Efter KGL § 20 skal personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsskattepligtige, medregne gevinst og tab på gæld i danske kroner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i § 21 og § 22. Tab på gæld i danske kroner kan således ikke fradrages, da § 21 og § 22 alene omhandler gevinst på gæld. Gevinst på gæld skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2. I TfS 1999, 853 LR har Ligningsrådet taget stilling til spørgsmålet, om den betaling (overkurs), som debitor betaler i forbindelse med førtidig indfrielse af ellers uopsigelige private pantebreve i danske kroner, kan karakteriseres som differencerente, der i skattemæssig henseende anses for fradragsberettigede renteudgifter. Ligningsrådet fandt, at differencerentebegrebet ikke kan udstrækkes til at omfatte overkurs og kvalificerede overkursen som kurstab, der var indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. KGL §§ 20 - 22.

SKM2003.421.HR fandt Højesteret, at et erstatningsbeløb indbetalt af en skatteyder til en bank i anledning af en førtidig indfrielse af et fast forrentet lån med en fast løbetid ikke kunne anses for renter af gæld, ligesom beløbet ikke kunne sidestilles med den differencerente, der ved indfrielse af et konvertibelt realkreditlån til parikurs betales for tiden indtil udløbet af opsigelsesperioden, og som med udgangspunkt i Højesterets dom UfR 1947.725 anerkendes som fradragsberettiget. Styrelsen er af den opfattelse, at et sådant erstatningsbeløb, betalt ved førtidig indfrielse af et låneforhold, bør karakteriseres som et kurstab, som dermed ikke er fradragsberettiget i nærværende tilfælde. I overensstemmelse med styrelsens synspunkter kvalificerede Landsskatteretten, i SKM2001.620.LSR, et selskabs betaling af godtgørelse ved indfrielse af et fastrentelån før forfaldstid som et fradragsberettiget kurstab ved indfrielse til overkurs.

Anvendelsesområdet for §§ 20 - 22 er gevinst (og tab), som en debitor realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Kursgevinst for debitor vil i forbindelse med et lån f.eks. foreligge, hvis lånet kan indfries med et mindre beløb end låneprovenuet. Tab på gæld kan f.eks. opstå, ved at gælden indfries med et beløb, der overstiger det oprindelige lånebeløb.

Efter KGL § 21 skal gevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.

Bortfald af gæld kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald mellem kreditor og debitor. Se nærmere herom i afsnit A.D.2.15. Bestemmelsen, der svarer til den tidligere gældende KGL § 5, stk. 2, vedrører singulære gældseftergivelser, mens gældseftergivelse i form af akkord og gældssanering behandles efter reglerne i § 24. Om KGL § 24 se afsnit A.D.2.10.

Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen er skattefri, mens den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for en økonomisk begunstigelse af debitor, der som udgangspunkt er skattepligtig. Tilsvarende anses debitor ved bortfald af en fordring, der på tidspunktet for bortfaldet har en værdi for kreditor, for at have opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig for debitor.

I forhold til eftergivelse m.v., bortset fra eftergivelse af gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering, kan den hidtidige praksis efter SL §§ 4 - 6 fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst.

Se TfS 1998, 157 LSR, hvor en kommanditist blev anset for skattepligtig af sin andel af en banks nedskrivning af kommanditselskabets gæld, idet nedskrivningen ikke var begrundet i den enkelte kommanditists (debitors) manglende betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet. Dette uanset at gældseftergivelsen set under ét var forretningsmæssigt begrundet. Se i modsætning hertil TfS 1998, 158 LSR, hvor en kommanditist ikke var skattepligtig af sin andel af en banks nedskrivning af samme kommanditselskabs gæld, idet nedskrivningen var begrundet i den enkelte kommanditists (debitors) manglende betalingsevne.

I SKM2002.219.VLR var to kommanditister ikke skattepligtige af en gældseftergivelse i forbindelse med salg af anparter til kommanditselskaberne selv. Vestre Landsret mente, at der var foretaget en forretningsmæssig vurdering af hvad der var mest hensigtmæssigt for kommanditselskaberne, og fandt det endvidere godtgjort, at fordringerne ikke var nedsat til en lavere værdi end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt.

Der henvises desuden til LV Erhversdrivende afsnit E.L.2.

 

Efter KGL § 22, stk. 1, skal gevinst på gæld, der er stiftet til overkurs, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtaget fra beskatning efter bestemmelsen er personers (og dødsboers) gevinst på gæld til realkreditinstitutter m.v., såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 22, stk. 1, 5. pkt. Se herom afsnit A.D.2.7.3.

Anvendelsesområdet for § 22, stk. 1, er gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med en rente over markedsrenten, hvor debitor til gengæld skal indfri gælden til et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning på stiftelsestidspunktet af den gevinst, som debitor opnår ved optagelsen af lånet.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken pålydende rente fordringen har. Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve og lignende må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og med en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 22, stk. 1, vil ikke finde anvendelse alene fordi, fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning.

Det må i øvrigt antages, at lån, der kan opsiges af debitor til sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari ikke kan have en kursværdi over pari.

Ved fastsættelse af kursværdien af sædvanlige sælgerpantebreve kan henses til det eksisterende tabelmateriale for kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve m.v., der udarbejdes af Told- og skatteforvaltningen. Tabelmaterialet er alene af vejledende karakter, og værdiansættelsen skal således ske efter et skøn under hensyntagen til de konkrete omstændigheder. Se hertil TfS 2000, 527 LSR.

Eventuelt kan en kursværdi beregnet af et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut benyttes.

Debitor er skattepligtig af forskellen mellem det beløb, hvormed gælden skal indfries og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Opgørelsesreglerne i § 25 og § 26, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen. Bestemmelsen indeholder således en fremrykket beskatning af gevinsten, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Bestemmelsen anvendes, uanset hvilken pålydende rente fordringen har, og uanset om den er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Ved lån i fremmed valuta udregnes gevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen. Efterfølgende ændringer i værdien bl.a. som følge af valutakurssvingninger skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld i fremmed valuta.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter anses tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen for det tidspunkt, hvor skylderklæring er afgivet og overgivet til kreditor. Det vil kunne være datoen for debitors underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve vil det ofte være købsaftalens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

Skattepligten indtræder på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, selv om gevinsten i realiteten først indtjenes i forbindelse med gældens afvikling. Den indtræder endvidere kun, såfremt gælden stiftes på sådanne vilkår, at debitor skal tilbagebetale et mindre beløb, end der er lånt. Der indtræder derfor ikke skattepligt i de tilfælde, hvor debitor på grund af ændringer i rente- og dermed kursniveau har kunnet opkøbe fordringen eller indfri den til en lavere kurs end ved udbetalingen.

En debitors overtagelse af en gæld (et overkurslån), der oprindeligt er stiftet på vilkår, der er beskrevet ovenfor, betragtes som stiftelse af en ny gæld, jf. KGL § 22, stk. 1, 3. pkt. Reglen omfatter alle lån, der er stiftet til overkurs, og som overtages af en person, der ikke er pengenæringsskattepligtig. Det er uden betydning, om stifteren eller andre mellemliggende debitorer også er blevet beskattet af overkursen.

Ved overtagelse af et overkurslån opgøres den skattepligtige gevinst som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet, og det beløb, som debitor skal indfri.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor giver sit samtykke til debitorskiftet. Er der tale om overtagelse af lån i forbindelse med køb af fast ejendom, vil overtagelsestidspunktet dog være det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

For gæld, der er stiftet til overkurs før skattepligtens indtræden finder reglerne i § 36, stk. 2, anvendelse. Se om denne bestemmelse under afsnit A.D.2.15.

KGL § 22, stk. 1, 5. og 6. pkt. er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, og der er indsat et nyt 5. pkt. Ændringen har virkning for fordringer der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.
Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

En særlig undtagelse fra reglen i § 22, stk. 1, 1. pkt., er, at der ikke sker beskatning af en kursgevinst som følge af overkurs, når KGL § 22, stk. 1, 5. pkt, anvendes.

De betingelser, der skal være opfyldt for, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse beskrives nedenfor.

Overkursreglen har alene betydning for lån, der ydes som obligationslån. Reglen omfatter såvel konverterbare som inkonverterbare obligationslån. Ved kontantlån svarer det udbetalte låneprovenu til det beløb lånet skal indfries med. Lånets pålydende rente udgør pr. definition lånets effektive rente, hvorfor der principielt ikke kan indbygges kursgevinster for debitor ved at udstede obligationer til overkurs. Ydelse af kontantlån i obligationer med en pålydende rente over markedsrenten, dvs. til overkurs, har således ingen virkning for debitor.

Ved pantebreve, som låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller obligationskøbers konto i en værdipapircentral. Dette tidspunkt for debitors (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan dog være fremrykket, dels i forbindelse med en anmodning om udbetaling af et tilbudt lån, dels i forbindelse med en indgået kurskontrakt. Se herom under afsnit A.D.2.3.1.1.

Ved overtagelse af et realkreditlån (obligationslån) vil overtagelsestidspunktet være det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

Ved salg af fast ejendom på det vilkår at sælger optager ejerskiftelån (obligationslån) i et realkreditinstitut, som derefter overtages af køber, anses sælger for lånets stifter og køber som ny debitor. I disse situationer er overtagelsestidspunktet ikke det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse, men derimod det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet har accepteret debitorskiftet, dvs. gældsovertagelsestidspunktet.

Kursværdien af realkreditpantebreve (obligationslån) er kursværdien af obligationsrestgælden på stiftelsestidspunktet henholdsvis overtagelsestidspunktet. Uanset at konverterbare obligationslån kan opsiges af debitor til sædvanlig varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari, skal disse lån altid ansættes til kursværdien af obligationsrestgælden, også selv om værdien derved overstiger pari.

Efter undtagelsen i § 22, stk. 1, 5. pkt., sker der ikke beskatning af en kursgevinst som følge af overkurs:

  1. Hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
  2. Fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).
  3. Er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling,
  4. Lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

    KGL § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. dec. 1985, jf. § 42, stk. 6.

    Efter KGL § 22, stk. 2, skal gevinst ved frigørelse for en gæld, der er stiftet på sådanne vilkår, at rentesatsen er forskellig i lånets løbetid, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Bestemmelsen vedrører dermed den skattemæssige behandling af gevinst ved overdragelse eller indfrielse af de såkaldte knæklån, der kendetegnes ved, at de er udstedt med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid.

    Der vil opstå en gevinst ved frigørelse for gælden på et sådant knæklån, når gældens værdi på frigørelsestidspunktet er lavere end gældens værdi på stiftelsestidspunktet. Beskatningen sker på realisationstidspunktet efter KGL almindelige regler, jf. § 25  - Se afsnit A.D.2.13. Gevinsten opgøres som forskellen mellem gældens værdi på  stiftelses- eller overtagelsestidspunktet og gældens værdi på frigørelsestidspunktet. Ved frigørelse forstås indfrielse eller overdragelse af gælden - Se afsnit A.D.2.15. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset satsen for den pålydende rente på fordringen i de enkelte perioder for lånets løbetid.

    Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt gevinsten er omfattet af overkursreglen i § 22, stk. 1.

    For sidstnævnte undtagelse er det en betingelse, at kreditor er et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S eller Danmarks Skibskreditfond. KGL § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere, idet § 22, stk. 2, dog ikke omfatter gæld, der er stiftet før den 11. december 1985, jf. § 42, stk. 7.

    Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændringer af KGL § 22, stk. 2, 2. pkt. Ændringerne finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

    Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

    • renten varierer månedsvis 
    • lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i KGL § 22, stk. 1, 5. pkt. (SDO-lån) 
    • lånet er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer
    • kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

     

    Efter KGL § 22, stk. 3, 1. pkt., skal personer (og dødsboer) medregne gevinst, som opnås ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån i danske kroner, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændringer af KGL § 22, stk. 3, 1. pkt. Ændringerne finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

    Bestemmelsen vedrører kontantlån, der opfylder følgende betingelser:

    • lånet skal være med sikkerhed som nævnt i KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.
    • lånet skal være ydet af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

    Der er følgende undtagelser til denne hovedregel. Således sker der ikke beskatning:

    • ved ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, jf. KGL § 22, stk. 3, 2 - 4. pkt.
    • når den ekstraordinære indfrielse sker efter krav fra kreditor, jf. KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.
    • ved ekstraordinær indfrielse i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo, jf. KGL § 22, stk. 4, 2. - 4. pkt.

    De enkelte undtagelser, herunder hvilke betingelser, der skal være opfyldt omtales nedenfor.

    Indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom
    Den første undtagelse fra beskatningen af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån er indfrielser, der sker som led i ejerskifte af den pantsatte ejendom, jf. KGL § 22, stk. 3, 2. pkt.

    Ved ejerskifte er der adgang til for sælgeren og køberen at indfri (eller opsige til indfrielse) gælden (kontantlån) fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet uden skattemæssige konsekvenser. Undtagelsen gælder kun for den første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. Sælger har således adgang til én indfrielse inden for dette tidsrum uden skattemæssige konsekvenser, og tilsvarende har køber adgang til én indfrielse inden for det pågældende tidsrum uden skattemæssige konsekvenser.

    Ved udtrykket "gælden" skal forstås den samlede kontantlånsrestgæld i ejendommen. Den ene indfrielse relaterer sig dermed til den samlede kontantlånsrestgæld. Det vil sige, at det er uden betydning over hvor mange gange de kontantlån, der indestår i ejendommen, indfries, blot alle de delvise indfrielser af den samlede kontantlånsrestgæld finder sted i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter ejendommens overdragelse, og indfrielserne ikke beløbsmæssigt overstiger den samlede kontantlånsrestgæld på tidspunktet for henholdsvis sælgers og købers første ekstraordinære indfrielse, jf. TfS 1997, 336 DEP.

    En ekstraordinær indfrielse tæller som en indfrielse, uanset om indfrielsen sker med gevinst, tab eller efter krav fra realkreditinstituttet.

    Reglen omfatter også delvise indfrielser i forbindelse med delsalg.

    Ved overdragelsestidspunktet (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet) forstås det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på en købsaftale.

    Undtagelsen gælder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker som led i separation eller skilsmisse, jf. § 22, stk. 3, 3. pkt. Uden for separations- og skilsmissesituationen skal der således altid ske beskatning af en gevinst opnået ved førtidig indfrielse af kontantlån, hvor indfrielsen sker som led i et ejerskifte mellem ægtefæller, og dette gælder hvad enten de er samlevende eller ikke samlevende.

    Undtagelsen gælder heller ikke ved førtidig indfrielse af kontantlån, hvor indfrielsen sker som led i en overdragelse af en ejendom fra en person til et selskab, hvori personen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde, jf. § 22, stk. 3, 4. pkt. Bestemmende indfydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. § 22, stk. 3, 5. pkt.

    Indfrielse efter krav fra kreditor
    For det andet er indfrielser, der sker efter krav fra den kreditor, der er kreditor i henhold til kontantlånet, undtaget fra hovedreglen om beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.

    Som eksempler på situationer, hvor sådanne tvungne indfrielser kan komme på tale, kan nævnes:

    • Ved et forhåndslåns overgang til endeligt lån konstateres det, at ejendommens værdi ikke er så stor, som forudsat ved forhåndslånets bevilling.
    • Ejendommen har skiftet status, således at den i realkreditmæssig henseende skal henføres til en ny ejendomskatagori inden 2 år efter lånets udbetaling.
    • En lånansøger har afgivet urigtige oplysninger i låneansøgningen, hvilket først konstateres efter lånets udbetaling.
    • Efter at et lån er udbetalt, konstateres det, at det er ulovligt i henhold til bestemmelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, mv.

    Indfrielse i forbindelse med efterlevende ægtefælles eller samlevers overtagelse af fast ejendom
    For det tredje sker der ikke beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo, jf. KGL § 22, stk. 4, 2. - 4. pkt. Tilsvarende skal der ikke ske beskatning, hvis en efterladt samlever, som defineret i dødsboskattelovens § 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo. Reglen vedr. samlever finder anvendelse for dødsfald efter d. 1. juli 2008. 

    Undtagelsen er betinget af, at den afdøde ægtefælle/samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.

    Undtagelsen er endvidere betinget af, at indfrielse (eller opsigelse til indfrielse) sker inden for perioden 6 måneder før til 6 måneder efter udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

    Ikrafttræden
    KGL § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den  1. januar 1996 eller senere, idet § 22, stk. 3, dog kun omfatter kontantlån, der enten er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller er overtaget den 1. januar 1996 eller senere - ved overtagelse dog kun såfremt kontantlånet er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere, jf. § 42, stk. 8.

    En situation, hvor den eneste ændring i forhold til kontantlånet er, at den pantsatte ejendom udskiftes med en anden af debitor ejet ejendom, vil ikke ændre kontantlånets status. Et kontantlån, der er stiftet/overtaget før den 1. januar 1996, vil således fortsat efter udskiftningen være at anse for stiftet/overtaget før den 1. januar 1996.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter