyldt, hvis

  • den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i erklæringen efter SKL § 11 B, stk. 4, der skal sendes til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder 
  • den tabsgivende fordring indgår i en oversigt over fordringer i beholdningen ved indtræden af skattepligt her til landet. Oversigten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i SKL § 11 B, stk. 4. Oversigten skal sendes til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder

Hvis den skattepligtige har været fraflytningsbeskattet efter KGL § 37 og bliver skattepligtig her til landet igen (tilbageflytning), anses ovennævnte betingelse for opfyldt for fordringer, der fortsat indgår på beholdninsoversigten efter reglerne i KGL § 38A. Se KGL § 15, stk. 3, 2. pkt.

Fordringer, der i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked
Hvis en fordring bliver optaget til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen om oplysninger om erhvervelsen til told- og skatteforvaltningen, jf. KGL § 15, stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked.

Betingelsen anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om besiddelsen efter SKL § 11 B, stk. 6 inden selvangivelsesfristen.
Endvidere anses betingelsen for opfyldt, uanset tidsfristen, for oplysninger om besiddelsen efter SKL § 10 A eller § 11 B, stk. 7 (oplysninger fra andre end den skattepligtige).

Hvis indberetningerne, der er foretaget på vegne af den skattepligtige, er ukorrekte, er der mulighed for at rette eller supplere indberetningen efter KGL § 15, stk. 2 som beskrevet ovenfor.

Ikrafttrædelse mv.
Betinelsen i KGL § 15 for fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked efter KGL § 14 har virkning for fordringer, der erhverves d. 1. januar 2011 eller senere. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 20, stk. 4.

De hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler. 

I dette afsnit beskrives stiftelsestidspunktet for de forskellige fordringstyper.

Den mest typiske danskmøntede pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer.

Ved statsobligationer og statsgældsbeviser er stiftelsestidspunktet det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af Finansministeriet. Ved købstidspunktet forstås handelsdatoen.

Realkreditobligationer
Ved almindelige realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til  realkreditinstituttet for det lån, der optages i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved kreditorer. Ved afgørelsen af, om obligationerne er blå- eller sortstemplede, anses tidspunktet for debitors (dvs. realkreditinstituttets) påtagelse af  forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

 

Andre obligationer
Ved andre obligationer end realkreditobligationer er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til en værdipapircentral.

Pantebreve i forbindelse med realkreditlån
Ved et pantebrev, som en låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor instituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i en værdipapircentral.

Tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen kan fremrykkes i to situationer:

a) Anmodning om udbetaling

Tidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.
b) KurskontrakterTidspunktet for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

Kurskontrakt
Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig over for låntager til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

Stiftelsestidspunkt
Når der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten.

Det bemærkes, at kurskontrakter for personer og dødsboer er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL §§ 29-33 om finansielle kontrakter, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til afsnit A.D.2.18.3.3.

 

Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntageren kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet f.eks. er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet. I så fald omfattes kurskontrakten af KGL § 29. Differencen kan derfor modregnes i andre kontrakter omfattet af KGL § 29, da differenceafregningen betyder, at kurskontrakten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Se herom afsnit A.D.2.18.3.3.

Forlængelse
Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale.

Andre fordringer
Ved andre pantebreve, gældsbreve og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet).
Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandlen (købsaftalens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

De hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 . Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

 

For variabelt forrentede fordringer finder reglerne i KGL § 14, stk. 2 og 3, jf. § 38 også anvendelse. Det betyder, at en variabelt forrentet fordring på stiftelsestidspunktet skal have en pålydende rente, der opfylder kravet til mindsterenten. Se SKM2006.316.SR. Derudover er der nogle specielle betingelser i § 14, stk. 4. På stiftelsestidspunktet skal fordringens rente opgjort i forhold til den tilsagte indfrielsessum opfylde kravet til mindsterenten, for at kursgevinsten er skattefri hos kreditor. Efter udstedelsen er skattefriheden for kursgevinsten betinget af, at vilkårene for renteændringer og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

SKM2005.140.LR taget stilling til hvorvidt to obligationer opfyldte mindsterentekravet. Obligationernes indfrielsessum ville blive reguleret efter et af fire alternativer og have en maksimal indfrielsessum. Ligningsrådet fandt, at obligationerne var blåstemplede, men under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede.

Ved Lov nr. 407 af 1/6 2005 er det vedtaget, at fordringssiden af strukturerede fordringer (visse indekserede fordringer) omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal behandles efter KGL's regler om finansielle instrumenter, jf. afsnit A.D.2.18.2.1.

De hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 . Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

De hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 . Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

Se afsnit A.D.2.3 om gevinst og tab på fordringer omfattet af KGL § 14.

De hidtil gældende regler om blåstemplede obligationer i KGL, herunder §§ 14 og 38, er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 . Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

Se afsnit A.D.2.3 om gevinst og tab på fordringer omfattet af KGL § 14.

 

Reglen i KGL § 15 om erhvervelse af fordringer for lånte midler er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

Fordringer som ville have været omfattet af den hidtil gældende KGL § 15 er nu omfattet af den nugældende KGL § 14. Se afsnit A.D.2.3.

KGL § 15 er en undtagelse fra hovedreglen i KGL § 14, stk. 2, jf. § 38, om skattefrihed for kursgevinster på blåstemplede fordringer i danske kroner. Bestemmelsen regulerer beskatningen i visse situationer, hvor fordringer er erhvervet for lånte midler.

KGL § 15 svarer til § 7A, stk. 1 - 3, i den tidligere gældende KGL. Nedenstående praksis er derfor fortsat gældende.

KGL § 14 om gevinst og tab på fordringer er blevet ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Se afsnit A.D.2.3.

Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler om tab på fordringer.

Ved lovrevisionen af KGL (lov nr. 439 af 10. juni 1997) er der sket en præcisering af forholdet mellem SL §§ 4 - 6 og KGL's anvendelsesområde. De tidligere henvisninger til SL §§ 4 - 6 er således erstattet af direkte lovbestemmelser, der præciserer KGL's område i forhold til SL's regler, og hvilke regler der i øvrigt gælder.

Der er ikke herved tale om en ændring af hidtil gældende definitioner af næringsbegrebet og vederlagsnæring, ligesom der med ændringerne ikke er tiltænkt nogen ændring af den hidtidige praksis angående næringsbegrebet.

Som en undtagelse fra det nævnte, om at henvisninger til SL er erstattet af direkte lovbestemmelser, er KGL § 17, der henviser til SL § 6, litra a. Bestemmelsen præciserer, at tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden fortsat behandles efter reglerne i SL § 6, litra a.

Vederlagsnæring
Vederlagsnæring er en betalingsform. Vederlagsnæring omfatter de tilfælde, hvor en person eller et selskab modtager et skattepligtigt vederlag i form af en fordring. Det kan for eksempel være som betaling for vareleverancer og tjenesteydelser. Sådanne fordringer anses altid for erhvervet som led i den pågældendes næringsvej.

Ved erhvervelsen af en vederlagsfordring beskattes personen af fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet efter SL. Fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet medregnes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1.

Efterfølgende gevinster og tab behandles derimod som gevinst og tab på andre fordringer efter KGL.

 

, at personer efter reglerne i SL § 6, litra a, kan fradrage tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet som vederlag i næring. Tabet opgøres som forskellen mellem handelsværdien på erhvervelsestidspunktet og fordringens værdi på tidspunktet, hvor tabet realiseres. Tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL's § 4, stk. 3, 2. pkt.

Ny tekst startReglen betyder, at de fordringer, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er omfattet af bagatelgrænsen i KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Tabet kan altså fradrages, uanset at tabet ikke overstiger 2000 kr.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis tabet på fordringen ikke er omfattet af KGL § 17, vil adgangen til fradrag afhænge af, om tabet kan fradrages efter den generelle regel i KGL § 14. Tabet vil i givet fald skulle fradrages i kapitalindkomsten.Ny tekst slut

Er fordringen omfattet af en DBO, kan tab dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt reglerne i § 18 finder anvendelse. For en beskrivelse af reglerne i § 18 henvises til afsnit A.D.2.6.

Vederlagsnæringsbegrebet er ophævet indenfor KGL's område ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

KGL § 17 omfatter for det første fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, dvs. fordringer, der er beskattet ved erhvervelsen efter SL § 4. Det gælder således fordringer, der er erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Som eksempel på vederlagsnæring kan nævnes en håndværksmester som delvist vederlag for et opført hus modtager et sælgerpantebrev. Efterfølgende tab på pantebrevet kan da fradrages. En forhandler, der sælger varer på kredit, vil tilsvarende få fradrag for tab på sin fordring på købesummen, hvis køberen ikke betaler.

Bestemmelsen omfatter for det andet fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Denne del af bestemmelsen har til formål at sikre fradragsret for tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger i forbindelse med tab på fordringer, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed, men hvor der ikke er tale om vederlagsnæring. Det praktiske eksempel på en sådan fordring er kautionistens regresfordring.

Hvorvidt tabet kan karakteriseres som en driftsomkostning afgøres udfra SL § 6, litra a, og den praksis, der knytter sig til bestemmelsen. Efter SL § 6, litra a, er driftsomkostninger defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et første krav er således, at fordringen og tabet har tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige drift. Tab på fordringer, som indgår i virksomhedens anlægsformue, falder dermed udenfor. Se om praksis efter SL § 6, litra a i LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.2 (særligt LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.2.8.2).

Efter bestemmelsen skal fradraget foretages efter SL's regler. Det indebærer, at tabet fratrækkes i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor tabet realiseres (realisationsprincippet).

Der er dog ikke fradragsret for tab på fordringer omfattet af en DBO, såfremt reglerne i KGL § 18 finder anvendelse. Se om § 18 i afsnit A.D.2.6.

Kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme m.m., der er erhvervet/pådraget efter ejendommens anskaffelse, og som afstås/afvikles igen inden ejendommens afståelse, dvs. gevinster og tab, der ikke indgår i SL's avanceopgørelse, er omfattet af KGL, jf. lovens § 1, stk. 3.

Såfremt det ved afståelse af en næringsejendom viser sig, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen for tidligere år allerede har medregnet kursgevinster eller kurstab som ellers skulle indgå i avanceopgørelsen efter SL, vil der ved avanceopgørelsen skulle reguleres herfor. Det vil sige, at der skal bortses fra kursgevinster og kurstab, der allerede er beskattet henholdsvis fradraget. Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en anlægsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en næringsejendom. Om gevinster eller tab er medregnet før indkomståret 1998 er i denne sammenhæng uden betydning.

Såfremt det ved afståelse af en anlægsejendom viser sig, at der i løbet af ejertiden er konstateret kursgevinster eller kurstab, som vedrører gæld, der er indgået i anskaffelsessummen, men som den skattepligtige ikke har medregnet ved indkomstopgørelsen for de pågældende indkomstår, kan der eventuelt blive tale om genoptagelse af de relevante skatteansættelser efter reglerne i SFL § 26 og § 27. Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en næringsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en anlægsejendom.