Ved realkreditinstitutter m.v. forstås realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark, aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

 

Realkreditinstitutternes virksomhed
Institutternes virksomhed kan deles i to dele.
Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.
Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling.

Balanceprincippet
Institutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebærer et krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Det strikte balanceprincip indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Det strikte balanceprincip blev senere afløst af et generelt balanceprincip, hvor kravet til balance vedrører forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder, at der er symmetri i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.

Den særlige fritagelsesregel, der er videreført i § 10, dækker den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt samt en række nærmere opregnede udlån.
Den øvrige del af udlånsvirksomheden har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.

Den hidtil gældende regel i KGL § 9 er blevet ophævet som en konsekvens af, at KGL § 7 er blevet ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Ophævelsen har virkning for fordringer, gæld og kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 .

Se LV 2010-1 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

Realkreditnstitutter mv. beskattes efter KGLs almindelige regler for selskaber, jf. KGL § 2. Dog gælder der i KGL § 10 en særregel.

For en nærmere beskrivelse af kursgevinstlovens almindelige regler henvises til LV Aktionærer og Selskaber, afsnit S.C.1.2.2.2 - S.C.1.2.2.6 om selskabers skattepligt.

For de realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, er fradragsretten for tab på obligationerne betinget af, at de i deres udlånsvirksomhed opfylder det balanceprincip, der er defineret af Finanstilsynet jf. realkreditlovens § 49.

For filialer af udenlandske kreditinstitutter er der kun fradragsret for tab på obligationerne, for så vidt de i deres udlånsvirksomhed opfylder et balanceprincip, der yder nogenlunde samme sikkerhed, som balanceprincippet, der er regelsat af Finanstilsynet jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 21.

For de øvrige institutter er det et krav, at de hver især udøver deres udlånsvirksomhed inden for de rammer (herunder det balanceprincip), der er udstukket af de respektive tilsynsmyndigheder (Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark) eller at der de facto er og altid har været balance mellem låntagers betalinger til långiver og långivers betalinger til obligationsejerne )

Om opgørelsesprincip m.v. se afsnit A.D.2.16 - A.D.2.16.2.

Ved lov nr. 199 2006/07 er der sket ændringer af adgangen for realkreditinstitutter m.v. til generelt at fradrage kurstab på gæld i danske kroner. Med ændringen er der alene fradrag for kurstab på gæld, der relaterer til udlånsvirksomheden.

Efter KGL § 10 skal realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, ikke medregne gevinst og tab på visse udlån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 alene anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes med udgangen af 1999, jf. § 41, stk. 9, 1. pkt.

For aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder reglerne i § 10 alene anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er ydet inden 1. januar 1999, jf. § 41, stk. 9, 2. pkt.

Institutterne kan fra og med indkomståret 1998 vælge at overføre lån med tilhørende obligationer omfattet af § 10 til beskatning efter reglerne i § 9, jf. § 41, stk. 9. Lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, dvs. henstandslån m.m. kan dog ikke vælges overført til beskatning efter reglerne i § 9, men skal forblive under § 10 til de er indfriet. Baggrunden herfor er bl.a., at der er tale om lån, der afviger fra normale realkreditlån, idet lånene ikke er obligationsbaserede. En overflytning til anvendelse af reglerne i § 9 er betinget af, at overflytningen omfatter hele den del af instituttets udlånsportefølje (lån og obligationer) under § 10, der kan overflyttes, og at overflytningen sker med virkning fra et indkomstår. Som indgangsværdier anvendes kursværdien pr. 1. januar i det første år overflytningen skal have virkning. Vælges en overførsel før, der er lukket for nytilkomne lån under § 10, anses overførslen for at omfatte såvel den bestående portefølje af lån og dertil svarende obligationer som fremtidige lån og dertil svarende obligationer, der ellers kunne have været omfattet af § 10.

 

Lån baseret på obligationer og andre værdipapirer - KGL § 10, stk. 1, nr. 1
Bestemmelsen i KGL § 10, stk. 1, nr. 1, omfatter lån, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt. De nævnte lån omfattes, uanset om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer.

Kriterierne for, om et udlån og finansieringen heraf er omfattet af bestemmelsen, vil være, at der er tale om et lån i danske kroner, at lånet udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og at instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. I forbindelse med sidstnævnte betingelse ses dog bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og dertil hørende udtrækninger.

I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering heraf er der i visse tilfælde tale om afvigende forfaldsterminer, eksempelvis således at udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets afslutning. Tilsvarende kan der eksempelvis ske ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning. Sådanne mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed, indebærer ikke en tilsidesættelse af det strikte balanceprincip, og lånene omfattes af § 10. Bestemmelsen omfatter således både lån, som er udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip, og lån og værdipapirer, hvor instituttets kursgevinst og kurstab som følge af de nævnte forhold ikke modsvarer hinanden inden for det enkelte indkomstår.

For perfekt matchende obligationslån, det vil sige lån, hvor hovedstole, rentesatser, forfaldsterminer m.v. er sammenfaldende, er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Fritagelsen efter § 10, stk. 1, nr. 1, omfatter alene obligationslån m.v. i danske kroner. Gevinst og tab på obligationslån i fremmed valuta og kontantlån i såvel danske kroner og fremmed valuta behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

 

Indekslån - KGL § 10, stk. 1, nr. 2
KGL § 10, stk. 1, nr. 2, omfatter indekslån og indeksobligationer udstedt i forbindelse hermed. Realkreditinstitutternes indekslån kan alene ydes som kontantlån.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved indekslån ydet på basis af obligationer til overkurs kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge indekspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

 

Visse ældre lån udstedt indtil 1990 - KGL § 10, stk. 1, nr. 3
KGL § 10, stk. 1, nr. 3, indebærer, at institutterne fortsat friholdes for beskatning af kurstab og kursgevinster på lån og obligationer, der allerede er ydet henholdsvis udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip. Der er tale om lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. aug. 1989. For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for beskatning af den del af renteindtægterne, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved allerede ydede kontantlån, som er ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Indtil 1993 var kontantlån derefter ikke omfattet af særreglen. Der kan for kontantlån ydet fra 1993 henvises til det nedenfor anførte om § 10, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

 

Jordbrugslån m.m. - KGL § 10, stk. 1, nr. 4
I henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, gælder friholdelsen fra KGL's almindelige regler også lån til yngre jordbrugere, som Dansk Landbrugs Realkreditfond efter lov nr. 150 af 17. april 1985 har ydet som kontantlån. Det samme gælder for de lån, som er eller bliver optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond til refinansiering af K-lån (kurssikrede lån), idet det allerede på tidspunktet for K-lånets optagelse er gjort til en betingelse, at refinansieringen skal ske ved optagelse af kontantlån. Den del af institutternes renteindtægt på kontantlånspantebreve, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, beskattes ikke, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved kontantlån optaget til refinansiering af K-lån, der er ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

 

Henstandslån m.m. - KGL § 10, stk. 1, nr. 5
Ved KGL § 10, stk. 1, nr. 5, er gevinster og tab på såkaldte henstandslån, kollegielån samt lån ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri undtaget fra kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. Der er tale om udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne sidst i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af FBL blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

 

Kontantlån - KGL § 10, stk. 1, nr. 6
Bestemmelsen i KGL § 10, stk. 1, nr. 6, omfatter kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter  omfattet af lov om finansiel virksomhed eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 6, indebærer, at gevinst og tab på kontantlån og underliggende obligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. KGL § 10, stk. 2.

Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Fritagelsen efter § 10, stk. 1, nr. 6, omfatter kontantlån, der udbetales den 27. juni 1993 eller senere.

 

Debitors misligholdelse - KGL § 10, stk. 5
Fritagelsen i KGL § 10 gælder ikke for gevinst og tab på lån, der er nævnt i § 10, stk. 1, i det omfang, gevinst og tab skyldes debitors misligholdelse, jf. § 10, stk. 5. Realkreditinstitutterne kan derfor fradrage tab på fordringer i forbindelse med, at de overtager ejendommen på f.eks. tvangsauktion. Opgørelsen af gevinst og tab finder sted ved engagementets afslutning, således at kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved engagementets afslutning skal forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

Bestemmelsen gælder alene instituttets egne lån omfattet af § 10, stk. 1. Såfremt et realkreditinstitut f.eks. i forbindelse med en tvangsauktion overtager lån i andre realkreditinstitutter, vil lånet være omfattet af KGLs almindelige regler.

Som udgangspunkt vil kursgevinster og kurstab på obligationer, der udstedes før låneaftalens effektuering, ikke være omfattet af reglerne i KGL § 10, idet der ikke foreligger et endeligt låneforhold allerede på tidspunktet for indgåelsen af kursaftalen. Dermed ville det egentlig være kursgevinstlovens almindelige regler, der skulle finde anvendelse, uanset at lånene udstedes i overensstemmelse med det strikte balanceprincip.

For at imødegå dette er det i KGL § 10, stk. 4, fastsat, at reglerne i § 10, stk. 1 - 3, finder tilsvarende anvendelse ved acontoudstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, forudsat at der ved kursaftalens udløb på grundlag af de udstedte værdipapirer ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, dvs. obligationslån, indekslån, jordbrugslån m.m. eller kontantlån.