I medfør af SKL § 1, stk. 1, skal enhver, der er skattepligtigtig her til landet efter KSL §§ 1 og 2 selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsespligten gælder tillige de arter af formueoplysninger, der følger af indberetningspligterne efter SKL §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 10, 10 A eller 10 B samt formueværdien af fast ejendom i udlandet, medmindre oplysningerne er omfattet af de nævnte indberetningspligter. Selvangivelsespligtige er endvidere de i SEL §§ 1 og 2 nævnte selskaber m.v. samt de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. I medfør af SKL § 2 omfatter selvangivelsespligten ikke:

  1. Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst.
  2. Personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra c, f eller i.
  3. Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra c, e eller g.
  4. Foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
  5. Foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.
  6. Aktieindkomst, der alene består af udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, medmindre den skattepligtiges samlede aktieindkomst overstiger 5.000 kr. eller aktieindkomsten sammenlagt med en eventuel ægtefælles aktieindkomst overstiger 10.000 kr. Fritagelse gælder dog ikke for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.
  7. Indkomst, der beskattes efter KSL § 48 E.
  8. Dødsboer, der efter DBSL § 6 er fritaget for at betale skat.

Fritagelsen efter punktene 2) og 3) gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte efter LL § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer efter LL § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet er omfattet af KSL § 65, stk. 6, jf. SKL § 2, stk. 2.

Som hovedregel vil en ikke-erhvervsdrivende skatteyder i marts/april måned modtage en selvangivelsblanket påført de selvangivelsesoplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager en selvangivelsesblanket, fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skatteydere, der har modtaget en fortrykt selvangivelsesblanket, som ikke er fyldestgørende, skal indsende korrektioner til skattemyndighederne. Hvis de fortrykte oplysninger er korrekte og fyldestgørende, kan den selvangivelsespligtige undlade at indgive selvangivelse, jf. SKL § 4, stk. 5.

Skatteministeren bestemmer efter indstilling fra Ligningsrådet, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at selvangivelsesblanketterne anvendes. Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

Fysiske personer skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb jf. SKL § 4, stk. 1. Fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

  • At der er tale om samlevende ægtefæller, hvor den ene ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. juli, i hvilket tilfælde begge ægtefæller har selvangivelsesfrist den 1. juli.
  • At den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i PSL § 4 stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i hvilket tilfælde selvangivelsesfristen er 1. juli.
  • At den selvangivelsespligtige i selvangivelsesåret, men senest 1. maj skriftligt meddeler den kommunale skattemyndighed, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen 1. juli. 
Der udsendes medio juni en såkaldt erindringsskrivelse til alle fysiske personer, der har modtaget en udvidet selvangivelsesblanket og som følge heraf har selvangivelsesfrist den 1. juli.

Selskaber modtager ikke en erindringsskrivelse, da disse er underlagt revisionspligt, hvorfor det må formodes, at revisor er bekendt med selvangivelsesfristerne.

Erindringsskrivelsen er imidlertid alene et servicebrev, der er uden retsvirkning. Det vil sige, at en eventuel manglende modtagelse af brevet ikke fritager for at selvangive eller fritager for skattetillæg, såfremt selvangivelsesfristen overskrides.

 

Selvangivelse skal - for at være rettidig - som udgangspunkt være kommet frem til den kommunale skattemyndighed på fristdagen. Dog anses en selvangivelsen for rettidig, hvis den er kommet frem til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen (vejledende inden kl. 8).Udløber selvangivelsesfristen en helligdag eller dagen før en helligdag, anses selvangivelse for rettidig, hvis den modtages af den kommunale skattemyndighed den følgende hverdag ved normal kontortids begyndelse, eller med den ordinære postomdeling.

Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der har fået tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket. Dette gælder, selv om den skattepligtige har haft udenlandsk indkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed eller lignende.

Denne fritagelse for skattetillæg gælder også personer, der på grund af ægtefællens skattemæssige forhold eller deltagelse i anpartsprojekter ikke kan anvende selvangivelsesfristen den 1. maj. Fritagelsen for skattetillæg gælder ikke personer, der det pågældende år har fravalgt ordningen med en fortrykt selvangivelse, selv om den skattepligtige får tilsendt en fortrykt selvangivelse.

Reglerne om skattetillæg ved for sen selvangivelse er gennemgået i afsnit A.I.5.1

Hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL § 4, stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning. Kompetencen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder uden klageadgang, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 (sagsudlægningsbekendtgørelsen), § 8, stk. 1, nr. 12, jf. § 21, stk. 1, nr. 1 (se nu bekendtgørelse nr. 948 af 30. oktober 2001, §12, stk. 1, nr. 12, jf. § 25, stk. 1, nr. 1). Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, f.eks. på grund af sygdom eller fordi nødvendige oplysninger af grunde, der ikke kan tilregnes den selvangivelsespligtige, ikke kan fremskaffes til tiden. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold, der begrunder henstand. En henstand gælder også for skatteyderens eventuelle ægtefælle.

Der henvises til LV Aktionærer og Selskaber.

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller dennes befuldmægtigede.

Der bør i så vidt omfang som muligt gives adgang til at berigtige mangler på selvangivelsen, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse foreligger.

For så vidt angår den fortrykte selvangivelsesblanket, er der mulighed for via tast selv ordningen at rette og tilføje i de forprintede oplysninger eller at godkende oplysningerne, som de er. Begge dele kan desuden gøres over internettet (www.tastselv.toldskat.dk).

En selvangivelse udelukker ikke, at den skattepligtige efterfølgende kan få ændret skatteansættelsen, som følge af nye oplysninger. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

I TSS-cirkulære 2000-34 er der angivet retningslinier for, hvorledes ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning med opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget.

Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter udløbet af ligningsfristen den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2, og SSL § 3, stk. 2.

I medfør af SKL § 1, stk. 1, skal de arter af formue, der indberettes efter SKL §§ 8B, 8F, 8H, 8Q og §§ 10, 10A eller 10B, selvangives, medmindre oplysningerne er omfattet af de nævnte indberetningspligter. Endvidere skal formueværdien af fast ejendom i udlandet selvangives.

Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og oplysninger, der fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af selvangivelsesblanketterne.

Skatteministeren kan i medfør af SKL § 3, stk. 2, efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab, der i medfør af SKL § 3, stk, 1, skal indgives til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristen. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskab (mindstekravsbekendtgørelsen). I medfør af § 4, stk. 1, i mindstekravsbekendtgørelsen har bogførings- eller regnskabspligtige personer samt selskaber og lignende pligt til at indsende regnskabsoplysninger i standardiseret form. I medfør af stk. 2 er visse erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende der har en samlet nettoomsætning på under 500.000 kr., samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende regnskab i standardiseret form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige erhvervsdrivende dødsboer. Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 2 i mindstekravsbekendtgørelsen dispenseret for kravet om virksomhedsskema for virksomheder, der opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven.

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende personer, selskaber m.v. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller SE-nr.), jf. § 3 A.

Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf. SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende skatteyder selv.

Mindstekravsbekendtgørelsens kap. 10 vedrørende kapitalforklaringer mv. for hovedaktionærer og bogføringspligtige fysiske personer er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2003. SKL § 6 B om formueforklaring efter anmodning omfatter nu alle skattepligtige fysiske personer. For så vidt angår hovedaktionærer efter SKL § 3 A omfatter formueforklaringen tillige oplysninger om væsentlige økonomiske aftaler, som pågældende selv eller dennes ægtefælle har indgået med selskabet i indkomstårets løb, jf. SKL § 6 B, stk. 2.

Ved lov nr. 131 af 25. februar 1998 blev der bl.a. i SKL § 3 B fastsat regler for selvangivelsesoplysninger om koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing). Der henvises herom til LV 2001 Aktionærer og Selskaber afsnit S.I.2.

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig virksomhed, kan vælge at følge reglerne i virksomhedsskatteordningen, der indeholder to ordninger, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen i afsnit E.G, herunder de regnskabskrav, der skal opfyldes. Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder særlige regnskabsmæssige krav.

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtig indkomst og aktieindkomst for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder ved ophør af begrænset skattepligtig, når indkomstkilden er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.

Foreligger der ikke en behørig selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i medfør af SKL § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt. Er den skønsmæssige ansættelse for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter meddelelsen om ansættelsen underrette skattemyndighederne herom. Undladelse heraf er efter omstændighederne strafbart i medfør af SKL § 16.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, hvilket bl.a. indebærer, at selvangivelsen ikke må søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelsen bør derimod søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 5, stk 2.

Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 4, skal den skattepligtige, når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af denne. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Ved ansættelse efter skøn har skattemyndighederne som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv. Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års selvangivelser m.v., forskudsregistreringen og indberettede oplysninger. Omstændighederne vil dog ofte kunne tale for, at der søges oplysninger fra tredjemand.

Kommer den skattepligtige med en selvangivelse efter at skatteansættelsen er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i skattestyrelsesloven, hvorvidt skatteansættelsen skal ændres.

Skatteydere, der har modtaget en selvangivelsesblanket, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj kan ikke ansættes skønsmæssigt efter SKL § 5, stk. 3.

Skattemyndighederne må i stedet korrigere den /de enkelte poster, der anses for urigtig(e). Skatteyderens undladelse af inden 4 uger efter modtagelsen at underrette skattemyndighederne om, at en skatteansættelse (årsopgørelse) i følge en fortrykt selvangivelse er for lav, kan straffes efter SKL § 16. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen (1. maj).