Foreninger kan efter LL § 7 M udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, som yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Se Skatterådets satser i BEK nr. 1023 af 21/08/2007.

Skattefri godtgørelse efter LL § 7 M kan derfor f. eks. udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og til frivillige, ulønnede medhjælpere i grundejerforeninger, ejerforeninger, andelsboliger, teaterforeninger, andre kulturelle foreninger og foreninger på arbejdspladser såsom firmaidrætsklubber og kunstforeninger, hvis bistanden ydes som led i foreningens skattefri virksomhed. Se afsnit S.C.6.1.1 "Erhvervsmæssig virksomhed - afgrænsning af begrebet". 

Personer, der udfører ulønnet arbejde for en politisk forening/parti er tilsvarende omfattet af bestemmelsen i det omfang, godtgørelsen udbetales som led i foreningens/partiets skattefrie virksomhed, og i det omfang de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt, dvs. at godtgørelsen er udbetalt i overenstemmelse med Skatterådets takster til dækning af udgifter, som modtageren har afholdt på foreningens vegne, jf. TfS 1999.801 og SKM2009.281.SR. Derimod falder fagforeninger uden for kredsen af foreninger, der er omfattet af § 7 M, se SKM2001.446.LR

Se desuden SKM2010.104.SR, hvor ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse ikke var omfattet af fondsbeskatningsloven, og der således ikke var tale om skattefri virksomhed, som krævet efter LL § 7 M. Sektorbestyrelsesmedlemmerne skulle derfor multimediebeskattes af multimedier, der blev stillet til rådighed for privat brug. 

Ny tekst startFrivillige, der et par gange om ugen arbejdede vederlagsfrit i caféer og lokalcentre, skulle ikke beskattes af et måltid mad, de af og til indtog, mens de hjalp til, selvom det var usikkert om sådanne caféer og lokalcentre var omfattet af LL § 7M. Der var ikke tale om et skattepligtigt gode, men en kompensation for udgift forbundet med, at den frivillige var nødt til at indtage et måltid udenfor hjemmet. Se Skatteministerens svar på spørgsmål 277, Alm. del 2011. Ny tekst slut  

Begrebet medhjælpere i LL § 7 M omfatter bl.a. trænere, instruktører og kampdommere.

Foreningens medlemmer og forældre til foreningens medlemmer anses kun for medhjælpere for foreningen i det omfang, de udfører arbejde for foreningen. Medlemmers udførelse af aktiviteter, der er en naturlig del af medlemskabet, f.eks. at transportere sig til træning, anses ikke for omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at transporten til træning antages at ske i medlemmets interesse, da deltagelse i træningen netop er formålet med medlemskabet.

For så vidt angår lønnede medhjælpere i foreningerne vil der typisk være tale om trænere og ledere. Deres vederlag skal behandles efter de almindelige regler for lønindkomst. Foreningen kan udbetale skattefri godtgørelser til ansatte lønmodtagere og lønnede medhjælpere efter de sædvanlige regler i LL §§ 9 A og 9 B, jf. LL § 9, stk. 5, og BEK nr. 1321 af 16. november 2010 . For ulønnede medhjælpere m.v. har Skatterådet fastsat følgende regler om skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger m.v. , jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007. Ny tekst startVedrørende Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel henvises til BEK nr. 1293 af 13. december 2005. Se afsnit A.B.2.7.2.

Ny tekst slutI en situation, hvor en person bestrider både et lønnet og et ulønnet job i samme organisation, er det afgørende for, om der kan udbetales skattefri godtgørelser efter LL § 7 M, hvorvidt der er tale om isolerede og selvstændige aktiviteter. Herved tænkes bl.a. på, om udgifterne er holdt hver for sig med eget udgiftsområde og budget, og hvorvidt aktiviterne er adskilte. Er det tilfældet, vil det tale for, at der kan udbetales godtgørelse efter LL § 7 M.

Fra praksis se SKM2008.88.LSR om godtgørelser fra en forening til en medarbejder, der både arbejdede lønnet og ulønnet, som ikke kunne udbetales skattefrit, da det ikke tydeligt fremgik, at der var tale om to selvstændige hverv, hvor det ene var lønnet og det andet ulønnet.

Befordring
Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. LL § 9 B, og  BEK nr. 1321 af 16. november 2010 . Se endvidere skatteministerens besvarelse af et spørgsmål om skattefri godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer eller ulønnede medhjælpere, der udfører ulønnet arbejde for en politisk forening/et politisk parti i TfS 1999, 801.

Begrænsningen i LL § 9 B - 60 dages-reglen, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra a, - finder ikke anvendelse ved udbetaling af befordringsgodtgørelse til ulønnede medhjælpere m.v. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger.

Rejse
Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter LL § 9 A.


Éndags-arrangementer
Til dækning af merudgifter til fortæring ved deltagelse i éndagsarrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed kan der skattefrit udbetales indtil 60 kr. pr. dag, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 2, stk. 2.

Telefon
Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug med indtil 2.000 kr. pr. år, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 3.

Andre udgifter
Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af følgende andre udokumenterede udgifter:

Til administrative omkostninger, f.eks. kontorartikler, porto og møder, kan der udbetales indtil 1.200 kr. pr. år, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 4, 1. pkt. 

Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f.eks. sportstøj) og lign. kan der udbetales indtil 1.650 kr. pr. år, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 4, 2. pkt. Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 200 kr. pr. kamp, dog højest 400 kr. pr. dag, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 4, 3. pkt.

Se SKM2002.46.LSR, hvor en ulønnet formand for en boldspilunion kunne modtage sportsbeklædning fra en tøjsponsor uden skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at ydelsen ikke vedrørte boldspilunionens erhvervsmæssige virksomhed, og at beklædningen var nødvendig for bestridelse af bestyrelsesarbejdet.

Se SKM2006.509.SR hvor Skatterådet bekræfter, at der kan udbetales skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 150 kr. pr kamp, dog højst 300 kr. pr. dag, til en idrætsdommer, som er mødt op til en kamp, men hvor kampen aflyses (af dommeren på kampstedet). Samtidig bekræfter Skatterådet, at der ikke kan udbetales skattefri omkostningsgodtgørelse, såfremt kampen aflyses i så god tid, at dommeren ikke kører forgæves til kampstedet.

Betingelser for udbetaling af godtgørelse m.v.
Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt reglerne om oplysningspligt vil herefter være gældende, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 5.

Se SKM2001.446.LR, hvorefter personer, som modtager godtgørelser, der overstiger satserne, ikke kan anses for ulønnede og dermed ikke er omfattet af reglerne i LL § 7 M.

Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne bilag, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 6.

Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007, § 7.

Får en person, der er omfattet af LL § 7 M, stk. 1, stillet en pc, en telefon eller internetforbindelse til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig efter LL § 16, stk. 12, af privat rådighed over de pågældende multimedier, jf. § 7 M, stk. 3. Får en sådan person stillet multimedier til rådighed, kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse efter stk. 1 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser.

Se omvendt SKM2010.104SR, hvor ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse ikke var omfattet af fondsbeskatningsloven, og der således ikke var tale om skattefri virksomhed, som krævet efter LL § 7 M. Sektorbestyrelsesmedlemmerne skulle derfor multimediebeskattes af multimedier, der blev stillet til rådighed for privat brug.

Særligt om idrætsfolk
Idrætsudøvere kan ikke anses for medhjælpere, da de udgør foreningen. Det betyder, at idrætsudøvere ikke kan få udbetalt skattefri omkostningsgodtgørelse for befordrings- eller rejseudgifter, som de afholder i forbindelse med deltagelse i træning eller andre foreningsaktiviteter. Befordringsgodtgørelse for kørsel af foreningens medlemmer til udekampe vil dog være skattefri.

Idrætsudøvere kan heller ikke få dækket udgifter til vask og indkøb af tøj m.v.

Kun hvis der udføres arbejde, der omfattes af LL § 7 M, kan der udbetales skattefri omkostningsgodtgørelse. Foreningen kan i stedet refundere udgifter efter dokumentation af et regningsbeløb, hvor en person har afholdt udgifter på foreningens vegne.

Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Kontante præmier, præmiechecks og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige. Helt ubetydelige præmier, f.eks. foderchecks på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner, kan der ses bort fra ved indkomstopgørelsen.

Fritidsbeskæftigelse som idrætsudøver kan anses som hobbyvirksomhed. Indkomsten opgøres i så fald efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6, dvs. at udgifterne i forbindelse med idrætsudøvelsen fragår i de opnåede skattepligtige indtægter vedrørende idrætsudøvelsen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til sportstøj, udstyr og rekvisitter, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med konkurrencer, stævner og lign., transportudgifter til træning og udgifter til fysioterapi, massage m.v. Om de pågældende udgifter kan fratrækkes må bedømmes konkret. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af den pågældende indkomst. Dette indebærer dels, at udgiften ligger inden for de naturlige rammer af aktiviteten, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Et eventuelt overskud beskattes som personlig indkomst, mens et eventuelt underskud betragtes som en ikke-fradragsberettiget privatudgift. Se nærmere om sondringen mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.1.2.

En skatteyders bibeskæftigelse som fodbolddommer ansås for hobbyvirksomhed. Indtægten herved skulle derfor opgøres efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6. Afgørelsen er offentliggjort i TOLD·SKAT Nyt 1993.13.650 (TfS 1993, 320 LSR).

Der kan iøvrigt henvises til det informationshæfte om de skattemæssige forhold for idrætsforeninger m.v., som udgives af Danmarks Idræts Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hæftet hedder SKAT og kan rekvireres hos idrættens organisationer eller ses på adressen Ny tekst starthttp://rove.dif-sitecore.dif.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=888 Ny tekst slut.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter