Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på finansielle kontrakter sker med udgangspunkt i, hvorvidt den enkelte kontrakt opfylder betingelserne for at være omfattet af KGL § 29. Som udgangspunkt omfattes terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter m.v. af KGL § 29. Det er kontrakter, der i almindelighed omtales som terminskontrakter (futures og forwardkontrakter) samt købe- og salgsretter (optioner). Anvendelsen af disse begreber er imidlertid ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at vurdere kontrakter m.v. ud fra hvad de kaldes. Kontrakterne skal således vurderes i forhold til deres bestanddele. Kontrakter, der opfylder de nedenfor anførte betingelser, er uanset formålet med indgåelsen (f.eks. risikoafdækning, investering eller arbitrage) omfattet af § 29.

Efter KGL § 30, der er udtømmende, er visse kontrakter undtaget fra beskatning efter § 29. Om kontrakter der er undtaget fra beskatning efter § 29, stk. 1, se afsnit A.D.2.18.3.

Finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, er karakteriseret ved at bestå af følgende 3 bestanddele:

Aftale
Der skal foreligge en bindende aftale enten i form af en særskilt aftale eller eksempelvis inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Rene tilbud, hvorpå der ikke foreligger nogen accept, enten fra enkeltpersoner eller efter vedtagelse på f.eks. et selskabs generalforsamling er ikke omfattet. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. En ren beslutning om at ville indgå en aftale er ikke tilstrækkelig.

Tidsmæssig forskydning
Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (eventuelt leveringstidspunkt). En kontrakts løbetid kan være såvel tidsbegrænset som tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt vil som oftest være karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder. Som eksempel kan nævnes aktionæroverenskomster, hvor den aktionær, der ønsker at sælge sine aktier, er forpligtet til først at tilbyde dem til selskabets øvrige aktionærer. En ren forkøbsret uden fastsat pris er dog ikke omfattet, jf. nedenfor. Selvom finansielle kontrakter typisk har en kort løbetid, kan de løbe over en flerårig periode. En køberet kan således f.eks. give erhververen ret til om 3 år at erhverve en post obligationer til en på forhånd fastsat kurs.

Afviklingspris
Der skal på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten aftales en afviklingspris eller kurs. Den aftalte afviklingspris eller kurs behøver ikke være en konkret aftalt pris eller kurs på de underliggende aktiver. Prisen kan godt aftales at være en formel eller beregningsmodel, når denne blot medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, jf. SKM2007.637.VLR.

Levering eller differenceafregning
Kontrakter, der anvendes som finansielle instrumenter, kan opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning. Ved differenceafregning leveres det underliggende aktiv ikke, men der sker alene afvikling ved betaling. Er det underliggende aktiv syntetisk (eksempelvis et aktieindeks), vil der altid ske differenceafregning, da det underliggende aktiv ikke kan leveres. Selv om det underliggende aktiv er et fysisk aktiv, opfyldes kontrakten som oftest ved differenceafregning. Differenceafregning kan ske ved kontraktens udløb eller ved løbende afregning i kontraktperioden.

Se som eksempel på differenceafregning Landsskatterettens kendelse i SKM2009.77.LSR (kendelsen er indbragt for domstolene).

Symmetrisk beskatning
Som hovedregel er der tale om en generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter. Udgangspunktet er således, at alle gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede. Dette gælder for alle skattepligtige, dvs. selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal tilsvarende medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om Pensionsafkastbeskatning afsnit B.2.

Separationsprincippet
Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af § 29, opgøres altid efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv kontrakten er baseret på, opgøres gevinst eller tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. Se TfS 1993, 221 LR, TfS 1993, 223 LR, samt TfS 1995, 261 LR. Om separationsprincippet se også afsnit A.D.2.18.6.

Lagerprincippet
Beskatning af gevinst/tab på kontrakter sker som altovervejende hovedregel efter lagerprincippet. Det vil sige, at selv om kontrakten først realiseres i et senere år, skal resultatet opgøres hvert år på grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret. Om avanceopgørelse efter lagerprincippet se afsnit A.D.2.18.6. Om dispensation til anvendelse af realisationsprincippet, se afsnit A.D.2.18.7.

For personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

For personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter indgår gevinst og tab vedrørende denne virksomhed i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Se hertil SKM2002.346.LR.