Efter KGL § 22, stk. 1, skal gevinst på gæld, der er stiftet til overkurs, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtaget fra beskatning efter bestemmelsen er personers (og dødsboers) gevinst på gæld til realkreditinstitutter m.v., såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 22, stk. 1, 5. pkt. Se herom afsnit A.D.2.7.3.

Anvendelsesområdet for § 22, stk. 1, er gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med en rente over markedsrenten, hvor debitor til gengæld skal indfri gælden til et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning på stiftelsestidspunktet af den gevinst, som debitor opnår ved optagelsen af lånet.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken pålydende rente fordringen har. Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve og lignende må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og med en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 22, stk. 1, vil ikke finde anvendelse alene fordi, fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning.

Det må i øvrigt antages, at lån, der kan opsiges af debitor til sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari ikke kan have en kursværdi over pari.

Ved fastsættelse af kursværdien af sædvanlige sælgerpantebreve kan henses til det eksisterende tabelmateriale for kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve m.v., der udarbejdes af Told- og skatteforvaltningen. Tabelmaterialet er alene af vejledende karakter, og værdiansættelsen skal således ske efter et skøn under hensyntagen til de konkrete omstændigheder. Se hertil TfS 2000, 527 LSR.

Eventuelt kan en kursværdi beregnet af et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut benyttes.

Debitor er skattepligtig af forskellen mellem det beløb, hvormed gælden skal indfries og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Opgørelsesreglerne i § 25 og § 26, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen. Bestemmelsen indeholder således en fremrykket beskatning af gevinsten, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Bestemmelsen anvendes, uanset hvilken pålydende rente fordringen har, og uanset om den er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Ved lån i fremmed valuta udregnes gevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen. Efterfølgende ændringer i værdien bl.a. som følge af valutakurssvingninger skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld i fremmed valuta.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter anses tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen for det tidspunkt, hvor skylderklæring er afgivet og overgivet til kreditor. Det vil kunne være datoen for debitors underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve vil det ofte være købsaftalens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

Skattepligten indtræder på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, selv om gevinsten i realiteten først indtjenes i forbindelse med gældens afvikling. Den indtræder endvidere kun, såfremt gælden stiftes på sådanne vilkår, at debitor skal tilbagebetale et mindre beløb, end der er lånt. Der indtræder derfor ikke skattepligt i de tilfælde, hvor debitor på grund af ændringer i rente- og dermed kursniveau har kunnet opkøbe fordringen eller indfri den til en lavere kurs end ved udbetalingen.

En debitors overtagelse af en gæld (et overkurslån), der oprindeligt er stiftet på vilkår, der er beskrevet ovenfor, betragtes som stiftelse af en ny gæld, jf. KGL § 22, stk. 1, 3. pkt. Reglen omfatter alle lån, der er stiftet til overkurs, og som overtages af en person, der ikke er pengenæringsskattepligtig. Det er uden betydning, om stifteren eller andre mellemliggende debitorer også er blevet beskattet af overkursen.

Ved overtagelse af et overkurslån opgøres den skattepligtige gevinst som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet, og det beløb, som debitor skal indfri.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor giver sit samtykke til debitorskiftet. Er der tale om overtagelse af lån i forbindelse med køb af fast ejendom, vil overtagelsestidspunktet dog være det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

For gæld, der er stiftet til overkurs før skattepligtens indtræden finder reglerne i § 36, stk. 2, anvendelse. Se om denne bestemmelse under afsnit A.D.2.15.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter